Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Deltagere afleverer deres mobiltelefoner ved en “digital detox”-aften arrangeret af The Offline Club i London. Februar 2025.

Deltagere afleverer deres mobiltelefoner ved en “digital detox”-aften arrangeret af The Offline Club i London. Februar 2025.

Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Deltagere afleverer deres mobiltelefoner ved en “digital detox”-aften arrangeret af The Offline Club i London. Februar 2025. Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Digital detox

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, mar. 2026

Læsetid: 17 min

Indhold

Indledning

I en tid præget af konstant online-tilgængelighed, accelererende skærmforbrug og stigende mental belastning er fænomenet digital detox (digital afgiftning) opstået. Ved planlagt at reducere brugen af digitale værktøjer som smartphones, computer og sociale medier forsøger flere aktivt at skabe pauser og genvinde fokus, ro, nærvær og oplevelsen af at have kontrol over deres eget liv. Mens undersøgelser viser, at mange oplever at bruge for meget tid på deres skærme, rådgiver psykologer og andre eksperter i digital detox. Fænomenet afspejler en længsel efter en tid, før internettet og SoMe og kan ses som en modreaktion mod den enorme magt, techgiganterne har fået ved at tjene penge på at fastholde brugernes opmærksomhed. I en tid præget af FOMO (Fear Of Mission Out) og et stadigt større krav fra omverdenen om at være tilgængelig online kan det være vanskeligt for den enkelte at frigøre sig afhængigheden af skærme. Skærmafhængighed er ikke bare en social, men også en kemisk afhængighed, fordi det at følge med online udløser dopaminkick i hjernens belønningscenter. Mens staten forsøger at regulere børn og unges brug af skærme, og unge er begyndt at dele videoer og billeder, hvor de bevidst kobler af fra deres skærme rejser debattører spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at skrue markant ned for skærmbrugen i et samfund, der har gjort sig så afhængigt af teknologien?

Relaterede emner

This Is What a Digital Coup Looks Like

Carole Cadwalladr advarer i sin TED Talk om, at demokratiet trues af techgiganters dataindsamling og vores afhængighed af digitale platforme. Hun opfordrer os til at begrænse brugen af teknologi, beskytte vores data og værne om privatlivet.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er digital detox eller digital afgiftning?

Begrebet digital detox dækker over en tendens i tiden, hvor mennesker bevidst for en periode reducerer deres brug af digitale enheder som smartphone, computer og sociale medier. Formålet er at mindske overstimulering, stress og afhængighedslignende adfærd samt forbedre mental balance, søvn og nærvær. Digital detox er en reaktion på den digitalisering af samfundet, der har fundet sted i de seneste årtier, hvor vi i stigende grad har gjort os afhængige af digitale enheder i hverdagen og fx bruger apps til alt fra at tracke vores søvn og løb til at oplade elbilen og indstille ovnen eller vaskemaskinen, og hvor et stigende antal sociale medier konstant lokker. De, der vælger at forsøge sig med en digital detox, gør det typisk, fordi de oplever, at det, der skulle have fungeret som digitale hjælpemidler, har taget styringen med deres liv, og de savner tid til at fordybe sig og selv vælge, hvad de vil bruge deres tid og opmærksomhed på.  En periode med digital detox involverer ofte at undgå e-mails, sociale medier, gaming og tv. Det kan også være at lade mobilen ligge efter kl. 20 om aftenen, tage en weekend uden skærme eller at slå notifikationer fra telefonen. De, der vælger at forsøge sig med digital detox, har ofte et ønske om at bryde mønstre med tvangspræget brug af teknologi og opleve at genvinde kontrollen med deres tid og opmærksomhed og give hjernen ro og pause fra stimuli. Digital detox er ikke et fuldstændig brud med brug af digital teknologi, men handler om at skabe frirum og pauser og bevidsthed om, hvordan man bruger teknologien, uden at den tager styringen og stjæler tid, man inderst inde ønsker at bruge anderledes, som man kan læse under overskriften ”Har du brug for digital detox?” på Apotekeren.dk [1].

Fakta om digital detox

Hvor mange danskere føler sig afhængige af smartphone og sociale medier?

Et studie fra Syddansk Universitet SDU fra 2024 viste, at 86.000 danskere er afhængige af sociale medier, som man kan læse i artiklen ”Hvor meget tid er du på Facebook, Instagram eller TikTok? 70 lande forsker i afhængighed” [2]. Revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har også lavet en analyse af digitale forbrugertrends i Skandinavien, der viser, at 61 % af respondenterne oplever, at de bruger for meget tid på deres telefon, 67 % ser på den som det første, når de vågner om morgenen, 44 % holder sig vågne længere tid, end de ønsker, fordi de bliver optaget af deres telefon, mens 36 % har tendens til at bruge telefonen, mens de spiser, som man kan læse i analysen ”Digital Consumer Trends 2024 – The Scandinavian ’cut’” [3].

Hvad viser undersøgelser om skærmafhængighed?

Stadigt flere forskere rundt om i verden begynder at forske i afhængighed af sociale medier, fordi sociale medier og et stigende skærmforbrug er mistænkt for at være en del af forklaringen på det, der bliver kaldt en global mental sundhedskrise. Undersøgelser viser blandt andet, at afhængighed af sociale medier kan være med til at skabe øget risiko for depression og ensomhed og social isolation, forklarer Ziggi Ivan Santini, epidemiolog ved Region Hovedstadens Psykiatri, som forsker i afhængighed af sociale medier i artiklen ”Hvor meget tid er du på Facebook, Instagram eller TikTok? 70 lande forsker i afhængighed” [2]. Mennesker, der er afhængige af sociale medier, har øget risiko for at udvikle depression, blive ensomme og miste nære relationer, viser et nationalt studie af 2000 danskere mellem 16 og 64 år, udarbejdet af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, kan man læse i artiklen ”Afhængighed af sociale medier? Så har du højere risiko for at blive isoleret og ensom” på Syddansk Universitet - SDU’s hjemmeside [4]. Flere internationale studier viser, at afhængighed af konstante digitale stimuli forstyrrer hjernens evne til at bevare den fokuserede opmærksomhed og hermed er ødelæggende for produktivitet og mental trivsel, mens intensiv socialt medieforbrug kan øge følelsen af angst og depression og være decideret skadeligt for evnen til at præstere optimalt, som det fremgår i artiklen ”12 Ways To Combat ’Brain Rot’ From Social Media Use” på health.com, som formidler forskningsbaseret viden om sundhed [5].

Hvilke konsekvenser peger forskningen på, at skærme har for undervisning og indlæring?

Der er også forskere, der argumenterer for, at der er en sammenhæng mellem indførslen af skærme i undervisningen og fald i elevernes karakterer. Ifølge neurobiologen Dr. Jared Cooney Horvath har brug af skærme været en markant medvirkende årsag til den mentale mistrivselskrise og en svækket evne til at lære og udvikle sig. I bogen ’The Digital Delusion’ – How classroom technology harms our kids’ learning – and how to help them thrive again” beskriver han, hvordan elever som bruger mere end seks timer om dagen på computer, er faldet med to karakterer sammenlignet med elever, der ikke bruger computer i undervisningen, kan man læse i artiklen ”Students across Canada need a digital detox” [6].

Hvilke redskaber findes til begrænsning af skærmafhængighed?

Der findes en række forskellige redskaber, der kan hjælpe med at begrænse brug af skærme og understøtte digital detox. Blandt andet er der udviklet apps, der kan begrænse skærmtiden, indbyggede funktioner designet til at sætte rammer, f.eks. forældrekontrol, hvor forældre kan blokere for deres børns adgang til bestemte apps og sætte tidsgrænser for brug af dem. Der findes også funktioner som gråtoneskala, der ændrer farven på skærmen og gør den mere grå og kedelig at kigge på. I artiklen ”8 Tips to Reduce Screen Time for Adults” på Scripps.org kan man læse om gode råd som at skabe telefonfri zoner og regler som 20-20-20-reglen, der indebærer, at man tager en pause fra skærmen hvert 20. minut i 20 sekunder og kigger på noget 20 meter væk, og at man erstatter skærmtid med læsning, gåture, brætspil eller andre hobbyer [7]. Også psykologer og coaches er begyndt at tilbyde hjælp til digital detox

Virker digital detox?

Selvom der er behov for flere studier i effekterne af digital detox, findes der allerede studier, der viser, at det at tage en pause fra digitale og sociale medier har en positiv effekt på den mentale sundhed. Og at det at reducere antallet af forstyrrelser fra notifikationer kan reducere stress og forbedre den mentale trivsel. Der findes også studier, der viser, at det at reducere brugen af smartphone eller helt droppe den for en periode, har positive effekter. F.eks. har forskning dokumenteret, at tre ugers reduktion af smartphone-brug havde positiv effekt på depressive symptomer, stress, søvnkvalitet og velvære, som man kan læse i artiklen ”Smartphone screen time reduction improves mental health: a randomized controlled trial” på Springer Nature [8]. I artiklen ”Curious about a digital ’detox’? Here’s what you should know” skrevet af Kosstadin Kushlev, professor i psykologi ved Georgetown University i Washington D.C., kan man læse om et feltstudie, som han og hans forskningskollegaer kaldte ”dumbphone-studiet”. Halvdelen af deltagerne blev bedt om at blokere internetadgangen på deres smartphone, mens resten brugte deres smartphone, som de plejede, i de to uger, feltstudiet stod på. Studiet viste markant forbedret mentalt velvære, færre symptomer på depression, ængstelighed og vrede hos den del af deltagerne, der ikke havde haft adgang til internet på deres telefon, kan man læse i artiklen, der beskriver, at deltagerne havde oplevet at have fået frigivet 2,5 time om dagen, som de kunne bruge på andre ting – fx at læse eller tilbringe tid udenfor. De følte sig også mindre forstyrrede og mere nærværende til stede med det, de foretog sig. Samtidig viste en test af deltagernes evne til at fastholde deres fokuserede opmærksomhed, at forsøgsdeltagerne, der havde brugt en såkaldt ’dumbphone’, præsterede bedre [9].

Analyse af digital afhængighed og samfundets tiltag

Hvordan er skærmteknologierne skabt til fastholdelse?

De algoritmer og skærmteknologier, som de sociale medier er bygget på, er skabt til at aktivere hjernens belønningssystem med det formål at skabe vanedannende ’dopamin-loops’, som gør det svært at lægge skærmen fra sig. Således fastholder de digitale medier vores opmærksomhed, og det er den, techgiganterne bag medierne tjener penge på. I artiklen ”Kickstart din digitale detox” på femina.dk kan man læse om, hvordan de digitale mediers evne til at frigive dopamin i hjernen hos deres brugere er med til at skabe og vedligeholde afhængighed, fordi dopamin skaber en stærk følelse af velvære, mens man omvendt kan føle ubehag, hvis man ikke får udløst den dopamin, man har vænnet sig til [10].

Hvordan forsøger staten at nedbringe børn og unges skærmforbrug?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt, hvordan børn og unges brug af sociale medier påvirker deres trivsel, og lavet et adfærdseksperiment, der viser, at små afbrydelser kan gøre børn og unge mere bevidste om deres skærmbrug og få dem til at bruge mindre tid på de sociale medier, uden at de oplever, at de går glip af noget afgørende. 269 unge mellem 13 og 17 år deltog i forsøget og rapporterede et gennemsnitligt fald på 31-36 % i deres skærmbrug, kan man læse i pressemeddelelsen ”Adfærdseksperiment viser vejen: Små interventioner nedbringer de unges forbrug af SoMe” på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside [11].

I efteråret 2025 indgik Regeringen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti en politisk aftale, der stiller lovkrav om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud, og at skoler blokerer for adgang til hjemmesider, der ikke har relevans for undervisningen. Formålet er netop at tage ”et opgør med dem, så vi kan fokusere på det vigtigste – nemlig fordybelse, fællesskab og ro”, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtrykte det i pressemeddelelsen ”Ny aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud” på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside [12].

Hvordan kan digital detox-fænomenet ses som en længsel efter det analoge liv før internettet?

Digital detox kan ses som en modreaktion på det moderne samfund, hvor vi har mulighed for konstant at ”være på” til steder og forbundne med hinanden, og hvor mange har vænnet sig til en følelse af konstant at skulle være til rådighed og til stede og følge med online. I artiklen ”Vil du gerne holde en pause fra digitale medier? Så er det dit eget problem” på Videnskab.dk beskriver postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, Christoffer Bagger, hvad forskning i digital detox indtil videre viser om menneskers motivation for at søge digital detox eller digital afkobling. Ofte er det følelsen af at spilde tiden på sociale medier eller et ønske om mere meningsfulde relationer med andre mennesker, der ansporer til digital detox. Men forskningen viser også, at der kan være en vis kulturel kapital knyttet til i at tilslutte sig trenden digital detox – et svensk studie viste f.eks., at de, der søger digital detox, ofte har længerevarende uddannelser og er vokset op med bøger og kulturoplevelser, kan man læse i artiklen [13].

Hvordan kan digital detox ses som en tendens til individualisering?

Christoffer Bagger peger også på, at mulighederne for reelt at koble fra digitalt, begrænses af, at digital detox bliver opfattet som den enkeltes projekt, hvor man glemmer, at vi har skabt et samfund, der kræver af os, at vi er koblet op på digitale medier. I artiklen argumenterer han for, at så længe der er ”forholdsvist lidt fokus på, hvordan vores institutioner, arbejdspladser og samfundsformer kan tilrettelægges til at kræve mindre digital opmærksomhed af os alle […] er individet overladt til sig selv” [13].

Problemstillinger ved digital detox

Hvordan er ønsket om digital detox et forsøg på at afhjælpe mental mistrivsel og stress?

Mange mennesker bruger flere timer dagligt på deres telefoner på aktiviteter som sociale medier og spil, der giver kortvarige dopamin-belønninger, som kan skabe afhængighed. Dette konstante digitale dopaminkick kan føre til stress og mental mistrivsel, fordi afhængigheden stjæler tid fra aktiviteter, der normalt styrker den mentale trivsel og modvirker stress – for eksempel kropslige aktiviteter, sociale relationer og fritidsinteresser. Det såkaldte ”dumbphone-studie”, foretaget af professor Kostadin Kushlev og hans kollegaer på Georgetown University, som tidligere er beskrevet i artiklen, viste netop, at konstant digital stimulation kan svække evnen til fordybelse og prioritering af fritidsaktiviteter, der forebygger stress og skaber mental balance. Samtidig viste studiet, at det at været frataget muligheden for at gå online på telefonen frigav tid til hobbyer og sociale aktiviteter, og at 91 % af deltagerne oplevede, at forsøget forbedrede deres velbefindende, opmærksomhed og mentale sundhed, som man kan læse i artiklen ”Digital Detoxes Work. Here’s What Reduced Screen Time Can Do For You” på gerorgetown.edu. [14]. Derfor kan digital detox ses som en strategi til at skabe bedre balance mellem online- og offline-aktiviteter og dermed mindske stress og mistrivsel i en digitaliseret hverdag.

Hvordan kan behovet for digital detox ses som en reaktion på, at digitaliseringen har gjort arbejdet grænseløst?

De digitale muligheder for at svare på mails og tage arbejdet med overalt har gjort grænsen mellem arbejdsliv og fritid mere flydende og skabt en ny form for stress – digital stress. De digitale muligheder for at arbejde hurtigere og hele tiden skaber en form for acceleration, som presser medarbejdere til at arbejde hurtigere. Samtidig skaber det på mange digitaliserede arbejdspladser forstyrrelser og stjæler tid fra kerneopgaverne, at medarbejderne skal bruge en masse tid på at holde sig orienterede på mange forskelle digitale platforme, forklarer Raluca Stana, der som adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet forsker i digital stress, i artiklen ”Digitaliseringen har gjort mange ting lettere. Men ukritisk brug af teknologi og grænseløst arbejde har skabt en helt ny form for stress, siger forsker” på A4medier.dk [15].

Mange ønsker at skære ned

  • 58 % af danskerne ønsker at reducere deres skærmbrug.
  • 15 % er faktisk lykkedes med at skære ned.
  • 47 % føler sig afhængige af mobilen og tager den ofte frem uden klar grund.
  • Tallene stammer fra en Epinion‑undersøgelse gennemført for headspace Danmark i forbindelse med kampagnen #SlukSammen

Hvilke konsekvenser af skærmafhængighed kan motivere den enkelte til digital detox?

Det er ofte manglende mentalt overskud, stress, ønsker om bedre søvn, genopretning af evnen til at fordybe sig og fastholde koncentrationen, øget nærvær og tid til at dyrke en hobby eller have mere tid med venner og familie, der motiverer de, der vælger en digital detox. I artiklen ”For otte år siden tog 26-årig et drastisk valg – hun droppede ALLE sociale medier” på Kosmopol.dk kan man læse om, hvorfor Alia Rønsholdt i otte år har valgt sociale medier fra i sit liv. En beslutning, hun tog efter at have indset, hvor negativ indflydelse det havde på hendes selvværd konstant at sammenligne sig med andre på sociale medier, og hvor meget af hendes tid, der gik med det. Hun have regnet på den tid, hun brugte på Facebook, Instagram og Snapchat, og konstateret, at hun havde brugt omkring 1600 timer på Facebook, svarende til 60 hele dage, fremgår det af artiklen [16]. I artiklen ”Fem venner på en svær digital detox: Vinderen får penge, taberen mister hårene på det ene ben” kan man læse om fem gymnasievenner, der udfordrede hinanden med en konkurrence om, hvem der kunne bruge mindst tid på sociale medier, efter at det var gået op for dem, hvor meget tid de spildte på at ligge og kigge på deres telefoner. Konkurrencen tydeliggjorde for dem, hvor meget af deres tid, de brugte ”på ingenting”, og at de var blevet afhængige af det, som man kan læse i artiklen [17].

Hvordan kan digital detox ses som et modsvar til en tech-industri, der fralægger sig ansvaret?

Stigende interesse for digital detox kan ses som den enkeltes forsøg på selv at vriste sig fri af den afhængighed af sociale medier, som tech-industrien har skabt og gjort til sin forretning.  Digital detox bliver her en individuel strategi, hvor den enkelte forsøger at beskytte sig mod de negative konsekvenser af overdreven skærmbrug. I artiklen ”Unge glor ud i luften i håbet om en bedre koncentrationsevne. Men virker det?” på dr.dk kan man læse om en trend blandt unge, der giver sig selv det benspænd at holde sig fra skærmen for i stedet at sidde og kigge ud i luften i en time. Mange filmer og klipper optagelsen sammen til en kortere video, som de deler på sociale medier, hvor de forklarer, at de ”rawdogger” (et begreb, der oprindeligt blev brug om at have sex uden kondom, men som har fået en ny betydning: at udføre en aktivitet uden hjælpemidler eller underholdning) i en time for at styrke evnen til at fastholde deres fokuserede opmærksomhed, som det beskrives i artiklen, hvor psykolog og forsker i sociale mediers påvirkning ved Syddansk Universitet og Region Syddanmark, Aida Bikic, ”ser det som en form for modreaktion. At der er mange, der kan mærke, at deres koncentrationsevne er under pres,” som hun siger i artiklen [18].

Er det realistisk at "melde sig ud"?

Hvad siger tilhængerne?

Ja, digital detox er en effektiv måde at finde en sund balance i brugen af de digitale teknologier, der er blevet en integreret og uundgåelig del af samfundet. Tilhængerne af digital detox argumenterer dog sjældent for en total afvænning, men en mere bevidst og begrænset brug af digital teknologi. Det er ikke selve teknologien, men bestemte typer brug af den, fx sociale medier, spil og andre apps, der er designet til at udløse hurtig, men kortvarige dopaminkick i hjernen, der skaber afhængighed. Digital detox handler om at minimere den form for digitale aktiviteter og herved mindske den stress og mentale belastning, de skaber, uden at man helt opgiver de fordele og nyttige funktioner, som smartphones og andre digitale hjælpemidler giver. Der er, som nævnt tidligere i denne artikel, også studier og forskere, som den amerikanske psykologiprofessor Kostadin Kushlev, der peger på, at selv reduktioner i en kortere periode har mærkbar effekt på den mentale sundhed ved at reducere stress og ængstelighed og styrke hjernes evne til at fordybe sig og fastholde koncentrationen [14]. Fortalerne for digital detox betragter metoden som en realistisk strategi til at fastholde kontrollen med teknologien, så den ikke kommer til at fylde for meget i hverdagen.

Hvad siger de, der mener, at det er utilstrækkeligt at gøre digital detox til et individuelt ansvar?

Tech-giganterne har for meget magt, og samfundet er blevet for digitaliseret til, at det er tilstrækkeligt at lade digital detox være den enkeltes eget ansvar, mener skeptikerne. Digital afhængighed er et samfundsansvar, der kræver regulering og statslig indblanding, argumenterer blandt andre speciallæge Imran Rashid, formand i Dansk Psykoterapeutforening, Christina Letinen, og folketingsmedlem Rasmus Lund-Nielsen (M). I debatartiklen ”Moderaterne og organisationer: Det er tid til at tage skærmafhænghed lige så alvorligt som alkohol og rygning” på Altinget.dk beskriver de tre debattører skærmafhængigheden som en ”usynlig tåge, der langsomt breder sig gennem samfundet – en tåge, der slører dømmekraften, forstyrrer søvnen og svækker vores sociale bånd” [19]. Debattørerne problematiserer, at ansvaret for at forhindre konsekvenserne af skærmafhængighed men havner mellem sundhedsvæsen, skole og forældre og efterlyser klare statslige retningslinjer og politiske prioriteringer, der kan sikre forebyggelse og håndtering af digital afhængighed. I dokumentarfilmen ”Den sidste stilhed” undersøger instruktørerne Kasper Bisgaard og Mikael Lypinski spørgsmålet, om digital detox er en vej til et liv i harmoni med sine medmennesker. Dokumentaren viser, at et digitalt afkoblet liv ”offgrid” også er forbundet med udfordringer. Og paradoksalt nok viser det sig, at filmens hovedkarakterer kæmper med samme typer af problemer, som smartphones og internet kan være med til at skabe, fx ensomhed, følelsen af fremmedgjorthed og mangel på nærhed og tillid. ”Den Sidste Stilhed” undlader at give et klart værdibaseret svar på digitaliseringens udfordringer. Måske fordi der ikke er noget entydigt svar. Og måske fordi den manglende entydighed er svar nok i sig selv”, som anmelderen skriver i anmeldelsen ”Når stilheden støjer” på kulturinformation.dk [20].

Perspektiv på skærmfri initiativer og digital adfærd

Hvordan har arbejder skoler på at skabe mere skærmfri tid?

På Anholt Skole fik elevrådet til opgave at finde en måde at få mobiltelefonerne ud af skoledagen. Eleverne blev enige om i en forsøgsperiode at lave tre forskellige prøvehandlinger for at se, hvad der virkede bedst. I den første skulle telefonerne blive hjemme, den næste måtte telefonerne være i garderoben, men på flyfunktion. Den sidste prøvehandling bestod i, at telefonerne blev opbevaret på lærerværelset. Efter forsøgets afslutning blev eleverne enige om, at det fungerede bedst, at telefonerne blev opbevaret på lærerværelset, og det blev skolens nye smartphone-politik, kan man læse i artiklen ”På Danmarks mindste folkeskole laver eleverne mobilpolitikken” på Folkeskolen.dk, hvor skoleleder Søren Tordrup vurderer, at den nye politik har minimeret forstyrrelser og konflikter [21]. Også landets gymnasieskoler arbejder på at skrue ned for skærmtiden i undervisningen. Og det er vigtigt for at forberede eleverne på arbejdsmarkedet, hvor de skal være indstillet på, at mobiltelefonen ikke hører til i arbejdstiden, vurderer næstformand i Danske Erhvervsskole og Gymnasier, Rikke Christoffersen, i artiklen ”Gymnasieelever skruer ned for skærmen efter 15 års ’hovedløs overdigitalisering’” på dr.dk [22].

Er danskerne interesserede i at skrue ned for deres skærmbrug?

58 % af danskerne vil gerne skrue ned for deres brug af skærme, men kun 15 % af danskerne oplever, at de lykkes med det, og 47 % føler sig afhængige af deres mobiltelefon og tager den frem uden af vide hvorfor, viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Headspace Danmark, der arbejder for at bekæmpe mental mistrivsel gennem samtaler og rådgivning. Det skete i anledning af kampagnen #Sluksammen, hvor Headspace sammen med en række samarbejdspartnere opfordrede danskerne til at holde søndag den 21. september skærmfri. ”Sluk skærmen, start samtalen” lød kampagnens budskab, og de lokale Headspace-centre inviterede til krea-cafeer, fællesspisning, motionsløb og anden form for skærmfrit samvær med plads til nærvær og fællesskab, som man kan læse i pressemeddelelsen ”På søndag tager Danmark kontrollen tilbage og slukker skærmene” [23].

Citerede kilder

  20. Når stilheden støjer

    Anmeldelse
    Jesper Emke Clausen
    kulturinformation.org, 04-11-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat