Andelsbevægelsen

Indledning

Andelsbevægelsen er den danske version af det internationale fænomen 'cooperative movement' og kaldes også kooperation. Grundtanken er, at enkeltpersoner eller virksomheder slår sig sammen for at kunne købe, producere eller distribuere varer – eller tjenesteydelser – billigere. I Danmark har andelsbevægelsen historisk været stærk inden for landbrug og fødevarer, og andelstanken er også anvendt inden for boligområdet for at skaffe gode og billige boliger.

Pointerne med andelsvirksomhed er retfærdig fordeling af udbyttet, fælles brug af produktionsmidler samt demokratisk styreform ud fra princippet ”ét medlem, én stemme”. Andelstanken har haft forskellige udtryksformer på landet og i byerne. Storhedstiden var fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede, men andelsbevægelsen er i dansk sammenhæng stadig dominerende på landbrugsområdet – hvor der i nyere tid er blevet kastet kritisk lys på dens skyggesider. Meget tyder desuden på, at andelstanken er på vej tilbage i mange forskellige sektorer verden over og 2025 er af FN blevet udnævnt til Year of the Cooperatives. Andelsbevægelsen var blandt de 20 kandidater i Kulturministeriets afstemning om dansk kulturarv i foråret 2025 og opnåede en syvendeplads.

Relaterede emner

Definition af andelsbevægelsen

Hvad er andelsbevægelsen?

Andelsbevægelsen kaldes på engelsk the cooperative movement, altså den samarbejdende bevægelse. Ordet kooperation kommer af latin cooperatio, der trækker på begreber for ”sammen” eller ”med” og ”arbejde” [1]. Det er en virksomhedsform med kollektivt ejerskab. Andelstanken går ud på, at virksomheder eller enkeltpersoner slår sig sammen i en forening for at kunne købe, producere eller distribuere varer (eller tjenesteydelser) billigere, f.eks. ved at bruge de samme maskiner, transportmidler eller andre ressourcer. Udbyttet af andelsvirksomheden skal så fordeles til medlemmerne i forhold til deres omsætning. Som regel vil nye aktører inden for andelsvirksomhedens område løbende kunne slutte sig til samarbejdet ud fra kriterier, der er fastsat af de eksisterende medlemmer. Juridisk er en andelsvirksomhed eller kooperation ledet gennem princippet ét medlem, én stemme uanset andelskapitalens størrelse eller medlemmets omsætning og større beslutninger angående virksomhedens drift tages på generalforsamlinger. Andelsbevægelsen kan dog ikke alene beskrives ud fra den tekniske eller juridiske organiseringsmåde, men er også kendetegnet ved en række historisk betingede sociale og kulturelle særtræk [2]. I dansk sammenhæng blev kooperativerne betragtet som den tredje streng i arbejderbevægelsen, hvor de to andre strenge var fagforeninger og politisk parti [3].

Årsager til andelsbevægelsens opkomst

Hvad var den økonomiske baggrund?

I Danmark opstod andelsbevægelsen i sammenhæng med en større økonomisk forandring af landbruget. Forinden havde de såkaldte landboreformer skabt selvejende gårde, og det var en af forudsætningerne for, at andelsbevægelsen blev mulig i Danmark. Bønderne var allerede fra 1840erne begyndt at slutte sig sammen i brandforsikringsforeninger og landboforeninger, og senere fulgte sparekasser og andre sammenslutninger i forbindelse med landbrugets produktion.

Det var inden for mejeriproduktion, at andelsprincipperne for alvor fik fat, skriver historiker Erik Strange Pedersen i ”Danmarks historie i grundtræk” [4]: ”med andelsmejerierne [fandt man] fra 1882 en organisationsform, der formåede at kombinere det familiedrevne bondebrug med en rationel, industriel masseproduktion af internationalt konkurrencedygtige kvalitetsvarer.”

Før andelsmejerierne havde de små bønder solgt deres mælk til herregårde eller privat ejede fællesmejerier, som havde de maskiner til forarbejdning, som de enkelte bondebrug ikke selv havde råd til. Men fra slutningen af 1800-tallet ”udviklede bønderne deres eget effektive og klassebetingede redskab i opgøret med såvel byernes borgerskab som landbrugets økonomiske sværvægtere, godsejerne”, skriver Erik Strange Petersen. Det redskab var andelsbevægelsen.

Andelsmejerierne indkøbte maskiner, der kunne centrifugere mælken til smør, og restproduktet, skummetmælken, blev brugt til fodring af grise. Det gjorde det muligt i 1887 at oprette andelsslagterierne. Allerede her blev grunden lagt til den baconeksport til England, som siden blev en central del af dansk økonomi.

Arbejderbevægelsen i Danmark havde allerede fra 1870erne diskuteret, om det var en god ide med kooperative virksomheder, men begyndte først at virkeliggøre tanken senere i århundredet. Ifølge Arbejdermuseets opslag om kooperationer [3] anbefalede den 7. skandinaviske arbejderkongres i 1907 oprettelsen af kooperative foretagender. Året efter diskuterede det danske Socialdemokrati kooperationen som princip på en partikongres, og bl.a. socialdemokrat og senere socialminister F. J. Borgbjerg anbefalede kooperationen som en tredje bestanddel af arbejderbevægelsen (med fagforening og parti som de to andre).

Hvad var den sociale baggrund?

Den grundtvigske folkehøjskoletradition menes at have haft en vis betydning for udbredelsen af andelstanken i Danmark. Andelsvirksomhed indgik ikke direkte som emne på folkehøjskolerne, men ”utvivlsomt indgik den yderligere skoling og horisontudvidelse, en højskole kunne bibringe de unge, som en del af forudsætningerne for den hurtige accept af andelsbevægelsen i landbosamfundet”, skriver Claus Bjørn i sit opslag om Andelsbevægelsen i Danmarks Nationalleksikon [2], og uddyber: ”Mange af første generations andelsledere fra 1880'erne og 1890'erne havde et højskole- eller landbrugsskoleophold bag sig, og aktiv deltagelse i lokalsamfundets andelsbevægelse var i årene op til 1. Verdenskrig en naturlig del af den grundtvigsk prægede sognekultur. Forestillingen om en sammenhæng mellem højskole og andelsbevægelse fæstnedes tidligt og fik stor ideologisk bærekraft i første halvdel af 1900-tallet.”

I byerne fik andelstanken udbredelse som konsekvens af industrialiseringen. Mange mennesker migrerede fra landet til byerne for at finde arbejde, men der var ikke nok arbejde til alle, lønnen var lav og vilkårene hårde. Da arbejderne i anden halvdel af 1900-tallet havde få redskaber til at kræve bedre løn og vilkår – og myndighederne slog hårdt ned på faglig organisering og strejker (se også faktalink om Arbejderbevægelsen) – blev oprettelsen af kooperativer en metode til at sikre bedre sociale vilkår for byens arbejdere. Arbejderne begyndte, somme tider med hjælp fra rige filantroper i borgerskabet, at oprette brugsforeninger (den første i Thisted 1866), som skulle forsyne arbejderne med billige varer af god kvalitet. Der blev også oprettet bl.a. kooperative bagerier (ca. 1880-1900), bryggerier, kødforsyninger, som alle ligeledes havde til formål at levere billige varer til arbejderne. Forskellige håndværksvirksomheder blev på samme måde oprettet af arbejderne selv i fællesskab, for at sikre både en mere ligelig fordeling af det sparsomme arbejde og bedre arbejdsforhold [5].

Hvad var den politiske baggrund?

På landet havde de små bondebrug været stærkt uafhængige af herregårde og godsejere. Med andelsorganisering begyndte de at kunne løsrive sig fra dette magtforhold. Andelsorganisering medførte også, at selv små husmænd med et par enkelte køer kunne tilslutte sig produktionen, fordi andelstanken var baseret på, at alle leverandører – uanset brugets størrelse – var medejere. For det tredje betød det, at den enkelte bondefamilie kunne tjene så meget på deres landbrugsproduktion, at de ikke behøvede supplerende lønindtægter.

Alt dette tilsammen gjorde det muligt for de mindre landbrug at organisere sig som en politisk kraft i samfundet, og grunden var dermed lagt til den danske husmandsbevægelse som blev ganske indflydelsesrig.

I byerne blev arbejdskampe i slutningen af 1800-tallet anledningen til andelsprincippernes udbredelse – og til en mere radikal fortolkning af, hvad andelstanken kunne bruges til. Tidligere konsulent hos Kooperationen (den nutidige arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperativer), Peter Westermann, har beskrevet dette [6]:

”De store lockouter ved indgangen til det 20. århundrede, hvor arbejdere nægtedes adgang på arbejdspladserne, medmindre de accepterede arbejdsgivernes krav til løn- og arbejdsforhold […] var også gnisten, der satte fut i skabelsen af arbejdernes egne, demokratiske virksomheder. Med den socialdemokratiske ideolog, Frederik Borgbjergs ord: “[ ] i kooperationen har arbejderne det skjold, mod hvilket stor-lockoutens sværd skal splintres.“

Andelsbevægelsens udvikling

Hvilke former for kooperationer findes der?

Kooperationer, eller andelsvirksomheder, har historisk været knyttet til arbejderbevægelsen og der findes overordnet tre former for kooperationer [2]:

1. Forbrugerkooperation, også kaldet brugsforeninger. Bygger på forbrugernes fælles vareindkøb og blev oprindeligt etableret for at undgå fordyrende mellemhandlere. En særlig type forbrugerkooperation er boligkooperationen (den almennyttige boligbevægelse). Formålet med den er at skaffe gode boliger til lave priser.
2. Producentkooperation er det, man oftest forbinder med andelsbevægelsen. Det var (og er til dels) især udbredt inden for landbruget, hvor landmænd slår sig sammen om indkøb af redskaber, gødning mv. samt især om forarbejdning og salg af produkterne.
3. Produktionskooperation er mindre udbredt og mere radikal, idet virksomheden ejes direkte af arbejderne i fællesskab, som deler både risiko ved og overskud af virksomheden lige.

Produktionskooperation er en af de andelsvirksomhedsformer, der i nyere tid er begyndt at brede sig, og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan slå sig sammen om at producere. Et eksempel er journalistbureauet TANK, hvor tre journalister slog sig sammen om at producere indhold og nye medier i en virksomhedsstruktur, hvor alle var lige og tjente det samme [7].

Hvor opstod andelstanken?

De første idéer om en andelsbevægelse kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. De udsprang af et ønske om at skabe økonomisk samarbejde mellem socialt dårligt stillede. Principperne for andelsvirksomhed blev udviklet af englænderne Robert Owen (1771-1858) og William King (1786-1865), og den første brugsforening blev oprettet af 28 vævere i Rochdale i Nordengland i 1844.

I forbindelse med dannelsen af denne brugsforening blev der formuleret et program kendt som Rochdale-programmet. Dets punkter var blandt andet, at:

• varerne skulle være rene og uforfalskede
• der skulle betales kontant ved modtagelsen
• eventuelt overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb gennem brugsforeningen
• der skulle være demokratisk styreform: hvert medlem én stemme
• der skulle være åben adgang for nye medlemmer
• priserne skulle være de gængse dagspriser

Hvor opstod andelstanken?

De første idéer om en andelsbevægelse kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. De udsprang af et ønske om at skabe økonomisk samarbejde mellem socialt dårligt stillede. Principperne for andelsvirksomhed blev udviklet af englænderne Robert Owen (1771-1858) og William King (1786-1865), og den første brugsforening blev oprettet af 28 vævere i Rochdale i Nordengland i 1844.

I forbindelse med dannelsen af denne brugsforening blev der formuleret et program kendt som Rochdale-programmet. Dets punkter var blandt andet, at:

• varerne skulle være rene og uforfalskede
• der skulle betales kontant ved modtagelsen
• eventuelt overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb gennem brugsforeningen
• der skulle være demokratisk styreform: hvert medlem én stemme
• der skulle være åben adgang for nye medlemmer
• priserne skulle være de gængse dagspriser

Hvor stor blev andelsbevægelsen i Danmark

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var andelsbevægelsen begyndt at dominere landbruget – og gør det stadig i dag, om end i en meget anden form. Mindre landbrug og landbrugsrelaterede virksomheder blev fra 1950erne og frem lagt sammen i store enheder, og det kan være vanskeligt at skelne andelsvirksomhederne inden for landbrug fra en hvilken som helst anden type virksomheder, når man ser på ledelsesform, virksomhedsstrategi og graden af medlemsdemokrati.

Hvad angår arbejderkooperativerne centreret i byområderne var der fra 1930’erne så mange arbejderkooperativer, at arbejderne nærmest kunne leve af deres egne varer. Som professor Mogens N. Pedersen senere beskrev det i Ekstrabladet [8]:

“Du kunne synge i arbejdersangkoret, blive klippet på “Figaro”- frisørsalonger, drikke Star, læse socialdemokratiske aviser, blade og bøger fra Fremad. Dine pengesager og dine forsikringer tog arbejderkooperationen sig også af, og når du engang havde hørt din sidste udsendelse i partiets Statsradiofoni på dit ARAKO-apparat, når du med andre ord havde sat dine A.K.S.-sko for sidste gang, tog Arbejdernes Ligbrændingsforening sig af resten.”

Efter besættelsen kom der yderligere gang i udviklingen af arbejderkooperationen, især inden for boligområdet, byggefagene og brugsforeningerne i de større byer. I 1950 omfattede Det kooperative Fællesforbund (oprettet i 1922) 530 virksomheder, hvoraf de 260 var boligselskaber. Nye selskaber og foreninger kom til, men fra 1960erne begyndte mange arbejderkooperative virksomheder at få det vanskeligt økonomisk. Bryggeriet Stjernen – etableret i 1902 – lukkede i 1964.

Først fra 2010erne begyndt andelstanken igen at få vind i sejlene i dansk sammenhæng, igen med inspiration fra udlandet, blandt andet føderationen af arbejderkooperativer i Baskerlandet, Mondragon, der har formået at overleve omstruktureringen af økonomien i anden halvdel af det 20. århundrede og stadig fungerer som demokratisk og arbejderejet kooperation [9].

Konsekvens og betydning af andelsbevægelsen

Hvilke konsekvenser havde andelsbevægelsen samfundsmæssigt økonomisk, socialt og politisk?

Ifølge historikerne Niels Finn Christiansen og Morten Thing [10], skabte bønder og husmænd gennem andelsbevægelsen en ”imponerende” økonomisk, social og kulturel selvorganisering, som betød, at ”de to klasser kunne agere med en selvbevidsthed som er så godt som ukendt i andre lande”. Denne styrke varede ved op til de første årtier af det 20. århundrede: ”I andelsbevægelsens “demokratiske kapitalisme” skabte de en smidig kombination af individuel selvejendom og kollektiv ageren på markedet og kunne dermed i trekvart århundrede udgøre et bærende element i den nationale økonomi.”

Inden for arbejderbevægelsen kom arbejderkooperationen – samlet i Det Kooperative Fællesforbund (i dag kaldet Kooperationen) – til at omfatte bl.a. almene boligforeninger, brugsforeninger som Hovedstadens Brugsforening (HB), mejerier som Enigheden, bryggeriet Stjernen, fællesbagerier, håndværkskooperativer, kultur- og oplysningskooperativer som Arbejdernes Oplysningsforbund, Forlaget Fremad, avisen Aktuelt, ARTE – Arbejdernes Teatercentral, en række lokalradiostationer, samt finans- og forsikringskooperativerne Arbejdernes Landsbank og ALKA Forsikring.

Noget af det, mange i dag forbinder med ordet ”andel”, er andelsboligen. Her ejer man som beboer en andel af foreningens formue (egenkapitalen), med tilhørende brugsret til en af andelsboligforeningens lejligheder. Der betales desuden løbende 'boligafgift' (husleje), til foreningen. Boligformen var oprindelig en reaktion på dårlige københavnske boligforhold i begyndelsen af 1900-tallet. I 2024 fandtes der knapt 200.000 andelsboliger i Danmark, hvilket svarer til omkring syv procent af alle boliger. Størstedelen af andelsboligerne ligger i hovedstadsområdet, men der findes andelsboligforeninger i de fleste større byer i Danmark [11].

Hvordan var forholdet mellem land og by inden for andelsbevægelsen?

Inden for området brugsforeninger opstod der i starten af det 20. århundrede konflikt mellem bøndernes og arbejdernes brugsforeninger. I København fandtes 16 brugsforeninger, som i 1916 sluttede sig sammen i Hovedstadens Brugsforening (HB), der knyttede sig til Arbejderkooperationen. I landområderne havde brugsforeningerne slået sig sammen i FDB – Forenede Danske Brugsforeninger. Da befolkningens forbrug steg markant i løbet af 1960ernes økonomiske opsving, begyndte HB at vokse ud over Københavns grænser, som det beskrives i Arbejdermuseets opslag [12]:

”Holbæk- og omegns brugsforening melder sig ind i HB, og det starter en lavine. Den ene provinsbrugs efter den anden følger efter. I 1965 er HB Danmarks største detailhandel. Året efter holder HB 50 års jubilæum med over 400.000 medlemmer og forretninger i mere end 60 byer.”

Selvom udvidelsen var et tegn på succes, betød den også, at HB ikke længere kunne klare de investeringer, størrelsen krævede. I 1973 blev HB og FDB derfor slået sammen. Eftersom landbrugserne i FDB traditionelt var knyttet til bøndernes andelsbevægelse, mens HB var knyttet til Arbejderkooperationen, blev kompromiset, at det nye FDB var uden politisk tilhørsforhold.

Sammenslutningen viste sig at føre til en krise for flere store arbejderkooperationer, de såkaldte produktionskooperationer. Det nye FDB afbrød pludselig samarbejdet med andelsmejeriet Enigheden i København og Enigheden i Århus. Bruddet med Enigheden havde både stor økonomisk og politisk betydning, da Enigheden oprindeligt var blevet startet i forbindelse med en arbejdskonflikt i København.

Hvordan begyndte andelsbevægelsen at ændre karakter?

Fra midten af det 20. århundrede skete der en vis afpolitisering af andelsbevægelsen. Mens arbejderkooperationerne og andelsbevægelsen i starten af det 20. århundrede gik frem både socialt, kulturelt, økonomisk og politisk, begyndte den modsatte udvikling i midten af det 20. århundrede, først på landet og siden i byerne.

På landet havde andelsbevægelsen før udbruddet af 1. Verdenskrig fået stor udbredelse og andelsmejerier og -svineslagterier var dominerende inden for deres brancher, mens indkøbs- og afsætningsvirksomheder spillede en stor rolle i omsætningen af landbrugets råvarer og produkter. Ifølge Danmarks Nationalleksikon [2] indgik andelsbevægelsen ”som et integreret led i den foreningskultur, der blev et karakteristisk træk ved det danske landbosamfund”.

Den økonomiske krise mellem 1. og 2. Verdenskrig tog dog hårdt på andelsbevægelsen, og flere store andelsvirksomheder måtte lukke. Vandringen fra land til by betød også, at andelsbevægelsen i landbruget fra midten af 1950erne gennemgik omfattende strukturelle forandringer med store sammenslutninger af mindre andelsvirksomheder, hvor det kan være svært at genkende den oprindelige andelstanke.

Fra 1960erne og frem blev det også hårdere tider for arbejderkooperationerne. Peter Westermann skriver [6]:

”[...] i takt med stigende velstand og velfærd blev arbejderidentiteten sløret, og opbakningen til kooperationens enkeltdele var ikke længere en selvfølgelighed. Nogle kooperativer bukkede under på grund af markedskonkurrence […] Nogle omformedes til ukendelighed, så forskellen mellem dem og de privatkapitalistiske konkurrenter sløredes, mens endnu andre holdt fast i den kooperative kerne. Den dominerende opfattelse blev dog, at kooperations- og andelstanken var døende.”

Historiebrug af andelsbevægelsen

Hvad er kritikken af andelsbevægelsens selvfortælling?

Nogle mener, at andelstanken ikke passer til nutidens økonomi, og at andelsvirksomheder har vanskeligt ved at klare sig på markedsvilkår. Men selvom andelsbevægelsen indtil for nylig var gået kraftigt tilbage, har fortællingen om den altid været stærk i Danmark. Så stærk, at den nærmest har været hævet over kritik, og at tidligere andelsvirksomheder, der siden er blevet almindelige virksomheder, har haft vanskeligt ved at vriste sig fra af historien, vurderer forskeren Mads Mordhorst [13].

Også fagbevægelsen kom i modvind, da en række fagforeningsformænd i slutningen af 2017 valgte at sælge det kooperative forsikringsselskab Alka. Daværende formand for HK Danmark og bestyrelsesformand i Alka, Kim Simonsen, svarede følgende til kritikken [14]:

”Man skal lige huske på, at der er mange ting, der ikke er gået så godt i dansk kooperativ fagbevægelse. Meget er gået ned med et brag og kæmpe underskud.”

Samtidig er der kommet kritisk lys på andelsorganiseringen af landbruget, både i debatbøger og historisk forskning. Landmanden Hans Jacob Petersen argumenterer i en bog fra 2024 for, at vi i Danmark er stolte af andelsbevægelsen, hvor folk og virksomheder slår sig sammen i foreninger for at kunne købe, producere og distribuere varer, og endda har forsøgt at eksportere modellen til udlandet, men at bevægelsen har gjort mere skade end gavn i de seneste 50 år:

“Landbrugserhvervet er blevet urentabelt, det danske landskab er ødelagt, familiegårdene er forsvundet til fordel for industriel stordrift, vores indre farvande er døde og erhvervets medlemmer står helt isolerede fra det omgivende samfund,” siger han i et interview om bogen [15], hvor han argumenterer for, at andelsorganiseringen bærer en stor del af skylden.

Også historikeren Esben Bøgh Sørensen har – dog fra et andet perspektiv, hvor han på ingen måde afskriver andelstanken som sådan – forholdt sig kritisk til andelsbevægelsens udvikling inden for landbruget. I en bog fra 2025 beskriver han, hvordan andelsbevægelsen tilskyndede til en benhård effektivisering, der med forurening og til tider tvivlsom dyrevelfærd til følge har andel i nutidens økologiske kriser [16].

Hvordan har andelstanken kæmpet sig tilbage på dagsordenen?

Andelstanken har haft mange forskellige udtryk og havde sin storhedstid fra slutningen af det 19. til midten af det 20. århundrede i Europa og USA. Men en lang række udviklingslande begyndte også at eksperimentere med andelsvirksomhed i løbet af det 20. århundrede. I nyere tid har andelstanken fået en renæssance verden over som et svar på et stadigt mere usikkert marked og arbejdsmarked.

FN's generalsekretær fra 1997-2006, Kofi Annan, var i sin tid stærk fortaler for, at andelsbevægelsen kan bidrage til at føre verden frem mod en mere retfærdig og inkluderende økonomisk orden [17]. Et forskningsprojekt på det amerikanske universitet MIT's Community Innovators Lab [18] undersøgte i 2010’erne også perspektiverne for andelsbevægelse i det 21. århundrede, blandt andet ved at se nærmere på den spanske by Mondragon, der er bygget op som andelsby, hvor alle store virksomheder er kollektivt ejet.

Med udgangspunkt i bl.a. et kooperativt cykelværksted drevet af tidligere depressionsramte, slår forfatteren Johann Hari [19] også et slag for kooperationen som en mere psykologisk sund måde at indrette arbejdslivet på, fordi det giver autonomi over arbejdet: ”der er ikke nogen grund til å drive forretninger på den gamle, ydmygende, deprimerende måde – vi kan bevæge oss sammen, som kultur, i retning af at arbejderne skal kontrollere sine egne arbejdspladser.”

I Danmark er Foreningen Andelsgaarde et af de nyere og indtil videre succesfulde eksempler på gentænkning af andelsprincipperne inden for landbrug [20].

Perspektiv på andelsbevægelsen

Hvilke andelsvirksomheder og kooperativer findes der i dag?

Selvom økonomien og de politiske forhold har ændret sig meget, siden andelstanken vandt indpas i Danmark i slutningen af 1800-tallet, findes der i dag tre større sammenslutninger af andelsvirksomheder, brugsforeninger og kooperationer:

• Landbrug&Fødevarer, der primært organiserer andelslandbrug, -mejerier og -slagterier.
• Coop, der omfatter Brugsen, Kvickly og 365.
• Kooperationen, der tæller 16.000 medarbejdere fordelt på 110 virksomheder og organisationer.

Blandt de mere kendte medlemmer af Kooperationen er f.eks. ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, kantinerne i fagforeningerne FOA og 3F, byggefirmaet Logik og Co., den sociale indsats Settlementet og The Coffee Collective. Dertil kommer Boligselskabernes Landsforeninger, der organiserer de almene boligforeninger med omtrent 560.000 lejeboliger.

Hvilken betydning har andelsbevægelsen på boligmarkedet i dag?

Syv procent af den samlede boligmasse i Danmark andelsboliger, og i København udgør de en tredjedel af alle boliger. Mens andelsboliger tidligere var et billigt alternativ til ejerboliger, har liberaliseringen af boligmarkedet fra starten af 2000erne fået andelskronen til at stige markant. Det har haft konsekvenser for boligformen og for hvem, der har adgang til den.

Antropologen Maja Hojer Bruun har i en afhandling undersøgt betydningen af markedsudviklingen for andelsboligen, hvor der foregår en stadig kamp om andelskronen – altså hvor dyr andelsboligen må være. Hun siger i et interview [21]:

“Andelsboliger er noget andet og mere end bare boliger. Det er et fællesskab på godt og ondt. Man ville aldrig på samme måde opleve nogen i en ejerforening eller grundejerforening argumentere for at holde prisen på ejendomme nede, så også mindre bemidlede kunne få adgang til boligerne – og det er, fordi andelsforeningerne ses som en slags "fælleder". I spørgsmålet om andelskronen bliver en helt masse spørgsmål om fællesskab, økonomi, moral, værdier og relationer viklet ind i hinanden. Ud fra et antropologisk perspektiv kan de aldrig forstås separat, og i andelsboligforeninger er der tale om en særlig form for moralsk økonomi.”

Hvordan ser fremtiden for andelstanken ud?

Noget tyder på, at andelstanken – måske især i sin arbejderkooporative form – er på vej tilbage. Det sker som reaktion på det opbrud, der i fra især slutningen af det 20. århundrede har været i gang på arbejdsmarkedet. Flere og flere bliver freelancere og små selvstændige, og nogle begynder at slå sig sammen i kooperativformer for at afbøde den sociale og økonomiske usikkerhed. De store udsving på de internationale markeder har også fået flere til at søge tilbage til andelstanken. Peter Westermann skriver [6]:

”Kooperation vinder typisk popularitet i kølvandet på økonomiske kriser. Som beskrevet fødtes arbejderkooperationen herhjemme især af storlockouterne i 1800-tallets allersidste år. Nu står vi i en ny krise, hvor kooperation bevæger sig op i den kollektive bevidsthed igen. […] Efter en generel tilbagegang det sidste halve århundrede mærkes der nu en stille fremgang af kooperativer i Danmark. Små nye kooperative virksomheder og indkøbsforeninger spirer frem, ligesom det stigende fokus på socialøkonomi har en klart kooperativ kerne.”

Konsulenten Claus Skytte har desuden argumenteret for, at den danske tradition for andelsvirksomheder kan give et forspring i den såkaldte 'deleøkonomi' [22] (se også faktalink om deleøkonomi og platformsøkonomi).

FN har udnævnt 2025 til International Year of the Cooperatives under overskriften ”Kooperativer bygger en bedre verden” og beskriver den kooperative virksomhedsform som en nøgle til nutidens globale sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer [23].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Kooperation

   Leksikonopslag

   Jacob Graff Nielsen, Niels Finn Christiansen og Steen Askholt

   Danmarks Nationalleksikon lex.dk, 10-10-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Andelsbevægelse

   Leksikonopslag

   Claus Bjørn

   Danmarks Nationalleksikon lex.dk, 1-10-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Årsag
   3. Forløb
   4. Konsekvens
3. Kopier link

   3.

   Snorens 3. streng – om kooperation

   Undervisningsmateriale

   Arbejdermuseet/Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Årsag
4. Kopier link

   4.

   Danmarks historie – i grundtræk

   Bog

   Steen Busck og Henning Poulsen (red.)

   Aarhus Universitetsforlag, 2002

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsag
5. Kopier link

   5.

   Arbejderkooperative virksomheder

   Leksikonopslag

   Casper W. Nicolajsen

   Danmarks Nationalleksikon lex.dk, 24-03-2024

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsag
6. Kopier link

   6.

   Kooperation – brikker til en demokratisk økonomi

   Artikel

   Peter Westermann

   Kontradoxa – Modkraft, 6-9-2012

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Årsag
   2. Konsekvens
   3. Perspektiv
7. Kopier link

   7.

   Tryghed og frihed i kooperativet TANK

   Podcast

   Nicolai Zwinge

   FreelanceGruppen, 5-5-2022

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
8. Kopier link

   8.

   Det kooperative Fællesforbund

   Undervisningsmateriale

   Arbejdermuseet/Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
9. Kopier link

   9.

   Spanske kooperativer klarer sig bedre end private virksomheder

   Artikel

   Andreas Jørgensen

   Information, 19-04-2016

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Forløb
10. Kopier link

    10.

    Fagbevægelsen som demokratisk folkebevægelse

    Artikel

    Andreas Jørgensen

    Information, 19-04-2016

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Konsekvens
11. Kopier link

    11.

    Andelsbolig

    Leksikonopslag

    Curt Liliegreen, Jens Lunde og Lene Skodborg

    Danmarks Nationalleksikon lex.dk, 30-09-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Konsekvens
12. Kopier link

    12.

    Brugsforeningerne

    Undervisningsmateriale

    Arbejdermuseet/Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Konsekvens
13. Kopier link

    13.

    Arla indhentet af vellykket historiefortælling

    Artikel

    Claus Rosenkrantz Hansen

    CBS, 25-04-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
14. Kopier link

    14.

    Med salget af ALKA dropper fagbevægelsen en af sine bærende visioner – en katatrofe, lyder kritikken

    Artikel

    Sebastian Gjerding

    Information, 18-12-2017

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
15. Kopier link

    15.

    Ny kontroversiel bog: - Grundtvigs andelstanke skulle være stoppet for 50 år siden

    Artikel

    Alexander Dornwirth

    Effektivt Landbrug, 17-05-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
16. Kopier link

    16.

    Andelsbevægelsens natur

    Bog

    Esben Bøgh Sørensen

    Aarhus Universitetsforlag, 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
17. Kopier link

    17.

    Secretary-General Urges "Widest Possible Use" of Cooperative Experience in Service of Global Community

    Artikel

    FN’s informationsservice, 26-06-2002

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
18. Kopier link

    18.

    Reflections on the Mondragon Cooperative Model: An Approach to Human Values and Workers Owned Businesses

    Artikel

    Juan Leyton

    Practical Visionaries, 23-10-2013

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
19. Kopier link

    19.

    Lost connections: uncovering the real causes of depression – and the unexpected solutions

    Bog

    Johann Hari

    Bloomsbury Publishing, 2019

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
20. Kopier link

    20.

    At købe jorden tilbage er en ny form for børneopsparing

    Artikel

    Jørgen Steen Nielsen

    Information, 16-3-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Historiebrug
21. Kopier link

    21.

    Liberaliseringen af boligmarkedet gav stor nedtur for fællesskabet i andelsboligforeninger

    Artikel

    Rasmus Karkov

    Videnskab.dk, 26-09-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
22. Kopier link

    22.

    Den nye andelsbevægelse

    Bog

    Claus Skytte

    forlaget Skytsengel, 2020

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
23. Kopier link

    23.

    International Year of the Cooperatives

    Hjemmeside

    FN

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv