Hvad leder du efter?

Fragtskib lastet med containere udenfor Port of Elisabeth, Bayonne, New Jersey.

Den globale handel står til nedgang med truslerne om nye forhøjede toldsatser. Containerskib udenfor Port of Elisabeth, Bayonne, New Jersey. 9. april 2025.

Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Den globale handel står til nedgang med truslerne om nye forhøjede toldsatser. Containerskib udenfor Port of Elisabeth, Bayonne, New Jersey. 9. april 2025. Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Handelskrig

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, apr. 2025

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Handelskrigen mellem Kina og USA

Det kinesiske og amerikanske flag ved en stand under den første China International Import Expo i Shanghai. 2018.
Det kinesiske og amerikanske flag ved en stand under den første China International Import Expo i Shanghai. 2018.Kilde: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

Handelskrigen mellem Kina og USA startede i 2018, hvor Donald Trump indførte told på en række kinesiske varer for at tvinge Kina til at ændre handelspraksis. Trump mente, at Kina udnyttede USA gennem uretfærdig handel, og at kinesiske virksomheder stjal forretningshemmeligheder og tvang amerikanske virksomheder til at dele deres teknologi med Kina. Kina svarede igen ved at indføre told på amerikanske varer, bl.a. landbrugsprodukter som soja. Handelskrigen mellem Kina og USA har siden da ulmet med forsøg på en handelsaftale i 2020, som aldrig blev gennemført. Som led i sin præsidentkampagne foreslog Donald Trump en told på 60 % på kinesiske varer, og efter sin indsættelse indførte han en toldstigning på 10 %, som blev fulgt op af endnu en stigning den 2. april 2025, som bragte den samlede told på kinesiske varer op på 54 %. Kina svarede igen med en samlet told på 34 % på amerikanske varer. Det eskalerede toldkrigen mellem de to parter: Trump hævede tolden på kinesiske varer til 145 %, mens Kina svarede igen ved at pålægge amerikanske varer en told på 125 % - og herudover begrænse eksporten af sjældne jordarter og komponenter, som USA er afhængig af i sin produktion, kan man læse i opslagsartiklen ”Handelskrigen mellem USA og Kina 2025 [1].

Case 2

Amerikansk straftold rammer Mærsk

Tre Mærsk-containere stablet ovenpå hinanden.
Kilde: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

En af de danske virksomheder, der risikerer at blive ramt som følge af en amerikansk straftold, er den danske rederivirksomhed Mærsk, som lever af at fragte varer mellem landene og derfor får nye vilkår for hele sit forretningsgrundlag. Handelskrigen skaber usikkerhed og vanskelige vilkår for logistik og transport. Virksomhedernes incitament til at fragte varer kan variere meget, hvilket kan føre til flaskehalse, forsinkelser og pauser, hvor alle afventer, af frygt for uforudsigelige omkostninger, som kan følge med at bestille ordrer i en tid med så store forandringer i markedet. Mærsk var et af de danske selskaber i C25-indekset (som omfatter de 25 mest omsatte danske aktier), som har været hårdest ramt efter meldingerne om den amerikanske straftold, som man kan læse i artiklen ”Mærsk: Sænker fair value på grund af usikkerhed om tariffer” på aktieanalyse-mediet Morningstar.dk [2].

Citerede kilder