Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

En ulv fotograferet i naturen.

Siden ulven genindvandrede til Danmark i 2021 har den skabt stor debat.

Foto: Steen Agger/Biofoto/Ritzau Scanpix

Siden ulven genindvandrede til Danmark i 2021 har den skabt stor debat. Foto: Steen Agger/Biofoto/Ritzau Scanpix

Ulven i Danmark

Hovedforfatter

  • Maria Roslev, cand.mag., aug. 2025

Læsetid: 14 min

Indhold

Indledning

Ulven, der har været udryddet i næsten 200 år i Danmark, lader til at være kommet tilbage for at blive. Det slår forskere fast efter mere end 10 års overvågning af ulvene i Danmark.

Den første ulv, der genindvandrede til Danmark fra Tyskland, blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012, men allerede en måned efter dukkede en ny ulv op. Siden er der kommet flere til, og forskere vurderer, at bestanden i 2025 består af cirka 42 ulve.

Ulven har været fredet i hele EU siden 1992, og det har haft en positiv effekt på den europæiske ulvebestand. Fredningen betyder, at det er ulovligt at jage og skyde ulve, hvilket også gælder i Danmark. Der er dog en ændring på vej i ulvens fredningsstatus i EU, der kan betyde, at det bliver tilladt at jage den, så der ikke bliver for mange.

Den ændring i ulvens fredningsstatus skaber både glæde og vrede, for ulven har siden sin tilbagekomst vagt både begejstring og bekymring i den danske befolkning. Ulveangreb på får, køer og andre husdyr har skabt frygt blandt landmænd og fåreavlere, og ulve, der er set tæt ved byer skaber frygt blandt beboerne. Andre derimod ser ulven som en gevinst for dansk natur. Derfor har ulven siden sin tilbagevenden været et omdiskuteret dyr både i medierne og på Christiansborg.

Relaterede emner

Skal vi skyde vores ulve, som de gør i Sverige?

Videoen fortæller historien om ulvens tilbagevenden til Danmark og forklarer, hvordan ulven overvåges af forskere, hvad ulvedebatten i dag blandt andet handler om og hvorfor vi ikke ifølge en ulveforsker bør skyde ulven for at holde ulvebestanden nede.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad ved vi om ulven i Danmark?

Det er kun gået opad for bestanden af ulve i Danmark, siden den første ulv kom til Jylland i 2012. Det konstaterer forskerne, som har fulgt udviklingen fra begyndelsen [1]. De vurderer, at vi nu har cirka 42 ulve, og at ulven er fast etableret i Danmark [2]. 
Den danske ulv er en grå ulv, der på latinsk hedder Canis lupus., og er naturligt hjemmehørende i Danmark, selvom den har været udryddet i mange år. Den er Danmarks største rovdyr på land, og Europas næststørste. Den grå ulv ligner en stor schæferhund, men den er mere langbenet, har kortere og bredere ører og har en brun grålig pels og en sort halespids. Ulven ligner ikke bare en hund, den tilhører hundefamilien, som foruden ulven og tamhunden også tæller ræven og sjakalen. Ulven er fysisk bygget til at jage vilde hovdyr som hjorte, vildsvin m.fl., og kød udgør 70 % af den grå ulvs føde. En undersøgelse foretaget af blandt andet forskere fra Naturhistorisk Museum i Aarhus [3], viser, at de danske ulve primært æder rådyr, dådyr og kronhjorte, men at de også kan finde på at æde smågnavere, frugt og bær m.m. Der findes en god hjortebestand i Danmark, og derfor regner man med, at der er føde nok til den grå ulv i naturen.

Ulven er et natdyr, og på ulveatlas.dk, der drives af Naturhistorisk Museum, kan man læse, at de danske ulve er særligt nataktive for at undgå mennesker [4]. Det skyldes, at ulven er et sky dyr. Den tilpasser sig, så den bedst muligt undgår kontakt med mennesker, og den vil i de fleste tilfælde stikke af, hvis den får færten af et menneske.

Alligevel skaber ulvens tilbagekomst frygt flere steder, ikke mindst blandt fåreavlere og landmænd, fordi ulven trods en god hjortebestand også har angrebet får og andre husdyr, siden den vendte tilbage til Danmark i 2012. Det er ikke nyt, at ulven er et frygtet dyr i Danmark. Især i 1600-tallet blev den et problem for bønderne, fordi den angreb deres husdyr. Derfor jagtede man ulven, og i 1778 slog man den sidste ulveflok ihjel i skovene ved Tjele i Jylland. Efterfølgende dukkede der af og til en enlig ulv op i Jylland, men man ved med sikkerhed, at den sidste vilde ulv i Danmark ”blev skudt i 1813 ved Estvadgård syd for Skive.” [5] Men nu er den vilde ulv tilbage i Jylland.

Fakta om ulven i Danmark

Hvor lever ulven i Danmark, og hvor kommer den fra?

Den første ulv i nyere tid, der satte poter på dansk jord, vandrede op fra Tyskland til Jylland, og ulvene lever fortsat i Jylland. Forskere har registreret ulve i ni områder i Jylland i følge et nyt notat, ”Antallet af ulve i Danmark”, som Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus. De ni områder ligger ved ”Skjern, Ulfborg, Klosterhede, Lønborg, Oksbøl, Nørlund, Hovborg, Lille Vildmose og Råbjerg” [6]. Der er i 2025 stadig ingen spor af ulve på Fyn, Sjælland eller på andre af de danske øer, men det betyder ikke, at ulven i fremtiden kun vil blive i Jylland. Hvis ulvene mangler føde, vandrer de til nye områder. Det var grunden til, at en ulv i 2012 gjorde sit indtog i Danmark, og det kan blive grunden til, at en ulv vil søge til de danske øer i fremtiden.

Hvor mange ulve er der i Danmark, og hvad er et ulvekobbel?

I notatet ”Antallet af ulve i Danmark” kan man læse, at der siden 2012 er kommet mange flere ulve til Danmark. I 2025 er der seks kobler, to par og en enlig ulv i Jylland, og det svarer til cirka 42 ulve i alt. Et ulvekobbel er et ynglende par med hvalpe. De første hvalpe blev født i 2017 i Danmark, og siden er der dokumenteret 13 kuld med tilsammen mindst 84 hvalpe. De to ulvepar og den enlige ulv betegnes som ”revirhævdende” i notatet [7], hvilket betyder, at de har slået sig ned permanent i et område, og derfor beskytter området mod andre ulve. Den danske ulvebestand er derfor i fremgang, og ifølge notatet er ulven som art nu fast etableret i Danmark.

Her er ulvene i Danmark

Kort der viser udbredelsen af ulve i Danmark
Kortet viser udbredelsen af ulve i Danmark. Endnu findes ulven kun i Jylland.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum, Aarhus

Graf som datatabel

Gå til Tal og grafer

Hvad er en problemulv?

På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man læse, ”at myndighederne kan give tilladelse til regulering af ulv, hvis der ikke findes anden løsning, og hvis det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. [8]. ” Det vil sige, at myndighederne kan give tilladelse til, at en ulv skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt ”problemulv”. En ulv er en problemulv, hvis den mangler en instinktiv skyhed over for mennesker, hvis den angriber hunde og hvis den er til akut fare for menneskers sikkerhed. På hjemmesiden kan man læse at fra den 28. april 2025 kan der også gives dispensation til at aflive en ulv, hvis den færdes i byområder, trods forsøg på bortskræmning, og hvis den har husdyr som byttedyr og har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang. Men ifølge Styrelsen for grøn arealomlægning og vandmiljø er der ikke registret nogen problemulve i Danmark endnu [9].

Hvad siger loven?

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, som forbyder forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser og med tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Hvis man skyder eller på anden måde dræber en ulv, er det altså ulovligt, og man vil blive straffet for det. Men hvis man dræber en ulv, fordi den går til angreb på en, er det en anden sag. I straffelovens paragraf 13 står der, at det er straffrit at handle i det, man kalder ‘nødværge’. Det betyder, at man må undgå eller afværge et angreb på en selv eller andre uden at blive straffet.

Justitsministeriets definition af nødværge

Nødværgebestemmelsen hører under Justitsministeriet ressort, og Justitsministeriet oplyser:

Handlinger under visse nærmere angivne betingelser er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge. Handlinger foretaget i nødværge er således straffri, hvis de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebnes retsgodes betydning er forsvarligt.

 Efter straffelovens § 13, stk. 2, bliver en person, der overskrider grænserne for lovligt nødværge, dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Det vil bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om forsætlig indfangning eller drab på en ulv er straffri efter straffelovens § 13 om nødværge.

 Det vil således bero på, om indfangningen eller drabet på ulven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven og ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og det angrebne retsgodes betydning var forsvarligt.

 Det må i den forbindelse antages, at drab på en ulv, der er nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven mod et menneske, vil være straffri som lovlig nødværge [10].

Hvad betyder det, at vi har fået ulve i Danmark igen?

Hvilken betydning har ulvens tilbagekomst til Danmark haft for landmænd?

Ulvens tilbagekomst har især påvirket husdyrproduktionen i Jylland, fordi stigningen i antallet af ulve har medført flere ulveangreb på husdyr. I 2024 har man opgjort ulvenes angreb på husdyr til 91 i alt [11]. I et notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelse med opdateringen af forvaltningsplanen for ulve kan man læse, at det overvejende er får, der bliver angebet af ulve [12]. Angrebene betyder naturligvis tab af dyr, men de medfører også økonomiske omkostninger for landmændene, og de skaber bekymring for husdyrenes sikkerhed. Landmænd og fåreavlere kan søge kompensation, hvis deres dyr angribes, og de kan også søge penge til opsætning af ulvesikrede hegn, men kompensationen dækker for eksempel ikke vedligeholdelse af hegn eller tager højde for den frygt angrebene kan medføre.

Hvordan påvirker ulven den danske natur, og er der plads til den?

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan man læse, at ”ulve er naturens naturforvaltere” [13]. Ulven er et vigtigt rovdyr i Danmark, fordi den sørger for, at den danske hjortebestand holdes nede. Før regulerede vi hjortebestanden i Danmark gennem jagt, og nu hjælper ulven til denne regulering. Den holder også bestanden sund, fordi den dræber svage og syge hjorte. På Danmarks officielle hjemmeside for Verdensmål kan man læse den nationale ulveovervågningsleder Kent Olsens vurdering af ulvens betydning for den danske natur. Han siger: ”Ved at ulvene efterlader dele af deres nedlagte byttedyr, så kan de mellemstore rovdyr, der lever af ådsler, få mad. Derudover er en række af de insektarter, der lever af kadavere, sjældne, blandt andet fordi vi er så gode til at rydde op. Vi lader sjældent et dødt dyr ligge længe.” [14].

I fagbogen ”Ulv! dyret, myten, fremtiden” fremhæves det, at noget af det, der debatteres om ulven i Danmark, er, hvorvidt der er plads til den i den danske natur. Men ifølge forfatteren kan ulven sagtens trives, selvom den ikke lever i en mennesketom vildmark. Den er god til at tilpasse sig landskaber, der domineres af mennesker [15]. Ifølge Naturhistorisk Museums videnskabelige chef og forsker Kent Olsen, der har haft ulve som sit område siden 2012, har vi plads til ulve i den danske natur. Men han siger også: ”Der er stor forskel på, hvad der er plads til rent biologisk og rent politisk. Det er to forskellige ting (...) Jeg forholder mig til data og begiver mig ikke ud i politik.” [16].

Hvad er ulvehandlingsplanen 2025?

Den danske ulvebestand nåede sit hidtidige højeste niveau i 2025, og det har både medført flere ulveangreb på husdyr og betydet, at ulve flere gange er blevet set i byområder. Det har skabt utryghed. Derfor har Ministeriet for Grøn Trepart offentliggjort en ulvehandlingsplan [17] med seks indsatsområder:

  • Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
  • Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
  • Styrket information til borgere i områder med ulve
  • Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikrede hegn
  • Mini-trepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
  • Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden [18]

Formålet med den nye ulvehandlingsplan er at gøre det nemmere at regulere ulve, så man kan få lov til at skyde dem, hvis de udgør en alvorlig fare for mennesker og husdyr. Ulven er et fredet dyr, så i udgangspunktet, må man ikke skyde den. Det er strafbart. På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man læse, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser og med tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø [19].

Handlingsplanens formål er også at gøre borgere, der bor i områder med ulve trygge. Planen skal derudover være med til at forbedre beskyttelsen af husdyr mod ulveangreb.

Den nye handlingsplan betyder, at staten skal afsætte flere penge til forvaltning af de danske ulve. Over de næste to år har regeringen derfor afsat 15 mio. kr. og tilføjet 8,5 mio. kr. ved omprioriteringer [20].

Problemstillinger forbundet til den vilde ulv

Hvilke udfordringer skaber det, når den vilde ulv skaber utryghed blandt dem, der skal leve med den?

Ulvens tilbagekomst har især haft betydning for de mennesker, der bor tæt på den, og det gør både landmænd og beboere flere steder i Vest- og Midtjylland. I notatet fra Nationalt Center for Miljø og Energi, der er udarbejdet i forbindelse med opdateringen af forvaltningsplanen for ulve, fremgår det, at dem, der bor tæt på ulven især bekymrer sig om deres sikkerhed og samtidig nærer mistillid til myndighedernes ulveforvaltning og til ulveforskningen. Men igennem et dialogbaseret projekt, der blev gennemført i Idom og Råstedområdet i Vestjylland hen over efteråret 2017 og de første måneder af 2018 blev det tydeligt, at de lokales holdninger er langt mere ambivalente, end dem man ofte kan læse om i medierne. Der fremstilles ulvekonflikten ofte stærkt polariserede, mens beboernes holdninger er langt mere nuancerede. I notatet kan man læse at, ”det er nødvendigt i mindre grad at se borgerne som passive modtagere af information og i højere grad som kritisk-reflekterende aktører, der kan indgå i en erfaringsudveksling med myndigheder og eksperter, og som dermed også udgør en resurse [21].”

Hvad kan der gøres ved frygten for den vilde ulv, og hvor farlig er den?

I fagbogen ”Ulv! dyret, myten, fremtiden” kan man læse, at en måde at nedbringe den frygt, der findes i samfundet for den vilde ulv, er regulering via jagt. ”Først og fremmest giver regulering indtryk hos befolkningen om, at ulvene er under kontrol – at der så at sige er styr på sagerne.” Forfatteren mener, at ulvejagt både vil øge folks accept af ulven samt være med til at forhindre, at nogen skulle finde på at slå ulven ihjel, selvom det er ulovligt. Han mener også, at jagt vil sørge for, at ulve forbliver bange for mennesker [22].”    
Seniorforsker Kent Olsen, der har observeret ulven nøje i mange år, mener, at ulven helt naturligt er bange for mennesker. Den vil gøre meget for at undgå at støde på et menneske. Når den alligevel bliver set i en by for eksempel, er den gået forkert. Kent Olesen siger: ”Ulvene gik ind i Oksbøl et sted, der ligger klos op ad skoven. De gik ikke ind i byen, fordi de synes, det er sjovt. De gør alt, hvad de kan, for at undgå mennesker [23].”

Hvilken betydning har frygt for sameksistensen mellem vilde ulve og mennesker?

Når beboere, der lever tæt på ulve, begynder at frygte dem, opstår der stor modstand. Det kan man læse i notatet fra Nationalt Center for Miljø og Energi, der er udarbejdet i forbindelse med opdateringen af forvaltningsplanen for ulve, og så er det afgørende, at myndighederne skrider til handling. Det er vigtigt, at beboere, der er blevet bange for ulven, tages alvorligt og får mulighed for dels at få information om, hvordan de skal handle, hvis de møder en ulv, dels får hjælp af et beredskab, der kan håndtere ”problemulve” [24]. Frygt er desuden et tema, der har fyldt og fylder meget i ulvedebatten, og frygten er helt reel, mener tv-vært og naturformidler Sebastian Klein. Men medier og politikere skal ikke spille på frygten [25].

Hvad kendetegner samfundsdebatten om ulven i Danmark?

Den debat ulven har skabt i samfundet og blandt politikere de seneste 13 år, og som både foregår i medierne og blandt danske politikere, er stærkt polariseret. Nogle ønsker øget beskyttelse, mens andre kræver regulering, så enten er man for ulven, eller også er man imod, og den form for debat giver anledning til konflikt. I notatet fra Nationalt Center for Miljø og Energi, der er udarbejdet i forbindelse med opdateringen af forvaltningsplanen, kan man læse, at ”polarisering i sig selv er konflikteskalerende og kan, i yderste konsekvens, munde ud i mere ekstreme og voldelige ytringer, såsom forskellige former for selvtægt, herunder ulovligt drab på ulve.” [26].

Debat: For og imod ulven

Hvad siger ulvetilhængerne?

På gruppen Ulvens Venners hjemmeside kan man blandt andet læse, at gruppen består af en større personkreds, der ønsker, at den vilde ulv skal have lov til etablere sig i Danmark, fordi de mener, at det beriger den danske natur. De ønsker også at sikre en nuanceret debat om ulven i Danmark, og de er af den opfattelse, at debatten er præget af ”skræmmekampagner og spin iværksat af ulve-modstandere i Danmark. Dette godt hjulpet af fordomme og usikkerhed på ulvens væsen og færden.” Man kan også læse, at ulven ikke må være til fare for mennesker, og hvis den er, bør man overveje at oprette ”særlige ulve-reservater”, og fåreavlere og bønder skal have mulighed for at få erstatning for eventuelle mistede dyr, og de skal støttes i forhold til erfaringsudveksling, fx fra Tyskland [27].

Hvad siger ulvemodstanderne?

På foreningen Ulvefrit Danmarks hjemmeside kan man læse, at foreningen søger støtte fra folk, der finder ulvens tilstedeværelse i Danmark uforenelig med livet i dagens Danmark. Foreningen vil gerne være talerør for, at der ikke er plads til den vilde ulv i et moderne samfund og gøre beslutningstagere i Europa og Danmark opmærksomme på de frustrationer, problemer og bekymringer som medlemmerne oplever omkring ulven [28].
Flere politikere har i den senere tid også udtrykt deres skepsis over for vilde ulve i Danmark. Det gælder for eksempel Danmarksdemokraternes forperson Inger Støjberg. Efter ulvebesøget på en villavej i Oksbøl i 2025 besøgte hun byen, og i den forbindelse har hun givet udtryk for sin holdning til rovdyret: Hvis man bor i et område, hvor ulven er løs, så er det jo utrygt. Det er derfor, jeg mener, at ulvene ikke hører til i Danmark, og at de derfor skal aflives [29].

Vil debatten fortsætte?

I EU er Danmark og de andre EU-lande blevet enige om at ændre beskyttelsesniveauet for ulve, så det i medlemslande, hvor ulve er i såkaldt ”gunstig bevaringsstatus”, kan blive tilladt at jage dem. Det kan man læse på Europa-Parlamentets hjemmeside. Europa-Parlamentet har ændret ulves beskyttelsesstatus fra ”strengt beskyttet” til "beskyttet". Formålet er at reducere omfanget af ulveangreb på husdyr [30]. De europæiske lande samarbejder også om ulve-data. Ved at udveksle viden bliver vi i Europa hele tiden klogere på den vilde ulv og på dens sameksistens med mennesker i en moderne verden. Ulvens naturlige levesteder er presset på grund af både byer og veje, derfor er det vigtigt at følge ulven tæt. Forskere overvåger ulvene i hele Europa og følger de enkelte ulve og deres opførsel ned i detaljen. Den viden er også vigtig, når man på et tidspunkt skal regulere Europas ulvebestand.
Trods ændringer i loven vil debatten om den vilde ulv sandsynligvis fortsætte, ligesom debatten om forholdet mellem mere vild natur, der er i konflikt med menneskers interesser også vil fortsætte. Bæveren, der også har været udryddet herhjemme og ligesom ulven er naturligt hjemmehørende i Danmark, skaber også debat, efter at den er blevet genudsat i naturen. Den anses for at være et vigtige dyr i etableringen af ny vild natur med mere biodiversitet, men dens dæmninger kan medføre oversvømmelser af marker og haver, og det er i konflikt med menneskers interesser. Så hvem skal vi tage mest hensyn til? Naturen eller mennesket? Den debat er slet ikke færdig.

Citerede kilder

  8. Regler for regulering af ulv

    Hjemmeside
    Ministeriet for Grøn Trepart, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  10. Regler for regulering af ulv

    Hjemmeside
    Ministeriet for Grøn Trepart, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta

  13. Ulv

    Hjemmeside
    Danmarks Naturfredningsforening

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  19. Regler for regulering af ulv

    Hjemmeside
    Ministeriet for Grøn Trepart, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse

  27. Ulvens Venner

    Hjemmeside
    ulvensvenner.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat

  28. Ulvefrit Danmark

    Hjemmeside
    Ministeriet for Grøn Trepart

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat

  32. Ulvetime

    Podcast
    Genstart, dr.dk, 27-04-2025