Definition af NATO

NATO står for den Nordatlantiske Traktatorganisation (North Atlantic Treaty Organisation). Navnet henviser til det oprindelige dokument som ligger til grund for organisationen, nemlig Atlantpagten, som blev underskrevet den 4. april 1949 af de oprindelige 12 lande. Siden er flere kommet til, så der nu er 32 medlemslande.

NATO er en militæralliance. Det vil sige, at landene i alliancen har lovet at komme hinanden til hjælp, hvis et af dem skulle blive angrebet. Det bliver slået fast i Atlantpagtens artikel 5, som også kaldes ”musketéreden”, efter mottoet i romanen De Tre Musketérer: En for alle og alle for en.

Musketéreden har kun været i brug én gang, nemlig efter angrebet på USA den 11. september 2001 (se også faktalink om dette emne).

NATO blev dannet under Den Kolde Krig (se også faktalink om dette emne) som en sammenslutning til forsvar mod Sovjetunionen og dennes allierede, men efter Sovjetunionens sammenbrud i 1989-1991 fik NATO fokus på udvidelser og militære operationer udenfor medlemslandenes territorier, de såkaldte ”out-of-area”-konflikter. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er der dog atter kommet fokus på NATOs eget nærområde.