Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018.

Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018.

Foto: Morten Rasmussen / Ritzau Scanpix

Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018. Foto: Morten Rasmussen / Ritzau Scanpix

Dyrevelfærd

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, feb. 2026

Læsetid: 14 min

Indhold

Indledning

Dyreværnsloven er over 100 år gammel og beskriver, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd. Det betyder, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Der er f.eks. bestemmelser om, hvor meget plads en gris og en kylling skal have, og hvor lang tid dyrene må transporteres for at komme til et slagteri. Alligevel er der mange eksempler på, at dyr lider overlast i den danske landbrugsproduktion. Europa-Kommissionen præsenterede i 2023 en såkaldt dyrevelfærdspakke, der blandt andet skulle forbedre dyrevelfærden for de 1,6 milliarder dyr, der transporteres gennem Europa, blandt andet ved at skærpe reglerne for dyretransport, som sikrer dyrene kortere transporttid, mere plads og hviletid til dyrene. Alligevel kunne Dyrenes Beskyttelse i starten af 2025 dokumentere, at reglerne for transport systematisk brydes. De seneste år har alvorlige sager endnu engang sat dyrevelfærd på den politiske dagsorden. I 2025 sendte TV2 dokumentaren ”Hvem passer på grisene?”, der afslørede kritiske dyrevelfærdsproblemer i den danske svinebranche, mens Naturstyrelsen fik en bøde på 800.000 kroner for misrøgt af fritgående dyr i Mols Bjerge. Sager der fik dyrevelfærdsaktivister og organisationer på barrikaderne og politikerne til at varsle strammere lovgivning og skærpede straffe for mishandling af dyr og overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Relaterede emner

Økologisk landbrug og dyrevelfærd

Seniorforsker Mette Vaarst, fra Aarhus Universitet fortæller om økologi og dyrevelfærd.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition af dyrevelfærd

Dyrevelfærd er en etisk forpligtigelse til at sikre dyrs fysiske og psykiske velbefindende. Dyrevelfærd er, når dyr trives og ikke bliver udsat for lidelse, når de bliver brugt som arbejdsdyr, opdrættes til fødevareproduktion eller anvendes til forskning. For at dyrevelfærd skal have en værdi i praksis kræver det, at mennesket grundlæggende bekymrer sig for dyrs velbefindende, og at samfundet tager politisk stilling til, hvilke love der skal gælde for behandling af dyr samt, at vi foretager konkrete handlinger for at forbedre dyrenes levevilkår.

Dyreværnsloven beskriver, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd, og foreskriver blandt andet, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Når vi taler generelt om dyrevelfærd, handler det typisk om forholdene for produktionsdyr og såkaldte selskabsdyr eller kæledyr – altså dyr der lever i menneskets varetægt. Når Fødevarestyrelsen foretager kontroller af, om dyrevelfærdsloven overholdes, er det af landbrugsdyrs levesteder. 

For nogle er dyrevelfærd mere, end hvad loven foreskriver. For eksempel accepterer veganerforeninger som Danmarks Veganske Forening slet ikke, at mennesket bruger dyr til at fremstille fødevarer, tøj eller andre produkter – eller til at foretage forsøg. Det er umoralsk og etisk uforsvarligt, argumenterer de. Det kan man læse på Danmarks Veganske Forenings side om dyreetik [1].

Fakta om dyrevelfærd

Hvornår begyndte man at tale om dyrevelfærd?

Verdens første dyreværnslov blev vedtaget af det britiske parlament i 1822. Formålet med den var at forbyde ”formålsløs grusomhed” mod dyr. I de love, der blev vedtaget i andre lande, herunder i Danmark, var fokus på at hindre ”unødig” lidelse. Sidenhen har lovteksterne i dyreværnslovene i stadigt højere grad sigtet mod at beskytte dyr mod problemer, som er ”meningsfulde” set ud fra en økonomisk synsvinkel, forklarer Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og formand for Det Dyreetiske Råd i artiklen ”Lovgivning som redskab til at sikre bedre dyrevelfærd” på dyreetik.dk [2]. Den nuværende danske dyreværnslov er den første egentlige lov på området. I 1857 blev der vedtaget en lov om straf for dyrplageri, men den blev ophævet i 1866. Den nuværende dyrevelfærdslov fyldte 100 år den 17. maj 2016 og er en af verdens ældste dyreværnslove.

Hvad er Det Dyreetiske Råd?

Det Dyreetiske Råd er nedsat som følge af Dyreværnsloven og har til opgave at følge udviklingen inden for beskyttelse af dyr og rådgive miljø- og fødevareministeren ud fra en etisk vurdering i forbindelse med fastsættelse af regler om dyreværn. Rådet udtaler sig om forskellige emner – for eksempel har det anbefalet et forbud mod put and take-fiskeri, som det fremgår af artiklen ”Dyreetisk råd vil have forbud mod put and take-fiskeri” på dr.dk [3]. Det Det Dyreetiske Råd har også udtalt, at det er i orden og ikke synd for hunde at give dem kemoterapi, da en sådan sag udløste massiv kritik på de sociale medier, som man kan læse i artiklen ”Dyreetisk råd afviser kritik: Kemoterapi til hunden er ok” på tv2.dk [4]. Herudover udarbejder Rådet høringssvar til konkrete lovforslag, kan man læse på dets hjemmeside [5].

Hvad siger den danske lovgivning om dyrevelfærd?

Den danske dyrevelfærdslov hviler på præmissen, at ”dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe”, som det hedder i §1. Loven foreskriver, at ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”, som det hedder i §2. Loven beskriver regler for alt fra aflivning til operative indgreb, salg og fremvisning, tilsyn, straf og gebyrer med mere. Det kan man læse af den fulde lovtekst [6]. Det er Fødevarestyrelsen, der fører kontrol med dyrevelfærd for landbrugsdyr i besætninger, under transport og i forbindelse med slagtning/aflivning. En særskilt lov definerer reglerne for dyreforsøg. Den slår blandt andet fast, at alle der foretager dyreforsøg skal have tilladelse af Dyreforsøgstilsynet, at forsøgsdyr ikke må udsættes for unødig smerte, og at dyreforsøg skal have et videnskabeligt, medicinsk eller uddannelsesmæssigt formål, som man kan læse i ”Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg” [7].

Hvilken rolle spiller EU i forhold til regler for dyrevelfærd?

Den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget i 1974 og omhandlede beskyttelse af dyr på slagterier. Siden har EU også vedtaget lovgivning målrettet beskyttelse af landbrugs- og forsøgsdyr. Der findes desuden EU-bestemmelser om, hvordan man holder dyr i zoologiske haver, så dyrevelfærden sikres. EU har ligeledes forbudt anvendelsen af saksefælder i forbindelse med jagt på vilde dyr. Landbrugsdyr er beskyttet af et generelt sæt EU-regler om landbrug og særlige regler for transport og slagtning. Desuden er der i EU-lovgivningen regler for, hvordan man holder æglæggende høner, slagtekyllinger, svin og kalve. Det fremgår af EU-Kommissionens faktaark ”Lancering af EU-platformen for dyrevelfærd” [8]. Europa-Kommissionen præsenterede i 2023 en såkaldt dyrevelfærdspakke, der blandt andet skulle forbedre dyrevelfærden for de 1,6 milliarder dyr, der transporteres gennem Europa, blandt andet ved at skærpe reglerne for dyretransport, som sikrer dyrene kortere transporttid, mere plads og hviletid, som man kan læse under overskriften ”Europa-Kommissionen fremlægger dyrevelfærdspakke i Folketingets EU-nyt [9].

Hvordan er danskernes holdning til dyrevelfærd?

Flere undersøgelser har i de senere år peget på, at danskerne bekymrer sig om dyrevelfærd. En undersøgelse foretaget af YouGov for Fødevarestyrelsen i 2022 viste, at 70 % af danskerne som minimum “i nogen grad” går op i dyrevelfærd, og at 71 % af danskerne har kendskab til Det Statslige Dyrevelfærdsmærke. Det fremgår af pressemeddelelsen ”Forbrugere tænker på dyrevelfærd i supermarkedet” på foedevarestyrelsen.dk [10].

En måling foretaget af Epinion for mediet Altinget i december 2025 viste, at 55 % af danskerne er fortalere for strammere regler for dyrevelfærd, selv hvis det betyder højere fødevarepriser. Samtidig svarer 24 %, at de ikke ønsker strammere regler, hvis det vil føre til prisstigninger. Dette fremgår af artiklen ”Danskerne er klar til at stramme dyrevelfærdsregler og betale prisen” på Altinget.dk [11].

En undersøgelse foretaget af Europakommissionen, som kortlægger EU‑borgernes holdninger til dyrevelfærd, viser, at 84 % af de adspurgte europæere mener, at landbrugsdyr bør sikres bedre velfærd. Ifølge undersøgelsen mener flere end ni ud af ti, at dyr bør have tilstrækkelig plads til at bevæge sig, ligge ned og stå op, mens 89 % siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure. Derudover mener flere end otte ud af ti, at transporttiden for levende dyr til kommercielle formål både inden for og uden for EU bør begrænses. Det fremgår af artiklen ”Ny måling: Otte ud af ti vil have bedre dyrevelfærd i landbruget” på dyrenesbeskyttelse.dk [12].

Analyse af dyrevelfærd

Hvordan fungerer kontrollen med dyrevelfærd i Danmark?

Det er primært Fødevarestyrelsen, der varetager kontrollen med, at dyrevelfærdsloven overholdes i Danmark. F.eks. ved at foretage uanmeldte kontrolbesøg, hvor der føres tilsyn af forholdene for dyrene i stalde og besætninger, under transport og på slagterierne. Her holder Fødevarestyrelsens fagfolk øje med dyrenes sundhedstilstand, adfærd, foder og leveforhold, og hvordan dyrene håndteres, kan man læse på Fødevarestyrelsens hjemmeside under overskriften ”Kontrol af dyrevelfærd” [13], hvor man også kan læse den årlige udgivelse af Fødevarestyrelsens rapport over, hvordan det står til med dyrevelfærden baseret på årets kontrolbesøg.

Hvilken betydning har interesseorganisationer i debatten om dyrevelfærd?

Interesseorganisationer som Dyrenes Beskyttelse og de internationale organisationer World Animal Protection, der samarbejder med FN og rådgiver regeringer verden over og World Federation for Animals, spiller en afgørende rolle i at sikre dyrevelfærd. De laver undersøgelser og er med til at sætte spørgsmål om dyrevelfærd på dagsordenen i den offentlige debat og påvirke medier og politikere til at arbejde for bedre dyrevelfærd. Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer, og blev oprindeligt stiftet for at redde hjemløse hunde. I dag har Dyreværnet en række internater til hjemløse dyr og driver desuden mobile dyreklinikker, laver oplysnings og politisk påvirkningsarbejde for at forbedre dyrevelfærden og stoppe dyremishandling, som man kan læse på Dyreværnets hjemmeside [14].

Mickey Gjerris: Fænomenet den etiske forbruger

Foredrag med lektor i bioetik Mickey Gjerris om dilemmaerne for den etiske forbruger. Det Etiske Råd. 14-02-2017

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvordan kan den enkelte gennem forbrug og livsstil være med til at sikre bedre dyrevelfærd?

Gennem vores individuelle valg og forbrug er med til at påvirke dyrevelfærden, fordi vores adfærd som forbrugere er med til at påvirke og stille krav til fødevareproduktionen. Hvis vi som forbrugere vælger økologiske produkter, frilandskød og plantebaserede alternativer til kød og er villige til at betale det, det koster at give landbrugsdyr gode levevilkår, kan vi være med til at presse på for, at landmændene prioriterer dyrevelfærd. Når mange prioriterer dyrevelfærd, gennem forbrug og debat, øger det samtidig presset på politikerne til at indføre strengene regler og bedre standarder for dyrehold. Standarderne for dyrevelfærd afhænger med andre ord ikke alene af love og regler, men at de valg, vi som enkeltpersoner træffer, fordi de kan føre til samfundsmæssige forandringer, særligt hvis vi i fællesskab handler og presser på for forandring.

Problemstillinger ved dyrevelfærd

Hvilke udfordringer opstår, når dyrevelfærd skal vejes mod økonomiske interesser og landbrugsproduktion?

En af de store udfordringer i sikringen af bedre dyrevelfærd er, at den måde landbruget mange steder er indrettet på handler om at sikre økonomisk profit og stordriftsfordele, som ofte ikke harmonerer med at give landbrugsdyr den plads og de vilkår, som de har brug for. Produktionen af grise i Danmark har gennem de seneste år forandret sig, så langt flere grise eksporteres og fragtes til andre lande, hvor de slagtes. Fra 2007 til 2022 er ”eksporten steget fra lige knap 5 millioner smågrise til lige under 14 millioner på årsbasis”, fremgår det i artiklen ”Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand” på Danmarks Statistik [15], der forklarer udviklingen med stigende foderpriser og stigende efterspørgsel, og at eksportværdien af levende slagtegrise i Danmark er mere end fordoblet fra 2 milliarder kroner til 4,5 milliarder fra 2007 til 2022.

Graf der viser antallet af slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023
Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023Kilde: Danmarks Statistik

En stor den af dansk landbrug er dyreproduktion. Danmark er det land i verden, der har med en produktion på mere end 200 millioner kvæg, fjerkræ og svin om året, producerer mest kød pr. indbygger, kan man læse i debatartiklen på Altinget.dk ”Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærden lider under landbrugets effektivisering” [16], der leverer en række eksempler på, hvordan levevilkårene for landbrugsdyr ikke lever op til standarderne for god dyrevelfærd. F.eks. brækker 85 % af hønsene i ægproduktionen brystbenene, en halv million burhøns har plads på størrelse med et A4-ark i de bure, de lever i og ser aldrig dagslys. Kun 1,2 % af de over 30 millioner svin, der hvert år slagtes eller eksporteres, har adgang til at komme ud under åben himmel, mens det skønnes, at kun 30 % af malkekøerne kommer på græs, som man kan læse i artiklen.

Hvordan har lovgivningen vist sig utilstrækkelig?

Dyrevelfærdsloven er flere gange blevet skærpet, uden at det har ført til tilfredsstillende forbedringer af dyrevelfærden. Fødevarestyrelsens kontrolrapporter viser fortsat overtrædelser af loven.

TV2‑dokumentaren ”Hvem passer på grisene?” byggede blandt andet på skjulte optagelser, som dyrevelfærdsaktivister havde lavet og delt med TV2. Optagelserne viste syge, skadede og underernærede grise med ubehandlede sår samt grise, der sad fastklemt i svinestalde. Ifølge artiklen ”Optagelser i ny dokumentar viser grise med åbne sår hos formanden for Landbrug & Fødevarer” vurderede seks eksperter, at der var tale om overtrædelser af dyrevelfærdsloven [17].

De politiske stramninger af dyrevelfærdsloven, som trådte i kraft i januar 2025, udsprang af den politiske aftale Dyrevelfærd 2024‑2027 – Sammen om dyrene, som blev indgået i februar 2024 – altså før dokumentaren blev sendt. Tiltagene omfattede blandt andet fordobling af straffen ved særligt grove overtrædelser, udvidet mulighed for frakendelse af retten til at holde dyr, ubetingede frakendelser og en klippekortsordning, som fremgår af forslaget ”11 tiltag om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet” [18].

I efteråret 2025 fremlagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) derudover nye forslag om yderligere skærpelser, herunder højere bøder, mulighed for frihedsstraf og udvidede muligheder for frakendelse af retten til at holde dyr. Disse forslag blev sendt i høring som led i den fortsatte politiske indsats for at styrke dyrevelfærden og kan læses i pressemeddelelsen ”Nyt forslag vil styrke indsatsen mod dyremishandling markant” [15].

Hvordan er indflydelsesrige brancheorganisationer med til at udfordre dyrevelfærden?

Landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer har stor magt og indflydelse på den politiske dagsorden. TV2-dokumentaten ”Hvem passer på grisene?” afslørede i efteråret 2025 kritiske dyrevelfærdsproblemer i danske svinestalde, blandt andet hos svineproducenter, der sidder på topposter i de store landbrugsorganisationer. TV2-dokumentaren fik organisationen Dyrenes Beskyttelse til at politianmelde formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch, kan man læse i artiklen ”Dokumentar skildrer forhold i grisestalde hos landbrugets top” på nyheder.tv2.dk [19]. I debatartiklen ”TV2 har afsløret meget mere end misrøgtede dyr i grisebaronernes stalde” beskriver debattør og forfatter Mathilde Walter Clark det paradoksale i, at nogle af landets største svineproducenter sidder i formandskabet for brancheorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Danske Svineproducenter med meget tæt kontakt til magt og indflydelse på de regler, de selv skal efterleve [20].

Hvad kan være med til at udfordre den enkelte forbrugers indsats for dyrevelfærd?

Selvom undersøgelser viser, at dyrevelfærd er vigtigt for langt de fleste forbrugere, og mange er villige til at betale mere for, at dyrene har levet under ordentlige forhold, kan det være vanskeligt at gennemskue, når man nede i supermarkedet står og skal vælge mellem forskellige produkter. Mens blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Fødevarestyrelsen og Coop har lanceret forskellige mærkningsordninger for at signalere dyrevelfærd til forbrugerne, har eksperter advaret imod, at så mange forskellige mærkningsordninger skaber mere forvirring end de hjælper forbrugerne, som man kan læse i artiklen ”Mærkekrig kan forvirre forbrugere om dyrevelfærd” på Altinget.dk [21].   

I foråret 2017 introducerede Fødevarestyrelsen en ny mærkningsordning – Det Statslige Dyrevelfærdsmærke, der skal signalere, at produktet er blevet produceret under vilkår, der som minimum lever op til lovgivningen for dyrevelfærd. I starten var det kun svinekød, der var med i ordningen. Men i januar 2025 blev mærkningsordningen udvidet, så Dyrevelfærdsmærket nu også findes på kød, mælk og mejeriprodukter produceret af landmænd, der gør noget ekstra for dyrevelfærden i deres landbrug og opererer med mærker fra et til tre hjerter, alt efter hvor gode forhold, dyrene har haft, som man kan læse i artiklen ”Forbrugerens fokus i køledisken skal rettes mod mærket for dyrevelfærd” på effektivtlandbrug.landbrugnet.dk [22].

Er det forbrugernes ansvar at sikre dyrevelfærden?

Dyrevelfærd er i høj grad forbrugernes ansvar. Særligt når det er alment kendt, at der er problemer med at sikre dyrevelfærden i landbruget, særligt svineproduktionen, argumenterer Marie-Louise Boisen Lendal, direktør og medstifter af Tænketanken Frej i debatartiklen ”Tænketank om kummerlige forhold i grisestalde: Hykleriske danskere kræver bedre dyrevelfærd, men vil ikke betale for det [23]. Forbrugerne må gennem deres indkøbsvaner sende et klart signal om, at de ikke vil støtte produktion af billigt kød og være villige til at betale det, det koster at producere fødevarer, der sikrer landbrugsdyrene levevilkår, der lever op til loven, argumenterer hun og stiller spørgsmålet: ”Hvor mange skandaler skal vi acceptere, før vi reagerer?”.

Hvad siger modstanderne?

Det er en afledningsmanøvre og en misforståelse at give de danske forbrugere skylden for, at landbrugene ikke sikre dyrene ordentlige forhold og i mange tilfælde overtræder loven om dyrevelfærd, mener direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis. I kronikartiklen ”Dyrenes Beskyttelse: Danskerne har ikke bedt om dårlig dyrevelfærd. Det er konsekvensen af de rammer, politikerne tillader” på Altinget.dk [24] peger hun på flere problemer med argumentet, at det skulle være forbrugernes ansvar at sikre dyrevelfærden. Dels det forhold at 90 % af griseproduktionen i Danmark eksporteres til andre lande og hermed udenlandske forbrugere. Dels kan man ikke forvente at den enkelte forbruger har overskud til og mulighed for at foretage alle deres køb efter en vurdering af dyrevelfærd – det er et politisk ansvar, argumenterer Britta Riis og peger på, at problemet er meget mere grundlæggende – landbrugene er simpelthen for store og lagt an på en politisk beslutning om at producere en vis mængde grise til eksport.

Perspektiv på dyrevelfærd

Hvordan kan nye teknologier og produktionsformer få betydning for dyrevelfærd i fremtiden?

Forskere ved Teknologisk Institut og Aarhus Universitet arbejder på at udvikle et overvågningssystem, der ved hjælp af kunstig intelligens kontinuerligt kan monitorere grise i staldene for at vurdere deres adfærdsmønstre og velfærd. Det fremgår af artiklen ”Ny teknologi skal optimere dyrevelfærd og søers benstyrke” på gts‑net.dk. Målet med teknologien er at sikre, at flere landbrug bliver i stand til at overholde både dansk lovgivning og EU‑regler for dyrevelfærd, og ifølge artiklen forventes systemet hvert år at kunne redde 20.000 søer og 312.000 pattegrise [25].

Også det europæiske projekt ”Developing a Methodology to Assess Animal Welfare Using Behaviour‑analytic and Ethological Approaches” undersøger, hvordan man kan forbedre landbrugsdyrs leveforhold ved at analysere deres adfærd og leg. Projektet udvikler og tester metoder, der skal afdække dyrenes præferencer ved at præsentere dem for forskellige valgmuligheder, og formålet er at skabe nye redskaber til at forbedre dyrevelfærden i landbruget. Det kan man læse under overskriften _”_Hvordan kan positiv dyrevelfærd måles og forbedres?” på teknologisk.dk [26].

I Danmarks første naturnationalpark, Fussingsø, er Naturstyrelsens biologer begyndt at anvende droner for at holde øje med de vilde, græssende dyr og vurdere deres trivsel. Det beskrives i artiklen ”Danmarks første naturnationalpark: Varmesøgende drone holder øje med dyrevelfærden” på dr.dk [27].

Hvorfor argumenterer forskere for, at dyrevelfærd og klima- bæredygtighed skal tænkes sammen?

Forskere fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet peger i rapporten ”Bæredygtighed i velfærdsfremmende husdyrproduktion” på, at det er problematisk, hvis ikke dyrevelfærd tænkes ind fra start, når klimatiltag iværksættes. Fordi mange klimatiltag kan have negative konsekvenser for dyrevelfærden. F.eks. kan optimering af foder og vækst blandt slagtekyllinger reducere klimaaftrykket pr. kilo kød, men samtidig forringe kyllingernes trivsel. Det forklarer forsker og postdoc Emma Hvidtfeldt Jensen i pressemeddelelsen ”Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål” [28]. På baggrund af forskningsrapporten peger forskerne fra Aarhus Universitet på, at dyrevelfærd bør tænkes ind fra begyndelsen, når man udvikler klimaværktøjer og produktionssystemer. Ellers risikerer man om nogle år at måtte starte forfra, når det viser sig, at klimaindsatserne har haft negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Citerede kilder