Røde Kors

Siden 1860’erne har Røde Kors arbejdet for at hjælpe mennesker i katastrofeområder, hvad enten der er tale om krige eller naturkatastrofer. Røde Kors er verdens største humanitære bevægelse, og organisationen er lokalt etableret i næsten alle lande i verden, blandt andet i Danmark. Den lokale forankring og de mere end 100 millioner medlemmer og over 16 millioner frivillige  betyder, at Røde Kors som regel er en af de første hjælpeorganisationer i et katastrofeområde. Ofte er Røde Kors også en af de få organisationer, der får lov at transportere nødhjælp ind i belejrede og hårdt ramte krigsområder, sådan som det f.eks. har været tilfældet i Syrien og Irak de senere år. Det skyldes blandt andet, at Røde Kors ud over sine operationelle aktiviteter har medvirket til at udvikle krigens love, og at der generelt er stor respekt om bevægelsens arbejde.  Dog er Røde Kors-medarbejdere og -frivillige i de senere år, ligesom nødhjælpsarbejdere fra andre organisationer, i stigende grad blevet udsat for væbnede angreb, og i nogle tilfælde har bevægelsen måttet trække sig ud af konfliktområder og efterlade ofrene uden nødhjælp i en periode.

Den internationale Røde Kors-bevægelse er verdens største humanitære  bevægelse. Bevægelsens hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer ved at yde nødhjælp og beskyttelse.

     Der er tre niveauer i organisationen:

• Den internationale Røde Kors-komite (ICRC), som har eksisteret siden 1863, varetager soldaters og civilbefolkningens interesser under krise-, konflikt og krigssituationer uafhængigt af religiøse og politiske interesser. 
• Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber (IFRC), der har eksisteret siden 1919, er paraplyorganisation for de 186 nationale selskaber. Forbundet samarbejder med ICRC og de nationale selskaber i forbindelse med katastrofer og udviklingshjælp – altså ved de katastrofer, der ikke er relateret til krig, for eksempel naturkatastrofer. 
• De 186 nationale selskaber, der er lokalt forankrede i lande rundt omkring i verden, og som tilsammen har over 100 millioner medlemmer. Herunder hører eksempelvis Dansk Røde Kors.

Røde Kors har fire symboler, som medarbejderne bærer på tøj med mere, når de agerer i verdens brændpunkter. Symbolerne skal gøre det tydeligt for soldater, at bevægelsens hjælpearbejdere ikke deltager i krigshandlinger og derfor ikke må angribes. De fire symboler er:

• Et rødt kors på en hvid baggrund: Det første beskyttelsessymbol, som blev vedtaget på en international konference i Geneve i 1863. Det er en inversion af det schweiziske flag med omvendte farver – til ære for Henry Durant, der stiftede den oprindelige bevægelse – og det er altså ikke direkte forbundet med kristendommen. Af de 186 nationale foreninger bruger 154 det røde kors som officielt symbol. 
• Røde halvmåne: Symbolet blev skabt af tyrkerne under den russisk-osmanniske krig i 1876-1878. Baggrunden var, at de tyrkiske myndigheder var bekymrede for, at det røde kors ville fremmedgøre soldaterne, fordi de så en kristen symbolik i det. Røde Halvmåne-symbolet blev officielt godkendt i 1929 under en revidering af Geneve-konventionen, og bruges i dag af 32 foreninger verden over. 
• Røde løve med sol: Symbolet blev benyttet fra 1924 til 1980 af Irans nationale forening under Røde Kors. Symbolet blev godkendt af ICRC i 1929, og selvom Iran gik over til at bruge den røde halvmåne i 1980, hævder landet stadig retten til at bruge løven. 
• Røde krystal, eller røde diamant: Symbolet, blev indført i 2006 ved den 29. internationale konference for Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelsen. Et af formålene med det nye symbol var at give Israels største humanitære forening, Magen David Adom (Røde David Stjerne), mulighed for at slutte sig til ICRC. Det gav også den palæstinensiske forening Palestine Red Crescent Society mulighed for at blive del af ICRC.

ICRC’s originale motto var ‘Inter Arma Caritas’, der betyder ‘Næstekærlighed i krig’. I 1961 blev det kristent inspirerede slagord erstattet med det mere neutrale ‘Per humanitatem ad Pacem’, der kan oversættes til ‘Med humanitet mod fred’.

     IFRC benytter i dag sidstnævnte motto, men bruger også slagordet ‘Beskyttelse af menneskelig værdighed’, der blev vedtaget på den 28. internationale konference i Geneve i december 2003.

Røde Kors blev grundlagt på syv principper, der gælder for alle Røde Kors-medarbejdere og frivillige i verden, og som er en del af fundamentet i Røde Kors-bevægelsen. Principperne er ifølge den danske afdeling af Røde Kors’ hjemmeside (se kilder) følgende:

• Medmenneskelighed: At hjælpe mennesker i nød for at forhindre og lindre menneskelig smerte, hvor end den findes. 
• Upartiskhed: At hjælpe alle uanset nationalitet, køn, tro, religiøst tilhørsforhold og politisk tilknytning. 
• Neutralitet: Aldrig at tage parti, men at hjælpe alle uden at tage hensyn til skyld og uskyld. 
• Uafhængighed: Aldrig at lade sig tvinge til eller forhindre i at hjælpe, hvor organisationen mener, der er brug for den. 
• Frivillighed: At lade foreningen basere på frivillig arbejdskraft og være uafhængig af statslige interesser. 
• Enhed: Der kan kun være ét Røde Kors-selskab i hvert land, og selskabet skal være åbent for alle. 
• Almengyldighed: Alle Røde Kors-selskaber i verden er lige – med samme rettigheder og samme pligter.

I juni 1859 var den schweiziske forretningsmand Henry Durant på rejse til Italien, og her blev han vidne til slaget ved Solferino, hvor fransk-sardinske og østrigske tropper kæmpede. På bare éen dag, 24. juni, blev omkring 40.000 soldater dræbt eller skadet på slagmarken. Durant samlede et hold af frivillige hjælpere, som forbandt de sårede og trøstede de døende på begge sider.

     Tilbage i Geneve skrev han bogen “Minder fra Solferino”, som han udgav i 1862. I bogen, skildrede han oplevelserne fra slaget og argumenterede for at danne en frivillig hjælpeorganisation for at tage sig af sårede soldater i krigstid. Han sendte eksemplarer af bogen til politikere og militære ledere i hele Europa. Året efter stiftede Henry Durant og fire fremtrædende schweizere Den Internationale komite for lindring af sårede soldater, der i 1876 skulle blive til Den internationale Røde Kors Komité.

Ikke nok med, at Henri Durant blev ophavsmand til Røde Kors-bevægelsen, han tog ligeledes initiativ til det, der hedder Geneve-konventionerne. Geneve-konventionerne er et sæt på fire konventioner, som man kan kalde krigens internationale love, og som er udviklet over en årrække på 85 år. De fire konventioner, der kan findes i deres fulde tekst på ICRC’s hjemmeside (se kilder), drejer sig kort fortalt om:

• Første Geneve-konvention fra 1864: Behandling af sårede og andre tab på slagmarken. Denne konvention skabte samtid grundlag for ICRC, idet den giver Røde Kors et særligt mandat til at arbejde frit under væbnede konflikter. 
• Anden Geneve-konvention fra 1906: Udvider den første konvention til også at gælde krigsførelse til søs. 
• Tredje konvention fra 1949: Om behandling af krigsfanger. 
• Fjerde Geneve-konvention fra 1949: Om behandling af civilbefolkningen i krigstid.

     De to første konventioner blev revideret i 1949, og tilsammen betegnes de fire konventioner ‘Geneve-konventionerne af 1949’, eller blot ‘Geneve-konventionerne’. I alt havde 195 lande i slutningen af 2013 tiltrådt Geneve-konventionen af 1949, mens antallet af lande, der har tilsluttet sig tillægsprotokollerne varierer og ligger lidt lavere. En oversigt over lande, der har tilsluttet sig konventionerne og tillægsprotokollerne findes på ICRC’s hjemmeside (se kilder).   Beskyldninger om overtrædelse af Geneve-konventionerne kan indbringes for Den Internationale Domstol i Haag.

Røde Kors-bevægelsen fik sin første store udfordring med udbruddet af Første verdenskrig i 1914. På det tidspunkt var der 45 nationale hjælpeforeninger rundt om i verden, og ICRC kunne alene løse sit arbejde ved at samarbejde med de nationale Røde Kors-afdelinger. Lige efter krigens udbrud oprettede ICRC sit internationale kontor for krigsfanger, som i krigens løb sendte Røde Kors-medarbejdere ud for at besøge krigsfanger. I alt blev 524 lejre for krigsfanger besøgt, der blev sendt pengegaver til krigsfanger fra alle involverede lande, og Røde Kors fik frigivet omkring 200.000 krigsfanger. Organisationen overvågede desuden krigens parter og rapporterede til de respektive lande om brud på Geneve-konventionen. Året efter krigens afslutning, i 1919, modtog Den internationale Røde Kors-komite Nobels Fredspris for sit arbejde under krigen.

Anden Verdenskrig var ICRC’s anden store styrkeprøve. Det største problem var, at det nazistisk kontrollerede Tyske Røde Kors nægtede at samarbejde med ICRC til trods for vedtægterne i Geneve-konventionen samt, at det ikke lykkedes ICRC at få en aftale med Nazi-Tyskland om behandling af fanger i koncentrationslejre. Det lykkedes heller ikke Røde Kors at få pålidelige informationer om udryddelseslejrene og massemordene på europæiske jøder. Efter november 1943 fik organisationen dog tilladelse til at sende pakker til fangerne i koncentrationslejrene, i alt blev det til 1,1 million pakker i løbet af krigen. I 1944 blev ICRC for anden gang i bevægelsens historie tildelt Nobels Fredspris.

     Den 12. marts 1945 fik organisationen tilladelse til at slippe hjælpearbejdere ind i koncentrationslejrene under forudsætning af, at de blev der krigen over. 10 hjælpearbejdere accepterede vilkårene og besøgte lejrene. Efter krigens afslutning hjalp ICRC og de nationale foreninger med at organisere hjælpearbejdet i de lande, som var hårdest ramt.

I 1963, ved fejringen af 100-året for organisationens grundlæggelse, modtog ICRC sammen med det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber sin tredje Nobels Fredspris.

     Den 16. oktober 1990 vedtog FN’s generalforsamling, at ICRC, som den første private organisation, fik status som observatør i forsamlinger og møder.

     Mod afslutningen af Den Kolde Krig blev ICRC’s arbejde farligere. I løbet af 1990’erne blev flere hjælpearbejdere dræbt end på noget andet tidspunkt i bevægelsens historie, specielt under arbejde i lokale konflikter og borgerkrige.

     I de seneste år er det især følgerne af terrorangrebet på New York den 11. september 2001 og de efterfølgende interventioner i Irak og Afghanistan, der har stået som en højt prioriteret udfordring på Røde Kors’ dagsorden.  Blandt andet har Røde Kors besøgt krigsfanger på Guantanamobasen på Cuba samt i flere afghanske og irakiske fængsler, hvor de har kritiseret USA og dets allierede for ikke at overholde krigens regler.  De seneste år har krigen i Syrien og væbnede konflikter i det sydlige Afrika desuden været vigtige indsatsområder.  Herudover har den økonomiske krise i Europa betydet, at Røde Kors har uddelt stigende mængder af mad til fattige europæere i lande som Spanien, Frankrig, Østrig og Letland – i form af fødevarepakker og måltider i suppekøkkener.  Ligeledes fylder det stigende antal og den forøgede voldsomhed af naturkatastrofer meget i organisationens arbejde.

Røde Kors-bevægelsen har omkring 300.000 ansatte verden over, ifølge IFRC’s hjemmeside (se kilder) har organisationen omkring 100 millioner medlemmer, heraf er omkring halvdelen unge, og omkring halvdelen er kvinder. Globalt er der 16-17 millioner frivillige i Røde Kors-bevægelsen.

• ICRC har sit hovedkvarter i den schweiziske by Geneve og har eksterne kontorer i omkring 80 lande. Organisationen har cirka 14.500 ansatte verden over, hvoraf langt de fleste arbejder på konfliktsteder rundtom i verden, mens en mindre del er ansat i hovedkvarteret. 
• IFRC har ligeledes hovedkvarter i Geneve og har derudover 14 permanente regionale kontorer og mere end 60 delegationer rundt om i verden.

Røde Kors-bevægelsen skal ifølge et af sine syv grundlæggende principper være uafhængig af politiske og økonomiske interesser, og alle bidrag til bevægelsen er frivillige. Økonomien for henholdsvis ICRC og IFRC er som følger:

• ICRC’s økonomiske grundlag er baseret på donationer fra de nationale foreninger, fra de stater, der har ratificeret Geneve-konventionerne, fra internationale organisationer såsom EU og på bidrag fra offentlige og private kilder. 
• Størstedelen af IFRC’s budget er finansieret af bidrag fra de nationale foreninger og afkast fra investeringer. Øvrige bidrag, hovedsageligt til uforudsete udgifter til nødhjælp, indsamles ved appeller fra foreningen og doneres af frivillige bidrag fra nationale foreninger, myndigheder, andre organisationer, selskaber og individuelle bidragsydere.

Røde Kors’ hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer. For ICRC (International Committee of Red Cross), som er aktive i forbindelse med krige, sker hjælpen hovedsageligt ved, at organisationens medlemmer:

• besøger krigsfanger i fængsler, hvor de foretager helbredstjek, undersøger og rapporterer om fangernes forhold samt overbringer meddelelser til og fra fangerne og deres respektive familier. Desuden er et af formålene at registrere samtlige fanger for at forebygge, at de forsvinder. 
• yder hjælp til at finde forsvundne familiemedlemmer. 
• hjælper flygtninge med nødhjælp i form af penge, mad, tæpper med mere, husly, sikkerhed og aktiviteter, der skal holde flygtningene i gang, så risikoen for psykisk sygdom mindskes. 
• appellerer til overholdelse af international humanitær lov.

     I ICRC’s årlige rapport for 2015 (se kilder) kan man læse, at ICRC’s aktiviteter i 2015 medførte, at 31,3 millioner mennesker fik forbedret deres adgang til vand og sanitet, at 13 millioner mennesker fik nødhjælpspakker, bl.a. mad, at der blev gennemført 2,9 millioner sundhedskonsultationer, at 929.000 fanger fik besøg, og at der blev lavet 479.000 opkald mellem familiemedlemmer, som ellers ikke kunne få forbindelse med hinanden.

     I rapporten “Overview of operations 2015” (se kilder) kan man få et overblik over ICRC’s prioriteter  i 2015.

Røde Kors’ hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer.

     IFRC (International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies) er aktive i forbindelse med naturkatastrofer, og hjælpen sker hovedsageligt ved, at organisationens medlemmer:

• hjælper flygtninge med nødhjælp i form af penge, mad, tæpper med mere, husly, sikkerhed og med aktiviteter, der skal holde flygtningene i gang, så risikoen for psykisk sygdom mindskes. 
• hjælper med genopbygning. 
• yder hjælp til at finde forsvundne familiemedlemmer. 
• yder hjælp til forebyggende socialt og praktisk arbejde.

     Hvert år siden 1993 har IFRC udgivet en årlig katastroferapport, der på tematisk vis forholder sig til tidens katastrofer. Rapporten for 2016, “World Disasters Report 2016” (se kilder) satte eksempelvis fokus på, hvordan Røde Kors både giver akut nødhjælp, sikrer at de nødstedte hurtigst muligt kan bygge en tilværelse op efter en katastrofe og forsøger at skabe fredeligere forhold, som kan skabe udvikling og bedre levevilkår på langt sigt. I rapporten nævnes det, at Røde Kors hvert år når over 160 millioner mennesker med længerevarende projekter, ydelser og udviklingsbistand og 110 millioner mennesker via katastrofehjælp.

     En liste over nødhjælpsprogrammet for de seneste år er at finde på IFRC’s hjemmeside (se kilder).

Den danske afdeling blev grundlagt i 1876. De første år gik den under navnet Foreningen af syge og såredes pleje under krigsforhold, men fra 1881 ændredes navnet til Det Røde Kors. De første år koncentrerede foreningen sig om at uddanne sygeplejersker og tilbyde førstehjælp til politifolk, skovarbejdere og andre med særligt farlige job. I 1921 antog foreningen sit nuværende navn, Dansk Røde Kors.

     Dansk Røde Kors består af cirka 210 afdelinger, som er lokalt forankrede. I 2017 havde foreningen ifølge Dansk Røde Kors’ hjemmeside (se kilder) flere end 32.000 frivillige, som varetager foreningens aktiviteter, og næsten 200.000 danskere i alt støtter organisationens arbejde – enten via månedlige bidrag eller enkeltbeløb ved indsamlinger til at afhjælpe akut opståede katastrofer.

Dansk Røde Kors’ øverste myndighed kaldes repræsentantskabet, og det består af en eller flere repræsentanter fra hver af de 210 afdelinger, styrelsens medlemmer samt en repræsentant fra henholdsvis Færøsk Røde Kors, Grønlandsk Røde Kors og Ungdommens Røde Kors. Ændringer i Dansk Røde Kors’ love og vedtægter besluttes af repræsentantskabet, og derudover beslutter repræsentantskabet blandt andet Dansk Røde Kors’ handlingsplan og vælger medlemmer til styrelsen.

     Styrelsen, der består af 15 medlemmer, er den daglige frivillige, foreningspolitiske ledelse af Dansk Røde Kors og er blandt andet ansvarlig for at forberede og følge op på beslutninger fra repræsentantskabets møder. Det er styrelsen, der ansætter organisationens generalsekretær, som er Dansk Røde Kors’ direktør. Den nuværende generalsekretær er Anders Ladekarl, der blev udnævnt i marts 2008. Han kom fra en stilling som organisationens internationale chef.

Ungdommens Røde Kors er en børne- og ungdomsorganisation, der blev grundlagt i 1923, og som i dag har omkring 17.000 medlemmer og omkring 5.000 frivillige, hvilket gør den til Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Den er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark og den internationale Røde Kors-bevægelse. Det primære formål for Ungdommens Røde Kors er at forbedre hverdagen for sårbare børn og unge i Danmark, og det udøves på to måder:

• Ungdommens Røde Kors indtager en fortalerrolle i samfundet, hvor organisationen taler de svageste børne- og ungdomsgruppers sag. 
• Ungdommens Røde Kors indtager en igangsætterrolle, hvor organisationens frivillige griber til konkret handling for at hjælpe sårbare børn og unge. Det kan blandt andet ske gennem besøgsordninger på kvindekrisecentre og asylcentre, hvor medlemmer af organisationen taler med og leger med de børn, der bor der. Af andre aktiviteter kan nævnes lektiecafé og ferielejr for børn, der af sociale eller økonomiske årsager ikke kan komme på ferie, telefon- og chat-rådgivning og idrætsaktiviteter i udsatte boligområder. Desuden er Ungdommens Røde Kors med til at opbygge og udvikle ungdomsarbejde i Afrika og Mellemøsten.

     I alt hjælper Ungdommens Røde Kors omkring 12.000 børn og unge i Danmark hvert år.

Som frivillig i Dansk Røde Kors er der en lang række af aktiviteter, som man kan deltage i, blandt andet:

• Besøgstjenester, hvor man f.eks. kan blive besøgsven for ældre, blive ’bogven’ med ensomme og ældre, hvor man mødes og diskuterer litteratur, være besøgsven for syge på hospitaler, for indvandrere, sindslidende og indsatte i lukkede fængsler. 
• Vågetjeneste, hvor man som frivillig våger ved døende personer på f.eks. plejehjem og hospitaler. 
• Patientstøtter: Frivillige på sygehuse over hele landet hjælper blandt andet patienter med at finde vej på sygehusene og støtter patienter og pårørende på skadestuerne. 
• Førstehjælpskurser udbydes til privatpersoner og til virksomheders medarbejdere. 
• Genbrug. Der drives omkring 200 butikker hovedsageligt med brugt tøj, sko og tilbehør, men også enkelte butikker med møbelsalg. Man kan melde sig som frivillig medarbejder i butikken eller støtte Røde Kors ved at handle der. Pengene går til de enkelte lokalafdelinger. 
• Asyl og integration. Siden 1984 har Dansk Røde Kors været engageret i asylarbejdet. I en årrække administrerede Dansk Røde Kors’ asylafdeling samtlige danske asylcentre. Siden har andre operatører, bl.a. Beredskabsstyrelsen og flere kommuner, også fået lov at drive asylcentre. Men Røde Kors driver fortsat en række asylcentre.   Derudover har lokalafdelingerne aktiviteter for at øge integrationen, blandt andet lektiehjælp, cykeltræning, madklubber og kvindegrupper. 
• Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter, som Dansk Røde Kors åbnede i 2011 i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Klinikken har afdelinger i København og Aarhus, hvor i alt 300 frivillige tilbyder basal sundhedshjælp til mennesker uden opholdstilladelse. Klinikken har åbent 2-3 gange ugentligt, og de frivillige er fagfolk, bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer. Siden klinikken åbnede, har 2400 patienter besøgt klinikken i alt over 7000 gange og fået gratis lægehjælp, psykologbistand og medicin. 
• Indsamlinger. Første søndag i oktober hvert år går Dansk Røde Kors på gaden for at søge støtte til hjælpearbejdet. Siden 2007 har Dansk Røde Kors desuden sammen med en række andre nødhjælps- og udviklingsorganisationer stået bag den årlige Danmarks Indsamling, hvor der via bl.a. et stort show på DR samles ind til nødhjælp og udviklingsbistand.   Endelig arrangeres jævnligt lokale eller nationale indsamlinger, når katastrofen rammer et sted i verden.

Desuden deltager Dansk Røde Kors i forbindelse med krige og katastrofer i udlandet.  Et af de mere kendte eksempler på Dansk Røde Kors’ deltagelse i krige er i forbindelse med Koreakrigen. Sangeren Kim Larsen har nemlig gjort Dansk Røde Kors’ hjælpeaktion i den forbindelse berømt med sin sang “Jutlandia”. Jutlandia var et hospitalsskib, der opererede i Korea fra 1950-1953 og blev drevet af Dansk Røde Kors, og det behandlede mere end 5.000 soldater ved fronten og bragte flere tusinde krigsfanger og sårede væk fra halvøen.

     I dag samarbejder Dansk Røde Kors med Røde Kors i fattige lande om fælles projekter, og Dansk Røde Kors betaler og sender eksperter ud med både IFRC og ICRC. Desuden søger Dansk Røde Kors også penge fra Danida og EU til at gennemføre konkrete internationale projekter. Det kan være projekter, som Dansk Røde Kors selv styrer, eller projekter, som ledes af IFRC eller ICRC, og som Dansk Røde Kors gerne vil bidrage økonomisk til.

Ifølge organisationens hjemmeside (se kilder) fordeles de penge, der doneres til Dansk Røde Kors sig generelt således:

     Af 100 kr. går  39 kr. til katastrofer og nødhjælp  20 kr. til udviklingsarbejde og katastrofeforebyggelse  12 kr. til genbrugsaktiviteter  9 kr. til hjælpearbejde i Danmark  6 kr. til administration  5 kr. til at samle flere penge ind  2 kr. til førstehjælp og samaritter  2 kr. til informationsvirksomhed og øvrige udgifter  1 kr. til øvrige udgifter  4 kr. overført til næste år.

I 2007 var der en voldsom offentlig debat om daværende generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen. Jørgen Poulsen var generalsekretær fra 1994 til 2008, og han var i 2007 netop blevet kåret som en af de mest troværdige organisationsledere i Danmark, da han valgte at stille op til Folketinget for partiet Ny Alliance. Denne beslutning medførte hårdt kritik fra flere sider, fordi den blev opfattet som et brud på Røde Kors’ princip om neutralitet. Han gik på orlov, mens valgkampen op til folketingsvalget stod på og gjorde det klart, at han ville stoppe som generalsekretær. Han blev dog både kritiseret for ikke at trække sig helt fra begyndelsen og for i første omgang at modtage løn under orloven.

     Jørgen Poulsen blev valgt ind i Folketinget den 13. november 2007, og en lille måned senere kom det frem, at Dansk Røde Kors lå i forhandling med ham om en fratrædelsesgodtgørelse, og at der var stor uenighed mellem organisationen og den nu tidligere generalsekretær om de økonomiske vilkår omkring hans fratrædelse.

     Ifølge artiklen “Jørgen Poulsen koster Røde Kors medlemmer” (se kilder) medførte uenigheden og den medfølgende debat i medierne, at en del medlemmer meldte sig ud af organisationen, og at et antal faste bidragsydere meddelte, at de ikke længere ville støtte organisationen med månedlige bidrag.

Udover debatten om betaling til Jørgen Poulsen ved hans fratræden har der også flere gange været debat om størrelsen på den nye generalsekretær, Anders Ladekarls, løn.

     Dansk Røde Kors og Anders Ladekarl valgte ellers fra begyndelsen, da den nye generalsekretær blev ansat i 2008, at gøre hans ansættelseskontrakt tilgængeligt på organisationens hjemmeside – for på den måde at undgå mytedannelse og for at vise åbenhed. Heraf fremgik det blandt andet, at Ladekarls samlede månedsløn inklusiv pension var på 83.096 kroner, og at han ikke kan se frem til noget gyldent håndtryk, når han forlader sin post. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-chef har fokus på det nationale’ (se kilder).  Igen i november 2015 lagde Anders Ladekarl sine lønoplysninger åbent frem i et opslag på Facebook. Det skete efter, at der var blevet skrevet en række kommentarer på de sociale medier, hvor debattørerne opfordrede generalsekretæren til selv at huse flygtninge privat og til at give halvdelen af sin løn til asylsøgere, udviklingshjælp og nødhjælp. Disse opfordringer kom som reaktion på, at generalsekretæren på Facebook havde fortalt om de racistiske kommentarer, han fik, når han lavede statusopdateringer om asylansøgere, nedskæringer i udviklingsbistanden og fattige på integrationsydelse. Røde Kors-chefen lagde herefter sine lønforhold frem, hvoraf det fremgik, at han hver måned får 102.777 kroner i løn inklusiv pension. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-chef lægger sin fede løncheck på Facebook: Værsgo, skyd løs på mig’ (se kilder). Af artiklen fremgår det også, at Anders Ladekarl ikke vil afsløre, hvor meget af sin løn han giver til humanitært arbejde.

Dansk Røde Kors’ asylafdeling er gentagne gange – især i de seneste ti år – blevet kritiseret for at være med til at legitimere forhold for asylsøgere og danske asylregler, som ifølge kritikerne ikke lever op til humanitære standarder og menneskerettighedskonventioner. Kritikerne har fremhævet, at Dansk Røde Kors ved fortsat at drive asylcentrene er med til at give indtryk af, at forholdene for asylsøgere er rimelige, mens det modsatte ifølge kritikerne er tilfældet. Blandt kritikerne har været flere tidligere ansatte og tidligere frivillige i Dansk Røde Kors. Ledelsen i Dansk Røde Kors’ asylafdeling har forsvaret den fortsatte drift af asylcentrene med, at Dansk Røde Kors forsøger at holde så høje standarder som muligt, og at de desuden gør myndighederne opmærksomme på forhold, som også organisationens folk finder kritisable, f.eks. at en del afviste asylsøgere sidder i årevis på danske asylcentre, og at ikke mindst asylbørnene lider under lange ophold i asylcentrene, når sagsbehandlingen trækker ud. Kritikken og Dansk Røde Kors’ argumenter for fortsat at drive asylcentrene fremgår blandt andet af artiklen Dansk Røde Kors i problematisk dobbeltrolle (se kilder).  Dansk Røde Kors har også flere gange kritiseret de politiske beslutninger på asylområdet, bl.a. da den daværende regering i efteråret 2015 besluttede, at en del af de nyankomne asylansøgere skulle indkvarteres i teltlejre. Det fik Anders Ladekarl til at spørge, om Danmark var et uland, og gøre opmærksom på, at han fandt indkvartering i teltlejre uværdigt, samt påpege, at der var rigeligt med tomme bygninger i Danmark, hvor man kunne huse asylansøgerne. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-boss om telte til flygtninge: Er vi et uland?’ (se kilder).

Dansk Røde Kors satser blandt andet på at starte nye projekter op for at hjælpe sårbare familier i Danmark. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-projekt skal bryde social arv i sårbare familier’ (se kilder). Her beskrives det, at Røde Kors med private fondspenge vil hjælpe sårbare familier med at skabe sociale relationer og bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet. 500 familier skal have en ’familiestøtte’, som hjælper børnene med deltagelse i fritidsliv, håndtering af digitale platforme som e-boks og hjælper til med samarbejdet med institutioner og myndigheder. Desuden skal mindst 250 forældre kobles til en mentor, der skal hjælpe dem med forbindelse til arbejdsmarkedet.

     Røde Kors har tidligere lavet lignende projekter med flygtninge, men det er første gang, organisationen arbejder med udsatte danskere på den måde.

Dansk Røde Kors vil blandt andet arbejde på at styrke beredskabet de steder i verden, hvor der er stor risiko for naturkatastrofer som jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, orkaner og oversvømmelser, og hvor der samtidig bor mange mennesker. Naturkatastroferne udløser nemlig ofre store humanitære katastrofer, som kan mindskes, hvis der i lokalområdet er velforberedte frivillige Røde Kors-folk, som kan rykke hurtigt ud. Røde Kors vil derfor træne flere frivillige i disse områder i at håndtere katastrofer og sørge for, at der er nødhjælpslagre med medicin, mad og telte. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors vil på forkant med naturkatastrofer’ (se kilder).

Røde Kors-bevægelsen står internationalt blandt andet over for den udfordring, at der de seneste ti år har været et stigende antal angreb på nødhjælpsarbejdere. Det betyder, at det i nogle tilfælde har været nødvendigt for bevægelsen at standse sine projekter og sin uddeling af nødhjælp i blandt andet Afghanistan. Ifølge artiklen ’Så meget stiger antallet af angreb mod nødhjælpsarbejdere’ (se kilder) er antallet af beskydninger, bombninger og kidnapninger mod nødhjælpsarbejdere, herunder Røde Kors-folk, steget med 156% på ti år i perioden fra 2005 till 2014. I løbet af 2005 var antallet af angreb således 74, mens det i 2014 var steget til 190. I de 190 angreb i 2014 blev 329 nødhjælpsarbejdere ramt, og 121 af dem blev dræbt. De seneste år er nødhjælpsarbejdere blandt andet blevet ramt under angreb på hospitaler, flygtningelejre og andre civile mål i lande som Afghanistan, Syrien og Sydsudan. Af artiklen fremgår det også, at det stigende antal angreb på nødhjælpsarbejdere hænger sammen med, at nødhjælp i stigende grad blandes sammen med politiske og militære interesser, og det får respekten for nødhjælpsarbejderne til at mindskes. Derfor foreslår Røde Kors, at al nødhjælp i krigssituationer adskilles fra militære indsatser og politiske motiver.

     En anden udfordring for Røde Kors-bevægelsen er, hvordan katastrofe- og nødhjælp skal vægtes i forhold til langsigtet udviklingshjælp. Især i situationer, hvor regeringer og internationale organer vælger at skære i den samlede støtte til nødhjælp og bistand, opstår der diskussion om, hvad der er vigtigst, og hvordan pengene bør fordeles. Det fremgår af artiklen ’Skal vi sætte brandalarmer op eller slukke branden?’ (se kilder), hvor generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl argumenterer for, at den danske regering skal give flere penge til nød- og katastrofehjælp: ”Det er en vanskelig diskussion, og der er jo kun et begrænset antal midler til rådighed. Her er vores tankegang bare, at man bliver nødt til at redde folks liv, før man kan snakke om langsigtet udvikling.”