Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Foto af Josephine Skriver, der er en af Danmarks mest kendte influencere med millioner af følgere på sociale medier

Josephine Skriver er en af Danmarks mest kendte influencere med millioner af følgere på sociale medier

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Josephine Skriver er en af Danmarks mest kendte influencere med millioner af følgere på sociale medier Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Influencere

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, apr. 2026

Læsetid: 18 min

Indhold

Indledning

Influencere er personer, der har skabt en stor følgerskare på sociale medier og bruger deres personlige popularitet til at promovere sager, produkter eller budskaber og tjener penge på det. Fra at have været en trend, hvor relativt få enkeltpersoner mere eller mindre tilfældigt opnåede succes på sociale medier og valgte at bruge den til at tjene penge, er influencere på få år blevet centrale aktører i digital kommunikation og markedsføring med stor magt i den offentlige og politiske debat. Influencer-fænomenet startede på YouTube, Instagram og TikTok, men har spredt sig til flere platforme og formater som podcasts, live-streaming og gaming. Influencere opererer ikke længere på egen hånd. Mange er tilknyttet bureauer, og siden slutningen af 2010’erne har markedet for influencere udviklet sig til et milliardmarked. Troværdighed og tillid fra følgerne er fortsat influencernes vigtigste valuta, men professionaliseringen af influencere får influencerbranchen til at ligne traditionelle medier. Derfor bør influencere underlægges samme type regler for medieansvar, lyder et argument i debatten. Influencerbranchen har i samarbejde med Forbrugerombudsmanden udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for influenter og bloggere, og i 2025 blev Influentnævnet nedsat med det formål at håndhæve de etiske retningslinjer for influencere. Det er dog frivilligt at tilmelde sig nævnet. Influencere kan også fungere som vigtige positive rollemodeller, der kan påvirke unge i sager som sundhed, politisk oplysning eller klima, mener fortalere.

Relaterede emner

Hvordan får influencerne dig til at købe ting?

Videoen forklarer, hvorfor hjernen bliver træt af bestemte reklameformater, og hvordan influencerkonceptet bruger influencernes privatliv til at skabe et indtryk af autenticitet. P3 Essensen, 18-05-2022.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er influencere?

En influencer er en person, der bruger sin digitale tilstedeværelse og har skaffet sig opmærksomhed og følgere nok til at kunne tjene penge på at promovere produkter og budskaber for sine følgere på sociale medier som f.eks. YouTube, Facebook, Instagram, TikTok m.fl. Det at bruge kendte mennesker til at sælge budskaber eller produkter og lukrere på deres personlige brand og blåstempling af et produkt eller en holdning har været brugt som et effektivt værktøj i markedsføring i mange årtier. Kommunikationsteoretisk er argumentet for at bruge personer til at promovere produkter og budskaber, at de som stærke rollemodeller har stor indflydelse og høj troværdighed, fordi vi som mennesker er mere tilbøjelige til at tro på mennesker, som vi i forvejen respekterer og anerkender, end på en ansigtsløs virksomhed eller organisation. Med udbredelsen af sociale medier har influencerfænomenet udviklet sig til også at repræsentere almindelige mennesker, der har opnået popularitet og et stort publikum på deres sociale medieplatforme. Det gør, at det fremstår endnu mere troværdigt, når de promoverer budskaber og produkter for virksomheder, som køber sig til deres anerkendelse og direkte adgang til deres følgere. Influenceres værdi for virksomheder ligger netop i, at de på hverdagsbasis kommunikerer og interagerer direkte med deres følgere og derfor af følgerne opleves som meget nærværende og tilstedeværende. Influencere opererer i Danmark under markedsføringsloven og er hermed forpligtede til tydeligt at markere, når der er tale om reklame, som de bliver betalt for at lave, som det fremgår af Danmarks Nationalleksikon LEX [1].

Fakta om influencere

Hvor mange influencere er der i Danmark?

Det er ikke muligt at fastslå et præcist antal influencere i Danmark, da branchen er ureguleret, og der ikke findes officielle opgørelser. Danmark er samtidig det EU‑land, hvor den største andel af befolkningen bruger sociale medier. Ifølge tal fra Danmarks Statistik anvender cirka 4 millioner danskere mellem 16 og 74 år sociale medier [2].

Det høje brugerniveau gør det danske marked attraktivt for influencere. Dansk Industris rapport Danskernes Social Commerce Trackers 2025 viser, at næsten 48 % af unge danskere følger en eller flere influencere. Samtidig følger 42 % af alle onlineforbrugere kommercielle kanaler på sociale medier, og 16 % har inden for det seneste halve år foretaget et køb på baggrund af en influencers anbefaling [3].

Internationalt anslår det digitale marketingbureau QR Tiger, at der findes omkring 127 millioner influencere globalt, når både fuldtidsprofiler og mindre influencere medregnes. Fortune Business Insights vurderer, at influencer‑marketing‑økonomien i 2025 vil have en samlet omsætning på 23,59 mia. amerikanske dollars [4].

Influencer‑marketing beskrives desuden som en af de hurtigst voksende reklameformer på globalt plan i en forskningsartikel i Journal of the Academy of Marketing Science [5].

Hvor opererer influencerne fra?

Hvor influencerne tidligere opererede på egen hånd og mere eller mindre alene, er det blevet mere almindeligt, at influencere er i stald hos et bureau, som står for at matche virksomheder og influencere og herved er med til at professionalisere branchen. Kulturministeriet har lavet en liste over 14 af de største bureauer, der i 2018 arbejdede med influencermarkedsføring i Danmark, heriblandt Bloggers Delight, Gonzo Medie, Splay Danmark og SMAC Agency, jf. overskriften ”Influencer-bureauer runder en samlet årsomsætning på 100 millioner kroner” på Kulturministeriets hjemmeside kum.dk [6].

Selve indholdsproduktionen sker ofte fra influencernes private hjem, studier lavet til formålet eller på farten via telefonen. I rapporten ”MFI undersøger Influencere – de nye unge mediehuse”, der undersøger influenceres betydning for unge og mediebranchen i den digitale opmærksomhedsøkonomi, foretaget af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, Center for Journalistik og Institut for Statskundskab og skrevet af medieanalytiker og lektor i journalistik, Camilla Mehlsen, konkluderes det, at influencere i dag er langt mere end enkeltpersoner, der reklamerer for produkter. ”Influencere er en langt større del af de publicistiske mediers økosystem end blot nogle personer, som medierne konkurrerer med om annoncekroner”, som rapporten konkluderer [7]. Konkret kommer det til udtryk ved, at influencere producerer indhold, der minder om journalistisk indhold som anmeldelser og såkaldte ”soft news”, og ”de store profiler med et stort antal følgere kan konkurrere med traditionelle medier på reach på sociale medier og i nogle tilfælde også på kvalitet, blandt andet hvad angår visuel formidling”, konkluderer undersøgelsen. Den slår også fast, at de etablerede medier i stigende grad følger influencere og bliver inspireret af de trends og opslag, der er populære hos influencere med mange følgere, fordi de oplever, at det kan hjælpe dem til at komme først med en nyhedshistorie, der er startet som et opslag hos en influencer.

Hvem brugere influencere?

Fra primært at have været kommercielle virksomheders personaliserede reklamesøjler er influencere blevet en vigtig kommunikationskanal for myndigheder, NGO’er og politiske aktører. Mens Sundhedsstyrelsen f.eks. flere gange har brugt influencere som centrale aktører i kampagner om rygning, alkohol, Corona-pandemien mm., som det beskrives senere i denne artikel, er det også blevet mere og mere almindeligt, at politikere kontakter influencere for at få taletid og opmærksomhed på de store influenceres kanaler. I artiklen ”Influencere er blevet guf for politikere: Vi bliver taget mere seriøst” på journalisten.dk kan man blandt andet læse om, hvordan Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, var med i influenceren Søndergaards livestreaming på Twitch, og hvordan statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) i 2024 på eget initiativ tog på 17 vandreture rundt i landet sammen med influencere, der delte oplevelsen med deres følgere, mens seks store influencere blev inviteret til rundbordssamtale med statsministeren om børnefamiliers vilkår [8].

Hvad er de nyeste tendenser indenfor influencer markedet?

Influencerfænomenet er blevet større, og nye typer af influencere er opstået f.eks. inden for livestreaming- og gaming. Gamere er blevet en afgørende del af influencer-økonomien, fordi  mange unge bruger langt mere tid på gaming end på andre medier, og fordi gaming-influencere kan opbygge en stærk forbindelse til deres følgere gennem live-interaktion, som det fremgår under overskriften ”Why Gamers Are the New Influencers (And You Should Be Paying Attention)” på LinkedIn.com [9]. Dertil kommer, at der er store penge i streaming af gaming via sponsorater og direkte indtægter fra platforme som Twitch, en online-platform som streamer casino- og online-gambling, fremgår det af artiklen ”Spillebranchen bryder løfte: Influencere reklamerer stadig for betting på Twitch” på DR.dk [10]. Influencerfænomenet er begyndt at spænde så bredt, at man er begyndt at inddele influencere i kategorier efter, hvor stor rækkevidde de har, og hvordan de opererer. Man taler om mega-, makro-, mikro- og nano-influencere, som man kan læse i rapporten ”Benchmarkrapport for influencermarketing på Instagram [11].

Udvikling og betydning af influencerbranchen

Hvilken betydning har professionaliseringen af influencerbranchen?

Professionaliseringen af influencerbranchen giver influencerne endnu større betydning og indflydelse. For når influencere i stadig stigende grad bliver båret af data og strategiske overvejelser og drevet af bureauer, der specialiserer sig i at matche brands med de rette influencere, bliver influencerne mere attraktive for annoncører, der oplever at kunne bruge influencerne som kanaler til at målrette deres strategiske kommunikation. Professionaliseringen er hermed med til at blåstemple influencerbranchen som et effektivt strategisk kommunikationsredskab.

Branchen ligner mere og mere traditionelle medier, hvor influencerne indgår kontrakter med bureauer og opererer efter dataanalyser og målinger, som gør det muligt at måle afkastet af samarbejdet mellem virksomhed og influencer, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Debat: Influencer-marketing er ikke en populær trend – det er hardcore forretning” på Ritzau.dk [12]. Selvom samarbejdet således bliver mere og mere styret af strategi, er det fortsat influencernes personlighed og troværdighed som enkeltpersoner, som virksomhederne ser interesse i at købe sig adgang til. Influencerbranchen er blevet så etableret, at en række influencere er begyndt at undervise andre i at blive influencere ved at starte en form for digital influencerskole med undervisning i markedsføringsloven, forhandling og gode råd til, hvordan man skaber sin egen profil, som man kan læse i artiklen ”Velkommen til influencerskolen” på dr.dk. Artiklen beskriver, hvordan mange unge drømmer om at gøre karriere som influencere og opbygge en profil, de kan leve af, mens forsker i digital markedsføring ved Syddansk Universitet Gry Hængsmark Knudsen vurderer, at egentlig uddannelse af influencere er en naturlig og tidssvarende konsekvens af, at markedet for influencere er blevet professionaliseret [13].

Hvordan påvirker influencere unges forbrug og holdninger?

Undersøgelser viser, at influencere påvirker unges forbrug og holdninger markant, selv om de unge ved, at det er reklame. Forskere fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU har undersøgt, hvordan influencere påvirker mediebrugerne og mediebranchen og særligt, hvordan unge forholder sig til de budskaber, de bliver præsenteret for af de influencere, de følger. 58 % af de unge i undersøgelsen svarer, at inspiration fra en influencer har fået dem til at købe et konkret produkt, mens 81 % af de unge svarer, at de er blevet inspireret til træning, madlavning, aktivisme eller andet. 57 % af de adspurgte unge i undersøgelsen svarer, at de bruger Instagram som kilde til nyheder, kan man læse i pressemeddelelsen ”Influencere erobrer medielandskabet” fra Syddansk Universitet på Ritzau [14]. En spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn i 5.-8. klasse, foretaget af UNICEF Danmark i oktober 2023, konkluderer tilsvarende, at influencere høj grad påvirker børn og unges vaner, handlinger og holdninger. 47 % af de adspurgte svarer ja til, at en influencer har inspireret dem til at ændre vaner, 52 % af pigerne, og 42 % af drengene er blevet påvirket til et køb af en influencer, mens 18 % af de adspurgte har skrevet til en influencer for at få hjælp eller et godt råd, kan man læse i analysenotatet ”Børn og unges forhold til influencere” på unicef.dk [15]. Influencer-marketing har også stor effekt på voksne forbrugere, viser forskningen. For når en influencer med høj troværdighed anbefaler et produkt, opfatter mange forbrugere det som en personlig og pålidelig anbefaling snarere end egentlig reklame, fordi følgere af influencere udvikler en form for følelsesmæssig parasocial relation til influenceren, som man kan læse i forskningsartiklen ”Impact of Influencer Marketing On Consumer Buying Behaviour” på International Journal for Science and Advance Research in Technology” på Researchgate.net [16].

Hvordan udfordres influencernes troværdighed?

Der har de seneste år været flere eksempler på kampagner og sager, der har udfordret troværdigheden i influencerbranchen. Mens Forbrugerombudsmanden har anmeldt flere influencere for at bryde markedsføringsloven ved at lave skjult reklame og ved at promovere fx energidrikke, alkohol eller gambling til børn og unge. Desuden har sager om forkert rådgivning, fejlagtige anprisninger og dobbeltmoral flere gange vakt heftig debat. Influencer og livsstilsekspert Emil Thorup kom f.eks. i 2025 i massiv modvind, efter at han sammenlignede havregryn med dessert og indikerede, at havregryn var usundt, fordi de fik blodsukkeret til at stige. En sag, der fik eksperter og Fødevarestyrelsen til at tilbagevise påstandene og slå fast, at havregryn har store ernæringsmæssige fordele og er en kernebestanddel i Fødevarestyrelsens officielle kostråd. En sag, der strøg helt op på ministerniveau og fik fødevareminister Jacob Jensen (Venstre) til at opfordre danskerne til at lytte til de officielle kostråd frem for influencere, som man kan læse i artiklen ”Minister går ind i sag om Emil Thorup og havregryn” på tv2.dk [17].  Ligeledes vakte det opsigt og kritik, da flere kendte influencere, herunder Peter Falktoft, reklamerede for et tandblegningsprodukt, som efterfølgende viste sig at indeholde en ulovlig høj koncentration af blegemiddel, som kunne give ætsningsskader på tandkødet, som man kan læse i artiklen ”Peter Falktoft: Jeg har bedt SmileBright fjerne annoncer og reklamer” på dr.dk [18]. En undersøgelse foretaget af Kantar Media viste i 2023, at kun 6 % af danskerne vurderer, at influencere, der reklamerer for betalt indhold, er troværdige, kan man læse på Kantar Gallups hjemmeside under overskriften ”Influencere er fortsat populære, men udfordres af manglende troværdighed” [19].

Demokratiske og samfundsmæssige udfordringer ved influencerkulturen

Hvilke demokratiske udfordringer er der forbundet med, at influencere i stigende grad bruger AI og brugerdata?

Influenceres stigende brug af AI gør det muligt at skabe overbevisende falsk indhold, der kan bruges strategisk til politisk påvirkning og misinformation. Når influencere bruger data-drevet AI, bliver det uklart for brugerne, om indholdet er autentisk, og om de kan stole på det. Samtidig skaber målretningen af budskaber med afsæt i brugernes data såkaldte ”ekkokamre” – det vil sige enklaver af ens holdninger, fordi brugerdata-styret kommunikation gør, at brugerne kun ser holdninger og budskaber, der bekræfter deres egne synspunkter – og det svækker den demokratiske samtale, som det slås fast i rapporten ”AI, medier og demokrati – Sådan styrker vi vores demokratiske immunforsvar” udgivet af SIRI Kommissionen [20].

”Techgiganterne har stor indflydelse på den demokratiske samtale i Danmark og potentielt endnu større i takt med udviklingen af generativ kunstig intelligens,” konkluderer rapporten ”Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme”, der også beskriver, at danskerne er blevet mere bekymrede for, om de kan stole på, hvad de læser online, og er bange for, at misinformation påvirker politiske valg [21].

Hvilke demokratiske udfordringer er der forbundet med, at myndigheder og politikere i stigende grad gør brug af influencere?

Det kan være svært for borgerne at gennemskue, hvornår en influencer deler sin egen holdning, og hvornår han eller hun bliver betalt for at dele budskaber, som et politisk parti eller en offentlig myndighed har fået denne influencer til at dele. Det gør, at politikere kan bruge influencere til at plante budskaber for offentligheden på en måde, hvor de unddrager sig de traditionelle medier, hvis rolle det er at stille sig kritisk og agere demokratiets vagthund. Når politikerne promoverer deres synspunkter via influencere, har de altså ofte mere kontrol over fortællingen. Samtidig er politikere i høj grad begyndt at kopiere influenceres måde at kommunikere på ved at dele ud af deres privatliv og skabe selviscenesættende fortællinger om sig selv, der kan underholde og skabe forbindelse til potentielle vælgere, så det er den politiske person, frem for deres konkrete politiske projekt, som kommer i fokus. Det udfordrer grundlaget for en fælles oplyst demokratisk samtale, lyder vurderingen i kronikken ”Influencere udfordrer værdien af ekspertise og autoritet. Og kritik kan gøre dem stærkere” på Information.dk [22].    

Der har også været eksempler på sager, hvor myndighederne bruger influencere til at promovere et budskab, som siden viser sig at være utroværdigt og sende forkerte signaler. Det skete f.eks.da Sundhedsstyrelsen i en kampagne om, at unge under 18 år ikke bør drikke alkohol, hyrede influenceren Mette Helena til at promovere kampagnen, og det viste sig, at hun tidligere havde lavet en række reklamer for alkoholproducenter på sin profil, som man kan læse i artiklen ”Det er forståeligt, at det vækker undren,” siger Sundhedsstyrelsen om eget valg af influencer” på Kforum.dk [23].

Hvilke udfordringer rejser det, at influencere har så direkte adgang til børn og unge?

Flere sager har vist, at influencere ikke altid overholder reglerne i markedsføringsloven. I efteråret 2024 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en række influencere for overskridelse af markedsføringsloven, blandt andet ved at reklamere for alkohol og energidrikke og lave opslag, der beskriver ”farlige situationer” målrettet børn og unge, som man kan læse i artiklen ”Forbrugerombudsmanden anmelder influencere til politiet” på DR.dk [24]. I 2025 idømte Landsretten den kendte influencer Mia Sand, som har omkring to en halv million følgere på Instagram, en bøde på 30.000 kroner for skjult reklame ved i 23 opslag på Instagram og Facebook at have reklameret for tøj fra tøjmærket Fashion Nova, som havde foræret influenceren tøjet gratis, uden at markere tydeligt, at der var tale om reklame, som man kan læse i artiklen ”Kendt dansk influencer får bøde for skjult reklame på Politiken.dk [25]. I oktober 2025 politianmeldte Forbrugerombudsmanden en dansk Minecraft-influencer for at have overtrådt markedsføringsloven ved at vise videoer med skjult reklame på sin YouTube-kanal og herved opfordre børn og unge til at købe produkter, uden at oplyse om, at det er reklame og herved udnytte sin position, som man kan læse under overskriften ”Forbrugerombudsmanden politianmelder Minecraft-influencer” på Journalisten.dk [26].

Hvad siger loven?

Paragraf-tegn

Forbrugerombudsmandens retningslinjer – opdateret flere gange siden 2019 – bl.a. om børn og unge Forbrugerombudsmandens retningslinjer indskærper, at influencere opererer inden for markedsføringsloven og skal stå til ansvar for denne.

Markedsføringsloven kræver, at influencere tydeligt markerer betalt indhold, så deres følgere kan se, at der er tale om reklame. Også omtale og promovering af gratis varer, som influencerne får tilsendt af virksomheder, skal markeres som reklame. Loven fastsætter, at markedsføring rettet mod børn og unge ikke må udnytte disses godtroenhed og ikke må forherlige vold eller inspirere til farlige situationer. Influencere må som andre virksomheder ikke reklamere for alkohol eller usunde fødevarer overfor børn og unge.

Hvilke psykiske belastninger er influencere særligt udsatte for?

Influencere er særligt udsat for psykisk belastning, fordi de mere eller mindre konstant er under pres om at være synlig og levere indhold på deres sociale medier. Influencere, der lægger liv og ansigt til en industri, som techgiganter, bureauer, agenter og et stadigt større hold af folk backstage tjener penge på og hermed har interesse i at skubbe på for mersalg. Det at være sit produkt og bruge sin egen person og troværdighed gør influencerarbejdet grænseløst, og det øger risikoen for stress og belastningsreaktioner. Dernæst kommer det pres, der ligger i at være en synlig offentlig kendt person og hermed stille sig selv til skue for omverdens bedømmelse. Mange influencere oplever, at de skal stå model til kritik eller deciderede shitstorms. I artiklen ”Kendt youtuber: Stress og depression er normalt i branchen” på dr.dk, kan man læse, hvordan Rasmus Kolbe, kendt som ”Lakserytteren”, på YouTube fortæller om det pres og de op- og nedture, han har oplevet som influencer, og hvordan flere af hans influencerkollegaer i perioder har kæmpet med stress eller depression som konsekvens af konstant at skulle levere [27]. Det stigende pres og risikoen for at ende i en shitstorm har fået influencerbureauet Social Works til at tilbyde deres influencere et årligt sundhedstjek og en psykologsamtale om deres mentale trivsel, kan man læse i artiklen ”Et spørgsmål trænger sig på: Er der gået sport i at hade influencere” på dr.dk, der beskriver en række konkrete sager, hvor influencere er blevet ramt af massiv kritik i medierne og den offentlige debat [28].

Debat om influencere

Hvad siger tilhængerne af influenceres metier?

Selvom der er udfordringer forbundet med influenceres udbredelse, er der også masser af potentiale for udvikling og engagement forbundet med influencergenren, lyder vurderingen fra lektor i journalistik Camilla Mehlsen, der med sine forskerkollegaer fra SDU og Mediernes Forsknings- og Innovationscenter har kortlagt influencernes rolle i mediebranchen og de unges forhold til influencere i rapporten ”MFI undersøger: Influencere – de nye unge mediehuse” [7]. Hun peger blandt andet på influenceres store potentiale som en ny og stærk stemme i medielandskabet, fordi influencere har en unik evne til at fange unges opmærksomhed og hermed når ud til et publikum, som traditionelle medier ofte har svært ved at engagere. Influencere er meget mere end reklamesøjler, fordi de også sætter fokus på emner som bæredygtighed, aktivisme og politik og ofte inspirerer de unge følgere til at ændre vaner, livsstil, forbrug eller holdninger. Dernæst kan influencere være med til at spille en vigtig samfundsmæssig rolle ved at formidle budskaber om samfundsvigtige aktuelle begivenheder, som det var tilfældet under Corona-pandemien, eller i den offentlige debat om bevægelser som Black Lives Matter eller #MeToo, vurderer hun med henvisning til undersøgelsen i pressemeddelelsen ”Influencere erobrer medielandskabet” [14].

Influencere bidrager med nye, mere personlige formater og skaber stærke fællesskaber med deres følgere, og det giver dem en særlig gennemslagskraft og relevans, som mediebrugerne savner i de traditionelle medier. Samtidig bringer influencere vigtige subjektive erfaringer og fortællinger, der ellers ikke får plads i medierne, ind i den offentlige samtale, fordi de ikke lever op til mediernes krav til tilstræbt objektivitet og stringens, argumenterer forfatter og micro-influencer Andrea Hejlskov i kronikken ”Influencere udfylder det tomrum, mediernes falske objektivitet efterlader” på Information.dk [29]. Det gælder fx inden for emner som omsorg, følelser, kropslige erfaringer og andre væsentlige emner, som ofte kræver nuancer og kompleksitet og ikke kan formidles objektivt, argumenterer Hejlskov.

Hvad siger de, der generelt er kritiske overfor influencere?

Kritikere af influencere peger ofte på, at grænsen mellem reklame og personligt indhold er for uklar, og at det derfor bliver svært for særligt børn og unge at gennemskue, hvornår der er tale om reklame. Dernæst peger kritikere på, at influencerbranchen fortsat er relativt ureguleret. Selv om Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation i 2025 nedsatte det såkaldte Influentnævnet, der skulle være med til at sikre, at retningslinjerne for etisk ansvarlige influenter blev overholdt, har kun 200 influencere tilmeldt sig nævnet, mens nævnet i sit første år ikke har behandlet en eneste sag, som man kan læse i artiklen ”Influentnævn har ikke behandlet en eneste sag i sit første leveår” på Journalisten.dk [30]. Dernæst handler kritikken af influenceres magt og indflydelse ofte om, at det er problematisk, når influencere begynder at rådgive om sundhed, som var de sundhedsfaglige eksperter, som blandt andre medicinstuderende Younes Subhi argumenterer for i debatartiklen ”Medicinstuderende: Influencere spreder dødelig misinformation – det er skandaløst” på politiken.dk [31]. Der er også kritikere, der peger på, at sager om misinformation spredt af influencere ofte havner i juridiske gråzoner, hvor det er svært at afgøre, hvem der har ansvaret – virksomheden, der har fået en influencer til at promovere et produkt, som f.eks. viser sig at være sundhedsskadeligt, eller influenceren selv, der har påtaget sig opgaven, som man kan læse i artiklen ”Produktansvar hos influencere har skabt juridiske gråzoner” på K-news.dk [32].

Perspektiv på influencere

Hvordan er influencere med til at ændre medierne?

Influencere er med til at omkalfatre medierne ved at ændre spillereglerne for, hvem der producerer indhold, og hvordan det bliver distribueret. Hvor det tidligere primært var de traditionelle medier, som aviser, tv og radio, der formidlede nyhedshistorier og trends, kan enkeltpersoner som influencere i dag nå et stort publikum direkte via deres sociale mediekanaler. Samtidig har influencere ændret måden, indhold bliver lavet på. Indholdet er ofte mere personligt, uformelt og tæt på hverdagen og kan derfor opfattes som mere autentisk og levende end klassisk journalistik. Influencerenes erobring af medielandskabet har presset de traditionelle nyhedsmedier til at blive hurtigere, mere visuelle og nærværende tilstede på sociale medieplatforme og - som nævnt tidligere i artiklen her - lade sig inspirere af historier og sager, influencerne sætter fokus på. Influencernes indtog i medielandskabet har også inspireret flere medier til at gøre deres journalistik mere personligt forankret og lade deres brugere komme tættere på journalistens personlighed, som man kan læse i artiklen ”Nyhedsinfluencerne kommer” på kforum.dk [33]. Dernæst har influencerne presset de etablerede medier økonomisk ved at gøre sig attraktive for annoncører. Hvor en stor del af virksomhedernes reklamebudget tidligere gik til traditionelle medier som aviser, tv og radio, vælger mange virksomheder i dag at flytte en stor del af annoncekronerne til samarbejder med influencere, fordi de hermed kan målrette deres budskaber direkte til bestemte målgrupper og opnå en mere personlig og troværdig markedsføring.

Har der i fortiden eksisteret lignende former for influencere?

Selvom influencere ofte ses som et moderne fænomen, viser historien, at lignende fænomener har fundet sted længe, blot i andre former. F.eks. fandtes der allerede i oldtidens Ægypten personer, som fungerede som en slags influencere. I artiklen ”Oldtidens Ægypten havde sine egne influencere. Mød en af dem her” på videnskab.dk kan man læse om Paser, der var såkaldt ”vesir” (dvs. en form for statsminister), der ifølge artiklen kan betragtes som en ”af sin tids største influencere”, fordi han var så ihærdig med at iscenesætte sig selv ved at få indgraveret sit navn og billede mange steder og lave en helt særlig historiefortælling omkring sin gravplads og placere den ved siden af en række tidligere magtfulde ”vesirer” og herved underbygge fortællingen om sin egen magt, ligesom han fik bygget statuer, der fortalte forskellige historier om hans karriere og arbejde og portrætterede ham som perfekt og en stærk leder [34].

Citerede kilder

  1. Influencer

    Opslagsartikel
    Roy Langer
    lex.dk, 19-12-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition

  4. Key Market Insights

    Artikel
    Fortune Business Insights
    fortunebusinessinsights.com, 23-03-2026

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta