100 % af de unge mellem 16 og 19 år var brugere på mindst et socialt medie i viser en opgørelse fra starten af 2023. Halvdelen af de adspurgte brugte mindst fem medier.
Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
100 % af de unge mellem 16 og 19 år var brugere på mindst et socialt medie i viser en opgørelse fra starten af 2023. Halvdelen af de adspurgte brugte mindst fem medier. Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Unge og sociale medier
Læsetid: 14 min
Indhold
Indledning
Sociale medier er blevet en integreret og betydningsfuld del af unges liv og hverdag. Her mødes de og skaber og vedligeholder relationer, udtrykker og udforsker deres identitet og holder sig opdateret med, hvad der sker i verden. Sociale medier er vigtige for de unges sociale liv og er ofte med til at skabe fællesskaber, leg og læring, men undersøgelser peger samtidig på, at et højt forbrug af sociale medier kan føre til ensomhed, lavt selvværd og usund afhængighed. Særligt unge piger og børn og unge med lav selvkontrol er i øget risiko for at udvikle et forbrug af sociale medier, der fører til mistrivsel, viser undersøgelser. De sociale medier har flere gange spillet en central rolle i sager om krænkelser og mobning, og andre sager har vist, at børn og unge via de sociale medier får adgang til voldsomt og voldeligt materiale, som er skadeligt for mindreårige. Mens myndigheder forsøger at påvirke de sociale medier og de unges brug af medierne, er sociale medier som Instagram gået ud med kampagner, hvor de lover at regulere og opfordrer forældre til at hjælpe deres unge til at begå sig forsvarligt på de sociale medier.
Relaterede emner
Medierådet for Børn og Unge og Red Barnets Ungepanel: Om brug af sociale medier
18-01-2024. Unge fortæller om, hvordan de bruger de sociale medier, og hvordan de oplever, at sociale medier kan skabe stress og påvirke deres adgang til sociale fællesskaber. Men også om de muligheder, de oplever, at de sociale medier giver.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Definition
Hvad er sociale medier?
Sociale medier er medier, der bruges til social interaktion online. Det er online-tjenester, som brugerne anvender til at dele indhold, profiler, meninger og oplevelser. Billeder, artikler, videoer med mere. Disse online-tjenester inkluderer blandt andet blogs, message boards, podcasts, micro blogs, lifestreams, bookmarks, networks, communities og wikis. De sociale medier muliggør direkte online interaktion mellem mennesker på tværs af grænser og danner forum for nye netværk om fælles interesser.
Fakta om sociale medier
Hvor mange unge har profiler på sociale medier?
Ifølge Danmarks Statistik er Danmark det land i EU med det højeste antal brugere af sociale medier. Opgørelser fra 2023 viser, at 100 % af de adspurgte unge mellem 16 og 19 år var brugere på mindst et socialt medie i starten af 2023, mens halvdelen brugte mindst fem sociale medier. 90 % af de unge brugte Facebook, Instagram og Snapchat. 80 % brugte TikTok, 26 % brugte Twitter. 40 % brugte Pinterest, 26 % brugte X, mens 6 % brugte LinkedIn, som det fremgår i under overskriften ”Danmark bruger sociale medier mest i EU” på Danmarks Statistiks hjemmeside [1].
Hvilke platforme er de mest populære?
Unge mellem 13 og 17 år bruger mest tid på Snapchat (89 %), YouTube (77 %), Instagram (76 %) og TikTok (74 %), viser ”Undersøgelse om unges brug af sociale medier”, udarbejdet af Voxmeter i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, Center for sociale medier, tech og demokrati og Digitaliseringsministeriet, fra februar 2025. Dernæst kommer Facebook (49 %), Roblox (37 %), Discord (31 %) og Fortnite (30 %). De unge bruger mest tid på Snapchat (i gennemsnit 1,7 timer om dagen), TikTok (1,6 timer om dagen) og YouTube (1,2 timer om dagen). 64 % af de unge svarer i undersøgelsen, at de oplever at bruge for meget tid på digitale medier. Undersøgelsen viser også, at det er de unge, der faktisk bruger mest tid på sociale medier, der oplever, at de bruger for meget tid. Undersøgelsens konklusioner bygger på besvarelser fra 1000 unge i alderen 13-17 år [2].
Hvad bruger de unge de sociale medier til?
De unge bruger sociale medier til at kommunikere med venner, se videoer, søge underholdning, inspiration og viden. Hvert andet barn er på sociale medier, før de fylder 10 år, og for de fleste er computer, telefon og tid på sociale medier en fast del af hverdagen, som fylder stadigt mere, og som børn holder af og prioriterer som nummer tre på listen over foretrukne hverdagsaktiviteter, efter tid med venner og familie, men over tid til at dyrke sport og bevægelse, viser analysen ”Børns liv med sociale medier” fra maj 2024. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 2.153 besvarelser fra børn i 4. og 7. klasse og viser, at 48 % af børnene fik en profil på sociale medier før de fyldte 10 år, mens 94 % havde en profil på mindst et socialt medie, foruden YouTube, før de fyldte 13 år [3]. I Medierådets guide ”Der er så meget, forældre ikke forstår” kalder medieforsker Stine Liv Johansen de digitale og sociale medier for moderne børn og unges legeplads. Voksne og forældre skal ikke tro, at børn er holdt op med at lege – blot har de rykket meget af legen online. Dernæst bruger de unge i høj grad de sociale medier til via leg med sprog og billeder at danne deres identitet [4].
Sociale mediers betydning for unge
Hvordan er sociale medier med til at styrke og skabe mulighed for nye typer af fællesskaber?
Sociale medier har skabt mulighed for fællesskaber på tværs af tid og sted, da de gør det muligt at knytte og holde kontakt, næsten uanset hvor man befinder sig og uden nødvendigvis at mødes fysisk. Samtidig har sociale medier skabt mange små nichefællesskaber, hvor unge mødes i kraft af deres særinteresser eller sociale position. Det kan være interessebaserede fællesskaber eller fællesskaber, hvor unge mødes om identitetsmæssige udfordringer eller tilhørsforhold – f.eks. seksualitet eller en fælles sag. Sociale medier har også gjort det lettere at holde fast i relationer til mennesker, man ikke nødvendigvis ser så tit, fordi de sociale medier gør det muligt at følge med i hinandens liv på afstand. Mange unge mødes også om at lave noget sammen på sociale medier – f.eks. computerspil som Minecraft, Fortnite eller andet, hvor de taler sammen samtidig og hermed gør tiden på det sociale medie til fællesskab og venskaber, der rækker ud over det at spille computer, kan man læse i analysen ”Digitale fællesskaber” [5]. Spillet bliver så at sige platform og samtaleemne og udgangspunkt for fællesskabet. Også når børn og unge mødes fysisk i andre arenaer fx i skolen og SFO, hvor de taler om, hvad der er sket i spillet.
Hvordan giver sociale medier adgang til kreativitet og information?
Mange børn og unge bruger sociale medier som platform for kreativ udfoldelse. Mange laver dansevideoer, bygger ting, finder på idéer. Selv computerspil kræver, at man får idéer eller udvikler strategier til at vinde konkurrencen eller klare spillet. De sociale medier giver også mulighed for samskabelse, og nyere studier viser, at sådanne samskabende kreativitetsformer kan virke inkluderende, fordi de giver mulighed for at være med og byde ind med forskellige forudsætninger, og dermed er med til at sikre, at flere børn motiveres til at deltage. Det kan man læse i forskningsprojektet ”Digitale Kreative Fællesskaber”, som forskere fra Professionshøjskolen Absalon står bag. Projektet viser, at digitale medier kan understøtte fællesskaber, fordi de giver børn og unge mulighed for at lege, udvikle, spille på en sjov, oplevelsesrig og motiverende måde [6].
Hvordan er sociale medier med til at skabe afhængighed og FOMO?
Sociale medier kan forstærke følelsen af FOMO – Fear Of Missing Out – følelsen af at gå glip af noget, stå på afstand af eller blive holdt ude af fællesskaber. Samtidig kan sociale medier skabe urealistiske forventninger og skabe virtuelle spejle, hvor børn og unge spejler sig i andre og sammenligner deres liv med andres. Og det giver mange børn og unge en oplevelse af utilstrækkelighed, dårligt selvværd eller generel utilfredshed med deres krop. Forskningslitteraturen peger på, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget de unge bruger sociale medier, og deres oplevelse af FOMO – med et højt forbrug følger hyppigere følelse af frygt for at gå glip af noget, viser undersøgelsen ”Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge”, et litteraturreview fra 2022, som Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står bag [7].
Hvilke udfordringer skaber sociale medier i forhold til krænkelser, mobning og lavt selvværd?
Ifølge den seneste såkaldte Skolebørnsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er 5 % af eleverne i 5. klasse blevet mobbet på nettet mindst et par gange om måneden. Lidt flere, 5-6 % af eleverne i 7. klasse, mens 3 % af pigerne, og 6 % af drengene i 9. klasse er blevet mobbet på nettet mindst et par gange om måneden [8]. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at cirka 1 ud af 5 unge deler det med deres venner, hvis de er blevet nedgjort eller mobbet online, mens 1 ud af 8 deler det med en forælder, fremgår det på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside under overskriften ”Fakta om digital mobning” [9]. 69 % af de 9-17-årige har, inden for det seneste år, oplevet at blive krænket eller udsat for ubehageligt indhold online, viser undersøgelsen ”Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online” fra september 2024 [10]. 36 % har prøvet at blive kontaktet af nogen, de ikke ønskede kontakt til, 32 % har oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, mens 29 % har oplevet at blive skrevet grimt til. Piger og børn og unge i lav trivsel er mest udsatte for at møde krænkelser og ubehageligt indhold, viser undersøgelsen. De sociale medier har også skabt rum for en ny form for selvskade – såkaldt selvmobning, også kaldet auto-trolling. Fænomenet dækker over, at mobbeofrene opretter profiler, hvorfra de deler ondskabsfulde og nedladende kommentarer om sig selv online, så det ser ud som om, at andre mobber dem som man kan læse om i artiklen ”Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel” på Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades hjemmeside [11].
Problemstillinger ved unges brug af sociale medier
Hvem har ansvaret for unges adfærd og velfærd på sociale medier?
Selv om børn og unge har et frirum på sociale medier og bruger det som rum for at udvikle identitet og udforske verden på egen hånd, er børn og unges trivsel og velfærd på sociale medier først og fremmest deres forældres ansvar. Men forældrerollen på sociale medier er endnu for mange forældre ganske ukendt terræn og vanskelig at navigere i, fordi de ikke selv har været unge på sociale medier, og fordi deres børn ofte er langt mere velbevandrede i at have et onlineliv. Læg dertil, at de samfundsmæssige normer og rammer for online adfærd endnu ikke er veldefinerede. Derfor har Medierådet for Børn og Unge udgivet en guide, der skal klæde forældre på til tackle og tage ansvar for at give deres børn og unge sunde online vaner og tryg brug af sociale medier. Unge har brug for råd og vejledning fra en voksen, lyder budskabet i guiden, der appellerer til, at forældre interesserer sig for deres børns onlineliv, hjælper dem med at styre og sætte grænser for deres skærmtid, løse konflikter, være en god rollemodel for deres børn og unge, som man kan læse i guiden ”Der er så meget, forældre ikke forstår” på Medierådets hjemmeside [4].
Hvordan forsøger myndighederne at regulere sociale medier?
Danske og Europæiske myndigheder forsøger ved hjælpe af lovgivning, oplysning og aftaler med tech-virksomhederne bag de sociale medier at regulere de unges adgang til og sikkerhed på sociale medier. For eksempel med lovgivning der skærper kravene til sociale mediers fjernelse af ulovligt indhold og sikrer, at de sociale medier ikke lader mindreårige bruge deres medietjenester.
EU har med lovpakken Digital Services Act (DSA) pålagt de sociale medieplatforme at fjerne ulovligt materiale og lave tiltag, der beskytter børn mod manipulerende algoritmer og fastholdelsesmekanisme. Og EU-Kommissionen har en alderskontrol-app på vej, der skal hjælpe til at forhindre, at mindreårige bruger sociale medier, som de ikke er gamle nok til at bruge, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Kommissionen fremlægger retningslinjer og en prototype på en app til alderskontrol for et sikrere onlinerum for børn” på Europakommissionens hjemmeside [12].
Hvad siger loven?
EU's Digital Service Act (DSA) forbyder sociale medier at målrette reklamer til børn og unge baseret på deres personoplysninger. Loven stiller også krav til platformene om, at de skal sikre beskyttelse af børn og unges privatliv og beskytte børn mod at blive udsat for skadeligt indhold samt årligt redegøre for, hvad de gør for at leve op til dette. Loven kræver samtidig, at brugere skal verificere deres alder, og at de sociale medieplatforme skal forklare, hvordan deres algoritmer fungerer, og hvordan deres data indsamles.
Hvordan forsøger forældre at regulere og påvirke de unges sociale medievaner?
Mange forældre søger at påvirke deres børn og unges sociale medievaner ved at indføre regler og tidsbegrænsninger på deres børns brug af sociale medier og insistere på, at deres børn venter med at få profiler på sociale medier, til de er gamle nok og lever op til den officielle aldersgrænse. Dernæst tjekker nogle forældre jævnligt deres børns profiler, aktivitet eller beskeder, mens nogle bruger såkaldte forældrekontrol-apps, der giver forældre mulighed for at overvåge deres børns skærmtid og blokere bestemte apps. Der er også forældre, der følger deres børn som ”venner” for at holde øje med deres aktiviteter. Mange forældre vælger i tråd med anbefalingerne i guiden ”Der er så meget, forældre ikke forstår” fra Medierådet for Børn&Unge [4] at tale med deres børn om ansvarlig brug af sociale medier, digital dannelse og risici forbundet med brug af sociale medier. Og mange forsøger også at ruste deres børn til at håndtere de sociale, psykologiske udfordringer som f.eks. online mobning, pres og FOMO, som kan følge med brug af sociale medier.
Hvordan falder ansvaret mellem forældre og myndigheder?
Ansvaret for de unges brug af sociale medier er delt mellem forældre og myndigheder og de sociale medieplatforme. Mens det er forældrenes ansvar at opdrage og støtte, er det myndighedernes fx undervisningsministeriets, kommunernes, Datatilsynets, politiet og politikerne i Folketingets opgave at regulere ved at lave lovgivning og sørge for, at den overholdes. Mens platformenes opgave er at skabe trygge rammer og sikre brugernes sikkerhed online. Således er det at skabe gode og trygge medievaner på de sociale medier et fælles ansvar, som kræver, at alle bakker op, og det går det ikke så godt med. En undersøgelse fra Digitalt Ansvar viser, at flertallet af danske forældre ikke ønsker at overvåge deres børn på sociale medier. Kun 15% af danske forældre kontrollerer deres børns brug af sociale medier, og 22 % er imod den form for overvågning. Direktør for Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm, kalder forældrekontrol for en lappeløsning, der er utilstrækkelig, kan man læse i artiklen ”3 ud af 4 danske forældre kender til forældrekontrol på sociale medier – så få bruger det faktisk” på mediet denoffentlige.dk [13]. I analysen ”Digitale sikkerhedsseler” har Digitalt Ansvar testet og dumpet Instagrams teenageprofiler for unge under 16 år og de forældrekontrol-funktioner, Instagram har indført, med argumentet, at de beskytter unge brugere. Konklusionen er, at sikkerhedsfunktionerne er for lette at omgå ved at lyve om sin alder, kan man læse i undersøgelsen [14].
For og imod lovgivning om unge og sociale medier
Bør der indføres lovgivning, der forbyder unge under 18 år adgang til sociale medier?
Ja, mener blandt andre politisk ordfører for SF, Lisbeth Bech-Nielsen, og SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. De mener, at børns afhængighed af sociale medier har skabt en sundhedskrise, der kommer til udtryk i mistrivsel, søvnproblemer, manglende motion, svækket indlæring og koncentration, manglende lyst til at læse bøger m.m. I debatindlægget ”SF: Indfør forbud mod sociale medier for børn under 15 år” på Information.dk [15] argumenterer de for, at det er forfejlet og problematisk at lægge ansvaret for børn og unges brug af sociale medier på forældrene. For forældrene står magtesløse overfor tech-giganternes magt til at fastholde de unges opmærksomhed. Udfordringen er strukturel og systemisk og kræver lovgivning, argumenterer de.
Hvad mener forældre om indførsel af lovgivning og kontrol af aldersgrænser på sociale medier?
I ”Forældreundersøgelse om skærme i skolen og hjemmet”, foretaget i november 2024, har foreningen Skole og Forældre undersøgt forældres oplevelse af deres børns skærmbrug og brug af sociale medier. 84 % af forældrene svarer ja til spørgsmålet, om de mener, at der skal indføres alderskontrol for brug af sociale medier. 38 % svarer, at de oplever, at deres børn i ringe grad selv kan håndtere deres skærmbrug på en god måde. 29 % taler i høj grad med deres barn om barnets brug af sociale medier [16]. I et borgerforslag fremsat i Folketinget i november 2024 argumenterede forældre for strengere lovgivning og et forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram for børn og unge under 18 år. Forslaget opnåede 50.000 underskrivere.
Hvad mener de unge?
Ifølge Cybernauterne, en forening og et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier, der rådgiver og underviser, ønsker de unge, at deres forældre lytter mere til dem og møder dem uden fordomme og automatforbud i samtaler om deres brug af sociale medier. De unge, som Cybernauterne møder i deres arbejde, fortæller, at de ville ønske, at deres forældre i højere grad spurgte nysgerrigt ind til deres liv på sociale medier: hvorfor de synes, at det er sjovt, hvilke influencere de følger, hvad de forskellige slangudtryk betyder osv. De unge vil gerne hjælpes til at lave regler og rammer for deres skærmbrug. Men de ønsker at være med til at sætte dem og savner utvungne samtaler om de ting, de laver og oplever online, og tryghed i ikke at blive dømt, men trøstet og hjulpet. Det kan man læse i debatartiklen ”Er sociale medier skadelige for unge?” [17]. Her advarer Cybernauterne imod at forbyde unge adgang til sociale medier, fordi et sådant forbud ifølge foreningen vil stride mod de unges ret til privatliv, informationsfrihed og mulighed for demokratisk deltagelse.
Kommer der mere regulering?
Hvordan kan brugen af sociale medier skabe afstand og udfordre nærhed, tillid og omsorg?
I forskningsartiklen ”Når hverdagen online udfordrer fysisk nærvær” i lægetidsskriftet ugeskriftet.dk forklarer forskerne Regina Christiansen og Anne-Marie Søndergaard Christensen, hvordan unges liv på sociale medier kan skabe en afstand til de nære offline menneskelige møder og relationer offline. Når de sociale medier gør det muligt at være social online uden at mødes ansigt til ansigt, kan unge, som vokser op med sociale medier, komme til at mangle de tillidsvækkende møder med andre mennesker, som er grundlæggende for at opbygge både selvværd, tro på og tillid til at interagere med andre mennesker i det virkelige liv, hvad der er forudsætningen for at klare sig. Online relationer er mindre sanselige, mindre konkrete og forpligtende og har hermed ikke samme kvaliteter som møder ansigt til ansigt, argumenterer forskerne i artiklen. Selv om undersøgelser viser, at sociale medier også fungerer som et fristed for fællesskaber og uforpligtende møder, kommer netop det frie og uforpligtende med en pris, skriver de i artiklen: ”for den unge er på samme måde lige så sårbar over for selv at blive regulere til en kategori” eller konfrontation med ikke at være inviteret ind i et fællesskab. Denne tendens kan gøre det sværere at række ud, og hermed kan unge, som bruger meget tid på sociale medier, komme til at mangle vigtige offline relationer, mener forskerne [18].
Hvordan regulerer andre lande unges brug af sociale medier?
Australien indførte i 2024 den hidtil strengeste lov om unges brug af sociale medier, Social Media Minimum Age, der forbyder unge under 16 år at logge ind og bruge sociale medier som Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat m.fl. uagtet deres forældres holdning til, om de må eller ej. Hermed gjorde de australske myndigheder det til de sociale mediers ansvar at sikre, at brugerne er fyldt 16 år. Overholder de sociale medier ikke forbuddet, risikerer de bøder på millioner af australske dollars, kan man læse i artiklen ”Måske verdens strammeste SoMe-lov: Australien forbyder adgang til sociale medier for alle unge under 16 år” på computerworld.dk [19]. Også europæiske lande arbejder for et forbud. Frankrig, Spanien og Grækenland har foreslået EU at indføre en lov om aldersbegrænsning for brug af sociale medier. Mens Frankrig og Grækenland ønsker at sætte den ved 15 år, lægger Spanien op til, at politikerne i EU diskuterer og beslutter aldersgrænsen, som det fremgår i artiklen ”France, Spain and Greece urge EU to curb child acces to social media” på mediet euractiv.com [20]. Også Socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose og statsminister Mette Frederiksen har foreslået et EU-forbud mod sociale medier for unge under 15 år sammen med en række andre forslag til begrænsning af tech-giganternes magt. Det kan man læse i artiklen ”Socialdemokratiet: Sociale medier skal være ulovlige for børn under 15 år” på dr.dk [21].
Citerede kilder
- Kopier link
Danmark bruger sociale medier mest i EU
HjemmesideDanmarks Statistik: 17-08-2023Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Undersøgelse om unges brug af digitale medier
Rapportmedieraadet.dk, februar 2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Der er så meget, forældre ikke forstår
Guidemedieraadet.dk, februar 2019Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Digitale Kreative Fællesskaber
ForskningsrapportUCviden.dk, 2021Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge
Et systematisk litteraturreviewVIVE.dk, 2022Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Skolebørnsundersøgelsen 2022 – Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt skoleelever i 5., 7. og 9. klasse i Danmark
RapportStatens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, sdu.dk, 2023Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online
Rapportsletdet.redbarnet.dk, september 2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Digital elvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel
Artikelspiseforstyrrelse.dk, 15-03-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Kommissionen fremlægger retningslnjer og en prototype på en app til alderskontrol for et sikrere onlinerum for børn
Hjemmesideeu.europa.eu, 14-07-2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
3 ud af 4 danske forældre kender til forældrekontrol på sociale medier – så få bruger det faktisk
Artikeldenoffentlige.dk, 14-02-2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Digitale sikkerhedsseler: Test af Instagrams nye teenageprofiler og forældrekontrolsværktøjer
Analysedigitaltansvara.dk, februar 2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
SF: Indfør forbud mod sociale medier for børn og unge
DebatartikelInformation.dk, 24-02-2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Forældreundersøgelse om skærme i skolen og hjemmet
Notatskole-forældre.dk, januar 2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Er sociale medier skadelige for unge?
Debatartikelcybernauterne.dk, 05-12-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Når hverdagen online udfordrer fysisk nærvær
Forskningsartikelugeskriftet.dk, 03-09-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Måske verdens strammeste SoMe-lov: Australien forbyder adgang til sociale medier for alle unge under 16 år
ArtikelComputerworld, 28-11-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
France, Spain and Greece urge EU to curb child access to social media
Artikeleuractiv, 19-05-2025Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Socialdemokratiet: Sociale medier skal være ulovlige for børn under 15 år
Artikeldr.dk, 27-05-2024Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Uden Facebook har jeg fået til at kigge ind i en væg og se, hvilke tanker der dukker op
Artikelinformation.dk, 25-04-2025