Invasive arter

Indledning

Hybenrose, kæmpe-bjørneklo, mårhund og vaskebjørn er bare nogle af de arter, vi kalder invasive, og som findes i Danmark.

For at være en invasiv art, skal arten være bragt til et område, hvor den ikke hører hjemme. Kæmpe-bjørneklo for eksempel stammer oprindeligt fra Kaukasus, men blev taget med af mennesker til Europas botaniske haver i 1830’erne. Siden har den bredt sig markant, også i den danske natur, og anses nu som en af de invasive planter, vi prøver at bekæmpe. Ikke-hjemmehørende planter bliver nemlig invasive, når de vokser så hurtigt og tæt, at de kan kvæle eller skygge for hjemmehørende træer og planter i naturen. Det samme gælder for dyrearter, og det er mårhunden et godt eksempel på. Den stammer oprindeligt fra Østasien, men i årene 1929-1955 blev den udsat i det tidligere Sovjetunionen som jagtdyr til pelsjægere. Nu hører den til et af de invasive rovdyr, som vi regulerer (skyder) i Danmark, fordi den jager og presser hjemmehørende rovdyr og andre dyr.

I værste fald kan hjemmehørende arter blive udkonkurreret og helt erstattet af invasive arter. De invasive arter kan også overføre sygdomme til hjemmehørende arter og til mennesker. Derfor er der både i Danmark og i Europa lavet love og planer for, hvordan vi skal bekæmpe nogle af de invasive arter.

Men det er slet ikke alle invasive arter, der udgør et problem, og derfor er det heller ikke alle invasive arter, vi bekæmper. 

I de senere år har invasive arter og reguleringen af dem skabt en del debat i Danmark, både politisk og blandt forskere. Debatten kredser blandt andet om, hvordan vi bedst og mest etisk regulerer især bestanden af visse invasive rovdyr, og hvordan vi skal prioritere reguleringen i forhold til økonomi og problemets omfang.

Relaterede emner

Hvordan defineres invasive arter?

På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man læse, at ”Invasive arter er dyr og planter, der af mennesker spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet [1].”

En art kan altså først kaldes invasiv, når den opfylder flere bestemte kriterier. Den skal først og fremmest komme til et andet område, for eksempel Danmark, ved menneskers hjælp, tilsigtet eller utilsigtet. Dernæst skal den etablere sig. Det vil sige, at den skal kunne overleve i den danske natur og formere sig, altså blive til flere. Så skal den have evnen til at sprede sig hurtigt til andre steder. Den evne har for eksempel planten hybenrose og rovdyret mårhund. Hybenrosen har spredt sig voldsomt langs danske kyster i klitområderne, hvor den er blevet til et tæt krat, og mårhunden har, siden den første gang blev spottet i Danmark, spredt og formeret sig hurtigt.

Det fjerde kriterie for, at en art kan kaldes invasiv, er, at den skal have en negativ effekt på den lokale natur. Det har hybenrosen, fordi den med sin hurtige vækst udkonkurrerer den naturlige vegetation i de danske klitter ved at skygge for sollys, så planterne under dens blade dør. Den er også skyld i et vores hjemmehørende klitrose forsvinder. Det har derfor været forbudt at sælge planten på planteskoler siden 2022 [2].

Mårhunden er også vurderet til at have en negativ effekt på den danske natur, fordi den er en trussel mod fugle og små pattedyr og kan være bærer af rabies samt en farlig bændelorm [3].

Hvad er ikke-hjemmehørende og hjemmehørende arter?

En hjemmehørende art er en art, der lever inden for et bestemt geografisk område, og som befinder sig naturligt i området. Et område kan være en lille ø eller et helt kontinent. Det kan også være steder i havet, der for eksempel er kendetegnet ved temperatur eller dybde [4].

Hjemmehørende arter i Danmark er hjemmehørende, når de har været i landet siden istiden, eller når de er indvandret af sig selv fra deres naturlige udbredelsesområde. 
Dyr som grævlingen og haren samt planter som egetræet og hylden anses som hjemmehørende arter i Danmark, hvorimod fasanen og syren er ikke-hjemmehørende arter [5]. De er altså blevet indført af mennesker.

Arter der ikke naturligt er hjemmehørende i Danmark, kaldes også ofte introducerede, eksotiske eller fremmede arter, og en art er altid enten hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende. Den kan ikke være begge dele samtidig.

Der findes cirka 2600 arter i naturen, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og langt de fleste skaber ikke problemer og anses ikke som invasive.

På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man finde en liste over de 77 ikke-hjemmehørende arter, der opfører sig invasivt i Danmark [6].

Fakta om invasive arter

Hvor stort er problemet med invasive arter på verdensplan?

En ny rapport fra FN’s biodiversitetsråd viser i tal, hvor stort problemet med de invasive arter er i et globalt perspektiv. Rapporten er udarbejdet af en række eksperter fra 49 lande, heriblandt lektor Alejandro Ordonez fra Aarhus Universitet. I rapporten kan man læse, at de invasive arter spiller en stor rolle i udryddelsen af andre arter på verdensplan. ”Invasive arter bliver anslået til at spille en rolle i 60% af udryddelser af plante- og dyrearter på verdensplan [7].”

Problemet er altså omfattende i forhold til bevarelse af biodiversitet, og det er tilmed et dyrt problem. ”I 2019 nåede de samlede globale omkostninger op over svimlende 423 milliarder dollars om året [8].”

Landene i Europa har siden 2015 arbejdet sammen om at overvåge og bekæmpe spredningen af invasive arter. Man vedtog en forordning, der trådte i kraft i 2015. Den definerer fælles regler og forpligtelser for alle medlemslandene i forhold til håndteringen af invasive arter.

Hvad er EU-forordningen for invasive arter?

EU-forordningen er den lov, der har skabt fælles retningslinjer og regler for de invasive arter i landene i EU. Loven har til formål at forebygge, begrænse og håndtere spredning af invasive, ikke-hjemmehørende arter, så vi kan beskytte biodiversiteten, økosystemer og menneskers sundhed, samt begrænse de økonomiske omkostninger.

Med EU-forordningen er det for eksempel blevet ulovligt at handle invasive arter, og landene i EU er også forpligtet til at overvåge dem. Det vil sige, at man skal holde øje med, hvor og hvordan de spreder sig. På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man læse følgende:  

”EU-forordningen for invasive arter betyder bl.a. at:

·       Det er ulovligt at indføre, sælge, dyrke, anvende og udsætte invasive arter på EU-listen. (læs mere herom i næste afsnit)

·       EU-landene skal sørge for kontrol ved landegrænser for at opdage og bremse indførsel af invasive arter.

·       EU-landene skal indføre et overvågningssystem, der kan opdage nye invasive arter.

·       EU-landene er forpligtede til at forhindre en invasiv art i at sprede sig, når den først er opdaget.

·       EU-landene skal holde arter, der er vidt spredt, under kontrol [9].”

Landene i EU har lavet en fælles liste over invasive arter, og to gange årligt mødes man i Bruxelles for at drøfte listen og komme med gode råd til bekæmpelse.

Den nyeste EU-liste trådte i kraft den 7. august 2025, og den indeholder 114 arter, der betragtes som invasive. Listen indeholder både planter og dyr [10].

Udover EU-listen kan EU-landene også udarbejde en national liste over invasive arter, der er særligt problematiske i det enkelte land

Hvad er den nationale liste?

Miljøstyrelsen i Danmark afholdt i samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi en konsensuskonference i 2021, der omhandlede ikke-hjemmehørende arter og resulterede i en revurdering af, hvilke arter, der skal opfattes som invasive i en dansk kontekst. Der er nu 77 arter på listen mod de tidligere 136, og på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside fremgår det, at ”Blandt de arter, som er fjernet fra listen, er eksempelvis dusktang, karpe, pastinak og plettet voldsnegl, da de ikke længere betragtes som en væsentlig trussel mod naturen og biodiversiteten i Danmark [11].”

Bag det omfattende arbejde, der ligger til grund for listen med de 77 arter, står en ekspertgruppe, som blev ledet af seniorforsker Beate Strandberg fra DCE – Aarhus Universitet. I et program på Radio 4 fortæller hun, hvordan de 77 arter er fordelt. Der er 36 dyrearter, 32 plantearter, 3 makroalger, 2 mosser, 3 svampearter og 1 mikroorganisme på listen [12].

Ud af de 77 invasive arter i Danmark udgør 9 af dem en større trussel, derfor står de på den nationale liste, som findes på Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside:

-Almindelig vandpest (Elodea canadensis)
-Canadisk gyldenris (Solidago canadensis)
-Sildig gyldenris (Solidago gigantea)
-Glansbladet hæg (Prunus serotina)
-Kap balsamin (Impatiens capensis)
-Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora)
-Stor andemads-bregne (Azolla filiculoides)
-Rynket rose (Rosa rugosa)
-Galizisk sumpkrebs/Tyrkerkrebs (Astacus leptodactylus)

På Ministeriet for Grøn Treparts kan man også finde denne figur, der illustrerer forholdet mellem listerne og ikke-hjemmehørende arter i Danmark [13]:

Analyse af invasive arter

Hvordan introduceres arter til nye levesteder?

Dyre- og plantearter krydser grænser, fordi mennesker enten ved et uheld eller bevidst flytter dem.

Der er især tre måder, hvorpå dyr og planter kommer til nye levesteder.

For det første sker det ved, at folk sætter deres ikke-hjemmehørende kæledyr ud i naturen. Sumpskildpadden (rød- og guløret terrapin), der oprindeligt stammer fra Nordamerika, findes for eksempel i dag i mange danske søer og vandløb, fordi folk har sat dem ud. Skildpadden kan ikke formere sig i Danmark, fordi det er for koldt, men fordi den lever længe (den kan blive op til 40 år), kan den true økosystemet og fødekæden i de søer, hvor den er sat ud. Sumpskildpadden æder nemlig hjemmehørende padder og haletudser [15].

Fremmede arter spredes også til nye levesteder gennem havvand. Små mikroorganismer og yngel fra fisk og krabber kan flyttes med store fragtskib via ballastvand. Fragtskibe har en tank, der fyldes med vand, så skibene flyder stabilt, og vandet i tanken kaldes ballastvand. Et fragtskib fra Kina for eksempel fylder tanken med havvand hjemmefra, hvorefter det sejler til Danmark med varer og tømmer ballasttanken, når alle varerne er læsset af skibet. På den måde kan nye arter spredes i det danske havmiljø. Globalt har man forsøgt at gøre noget ved problemet med ballastvand gennem en international aftale under navnet ”Ballastvandskonventionen”, der trådte i kraft i 2017. ”Ifølge konventionen skal alle skibe, der sejler med ballastvand, inden 2024 have installeret et anlæg, der behandler og uskadeliggør eventuelt tilstedeværende invasive arter .”

En tredje spredningsvej sker gennem haveaffald og andet affald, som indeholder rester af prydplanter fra haver, der spreder sig til naturen.

Hvordan udgør invasive arter en trussel mod biodiversitet globalt?

Hvis en introduceret art ikke får nye fjender og desuden har gode levebetingelser, kan den brede sig på bekostning af de oprindelige arter i det nye område. Når det sker, bliver den introducerede art til en invasiv art, som truer den biologiske mangfoldighed. Den truer vores biodiversitet.

Biodiversitet er, når mange forskellige arter lever side om side et bestemt sted. Det kan for eksempel være i en skov, på heden eller i en sø. Jo flere forskellige arter der lever sammen på et sted, jo højere er biodiversiteten.

Invasive arter er ikke en lige stor trussel mod biodiversiteten alle steder i verden. De invasive arter er mest problematiske i naturligt isolerede områder som for eksempel oceaniske øer. Det kan være øer som Madagaskar og Galápagosøerne, men også Australien er et isoleret økosystem, selvom det er et helt kontinent [16]. Landenes unikke natur med mange arter, der kun findes dér, er særligt sårbar over for introducerede arter. Det er kaninen et godt eksempel på. I Australien indførte europærerne kaniner i 1850’erne som jagtdyr. I dag er kaninerne en af de største trusler mod Australiens økosystem. De har siden, de blev indført, spredt sig eksplosivt i hele Australien, hvor de presser hjemmehørende pungdyr, fordi de æder deres føde, og ødelægger vegetation, så især landmænd opfatter dem som skadedyr. Deres mange underjordiske gange kan også være med til at skabe jorderosion. Det vil sige, at jorden i et stort område kollapser, og det kan både ødelægge landmænds marker og skade andre arters levesteder [17].

Hvordan truer invasive arter biodiversiteten i Danmark?

Kæmpe-bjørnekloen er en af de invasive plantearter, som vi i Danmark, anser som en stor trussel mod biodiversiteten de steder, hvor den vokser. Det er en høj plante med hvide skærmblomster, og den har de seneste årtier bredt sig meget i den danske natur. Den er uønsket i Danmark, fordi den fortrænger andre plantearter. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørnekloen, og plantens saft er giftig for mennesker. Det har betydet, at planten som den eneste invasive planteart er omfattet af lovgivning. En kommune kan for eksempel pålægge en landmand at bekæmpe planten, hvis den vokser på hans mark [18].

En anden invasiv art, som også truer biodiversiteten, er signalkrebsen. Den stammer fra Nordamerika, men er udbredt i Danmark og i resten af Europa, hvor den truer biodiversiteten i søer og vandløb. Den er stærkere end de hjemmehørende krebsearter og er en trussel mod dem. Signalkrebs kan også være bærer af sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. Derfor er det forbudt at udsætte signalkrebs i danske vandløb og søer [19].

De invasive arter påvirker således biodiversiteten forskelligt, og derfor må man for hver art tage stilling til, hvordan den udgør en trussel, hvor stor truslen er og hvad der kan og skal gøres ved det.

Hvordan kan invasive arter true biodiversiteten i danske farvande?

Der er ikke lavet mange undersøgelser endnu af de invasive arter, der er kommet til havene omkring Danmark via ballastvand, men to arter, man ved, har en negativ effekt på biodiversiteten i havene, er den amerikanske ribbegople og den sortmundede kutling. Sidst nævnte er en fisk, der oprindeligt stammer fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav [20].

Den amerikanske ribbegople lever blandt andet af vandlopper, fiskelarver og fiskeæg og kan derfor have en stor effekt på andre arter i det marine økosystem, fordi den æder hjemmehørende arters føde. Den sortmundede kutling er aggressiv og god til at kæmpe for føden, hvilket også presser hjemmehørende arter. Den er især glad for at æde rejer og muslinger, hvilket forstyrrer den lokale fødekæde. Det positive ved fisken er, at den smager godt. Derfor forsøger man at holde bestanden nede i Danmark ved at bruge den som mad [21].

Problemstillinger med bekæmpelse af invasive arter i en dansk kontekst

Kan vi bekæmpe alle invasive arter i Danmark?

Det er både umuligt og alt for dyrt at skulle udrydde alle invasive arter i Danmark, så selvom vi gør flere forskellige ting for at regulere invasive arter (med lovgivning, jagt, information til borgere m.m.), er det ikke et mål i sig selv at skulle komme dem alle til livs. Det er desuden langt fra alle invasive arter, der er et problem for den danske natur.

Bekæmpelsen af en bestemt invasiv art skal derfor altid bero på en vurdering af, hvor skadelig arten er, og om den kan eller skal bekæmpes. Det er heller ikke altid, at indsatsen med en regulering af en invasiv art lykkes. Signalkrebs er et eksempel på en invasiv art, som vi indtil videre ikke er lykkes med at regulere i Danmark. I ”Handlingsplan mod invasive arter” kan man læse følgende: ”Bekæmpelsesfiskeri har ikke vist en stor effekt og kræver mange ressourcer, som kan ses af resultatet fra Alling Å-projektet, hvor der efter 14 måneders intensiv bekæmpelse med opfiskning af ca. 100.000 signalkrebs stadig er en stor bestand reelt betragtes som umulig at udrydde [22].” Selvom vi ønsker at slippe af med signalkrebs i den danske natur, har vi endnu ikke fundet en reguleringsvej, der virker.

Hvilke invasive rovdyr skaber problemer i Danmark?

På Ministeriet for Grøn Treparts hjemmeside kan man læse, at mårhunden ”er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur [23]”, derfor hører den til de invasive rovdyr, vi bekæmper i Danmark. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen) har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde.

Mårhunden er sammen med vaskebjørnen og mink omfattet af ”Bekendtgørelse af vildtskader” og må skydes året rundt. De tre invasive rovdyr findes primært i Jylland, og det er mårhunden, der udgør det største problem. Vaskebjørnen er spottet i Danmark, men den er ikke etableret i Danmark endnu. Bestanden af mink er faldene i Danmark, fordi der er blevet gjort et stor indsats med reguleringen af den.

Debat om invasive arter

Hvordan skal vi bekæmpe invasive arter, og hvilke skal bekæmpes?

I takt med at vi opdager flere invasive arter, og det dermed bliver både dyrere og sværere at bekæmpe dem, giver det anledning til forskellige debatter. For eksempel rejser det spørgsmålet: Giver det meningen at prøve at bekæmpe de invasive arter eller bliver vi nødt til at lære at leve med dem? Det spørgsmål stiller Anna Ingrisch biolog Alexander Holm i podcasten Genstart. Alexander Holm mener, at det må bero på en afvejning for hver enkelt art. For nogle giver det ikke mening, fordi det både bliver for dyrt og er umuligt, mens det for andre giver mening. Alexander Holm understreger også, at vi med fordel kan være lidt på forkant med de invasive arter, vi ved kan blive en udfordring i den danske natur som for eksempel vaskebjørnen. Den er en invasiv art, der skaber problemer i Tyskland, og som også er kommet til Danmark [24].

Hvordan kan man bekæmpe invasive arter med mere biodiversitet?

Nogle danske forskere mener ikke, vi skal forsøge at udrydde enkelte invasive arter. Vi skal derimod bekæmpe dem med mere biodiversitet.

Det er ikke altid effektivt at bekæmpe dem enkeltvis, og det kan være politisk bekvemt at fokusere på én art, fordi det fjerner opmærksomheden fra, at menneskelig påvirkning af naturen er den egentlige årsag til, at invasive arter trives.

Som Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution på Københavns Universitet, siger:

”Én af de helt store drivere af biodiversitetskrisen er, at vi mennesker har ændret landskabet. I intakte økosystemer med rovdyr, store planteædere, skovbrande og så videre, bliver de potentielt dominerende arter begrænset, hvad enten de er hjemmehørende eller eksotiske” [25]

Derfor er løsningen ifølge disse forskerne: Mere plads til naturen. Fri og vild natur kan være det bedste værn mod trusler mod biodiversiteten.

Perspektiv på invasive arter

Hvordan ser fremtiden ud for verdens invasive arter?

Ny forskning, der er ledet og koordineret af Ninad Avinash Mungi og Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet, viser at invasive plantearter er ved at omforme økosystemer i flere tropiske og subtropiske dele af verden. I Indien er der f.eks. store områder, som er blevet overgroet af den invasive plante Lantana camara, som oprindeligt stammer fra de tropiske dele af Amerika. Ninad Avinash Mungi forklarer, ”at invasive planter som Lantana udkonkurrerer hjemmehørende planter i skove og på savanner. Knaphed af mad gør, at bestandene af planteædere skrumper, hvilket yderligere påvirker rovdyrene. Vi har set eksempler på tigre, der jager husdyr, fordi deres naturlige bytte i skovene forsvinder [26].”

Forskerne peger på, at der ikke findes en nem løsning på problemet med spredning af invasive planter i store naturområder, men der findes løsninger. De mener, at man må finde flere bæredygtige bekæmpelsesmuligheder for at komme de invasive plantearter til livs. Det kan for eksempel være, at man skal indføre store planteædere som bøfler og elefanter på flodsletter og savanner, hvor de helt naturligt vil begrænse spredningen af mange invasive planter.

En ting, er de fleste forskere enige om, de invasive arter vil med tiden kun blive flere, og problemerne med dem kan kun løses, hvis vi samarbejder på tværs af landegrænser. Tigermyggen er et eksempel på en invasiv dyreart, der er kommet til Europa, og som skaber bekymring. Man mener, at det især er klimaforandringer, der er skyld i, at den breder sig i Europa. Den er endnu ikke fundet i Danmark, men forskere overvåger arten.

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Hvad er en invasiv art?

   Hjemmeside

   Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

   Hvad kendetegner en invasiv art, og hvordan spredes de?

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
2. Kopier link

   2.

   Handlingsplan mod invasive arter

   Handlingsplan

   Miljøstyrelsen, 2017

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
3. Kopier link

   3.

   Invasive arter – dyr og planter i Danmark

   Grundbog

   Bettina Brandt, Troels Gollander og Kaare Øster

   Miljøstyrelsen, 2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
4. Kopier link

   4.

   Handlingsplan mod invasive arter

   Handlingsplan

   Miljøstyrelsen, 2017

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
5. Kopier link

   5.

   Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark

   Rapport

   Beate Strandberg, Per Andersen m.fl.

   Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
6. Kopier link

   6.

   Forebyggelse og bekæmpelse

   Hjemmeside

   Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
7. Kopier link

   7.

   Invasive arter: Ny rapport sætter fokus på en af biodiversitetskrisens drivkræfter

   Blog

   Tim Ammitzbøll Gudkov

   IPBES’ hjemmeside, 08-09-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Invasive arter truer biodiversiteten verden over – og koster mindst 423 milliarder dollars om året

   Nyhed

   Peter F. Gammelby

   Faculty of Natural Sciences, Aarhus universitet, 06-09-2023

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Regler om invasive arter

   Hjemmeside

   Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    Oversigt over invasive arter i EU

    Liste

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    Listen over invasive arter i Danmark er skrumpet

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
12. Kopier link

    12.

    Den gode, den onde og den virkelig grusomme

    Podcast

    Vildspor, Radio 4, 16-03-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
13. Kopier link

    13.

    De invasive artslister

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
14. Kopier link

    14.

    Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter

    Lov

    Retsinformation, 12-11-2018

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
15. Kopier link

    15.

    Nordamerikansk terrapin

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
16. Kopier link

    16.

    Den gode, den onde og den virkelig grusomme

    Podcast

    Vildspor, Radio 4, 16-03-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
17. Kopier link

    17.

    Invasive arter – dyr og planter i Danmark

    Grundbog

    Bettina Brandt, Troels Gollander og Kaare Øster

    Miljøstyrelsen, 2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
18. Kopier link

    18.

    Kæmpe-bjørneklo

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
19. Kopier link

    19.

    Signalkrebs

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
20. Kopier link

    20.

    Invasive arter truer havets mangfoldighed

    Nyhed

    Lotte Krull

    DTU, 13-12-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
21. Kopier link

    21.

    Invasive arter – dyr og planter i Danmark

    Grundbog

    Bettina Brandt, Troels Gollander og Kaare Øster

    Miljøstyrelsen, 2021

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
22. Kopier link

    22.

    Handlingsplan mod invasive arter

    Handlingsplan

    Miljøstyrelsen, 2017

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
23. Kopier link

    23.

    Mårhund

    Hjemmeside

    Ministeriet for Grøn Trepart Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Naturstyrelsen

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
24. Kopier link

    24.

    Larven fra helvede

    Podcast

    Genstart, dr.dk lyd, 16-07-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
25. Kopier link

    25.

    Opråb: Bekæmp invasive arter med mere biodiversitet

    Artikel

    Kaspar Gunde Wessberg Larsen

    Videnskab.dk, 05-12-2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
26. Kopier link

    26.

    Invasive planter ændrer troperne med lynets hast

    Artikel

    Jeppe Kyhne Knudsen

    Aarhus universitet, 10-09-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
27. Kopier link

    27.

    Bekæmpelse af mårhunde virker og foregår hele året. Men gradbøjer vi etikken, som det passer os?

    Artikel

    Tine Maria Winther

    Kristeligt Dagblad, 24-07-2022