Amnesty International

Siden 1961 har Amnesty International været menneskerettighedernes internationale vogte, og den politisk uafhængige organisation har i dag mere end 2 millioner medlemmer og 5 millioner aktivister på verdensplan. Amnesty arbejder både nationalt og internationalt med at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser såsom tortur, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden, og er i de seneste år også begyndt at skabe opmærksomhed omkring, hvordan klimaforandringer i fremtiden vil få konsekvenser for menneskerettighederne. I Danmark har Amnesty især kritiseret den danske asyl- og flygtningepolitik, og i efteråret 2019 kritiserede organisationen regeringens lovforslag om at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab.

Amnesty stammer fra det græske ord amnestia. Begrebet kendes også på dansk, nemlig som amnesti, og det benyttes i betydningen fritagelse fra straf. Det kan også benyttes i betydningen at give asylansøgere amnesti, og i den sammenhæng betyder det at give dem opholdstilladelse.

Amnesty International er en international organisation, hvis overordnede mål er at kæmpe for, at FN’s menneskerettigheder bliver overholdt, samt at krænkelser af menneskerettighederne bliver bekæmpet. Især kampen for at løslade fanger, som er blevet fængslet eller tilbageholdt af politiske, religiøse eller meningsrelaterede årsager, er af høj prioritet. Sådanne fanger kaldes ofte samvittighedsfanger.

     Amnesty har hovedkontor i London og har afdelinger i 50 lande, deriblandt Danmark. Ifølge Amnestys hjemmeside (se kilder) har organisationen over 2 millioner medlemmer og mere end 5 millioner aktivister fordelt på 150 lande.

Amnestys symbol er et tændt lys viklet ind i pigtråd. Ifølge Amnesty International Canadas hjemmeside (se kilder) er symbolet et af de mest kendte, nonkommercielle symboler i verden, og det repræsenterer følgende:

• Lyset er et udtryk for det lys, Amnestys medlemmer bringer over de skjulte misbrug. 
• Lyset er et glimt af dramatisk, positiv forandring – i individers liv og i samfund, i nye institutioner for at beskytte menneskerettigheder, og igennem arbejdet for at styrke den offentlige bevidsthed om menneskers rettigheder. 
• Lyset symboliserer håb og solidaritet for mennesker, der forsvarer menneskerettigheder, for mennesker dømt til døden, for de fængslede, torturerede og ‘forsvundne’, for de der lider under tabet og savnet af deres ‘forsvundne’ elskede, og for de, der er tvunget til at forlade deres land for at lede efter et refugium i et fremmed land.

Amnestys arbejde tager afsæt i følgende fokusområder, som blandt andet kan findes på Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder):

• Mennesker på flugt: Amnesty arbejder flygtninges rettigheder og kæmper for mere sikkerhed for de mennesker, der på grund af krig eller konflikter er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem 
• Frihed: Amnesty arbejder for friheden til at ytre sig, vælge religion, forsamle sig og kæmper for rettigheden til ikke at blive overvåget. 
• Klima: Amnesty arbejder for, at mennesker i takt med klimaforandringer skal have ret til mad og vand, bolig, adgang til sundhed og ret til liv. 
• Lighed: Amnesty kæmper for, at ingen diskrimeres på baggrund af køn, seksualitet, etnicitet, religion, nationalitet og race. 
• Virksomheders ansvar: Amnesty arbejder for, at også virksomheder skal tage ansvar i forhold til at overholde menneskerettigheder. 
• Væbnede konflikter: Amnesty arbejder for at stoppe krænkelser af menneskerettigheder under væbnede konflikter, og organisationen dokumenterer og afslører overgreb på civile. 
• Tortur og dødsstraf: Amnesty arbejder for at forhindre, at stater udsætter deres borgere for vold og nedværdigende behandling. Organisationen kæmper specifikt for at få afskaffet dødsstraf i de 58 lande, hvor dødsstraf stadig eksisterer. 
• Retssikkerhed: Amnesty arbejder for retssikkerhed, og at alle er lige for loven uanset køn og alder.

Amnesty åbnede en dansk afdeling i 1964, og ifølge Amnesty Danmarks årsrapport for 2018 (se kilder) var der i 2018 omkring 77.500 medlemmer og bidragsydere. Amnestys danske hovedkontor og sekretariat ligger på Gammeltorv i København, og det er her, det danske Amnesty-arbejde koordineres.

Sekretariatet i København beskæftiger 40 medarbejdere og et antal frivillige. Sekretariatet samarbejder med hovedkontoret i London om de kampagner og aktioner, de danske Amnesty-grupper skal sætte i værk.

     Amnesty International Danmark bliver ledet af hovedbestyrelsen, der består af syv medlemmer. Medlemmerne i bestyrelsen bliver udpeget på et årligt landsmøde, hvor der også udpeges en suppleant. Det danske Amnesty-arbejde er fuldt underlagt Amnestys internationale vedtægter og benytter sig derfor af de samme arbejdsmetoder som i de øvrige lande.

Som i de øvrige Amnesty-lande iværksætter Amnesty i Danmark forskellige kampagner, alt efter hvilke mærkesager Amnesty ønsker at sætte fokus på. Aktiviteter som Skriv for Liv, Amnesty Lifeline og Amnesty Youth er også repræsenteret i Danmark, og mange af tiltagene er et forsøg på at mobilisere aktivister, ikke nødvendigvis de betalende støttemedlemmer.

     Lifeline (se kilder) er en af Amnestys mest populære kampagneaktiviteter og er et gratis aktionsnetværk, hvor alle interesserede kan deltage i en underskriftindsamling i støtte for en sag. Underskrifterne indsamles via sms eller e-mail, hvor aktivisterne besvarer og deltager i underskriftsindsamlingen ved at trykke AKTION. Amnesty bruger underskrifterne til at lægge pres på stater, politikere, dommere, embedsmænd eller andre beslutningstagere i en sag, hvori et menneskes rettigheder ifølge organisationen er blevet krænket. I 2018 deltog lidt over 200.000 danskere.

     En nyligt afsluttet international kampagne var ”Bliv decoder”, hvor Amnesty inviterede aktivister til at hjælpe med at gennemse tusindvis af satellitfotos for at kortlægge og dokumentere luftangrebene på byen Raqqa i den syriske borgerkrig.

     Aktiviteter og kampagner udvikles konstant, og på organisationens danske hjemmeside (se kilder) kan man finde alt om de aktuelle kampagner og aktiviteter.

Arbejdet i den danske afdeling er finansieret af økonomiske midler fra private støttemedlemmer og fonde såsom blandt andet Roskildefonden og TRYG-fonden. Ifølge Amnesty Danmarks hjemmeside (se kilder) består 2 % af organisationens omsætning dog af et offentligt tilskud fra Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.

     Ifølge Amnestys årsregnskab for 2018 havde den danske afdeling en indtægt på 79,8 millioner kroner, men på bundlinjen et underskud på 0,4 millioner kroner. Alligevel kunne afdelingen aflevere 16 millioner kroner til det internationale Amnesty-samarbejde.

I Amnesty Internationals årsrapport 2017/2018, “Amnesty International Report 2018. The State of the World’s Human Rights” (se kilder), fremhæver organisationen, at der er sket en forbedring af rettighederne for transkønnede i Danmark, idet transkønnethed er blevet fjernet fra listen over psykiske lidelser og dermed ikke længere anses som en sygdom i det danske sundhedssystem.

     Samtidig kritiserer rapporten blandt andet, at Danmark i 2018 ligesom i 2016 og 2017 ikke vil modtage de kvoteflygtninge fra FN, som vi tidligere har forpligtet os til. Også tidligere har den danske asyl- og flygtningepolitik været kritiseret af Amnesty, blandt andet i 2008, hvor en rapport fra Amnesty Danmarks lægegruppe konkluderede, at der manglede behandlingsmuligheder for de mange asylansøgere, der har været ofre for tortur. Læs mere om kritikken af asylcentrene i Danmark i Faktalinklen (se kidler).

     Senest har Amnesty i Danmark i efteråret 2019 kritiseret et lovforslag fra den socialdemokratiske regering, der går ud på at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab. Ifølge en artikel i Information den 23. oktober 2019 (se kilder) kalder Amnesty lovforslaget for ”endnu et retspolitisk skridt i retning af svækkelse af borgernes retssikkerhed og beskæring af domstolenes beføjelser”.

     Tidligere har Amnesty Danmark også kritiseret dansk anti-terrorlovgivning. Det gjorde de blandt andet i 2010, hvor de på deres hjemmeside (se kilder) kritiserer de såkaldte terrorpakker 1 og 2 for at true danske statsborgeres retssikkerhed. Det kritiseres blandt andet, at politiets efterretningstjeneste har fået øgede beføjelser i forhold til at overvåge mistænkte.

Det, der siden skulle blive til Amnesty International, begyndte ifølge organisationens hjemmeside (se kilder) i 1961, da den britiske advokat Peter Benenson skrev artiklen “The Forgotten Prisoners” (på dansk: “De glemte fanger”) til den engelske avis The Observer. Artiklen opfordrede læserne til at støtte op om en kampagne, der skulle løslade fanger, som sad indespærret på grund af deres religiøse eller politiske holdninger. Peter Benensons tanke var, at kampagnen skulle vare året ud, men det viste sig hurtigt, at problemet krævede mere fokus. Derfor oprettede han et kontor i London, og dermed var kimen til Amnesty International lagt. På kontoret i London blev der indsamlet og arkiveret informationer om samvittighedsfanger; den type fanger som Benenson havde omtalt i sin artikel. I mellemtiden havde artiklen cirkuleret i flere landes aviser, og snart fik kampagnen støtte fra frivillige rundt omkring i verden. Der blev oprettet grupper i de forskellige lande, og grundtanken var, at hver gruppe skulle ‘adoptere’ fanger fra tre lande: én fra et vestligt land, én fra et kommunistisk land og én fra et alliancefrit land. Med ‘adoptere’ mentes der, at gruppen skulle arbejde for den pågældende fange og skabe opmærksomhed omkring de menneskeretsstridige forhold, han eller hun sad indespærret for, for derigennem at få fangen løsladt. I begyndelsen var det udelukkende fangesagerne, der optog Amnestys opmærksomhed, men i dag er det menneskeretsstridige forhold i almindelighed.

Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 10. december 1948. Erklæringen består af 30 artikler, hvoraf de fleste af punkterne allerede indgår i størstedelen af FN-landenes grundlove. Menneskerettighedserklæringen kan læses på dansk i sin fulde udformning på Danmarks Nationale Menneskerettighedinstitutions hjemmeside (se kilder), hvor der også findes flere informationer om erklæringen.

     Blandt de menneskerettigheder, Amnesty især kæmper for, kan for eksempel nævnes Artikel 5: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”, og artikel 6: ”Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt” (se kilder). Derudover kommer de artikler, der omhandler retten til at udtrykke sig frit, retten til religionsfrihed, retten til at leve frit psykisk og fysisk, retten til egenbestemmelse af seksuel orientering og så videre.

I 2019 gik Amnesty Internationals globale menneskerettighedspris Ambassador of Conscience Award til Greta Thunberg og klimabevægelsen Fridays for Future (se kilder), og det er et godt billede på, hvordan Amnesty de seneste år er begyndt at forholde sig til klimaforandringer og til, hvordan de i fremtiden vil komme til at sætte basale menneskerettigheder rundt omkring på kloden under pres. På Amnesty Danmarks hjemmeside (se kilder) peger de blandt andet på, at antallet af mennesker, der sulter, risikerer at stige med 20 % på grund af klimaforandringer i fremtiden, og at flere mennesker i fremover vil blive tvunget til at forlade deres hjem eller måske endda miste livet på grund af naturkatastrofer. Ifølge Amnesty er landenes regeringer forpligtet til at handle og forsøge at mindske klimaforandringerne: ”Enhver stat har ansvar for at forebygge og mindske klimaforandringer og hjælpe sin befolkning med at tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis klimaforandringerne fører til krænkelser af menneskerettigheder, er landenes regeringer ansvarlige for, at individer kan få oprejsning og erstatning,” skriver Amnesty Danmark på deres hjemmeside om klima og menneskerettigheder.

• Det Internationale Sekretariat er Amnestys hovedsæde, der ligger i London. Her arbejder 320 lønnede og 100 frivillige, der kommer fra hele verden. Ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) er det til det Internationale Sekretariat, at ofre, pårørende til ofre og andre henvender sig, hvis de mener, at de har en sag, Amnesty skal tage sig af. De ansatte er derfor beskæftiget med at indsamle og videreformidle informationer til Amnestys øvrige afdelinger og iværksætte Amnestys kampagner. Det Internationale Sekretariat samarbejder med medier, andre humanitære organisationer og menneskerettighedsforkæmpere i almindelighed. 
• Det Internationale Råd træffer ifølge Amnesty International Danmarks hjemmeside (se kilder) de største beslutninger inden for organisationen. Det Internationale Råd består af repræsentanter fra alle medlemslande samt Den Internationale Bestyrelse. 
• Den Internationale Bestyrelse – eller International Executive Committee (IEC) – består af ni medlemmer, der vælges på Det Internationale Rådsmøde, eller Internatonal Council Meeting (ICM) som det normalt omtales. ICM afholdes hvert andet år, og det er her, at de afgørende beslutninger om Amnestys økonomi og politik bliver truffet. Det er også her, der drøftes, hvilke mulige ændringer organisationen skal foretage, for eksempel i tilfælde af ønsker om ændringer og udvidelser af Amnestys arbejdsområder. Bestyrelsens opgave er at holde øje med, at de beslutninger, der vedtages ved ICM, bliver ført ud i livet – altså en slags kontrolinstans over for Det Internationale Råd.

Amnesty er økonomisk og politisk uafhængig, og er derfor ikke afhængig af statsstøtte. Amnesty Danmark modtager dog et mindre offentligt bidrag fra Kulturministeriets pulje til almennyttige organisationer. Amnestys midler indtjenes gennem medlemmernes frivillige arbejde og støtte, gennem private bidragsydere som for eksempel faglige organisationer og virksomheder samt gennem fonde.

     For regnskabsåret 2017 havde Amnesty International ifølge rapporten “The 2017 financial results of the global Amnesty International movement” (se kilder) indtægter for 295 millioner euro, hvilket svarer til 2,2 milliarder danske kroner. Samme år havde organisationen udgifter for 2,15 milliarder. Halvdelen af udgifterne var udgifter til research, kampagner, uddannelse og Amnestys aktivistiske arbejde med at sikre opmærksomhed omkring krænkelser af rettigheder.

Ifølge Amnesty Internationals hjemmeside (se kilder) benytter Amnesty primært følgende metoder i deres arbejde:

• Amnesty sender eksperter ud i hele verden og taler med ofre 
• Amnesty observerer retssager 
• Amnesty interviewer lokale vidner 
• Amnesty samarbejder med andre menneskerettighedsaktivister 
• Amnesty informerer globale og lokale medier 
• Amnesty udgiver rapporter om deres arbejde og undersøgelser 
• Amnesty udsender og udgiver kampagnemateriale i form af dokumenter, løbesedler, plakater, annoncer, nyhedsbreve og på hjemmesider 
• Amnesty iværksætter kampagner med international relevans. Organisationen forsøger for eksempel at bringe internationalt fokus på flygtninges rettigheder, blandt andet den syriske flygtningekrise.

Amnesty forsøger også at mobilisere offentligheden til at lægge pres på regeringer, bevæbnede politiske grupper og virksomheder ved at:

• Foretage offentlige demonstrationer 
• Udføre selvstændig overvågning. For eksempel bad Amnesty i en kampagne i 2019 deres mange aktivister om hjælp til via en smartphone eller computer at gennemse satellitfotos af byen Raqqa i Syrien for at kunne dokumentere de omfattende ødelæggelser, som de USA-ledede luftangreb havde haft. 
• Mobilisere brevskrivningskampagner og underskriftsindsamlinger. Kampagnerne Skriv for Liv (se kilder) og Lifeline (se kilder) er eksempler på sådan kampagner. Her bruger Amnesty deres verdensomspændende netværk af medlemmer og aktivister, som sender breve og underskrifter til regeringer for at skabe fokus på en konkret sag, der udspringer af et af Amnestys hovedområder: Løsladelse af fanger, der holdes uretmæssigt fængslet. 
• Mobilisere støttekoncerter 
• Udføre lobbyarbejde 
• Udsende e-mails og andre online aktioner 
• Gruppeaktiviteter 
• Samarbejde med studenterorganisationer

Amnesty Youth er Amnestys ungdomsafdeling for unge, og i dag findes der 3.500 Youth-grupper i 70 lande. Under overskriften Youth, Power, Action! lancerede organisationen i 2017 en strategi (se kilder), hvori de understreger vigtigheden af at mobilisere unge mennesker i arbejdet for menneskerettigheder. Unge mennesker under 25 år udgør 42 % af den samlede globale befolkning.

     I Youth-grupperne går grupper af unge sammen om at støtte Amnesty og skabe opmærksomhed omkring organisationens kampagner. Aktiviteterne udstikkes af sekretariatet, der seks gange om året sender Youth-grupperne en pakke med arbejdsmateriale. Pakken består typisk af plakater og film samt inspiration til events og aktiviteter, der kan øge fokus på bestemte mærkesager.

     I Danmark findes 40 Youth-grupper fordelt på landets gymnasier. Amnesty Youth har sin egen selvstændige opbygning og struktur. De afgørende beslutninger træffes af Koordinationsgruppen, der samles en gang om måneden.