Moderaterne

Det danske parti Moderaterne blev stiftet i 2022. Grundidéen til partiet var udtænkt af en garvet politiker, nemlig den forhenværende Venstre-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Allerede i 2019 havde han smidt en bombe i starten af årets valgkamp med en samtalebog, hvor han gjorde sig til fortaler for en bred SV-regering. Langt fra alle i Venstre delte det synspunkt, og et dramatisk opgør i partiledelsen tvang senere samme år formanden til at trække sig. To år senere melder Lars Løkke Rasmussen sig helt ud af Venstre og starter debatforummet Det Politiske Mødested, som bliver forløberen for midterpartiet Moderaterne. Partiet skulle samle de midtsøgende kræfter, der ønsker fornyelse, reformer og pragmatiske løsninger. Moderaterne får fra første færd stor indflydelse og går i 2022 i regering med Venstre og Socialdemokratiet. I sine første leveår bliver partiet dog også ramt af flere sager om bl.a. sexisme, der får stor mediebevågenhed.

Moderaterne er et dansk centrum-højreparti, der blev dannet i 2022 af den tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen og personkredsen bag debatforummet Det Politiske Mødested. Partiet ønsker en anden vej end en traditionel rød-blå-blokpolitik og har da også farven lilla, som er en mellemting mellem rød og blå, som sin partifarve – ligesom Radikale Venstre i øvrigt også har det. Moderaterne er opstillet under listebogstav M på stemmesedlerne. Lars Løkke Rasmussen er Moderaternes politiske leder og partiformand. Under punktet Forandring fra midten på partiets hjemmeside kalder Moderaterne sig selv for ”den fornuftige stemme”, der kan sikre ”forandring fra midten”

. Moderaterne går i 2022 i regering med Socialdemokratiet og Venstre – et regeringssamarbejde, som også bliver kaldt et arbejdsfællesskab på grund af de store forskelle partierne imellem. Regeringens yngste parti får fem ministerposter, herunder Jakob Engel-Schmidt som kulturminister, Christina Egelund som uddannelses- og forskningsminister og Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2022 bliver den tidligere erhvervskvinde Stine Bosse valgt til parlamentet for Moderaterne.

Op til folketingsvalget 2019 overraskede den daværende formand for Venstre og Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ikke kun offentligheden og politiske samarbejdspartnere, men også sit eget parti ved at foreslå en regering bestående af Venstre og Socialdemokratiet. Forslaget kom i forbindelse med lanceringen af bogen ”Befrielsens øjeblik” i starten af valgkampen. En regering hen over midten ville gøre yderfløjene i dansk politik mindre indflydelsesrige, var et af argumenterne. Efter valget danner Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen en ren S-regering, og den interne strid i Venstre eskalerer. Lars Løkke Rasmussen bliver kritiseret for at have kørt sit eget løb i valgkampen og have medvirket til, at Venstre tabte regeringsmagten. Samarbejdet med næstformand Kristian Jensen er også betændt, og efter en dramatisk proces bliver Lars Løkke Rasmussen tvunget til at trække sig. Jacob Ellemann-Jensen overtager siden formandsposten i Venstre. Efter halvandet års uenigheder om den politiske linje i Venstre melder Lars Løkke Rasmussen sig i 2021 ud af partiet, bliver løsgænger, starter et politisk debatforum kaldet Det Politiske Mødested og stifter i 2022 Moderaterne. Ved partistiftelsen bliver det fremhævet, at Moderaterne vil arbejde for nødvendige samfundsreformer og et bredt samarbejde hen over midten.

Mange har sammenlignet Moderaterne med partiet Radikale Venstre, både når det drejer sig om placering og politisk udgangspunkt. Radikale Venstres position var i årtier, at partiet kunne samarbejde både til venstre og til højre – en placering, som gav partiet indflydelse i et omfang, der oversteg dets størrelse, og længe gjorde dem til en uomgængelig magtfaktor på den politiske midte. Efter en periode, hvor partiet i værdipolitiske spørgsmål mest var på linje med venstrefløjen, blev partiet af mange ikke længere set som det midterparti, som kunne være tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regering. Som man kan læse i artiklen ”Manden i midten” kan Moderaterne siges at ligne, også når det kommer til politisk indhold, en ny udgave af det tidligere Radikale Venstre: ”Udgangspunktet er en insisteren på en slags objektiv fornuft hinsides ideologierne, hvilket i årtier har været den radikale position”, skriver journalist Hans Mortensen og konkluderer, at Moderaterne har sat sig ”solidt i den ledige radikale stol – både taktisk og substantielt.”

. På Moderaternes hjemmeside under punktet Værdier skildrer partiet selv deres grundtanker med ordene: ”Moderaterne står på et humanistisk værdigrundlag og med en ambition om at bidrage til en politisk kultur, hvor der er fokus på indhold, substans og evidens fremfor proces, symboler og løse antagelser”

. I sin bestræbelse på at samle midtsøgende kræfter i en optimistisk reformbevægelse, der peger fremad, og som også har fokus på internationalt udsyn og tro på markedskræfterne, er Moderaternes idégrundlag også blevet sammenlignet med franske Emmanuel Macrons politiske bevægelse En Marche!

Mange var skeptiske, da Lars Løkke Rasmussen og hans meningsfæller lancerede et nyt midterparti. Moderaterne får dog hurtigt en central rolle i dansk politik, da det stormer ind i Folketinget ved sit første valg i 2022 og efterfølgende bliver del af en SMV-regering. Ligesom partier som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne nød det nye parti godt af de interne problemer i Venstre. Moderaterne blev også af mange set som et frisk pust i en ellers polariseret politisk debat, og mange vælgere delte Moderaternes tanker om optimisme, pragmatisme og brobygning hen over midten. Også fra en måske lidt uventet kant fremhæves Moderaterne som et vigtigt midterparti, der tilsyneladende er mere spiselige for venstrefløjspartiet SF end De radikale. I artiklen ”Pia Olsen Dyhr: Moderaterne er ’mere retfærdige’ end De Radikale” forklarer SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at hun mener, en fremtidig rød regering vil få brug for stemmer fra et af midterpartierne, og ”faktisk laver De Radikale jo rigtig meget politik med blå blok på arbejdsudbuddet i tæt alliance med Konservative og LA”, mens ”Moderaterne faktisk har vist sig lidt mere retfærdige, fordi de foreslog en toptopskat, som jeg synes er en glimrende idé. Lad os bare beskatte dem, der tjener mest i vores samfund, meget mere.”

. Som for resten af SVM-regeringen koster det dog også for Moderaterne på vælgertilslutningen i meningsmålingerne at være del af regeringens arbejdsfællesskab. Dertil kommer rækken af uheldige sager, som også har påvirket opbakningen til partiet.

Mange har sammenlignet Moderaterne med partiet Radikale Venstre, både når det drejer sig om placering og politisk udgangspunkt. Radikale Venstres position var i årtier, at partiet kunne samarbejde både til venstre og til højre – en placering, som gav partiet indflydelse i et omfang, der oversteg dets størrelse, og længe gjorde dem til en uomgængelig magtfaktor på den politiske midte. Efter en periode, hvor partiet i værdipolitiske spørgsmål mest var på linje med venstrefløjen, blev partiet af mange ikke længere set som det midterparti, som kunne være tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regering. Som man kan læse i artiklen ”Manden i midten” kan Moderaterne siges at ligne, også når det kommer til politisk indhold, en ny udgave af det tidligere Radikale Venstre: ”Udgangspunktet er en insisteren på en slags objektiv fornuft hinsides ideologierne, hvilket i årtier har været den radikale position”, skriver journalist Hans Mortensen og konkluderer, at Moderaterne har sat sig ”solidt i den ledige radikale stol – både taktisk og substantielt.”

. På Moderaternes hjemmeside under punktet Værdier skildrer partiet selv deres grundtanker med ordene: ”Moderaterne står på et humanistisk værdigrundlag og med en ambition om at bidrage til en politisk kultur, hvor der er fokus på indhold, substans og evidens fremfor proces, symboler og løse antagelser”

. I sin bestræbelse på at samle midtsøgende kræfter i en optimistisk reformbevægelse, der peger fremad, og som også har fokus på internationalt udsyn og tro på markedskræfterne, er Moderaternes idégrundlag også blevet sammenlignet med franske Emmanuel Macrons politiske bevægelse En Marche!

Moderaterne ønsker at bryde blokpolitikken, men som man kan se på partiets hjemmeside under punktet Historie, ser partiet også sig selv som et tiltrængt og nyt alternativ i midten af dansk politik ved at fremhæve det, partiet betegner en ny skillelinje. Ifølge Moderaterne er det gammeldags kun at tænke i højre- og venstrefløj og de traditionelle modsætninger i politiske prioriteringer. Partiet mener, der i dag snarere er tale om en ny skillelinje mellem stilstand på den ene side og forandring på den anden: ”Hvor det tidligere handlede om individ over for stat og balancen mellem frihed og fællesskab, handler det nu om balancen mellem nation og omverden, viljen til forbedringer op mod trygheden ved at undgå forandringer, åbenhed over for lukkethed”

. Moderaterne ser sig selv som et parti, der kan opbløde denne nye skillelinje og bygge de nødvendige broer i det politiske arbejde. Som man kan læse på websitet under punktet Værdier understreger partiet, at det mener, man både skal turde gentænke den måde, samfundet er indrettet på, og have vilje til at indgå fornuftige kompromisser

. Her påpeget Moderaterne også, at det ønsker en udvikling og justering af den danske samfundsmodel, og at partiets menneskesyn hylder den personlige frihed, men også stiller krav til medborgerskab.

Mange var skeptiske, da Lars Løkke Rasmussen og hans meningsfæller lancerede et nyt midterparti. Moderaterne får dog hurtigt en central rolle i dansk politik, da det stormer ind i Folketinget ved sit første valg i 2022 og efterfølgende bliver del af en SMV-regering. Ligesom partier som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne nød det nye parti godt af de interne problemer i Venstre. Moderaterne blev også af mange set som et frisk pust i en ellers polariseret politisk debat, og mange vælgere delte Moderaternes tanker om optimisme, pragmatisme og brobygning hen over midten. Også fra en måske lidt uventet kant fremhæves Moderaterne som et vigtigt midterparti, der tilsyneladende er mere spiselige for venstrefløjspartiet SF end De radikale. I artiklen ”Pia Olsen Dyhr: Moderaterne er ’mere retfærdige’ end De Radikale” forklarer SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at hun mener, en fremtidig rød regering vil få brug for stemmer fra et af midterpartierne, og ”faktisk laver De Radikale jo rigtig meget politik med blå blok på arbejdsudbuddet i tæt alliance med Konservative og LA”, mens ”Moderaterne faktisk har vist sig lidt mere retfærdige, fordi de foreslog en toptopskat, som jeg synes er en glimrende idé. Lad os bare beskatte dem, der tjener mest i vores samfund, meget mere.”

. Som for resten af SVM-regeringen koster det dog også for Moderaterne på vælgertilslutningen i meningsmålingerne at være del af regeringens arbejdsfællesskab. Dertil kommer rækken af uheldige sager, som også har påvirket opbakningen til partiet.

Fra partiets stiftelse har kritiske røster ment, at der ikke var meget nyt under solen rent politisk i Moderaterne. Partiet var snarere udtryk for Lars Løkke Rasmussens formidable evne til at gøre politisk comeback. Som det hedder i lederartiklen ”Lars Løkkes nye parti er borgerlighedens tredje vej. Politisk er det et ekko”: ”De oplagte indvendinger mod Løkkes parti er, at det selv inkarnerer det, han vil gøre op med. Det handler ikke om at redde dansk politik, men om at redde ham selv” (…) ”Han arbejder intenst på at skabe nye forbindelser til borgerne. Organisationen er således original og interessant, mens politikken forekommer banal og irrelevant”

. Også flere politikere har været skeptiske over for Moderaterne, som f.eks. i debatindlægget ”Mogens Lykketoft: Mit billede af Lars Løkke Rasmussen har to sider”, hvor Løkke Rasmussen skildres som ”total opportunist, når det gælder om at sikre sin egen position”. Derudover er han ifølge skribenten grundlæggende superliberalist: ”Han er entydigt den enkeltperson i dansk politik de seneste 20 år, der har realiseret de største lettelser i skatten for de rigeste og de største nedskæringer på velfærdsydelserne. Med andre ord en målrettet forkæmper for større ulighed”

. Der har dog også været ros til det nye parti for sine politiske udspil, som da Moderaterne i valgkampen 2022 kom med forslag, der skulle yde ”akut redningshjælp til sundhedsvæsenet”, som det hedder i artiklen ”Løkkes plan for at redde ’sygt’ sundhedsvæsen får ros af ekspert”. Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, udtaler: ”Det her er det mest konkrete og pragmatiske forslag, jeg har set lagt frem i den her valgkamp. Det viser faktisk, at Lars Løkke Rasmussen formentlig er den politiker i Danmark, der ved mest om sundhedsvæsenet.”

.

Det er godt for Danmark med en regering hen over midten, som Moderaterne har været med til at sikre med SVM-regeringen. Det mener man i Moderaterne, og i artiklen ”Løkke klar til at fortsætte SVM-regering” fra foråret 2024 fastholder partiets leder, at det ønsker at fortsætte regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet og Venstre, også efter et valg. Partiformanden understreger også, at partiet har været med til sikre en mere nuanceret debat om f.eks. Israels ageren i Israel-Hamas-konflikten: ”Hvis vi havde haft enten en blå mindretalsregering eller en rød mindretalsregering, så tror jeg, den havde været nervøs ved at tage nuancerne inde ved bordet”, siger Lars Løkke Rasmussen og påpeger samtidig, at han mener, det også gælder i mange andre spørgsmål: ”Du kan tage Syrien-børnene. Havde en socialdemokratisk mindretalsregering taget Syrien-børnene hjem? Nej, det var ikke sket.”

. Moderaterne ser også sig selv som et reformparti og er glade for nogle af de forslag til ændringer, partiet har været med til at realisere i regeringen, som f.eks. en toptopskat for de mest velhavende, den grønne trepartsaftale, som skal fremme en grøn plan for landbruget, og en iværksætterstrategi, der skal sikre bedre vilkår for danske iværksættervirksomheder.

Moderaternes altoverskyggende frontfigur er Lars Løkke Rasmussen, og tankerne bag partiets program er også primært udviklet af den tidligere Venstre-profil. Det har givet ham et øgenavn som Enmandshæren fra Græsted. Som man kan se i artiklen ”Folketingsvalg 2022” sikrede Lars Løkke Rasmussen mange stemmer til Moderaterne i 2022, hvor partiet blev det tredje største parti

. En stor del af folketingsgruppens 16 medlemmer havde begrænset politisk erfaring, og det fik politisk kommentator Lars Trier Mogensen til – under henvisning til de mange uerfarne kræfter, som måske ville kunne give anledning til problemer siden hen – at kaldte partiet en klovnebus. Det faldt mange for brystet, men partiet blev siden ramt af flere uheldige sager. Og som en politisk analytiker i artiklen ”Partiet afviste at være en ’klovnebus’, men et år senere er der røget tre folketingsmedlemmer”, forklarer om situationen, da partiformanden igen ser sig nødsaget til at skille sig af med et folketingsmedlem – denne gang Mike Fonseca ”Det sætter en streg under, hvor uprøvet partiet er. Og det er med til at få Moderaterne til at fremstå som et parti, der udelukkende er et Lars Løkke-projekt, som ville falde sammen, hvis han ikke var der”

. Da Løkke Rasmussen ved en ministerrokade i 2024 vælger at udnævne sin personlige rådgiver til minister, skaber det også en vis forundring og vrede i partiets folketingsgruppe. Ifølge artiklen ”Frustration i Moderaterne efter Løkke gjorde sin spindoktor til minister: ’Lars er grundlæggende pisseligeglad’” udtrykker flere folketingsmedlemmer frustration over formandens egenrådighed og over, at Moderaterne tilsyneladende ikke er et parti, hvor man ikke kan arbejde sig op i rækkerne ved hårdt politisk arbejde

.

Flere møgsager har givet negativ medieomtale til Moderaterne. I 2023 drejer det sig om kritik af kulturordfører Jon Stephensen, som anklages for at have sendt en upassende sms til en kvindelig politiker i partiets ungdomsorganisation. Lars Løkke Rasmussen sender Jon Stephensen på selvbetalt orlov, men over 1000 personer fra film- og teaterbranchen udtrykker efterfølgende i et åbent brev mistillid til Jon Stephensen på baggrund af sager om dårligt arbejdsmiljø og magtmisbrug under hans tid som teaterdirektør. Jon Stephensen melder sig efterfølgende ud af Moderaterne og bliver løsgænger. Senere samme år kritiseres folketingsmedlem Mike Fonseca for sit forhold til en 15-årig. Et kæresteforhold til en person under 18 år er i modstrid med partiets adfærdskodeks, er beskeden fra partiledelsen, og Fonseca bliver sygemeldt og siden løsgænger. I 2024 må Moderaterne forholde sig til ny en sag, der denne gang ikke kan tilskrives et enkelt partimedlem. Sagen handler om anklager om et giftigt arbejdsmiljø i partiets sekretariat med mobning, sexisme og mangelfuld ledelse. Folketingsmedlem Jeppe Søe skriver ifølge artiklen ”Ansatte klager over dårligt arbejdsmiljø hos Moderaterne” til medlemmer af hovedbestyrelsen, at sagen potentielt kan blive meget alvorlig for partiet: ”Som jeg ser det, kan Moderaterne indenfor kort tid blive kastet ud i en af de sværeste kriser overhovedet. Alene det, som jeg har set beviser på, vil smadre vores parti – også qua vores historik som en sexistisk klovnebus.”

. Jeppe Søe og Lars Løkke Rasmussen er efterfølgende uenige om, hvordan sagen skal håndteres, og Søe melder sig ud af partiet. Regeringen mister hermed sit indenrigspolitiske flertal, det vil sige, at regeringen nu er afhængig af de nordatlantiske stemmer for at have flertal.

Når det drejer sig om sundhedsområdet, mener Moderaterne, at der både er behov for at nogle ting styres mere overordnet på et nationalt niveau, og at nogle ting styres tættere på den enkelte borger. Det kan man læse under punktet Et borgernært sundhedsvæsen på Moderaternes website

. På det nationale niveau mener partiet bl.a., at der skal etableres et nationalt akutberedskab, som skal have et overordnet ansvar for fordelingen af f.eks. akutlægebiler og lægehelikoptere. Moderaterne er også fortaler for et nationalt center for sundhedsinnovation og en national it-struktur, der sikrer datadeling og sammenhæng i behandlingen for patienterne. På det nære niveau ønsker partiet udvidede åbningstider i de nære sundhedstilbud som egen læge, og så skal praktiserende læger i områder med mange patienter med kroniske sygdomme sikres mere tid til den enkelte patient. I lyset af den demografiske udvikling med flere ældre ønsker Moderaterne også, at der skal uddannes flere ældrelæger.

Det danske samfund vil gå i stå uden udenlandsk arbejdskraft. Det mener Moderaterne, som er fortaler for at åbne det danske arbejdsmarked yderligere op, som det fremgår af partiets hjemmeside under punktet Et åbent arbejdsmarked

. Moderaterne mener, at det skal gøres lettere for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at få opholds- og arbejdstilladelse herhjemme. Borgere fra OECD-lande med en overenskomstmæssig almindelig kontrakt skal umiddelbart kunne arbejde i Danmark, og for alle andre skal den såkaldte beløbsgrænse – det vil sige det beløb, man som minimum skal tjene om måneden få for at opnå arbejdstilladelse – sættes ned. Partiet ønsker også, at staten skal forpligtes til at behandle ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelse inden for en frist på en måned. Og så skal det gøres muligt at skifte opholdsgrundlag, hvis man spørger Moderaterne. Et menneske, der f.eks. er kommet til landet som flygtning, men har opbygget erfaringer og kompetencer, som samfundet har brug for, skal ikke automatisk hjemsendes, men derimod på en enkel og gnidningsfri facon overgå til at være en arbejdstager, der kan udføre vigtige arbejdsopgaver.

For Moderaterne er diskussionerne om skattepolitikken et godt eksempel på, hvordan den politiske debat ofte bliver polariseret og unuanceret. For partiet giver det ikke mening at modstille skattelettelser og et godt velfærdssystem, som mange andre partier ifølge Moderaterne er tilbøjelige til. Det, der, ifølge Moderaterne, er brug for, er mod til at etablere et moderne skattesystem, som gør alle rigere, fremmer konkurrenceevnen i forhold til arbejdspladser, investeringer og arbejdskraft og styrker sammenhængskraften i samfundet. Det kan man læse under overskriften Reformer for vækst med sammenhængskraften i centrum på partiets hjemmeside

. Partiets er fortaler for at sænke skatten – mest i bunden, men også i toppen, fastholde en toptopskat, som de allerrigeste skal betale, og sænke skatten på aktier, iværksætteri og investeringer, så den kommer ned på et internationalt set konkurrencedygtigt niveau.

Den grønne omstilling stiller krav til forbrugerne, industrien, landbruget og transportsektoren, mener man i Moderaterne. Når det kommer til dansk landbrug, er det vigtigt for partiet at sikre, at erhvervet fremadrettet kan producere fødevarer af høj kvalitet på en mere bæredygtig og klimavenlig måde. Det kan man læse under punktet En grøn landbrugssektor på Moderaterne website

  Moderaterne ønsker at styrke tiltag, der kan fremme en reduktion af udledninger fra landbruget. Der er også behov for at styrke den økologiske og plantebaserede landbrugsproduktion og inddrage landbrugsarealer, for at få mere natur og fremme biodiversiteten, det vil sige mangfoldigheder af arter i naturen. Nogle af Moderaternes konkrete forslag på området er at fordoble det økologiske areal frem mod 2030, anvende nye teknologier for at nedbringe udledningen fra husdyrhold, intensivere forskningsindsatsen i et grønt landbrug og oprette en grøn jordfond til strategisk opkøb af landbrugsjord. Partiet ønsker også, at det skal gøres nemmere og billigere at træffe grønne valg i hverdagen. Moderaterne foreslår derfor, at der indføres afgift på de mest klimaskadelige fødevarer, ligesom partiet vil undersøge muligheden for at gøre frugt og grønt billigere. Partiet ønsker også, at der indføres et statslige CO2-mærke, som vil gøre det lettere for forbrugerne at vælge klimavenligt.

Det moderne Danmark er truet indefra af en tendens til, at der bliver større forskelle i samfundet, og at borgerne i endnu højere grad end tidligere lever deres liv sammen med mennesker, der ligner dem selv. For at det samfundsmæssige fællesskab også skal have betydning for fremtidige generationer, er der brug for nye tiltag. Det mener Moderaterne, som ønsker at fremme sammenhængskraft, dannelse og medborgerskab ved at indføre en såkaldt borgerpligt for alle unge. Borgerpligten, der minder lidt om værnepligten, skal kunne aftjenes i hele samfundet. Det fremgår under punktet Borgerpligt på partiets website

. Mere konkret mener Moderaterne, at alle unge mænd og kvinder skal bruge et halvt år på fællesskabet og det fremtidige samfund. Den enkelte unge skal selv have mulighed for at komme med ønsker til, hvor borgerpligten skal aftjenes. Det kan f.eks. være på uddannelsessteder, i kulturlivet, i forsvaret eller i institutioner, der arbejder med bæredygtighed og naturbeskyttelse.

I Moderaterne er man af den opfattelse, at kultur er noget af det, der binder os sammen og gør os unikke i et samfund. For partiet kan kulturen sidestilles med ethvert andet livsnødvendigt samfundsområde. Det fremgår af punktet Kulturen i fokus på partiets hjemmeside

. Moderaterne foreslår at afsætte en milliard ekstra på finansloven til at genoprette kulturlivet, og så ønsker partiet også at genindføre gratis adgang til nationale museer. Hvis det står til Moderaterne skal fællesskabet i skolerne også styrkes med obligatorisk morgensang. Partiet er også fortaler for at fremme kulturelle oplevelser for landets skoleelever ved at indføre et kulturpas til børn og unge, som frit skal kunne bruges på teatre, i biografer, på kunstmuseer eller i foreningslivet eller til musikkoncerter.