Venstre

Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose blev i november 2023 udnævnt til henholdsvis ny formand og ny næstformand for Venstre. Det nye ledelsesteam og en efterfølgende ministerrokade skulle være de første skridt i retning af at sætte en ny kurs for partiet, som i meningsmålingerne stod til en historisk dårlig vælgertilslutning. Efter nogle turbulente år skulle det borgerlige parti, der historisk set var vant til at være et af landets største og mest indflydelsesrige, genrejses. 

     Partiet, som vi kender det i dag, blev dannet i 1910 og var oprindelig forankret i en varetagelse af landbobefolkningens interesser, men udviklede sig i løbet af det 20. århundrede til at blive et parti med bredere appel og vægt på det enkelte menneskes frihedsrettigheder. Partiets ønske om at favne bredt og være et folkeparti for vælgere i både land og by har spillet en vigtig rolle i partiets nyere historie. Venstre har siden 2022 været del af et såkaldt arbejdsfællesskab i en socialdemokratisk ledet midterregering. Det har imidlertid vist sig at være svært at forene med Venstres ønske om at være den stærkeste borgerlig-liberale stemme i dansk politik.

Venstre er et af Danmarks ældste og mest veletablerede partier, med en historie der går mere end 150 år tilbage. Partiet er oprindeligt udsprunget af bondebevægelsen og står fortsat stærkt i de vestjyske storkredse. Venstre har et borgerlig-liberalt værdigrundlag og tilhører derfor det, man betegner den borgerlige fløj eller den blå blok i dansk politik. Venstre stiller på stemmesedlerne op under bogstavet V og har siden 1963 kaldt sig Danmarks Liberale Parti. Ud fra et liberalt politisk standpunkt er individets frihed og mulighed for at udfolde sig det udgangspunkt, som det samfundsmæssige fællesskab skal fremme og understøtte. Venstre har i nyere tid ofte været det største borgerlige parti i Folketinget, hvor det især har markeret sig som opposition til Socialdemokratiet. Partiet har gennem tiden stået i spidsen for skiftende regeringer. Siden 1901 har tolv danske statsministre været Venstrefolk

. Partiet har også, i 1980’erne, været del af borgerlige regeringer ledet af Det Konservative Folkeparti. Partiet har ligeledes to gange været i regering med Socialdemokratiet – første gang i 1978 i en SV-regering og senest fra 2022 i en regering med Moderaterne som det tredje regeringsparti. Troels Lund Poulsen har siden november 2023 været Venstres formand, mens Stephanie Lose er partiets næstformand. Venstre blev ved Folketingsvalget 2022 det andenstørste parti, men partiet var med kun godt 13 procent af stemmerne langt fra den vælgeropbakning, det tidligere havde haft

. Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, var gået til valg på en borgerlig regering med ham som statsminister. Venstre Indgik dog efter valget i et regeringssamarbejde hen over midten med den socialdemokratiske Mette Frederiksen som statsminister. Mange i Venstres bagland var langt fra enige i den beslutning, og mange traditionelle Venstrevælgere søgte mod andre partier som Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

Det, der siden skulle blive til Venstre, blev dannet i 1870 under navnet Det Forenede Venstre. Sammenslutningen bestod af forskellige grupperinger, der var indbyrdes uenige om meget, men enige om at danne en stærk opposition til partiet Højre, der repræsenterede de konservative kræfter i Danmark blandt især godsejere, åndseliten og embedsmænd. Det Forenede Venstre ønskede en anden fordeling af magten og et andet samfund end det bestående. En vigtig del af deres partiprogram var også, at folketingsparlamentarismen skulle indføres. Det vil sige, at en regering til en hver tid ikke må have et flertal i Folketinget imod sig

. Partiet tilhørte på denne vis den daværende politiske venstrefløj, som er en anden end den, der har været med til at definere det politiske landskab i det 20. og 21. århundrede. I sidste halvdel af 1900-tallet begyndte en forandring af Venstre til et mere bredt borgerlig-liberalt parti på det, der i dag betegnes den politiske højrefløj.

Stridighederne i Det Forende Venstre førte i 1905 til, at en gruppering trådte ud og dannede det selvstændige parti Det Radikale Venstre. Partiet Venstre, som vi kender det i dag, er fra 1910 og udviklede sig i det 20. århundrede til et bredt borgerligt parti med liberalismen som fundament. En klassisk økonomisk liberalisme ønsker at fremme markedets frihed og kritiserer forskellige begrænsninger af det, fx protektionisme mod frihandel, mens en moderne liberalisme ønsker at støtte enhvers frihed til at forfølge sit eget mål i tilværelsen. Fra 1963 har Venstre betegnet sig selv Danmarks Liberale Parti. Et af partiets nyere slogans er da også ”Mere frihed, flere muligheder”

. I moderne politik giver det sig fx udslag i, at Venstre er fortaler for, at man frit skal kunne vælge skole, gymnasium og plejehjem, og at landbruget, det private erhvervsliv og iværksættere skal have gode muligheder for frit at udfolde sig.

Venstremanden Poul Hartling inviterede i sin såkaldte Svanningetale i 1965 Det Radikale Venstre til drøftelser om en fælles liberal politik, hvilket tre år senere resulterede i en regering med den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister. Efter det såkaldte "jordskredsvalg” i 1973, hvor flere nye partier blev valgt til Folketinget med stor vælgeropbakning, var det Poul Hartlings egen tur til at få nøglerne til Statsministeriet som regeringsleder for en smal Venstreregering, som dog kun var ved magten i godt et år. Herefter skulle der gå mere end 25 år, inden Anders Fogh Rasmussen i 2001 blev statsminister, i 2005 skrev han historie ved at blive den første Venstre-statsminister, der genvandt posten, og i 2007 blev han for tredje gang i træk landets regeringsleder. Da Fogh Rasmussen i 2009 blev udpeget til generalsekretær for NATO, overlod han posten som partileder og statsminister til den nuværende partiformand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, der dengang var medlem af Venstre. Lars Løkke Rasmussen sad på posten fra 2009-11 og igen fra 2016-19.

Frem til midten af 1960’erne var Venstre det største og selvskrevne borgerlige statsministerparti, der adskillige gange dannede regering, og som markerede sig som opposition til en socialdemokratisk ledet regering. I 1970’erne ændrede det danske politiske billede sig, da flere nye partier så dagens lys, hvilket gik hårdt ud over de gamle etablerede partier, herunder Venstre. I begyndelsen af 1980’erne måtte Venstre desuden se sig henvist til en lillebrorrolle i den borgerlige blok, da det blev overhalet indenom af Det Konservative Folkeparti, som i 1984 blev Folketingets næststørste parti og det klart største borgerlige parti med knap 24 procent af stemmerne

. I 1990’erne lykkes det under formand Uffe Ellemann-Jensens ledelse at profilere Venstres liberale ideologi, henvende sig til et bredt udsnit af den danske befolkning og genvinde partiets historiske position som det største parti i blå blok. Med Anders Fogh Rasmussen ved roret var partiet siden regeringsledende i tre perioder, og med Lars Løkke Rasmussen som formand blev partiets position stadfæstet, indtil partiet blev ramt af interne stridigheder og formandsopgør. I dag er Venstre stadig det største borgerlige parti i Folketinget, selv om vælgertilslutningen har været faldende de seneste år.

Venstre har historisk set været et liberalt landbrugsparti. Venstremanden Thomas Madsen-Mygdal, der både var landbrugs- og statsminister fra 1926-29, er et godt eksempel på en Venstremand, som var aktiv inden for landbrugets organisationer. Madsen-Mygdal var stifter og den første præsident for Landbrugsraadet, en paraplyorganisation for dansk landbrug, han anså landbruget for at være Danmarks bærende erhverv, og så var han en indædt fortaler for den frie konkurrence. Venstre blev siden et bredere parti, som appellerede til borgere med tilknytning til landbruget eller bosat i små landsamfund, men som også formåede at tiltale liberalt indstillede vælgere i de større byer, som især lagde vægt på ethvert menneskes ret og pligt til at tage ansvar for sit eget liv samt troen på et samfund præget af frihed og frisind. Særligt i tiden med Uffe Ellemann-Jensen som formand lykkedes det for Venstre at blive et parti, der også repræsenterede moderne liberale storbyvælgere. Under Uffe Ellemann-Jensens og siden Anders Fogh Rasmussens ledelse blev Venstre et parti, der både favnede ’Land-Venstre’ og ’By-Venstre’. De to fløje i Venstre har dog ofte været partiets akilleshæl, som har medført intern uro, magtkampe og diskussioner om partiets politiske linje.

Fra 1968 og frem har Venstre deltaget i flere regeringssamarbejder med blå partier, men partiet har også været i regering med forskellige midterpartier. Partiet var derudover, fra 1978-79, del af en Anker Jørgensen-ledet SV-regering. I 1980’erne indgik Venstre et regeringssamarbejde med Det Konservative Folkeparti, hvis formand, Poul Schlüter, var statsminister i over ti år, fra 1982-93. De to første Schlüter-regeringer var henholdsvis en firkløverregering med Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti og en regering, som foruden Venstre og Det Konservative Folkeparti talte Det Radikale Venstre. Den sidste af slagsen bestod kun af De Konservative og Venstre. I 2001 stillede Anders Fogh Rasmussen sig i spidsen for en regeringsdannelse med Det Konservative Folkeparti. Han var statsminister i tre valgperioder, og alle de tre regeringer bestod af ministre fra V og K. Fogh Rasmussen gav i 2009 stafetten videre til Lars Løkke Rasmussen. Mens den første regering med Lars Løkke som statsminister var en VK-regering, bestod regeringen fra 2016-2019 også af Liberal Alliance. I 2019 var udgangspunktet for Jakob Ellemann-Jensens formandskab at føre denne tradition med borgerlige regeringer videre. Det ændrede sig dog efterfølgende, da Venstre i december 2022 indgik regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

I 2022 dannede to af Venstres tidligere profiler og stemmeslugere Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg hver deres nye parti og tog nogle af de traditionelle Venstrevælgere med sig. Lars Løkke Rasmussens Moderaterne var fortaler for et pragmatisk samarbejde hen over midten, som kunne sikre bredt forankrede samfundsreformer og gøre op med blokpolitikken. For Danmarksdemokraterne handlede det især om en stram udlændingepolitik, gode forhold for dansk landbrug og et større fokus på provinsen, som ifølge Støjbergs parti kæmpede med alt fra skolelukning og dårlig offentlig transport til en oplevelse af at være langt fra den politiske beslutningsproces. Et opslidende formandsopgør og dannelse af de to nye partier var imidlertid kun en del af forklaringen på krisen i Venstre. Nok så alvorligt var det, at meget af vælgerflugten også gik til Liberal Alliance, der med formand Alex Vanopslagh i spidsen havde formået at markere sig som det mest liberalistiske parti i blå blok, og det parti som mest ihærdigt arbejdede for en borgerlig-liberal regering.

”Venstre skal ikke hjem, vi skal videre”. Det var ordene fra den daværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, på et pressemøde i august 2023 i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Med et citat inspireret af Egon Olsen fra Olsen-banden var det svaret på spørgsmålet ”Hvornår kommer Venstre hjem til blå blok”? Ellemann-Jensens forsøg på at understrege, at Venstre først og fremmest skulle arbejde videre med at få gennemført så meget Venstrepolitik som muligt, blev dog hurtigt lidt af et problem for formanden. Mange mente, regeringssamarbejde med Mette Frederiksen som statsminister var udtryk for et løftebrud fra Venstreformandens side, hvilket var gået hårdt ud over både formandens og partiets troværdighed. Krisen førte til et ledelsesskifte, og mange kræfter i partiet havde den holdning, at partiet igen skulle stile mod at vende hjem til blå blok og en borgerlig regering. I bogen ”Må jeg være fri. Fem Venstrefolk gør op med systemstaten” fra 2023 understreger forfatterne også, at de mener, det er på tide, at Venstre igen bliver et parti, som arbejder for forandringer i samfundet baseret på en liberal dagsorden: ”Det er tid til at tage et opgør med systemstaten. Den er alligevel ikke i stand til at løse de store problemer for hverken samfundet eller den enkelte, som vi ellers blev lovet. Og den udvisker vores personlige ansvar for os selv og for hinanden.”

.

”If you can't join them, beat them”, var Venstreformand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens spøgefulde kommentar, da danskerne ved en EU-folkeafstemning i 1992 havde forkastet den såkaldte Maastrichtaftale, og det danske fodboldlandshold samme sommer vandt EM. Bag kommentaren gemte sig dog en stor skuffelse for Venstre, der havde været blandt de største fortalere for et tættere europæisk samarbejde i EU. Lige fra afstemningen om medlemskab af det daværende EF i 1972 havde partiet været glødende tilhængere af den europæiske samarbejdsunion. Partiets støtte til et forpligtende europæisk samarbejde skyldes både muligheden for øget europæisk frihandel og velstand, men også at EU ifølge partiet kan være med til at sikre frihed og fred i Europa.

Det såkaldte skattestop var et vigtigt punkt i regeringsgrundlaget, da Venstre og Det Konservative Folkeparti i 2001 dannede regering med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Skattestoppet indebar som udgangspunkt, at skatte og afgifter ikke måtte stige og blev en væsentlig del af det kommende årtis økonomiske politik. Udmeldingen hang sammen med Venstres generelle opfattelse af, det skal kunne betale sig at arbejde, at danskerne skal beholde flere af deres penge selv og et ønske om en opbremsning i stigningerne i den offentlige sektor. Skattestoppet var umiddelbart en vælgermæssig succes, men blev også kritiseret for blandt andet at være letkøbt populisme og for at resultere i en prioritering af skattelettelser frem for velfærd, hvilket er en diskussion, som fortsat er aktuel. I Venstres økonomiske 2023-plan fremgår det, at partiet ønsker at afsætte 8,7 mia. kroner i skattelettelser til danskerne, uden at det, ifølge partiet, går ud over velfærden

.

Det amerikanske modsvar på terrorangrebet på tvillingetårne i New York i 2001 var en invasion af Afghanistan, som skulle nedkæmpe terrornetværket al-Qaeda og den fundamentalistiske gruppe Taleban. Samme efterår skulle der i Danmark afholdes valg til Folketinget, og den daværende socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, havde allerede inden valget varslet, at regeringen var indstillet på dansk deltagelse i den amerikanske aktion. Da statsministeren efter valget hed Anders Fogh Rasmussen fra Venstre, erklærede han som noget af det første, at han ville følge den tidligere regerings udmelding på spørgsmålet. Danmark ville være solidarisk med USA og tage en aktiv del i kampen mod terror. Et flertal i Folketinget besluttede herefter, at stille dansk militær til rådighed for den amerikanskledede koalition. Siden fulgte også en omdiskuteret beslutning om dansk deltagelse i krigen i Irak

. Venstre er generelt fortaler for et stærk dansk militær og dansk deltagelse i militære aktioner, der kan fremme demokrati, fred og frihedsrettigheder i verden.

I kølvandet på terrorangrebet i USA kom den danske politiske debat op mod Folketingsvalget i 2001 i høj grad til at handle om ikke kun terrorbekæmpelse, men også indvandring, integration, islam og kulturforskelle. Siden 1970’erne havde Danmark taget imod udenlandsk arbejdskraft i form af det, der dengang blev betegnet fremmedarbejdere, men integrationen var ikke lykkedes lige godt alle steder. Dansk Folkeparti havde længe været skarpe kritikere af den danske indvandringspolitik, og den debat kom til at fylde meget også blandt Folketingets andre partier og i mediebilledet op mod valget. Da Venstre efter valget dannede regering med Det Konservative Folkeparti var det med Dansk Folkeparti som støtteparti, og regeringen gennemførte da også kort efter valget en række stramninger på asyl- og udlændingeområdet. Venstre er generelt fortaler for arbejdskraftens frie bevægelighed og fordelen ved at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Siden 2001 har partiet dog også markeret sig som parti, der har fokus på en stram udlændinge- og integrationspolitik.

Reformer af de danske velfærdsydelser er en vigtig del af Venstres politik. Et eksempel er den dagpengereform fra 2010, som forkortede den maksimale tid, man kan være på dagpenge som ledig, fra fire til to år. Et andet eksempel er Tilbagetrækningsreformen fra 2011, som afkortede efterlønnen fra fem til tre år og hævede pensionsalderen. De to reformer er begge udtryk for den politiske holdning hos blandt andet Venstre, at flere skal i arbejde, og at danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet for at sikre, at der er råd til velfærd. Venstre har ligeledes været fortaler for en reformering af sundhedsområdet og en afbureaukratisering af den offentlige sektor, som ifølge partiet med fordel kunne blive ikke kun mere effektiv, men også slankere.

Danskerne kunne i september 2023 se billeder af døde havbunde tone frem på tv-skærmen. De indre danske farvande var i en elendig forfatning, og de fleste forskere var enige om, at det katastrofalt store iltsvind primært skyldtes udledningen af kvælstof fra den store danske svineproduktion. Derfor blussede debatten om en CO2-afgift på landbruget op igen. Det samme gjorde behovet for et mere bæredygtigt landbrug på grund af klimakrisen. Venstre har historisk set været modstander af at pålægge landbrugserhvervet afgifter. Det er da også Venstres holdning, at en afgifter på landbruget ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne. Et argument imod en dansk CO2-afgift på landbruget er også, at man kan risikere, at udledningerne blot flytter til udlandet. Venstres klimapolitik lægger derudover vægt på Danmarks mulighed for at vise det gode eksempel over for omverdenen og på investeringer i forskning og udvikling af nye teknikker: ” Vi skal ikke degrowthe (bremse økonomisk vækst for at opnå balance og bæredygtighed, red.) eller forbyde os til klimaløsninger (…) Vi skal redde klimaet ved at finde nye veje. Sagt med andre ord: Vi redder ikke klimaet på en bæredygtig måde ved at holde op med at flyve. Vi redder klimaet ved at opfinde CO2-neutrale fly,” lyder det på side 20 i bogen ”Må jeg være fri. Fem Venstrefolk gør op med systemstaten”, som er skrevet af nogle af de markante yngre kræfter i Venstre

.