Ørne, ulve og bævere lever igen i den danske natur, vilde blomster indtager haverne, stenrev genoprettes, og i de døde træstammer, der får lov at ligge og rådne i skovene, myldrer livet – til gavn for svampe, planter, dyr og bakterier i økosystemet.
Årets store Naturvidenskabsfestival kører i 2021 med temaet "Helt vildt" og de fire underemner neden for giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnerne i både folkeskolen og gymnasiet.
Biotopia: Naturen, økosystemer og biodiversiteten skal på rette vej – hvad kan vi gøre selv, hvorfor er det så svært at finde den perfekte balance, og hvilke grønne løsninger kunne være svaret på vores miljømæssige udfordringer?
Mennesket og naturen: Lever vi i menneskets tidsalder? Hvad er forskellen mellem kultur, natur og vild natur? Der er ikke meget natur på jorden, hvor mennesket ikke har direkte eller indirekte påvirkning. Vi skal derfor blive klogere på menneskets rolle og menneskets natursyn gennem tiden.
Vores vilde verden: Vores verden er vild – ufattelig kompleks, men vi har heldigvis meget viden til at gøre os klogere på naturgrundlaget, økosystemer, biotoper mv. I dette underemne går vi i dybden med den viden, som kan danne afsæt for videre undersøgelse og/eller arbejdet i de tre andre underemner.
Helt ud i naturen: Tag helt ud i naturen, og undersøg både vild og ‘tæmmet’ natur. I dette underemne lægger vi bøgerne og skærmene fra os - og undervisningslokalerne bag os. Vi skal helt ud i naturen, hvor vi kan blive klogere på naturen gennem oplevelser, som giver rum til videre undringer, og som kan kobles til arbejdet med de tre andre underemner.
I anledning af Naturvidenskabsfestvalen 2021 har vi på Faktalink samlet en række artikler, der lægger sig op ad årets tema.
Faktalink-artikler
Bæredygtighed og grøn omstilling
Menneskets forhold til naturen
Undervisningsmaterialer
Naturvidenskabsfestivalen har ud fra årets tema udviklet en række undervisningspakker med ideer til aktiviteter og undersøgelsesbaserede forløb med et kompetenceorienteret fokus.
Tema på Forfatterweb
På Forfatterweb er der samlet en række af litterære værker, som på hver deres måde tager udgangspunkt i naturen – fra vilde landskaber til menneskets voldsomme følelser og mindste nervetråde.
Film på Filmstriben
Om dansk landbrug:
Niels Stokholm er en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. Hele hans livssyn handler om at skabe bæredygtighed og om at leve i harmoni og respekt for naturen på det biodynamiske landbrug, Thorshøjgård, i Nordsjælland. Niels og hans kone Rita producerer råvarer til flere af de bedste restauranter i Danmark, - her henter Danmarks førende kokke de unikke råvarer, som er med til at placere Danmark synligt på det gastronomiske verdenskort. Men deres idealisme og måde at drive landbrug på, er en torn i øjet på myndighederne. Med regulativer og forordninger i hånden truer de Niels med at fratage ham retten til at have dyr på gården og det kan koste ham muligheden for overhovedet at drive landbrug på Thorshøjgård. For Niels er gården og hans dyr ikke noget, der er begrænset til hans levetid. Han har visioner for fremtidige generationer og ønsker, at den jord han efterlader, også skal være frugtbar til glæde for mennesker i de næste tusinde år.
Om naturkatastrofer:
Fire svenske familier, i alt 19 personer, fejrede jul på paradisstranden i Khao Lak i 2004. Klokken 10:45 anden juledag var kun tre voksne og to børn stadig i live. Hvordan var det muligt at leve videre - når alt, der er værd at leve for, er borte? Det overraskende svar får vi ti år senere - i en gribende beretning om dybt venskab, kærlighed og det gode i livet.
Om klimaforandringer:
I 2019 gik tusindvis af danske børn og unge på gaden. De droppede skolen for at demonstrere for klimaet, mobiliserede deres forældre og bedsteforældre og krævede handling NU! Da der samme år blev udskrevet valg, stod det klart, at en grøn klimapolitik trak stemmer, og med ét kom klimaet øverst på dagsordenen. Nu skal den nye regering sætte handling bag valgløfterne. Kan politikere, borgere og erhvervsliv finde hinanden og gøre Danmark til et grønt foregangsland – eller vil ambitionerne drukne i takt med at den nye klimalov møder virkeligheden?
Familien Fangel-Mo bor på deres idylliske slægtsgård i de norske fjelde – men de er nødt til at pendle til arbejde i fly! Så forældrene lider af en nagende klimasamvittighed. For at redde planeten og børnenes fremtid beslutter de at flytte til Karise Permatopia, et selvforsynende, økologisk landsbykooperativ i Danmark. Men det viser sig at være lettere at mene det rigtige, end at gøre det – ikke mindst i en familie fuld af temperamentsfulde individualister med hver deres behov og mindst ligeså mange drømme. Sammenstødet mellem idealisme og virkelighed, frihed og fællesskab, forældre og børn sætter hverdagen på spidsen.
Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.
"Det er skyerne, der styrer jordens klima" siger den danske forsker Henrik Svensmark. Filmen provokerer og udfordrer den etablerede overbevisning, som mange klimaforskere har, at det er CO2, der er hovedårsag til den globale opvarmning. Mange eksperter stempler Svensmarks teori som skør, og han er oppe imod en stærk opposition. Men Svensmark får videnskabelig støtte til sit synspunkt fra astronomen Nir Shaviv og geologen Jan Veizer. De forklarer i filmen, hvordan Mælkevejen har styret jordens skiftende klima over 500 millioner år.
EU's første klimakvote blev sat til salg i 2005. Idéen var, at handlen med kvoterne skulle reducere CO2-udledningen og dermed redde kloden fra den globale opvarmning. Men systemet er brudt sammen og Danmark blev i stedet centrum for en af verdens hurtigst voksende svindelnumre. Eksperter og Europol vurderer, at statskasserne rundt om i Europa mistede op mod 70 milliarder kroner til hackere og momssvindlere fra hele verden. Og aldrig før i menneskehedens historie er der udledt så meget CO2 som nu. Kvotesystemet er kollapset - og priserne er faldet med 90%. Det har derfor aldrig været billigere at forurene end det er i dag.
Antropocæn – den menneskelige tidsalder
Kæmpemæssige kenyanske plastiklossepladser, chilenske lithiumsøer og en uendelig horisont af psykedeliske minelandskaber. Menneskets indflydelse på planeten Jorden har nået et sådant omfang, at den har givet navn til en ny geologisk tidsalder: den antropocæne æra.
Dokumentarfilm om Grønlandsekspeditionen i 2013. Forskernes private videooptagelser og nutidige stillfotos set fra luften er samlet til en film som viser klimaforandringerne før og nu.