Hvem er med i NATO?
De 12 oprindelige underskrivere af Atlantpagten i 1949 var: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Siden er følgende lande kommet til:
1952: Grækenland og Tyrkiet
1955: Vesttyskland
1982: Spanien
1999: Polen, Tjekkiet og Ungarn
2004: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien
2009: Albanien og Kroatien
2017: Montenegro
2020: Nordmakedonien
2023: Finland
2024: Sverige (se kilde 1).
Ud over medlemslandene har NATO en række samarbejder med forskellige lande uden for alliancen (se kilde 2).
Hvordan fungerer NATO?
NATO har en målsætning om, at medlemslandene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar.
NATOs højeste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (også kaldet NATO-rådet). Det Nordatlantiske Råd ledes af en generalsekretær, som bliver udpeget hvert 4. år med mulighed for forlængelse.
Selve organisationen har to ”ben”:
Det civile, som omfatter rådet, medlemslandenes repræsentationer og det internationale personale i NATOs civile-hovedkvarter i Bruxelles. NATOs beslutninger træffes ved konsensus, det vil sige at alle skal være enige. Alle lande har vetoret, men den bliver meget sjældent brugt. Et land kan vælge at ikke stille sig i vejen, hvis de andre er enige, men komme med en såkaldt reservation i stedet.
Det militære, hvis højeste myndighed er Militærkomiteen, der rådgiver Rådet om militære spørgsmål. Også den militære del har en international stab i Bruxelles. Derudover er der en række militære hovedkvarterer og baser spredt ud i de forskellige medlemslande. Den militære organisation har til opgave at føre rådets beslutninger ud i livet. Det er frivilligt for hvert enkelt land, om man vil bidrage med tropper til de enkelte missioner (se kilde 3).
Hvad koster det at være medlem af NATO?
På et topmøde i Wales i 2014 aftalte landene at arbejde henimod at bruge to procent af BNP på forsvar inden 2024. Efter i mange år at have fået kritik for ikke at opfylde dette mål, nåede Danmark det i 2024 – men kun hvis man tæller bidrag til Ukraine med, hvilket ikke alle mener, at man kan. Desuden opfylder det danske forsvar ikke de mål NATO har sat (se kilde 4 og 5).
Ifølge NATOs egne opgørelser over, hvor mange penge de forskellige lande bruger på forsvar, ligger Polen øverst med 3,9 procent af BNP, fulgt af USA med 3,49 procent. Fordi USA har et større BNP, er det dog USA, der i kroner og ører bruger flest penge på forsvar. I 2023 brugte NATO-landene samlet ca. 1,26 trillioner (1.264.115.000.000) amerikanske dollars på forsvar (se kilde 6).
Hvor er NATO aktivt?
NATO sender tropper til en lang række områder og missioner, også udenfor medlemslandenes områder, f.eks. i Kosovo, Irak og forskellige steder i Afrika. Tidligere har NATO været engageret i Afghanistan, Libyen, Middelhavet, Sudan og farvandene ud for Østafrika.
Under Den Kolde Krig definerede NATO udelukkende sin opgave som defensiv, så det er først efter afslutningen på Den Kolde Krig at NATO er begyndt at sende tropper uden for sit eget område (se kilde 7).
BOKS: Tal og grafer
Interaktivt kort over NATO med oplysninger om medlemslande, samt NATO-missioner, hovedkvarterer, civile og militære strukturer. Fra NATO:
https://www.nato.int/nato-on-the-map/#lat=59.51224852697964&lon=-5.278252273763024&zoom=-1&layer-1
Kort over NATOs udvidelser, fra BBC, lavet af data fra NATO:
https://www.bbc.com/news/world-europe-18023383
Grafikker over NATOs forsvarsudgifter 2015-2023. Fra NATO:
https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2023/7/pdf/230707-def-exp-2023-en.pdf