Moderne krig

Berlinmurens fald den 9. november 1989 er blevet kaldt den symbolske afslutning på Den Kolde Krig mellem den Sovjet-styrede Warszawapagt i øst og det USA-styrede NATO i vest.
Efter 2. Verdenskrig besluttede sejrherrerne at opdele Tyskland i en østlig og en vestlig del. Den vestlige del blev kontrolleret af USA, Frankrig og England, mens den østlige del blev indlemmet i Sovjetunionen. Også Berlin blev delt op, i første omgang med almindelige grænseovergange, men fra 1961 af en betonmur, kendt som Berlinmuren.
Muren var over 45 kilometer lang og løb langs grænsen mellem øst-sektoren og de tre vest-sektorer. Arbejdet med muren begyndte den 13. august 1961, da østtyske arbejdere afspærrede grænsen med betonklodser, tilmurede huse og pigtråd. I de følgende år blev den midlertidige afspærring erstattet af en betonmur, der hele tiden blev udbygget.

Muren blev af de østtyske myndigheder kaldt en ”antifascistisk beskyttelsesmur”, men i virkeligheden blev den opført for at holde den østtyske befolkning indespærret i det kommunistiske DDR, så de ikke kunne flygte til Vesten, og det lykkedes i høj grad.
Berlinmuren adskilte effektivt familier, venner og arbejdskolleger, der nu blev forhindret i at have kontakt med hinanden. Men selv efter murens opførelse forsøgte mange mennesker at flygte, på trods af at muren var skarpt bevogtet, og at grænsevagterne fra 1971 havde ordre til at skyde alle der forsøgte at flygte. Antallet af mennesker, der blev dræbt under flugtforsøg er ukendt, men ligger formodentlig over 200.

I 1989 bredte massive folkelige protester sig i det kommunistiske Østeuropa. Det helt konkrete brud på jerntæppet mellem Øst- og Vesteuropa skete i september 1989 da den ungarske regering åbnede grænsen til Østrig for østtyskerne. Via Ungarn kunne østtyske flygtninge nu komme til Østrig og derfra videre til andre vestlige lande. Grænseåbningen udløste en masseflugt fra Østtyskland, som gjorde DDR’s position som stat uholdbar, og fik andre østtyskere til at demonstrere for større frihed og bedre leveforhold. De længtes efter et liv, der lignede det de via fjernsynet kunne se, udspillede sig i Vesttyskland. Utilfredsheden og protesterne tog til, og det var kun et spørgsmål om tid før det østtyske system ville bryde sammen. Det skete endeligt i november 1989.
Her under kan du finde faktalink-artikler, der blandt andet beskriver Den Kolde Krig og opførelsen af Berlinmuren samt forskellige relevante temasider, materialer og film.

Berlinmurens fald den 9. november 1989 er blevet kaldt den symbolske afslutning på Den Kolde Krig mellem den Sovjet-styrede Warszawapagt i øst og det USA-styrede NATO i vest.

Berlinmurens fald den 9. november 1989 er blevet kaldt den symbolske afslutning på Den Kolde Krig mellem den Sovjet-styrede Warszawapagt i øst og det USA-styrede NATO i vest. Efter 2. Verdenskrig besluttede sejrherrerne at opdele Tyskland i en østlig og en vestlig del. Den vestlige del blev kontrolleret af USA, Frankrig og England, mens den østlige del blev indlemmet i Sovjetunionen. Også Berlin blev delt op, i første omgang med almindelige grænseovergange, men fra 1961 af en betonmur, kendt som Berlinmuren. Muren var over 45 kilometer lang og løb langs grænsen mellem øst-sektoren og de tre vest-sektorer. Arbejdet med muren begyndte den 13. august 1961.

Under 2. Verdenskrig blev der indført censur i hele det besatte Europa. Undertrykkelsen af ytrings- og trykkefriheden og nazisternes propaganda førte til et stort behov for frie medier. Derfor blev en fri undergrundspresse overalt et vigtigt led i modstanden.

I Danmark udsendte modstandsgrupper fra 1941 til befrielsen op imod 25 millioner illegale blade til danskerne. De undergravede censuren. Samtidig var undergrundsbladene kampskrifter, der skulle påvirke befolkningens holdninger og få danskerne til at sympatisere med modstandskampen og afvise nazismen og samarbejdspolitikken med Tyskland.

Den illegale presse bragte vigtige nyheder og analyser – samt satiretegninger, fotos, vitser, digte mm. Men dertil var der også grove udhængninger, og de vanskelige arbejdsvilkår medførte fejl og angreb på uskyldige.

På dette websted kan du læse to af de vigtigste blade, nemlig Frit Danmark og De frie Danske i fuld længde. Via indekset er det muligt at søge i begge blade på personer, steder osv. Desuden kan du læse det illegale Information, der 1943-45 var undergrundspressens nyhedsbureau, og bruge et indeks til Information.

Er du folkeskoleelev, går i gymnasiet, HF eller er studerende på jagt efter kilder, så gå til Temaer. Her finder du introduktioner til en række emner fra undergrundspressen – fx selve de illegale blade, Tyskerpiger eller emnerne fra Folkeskolens Historiekanon 29. august 1943 og Jødeaktionen – sammen med udvalgte kilder fra mange forskellige illegale blade, arbejdsspørgsmål og tværfaglige opgaveforslag.