Det kinesiske og amerikanske flag ved en stand under den første China International Import Expo i Shanghai. 2018.

large_Handelskrig - case US-China- Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20190831-215611-4-3605x2409ma.jpg

medium_Handelskrig - case US-China- Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20190831-215611-4-3605x2409ma.jpg

small_Handelskrig - case US-China- Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20190831-215611-4-3605x2409ma.jpg

thumbnail_Handelskrig - case US-China- Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20190831-215611-4-3605x2409ma.jpg

Handelskrig - case US-China- Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@20190831-215611-4-3605x2409ma.jpg

Handelskrigen mellem Kina og USA startede i 2018, hvor Donald Trump indførte told på en række kinesiske varer for at tvinge Kina til at ændre handelspraksis. Trump mente, at Kina udnyttede USA gennem uretfærdig handel, og at kinesiske virksomheder stjal forretningshemmeligheder og tvang amerikanske virksomheder til at dele deres teknologi med Kina. Kina svarede igen ved at indføre told på amerikanske varer, bl.a. landbrugsprodukter som soja. Handelskrigen mellem Kina og USA har siden da ulmet med forsøg på en handelsaftale i 2020, som aldrig blev gennemført. Som led i sin præsidentkampagne foreslog Donald Trump en told på 60 % på kinesiske varer, og efter sin indsættelse indførte han en toldstigning på 10 %, som blev fulgt op af endnu en stigning den 2. april 2025, som bragte den samlede told på kinesiske varer op på 54 %. Kina svarede igen med en samlet told på 34 % på amerikanske varer. Det eskalerede toldkrigen mellem de to parter: Trump hævede tolden på kinesiske varer til 145 %, mens Kina svarede igen ved at pålægge amerikanske varer en told på 125 % - og herudover begrænse eksporten af sjældne jordarter og komponenter, som USA er afhængig af i sin produktion, kan man læse i opslagsartiklen ”Handelskrigen mellem USA og Kina 2025 \[18\].

Handelskrigen mellem Kina og USA

Tre Mærsk-containere stablet ovenpå hinanden.

large_Handelskrig - case - Kirill KudryavtsevAFPRitzau Scanpix@20250415-140848-5-6000x4000ma.jpg

medium_Handelskrig - case - Kirill KudryavtsevAFPRitzau Scanpix@20250415-140848-5-6000x4000ma.jpg

small_Handelskrig - case - Kirill KudryavtsevAFPRitzau Scanpix@20250415-140848-5-6000x4000ma.jpg

thumbnail_Handelskrig - case - Kirill KudryavtsevAFPRitzau Scanpix@20250415-140848-5-6000x4000ma.jpg

Handelskrig - case - Kirill KudryavtsevAFPRitzau Scanpix@20250415-140848-5-6000x4000ma.jpg

En af de danske virksomheder, der risikerer at blive ramt som følge af en amerikansk straftold, er den danske rederivirksomhed Mærsk, som lever af at fragte varer mellem landene og derfor får nye vilkår for hele sit forretningsgrundlag. Handelskrigen skaber usikkerhed og vanskelige vilkår for logistik og transport. Virksomhedernes incitament til at fragte varer kan variere meget, hvilket kan føre til flaskehalse, forsinkelser og pauser, hvor alle afventer, af frygt for uforudsigelige omkostninger, som kan følge med at bestille ordrer i en tid med så store forandringer i markedet. Mærsk var et af de danske selskaber i C25-indekset (som omfatter de 25 mest omsatte danske aktier), som har været hårdest ramt efter meldingerne om den amerikanske straftold, som man kan læse i artiklen ”Mærsk: Sænker fair value på grund af usikkerhed om tariffer” på aktieanalyse-mediet Morningstar.dk \[19\].

Amerikansk straftold rammer Mærsk

Indledning

Handelskrig er kommet på dagsordenen igen i Donald Trumps præsidentperioder. I Donald Trumps første periode som USA’s præsident var det særligt handel mellem USA og Kina, der var genstand for konflikt. Men med meldingerne om at lægge såkaldt straftold på handel med en lang række af verdens lande satte Donald Trump på et pressemøde i april 2025 - i begyndelsen af sin anden præsidentperiode - gang i en international handelskrig. Meldingerne skabte stor uro på det globale marked, og aktiekurserne raslede ned med historisk stejle kursfald. Når lande lægger told på udenlandske varer, er det for at beskytte landets indre markeder. Men i en globaliseret verden, hvor landene er dybt afhængige af samhandel, er det at lave markante ændringer i toldsatser en vanskelig manøvre, der kan få alvorlige konsekvenser. For verdens produktion går på tværs af grænser, og oftest har producenter brug for råstoffer, komponenter og ydelser, som de køber hjem fra andre lande, for at kunne lave deres produkter. Straftold skaber med andre ord forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Samtidig skaber handelskrig usikkerhed i markedet, som kan føre til prisstigninger, inflation og øget usikkerhed for virksomheder og forbrugere. Handelskrig kan få lande til at forsøge at gøre sig uafhængige af hinandens teknologi og råvarer. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt handelskrig er et klogt træk i en gennemglobaliseret økonomi? Hvordan globaliseringen skal fungere fremover? Og om vi bevæger os mod en mere fragmenteret verdensøkonomi.  
Donald Trump har dog ført en skiftende kurs siden pressemødet i starten af april 2025, som var startskuddet til den uro omkring verdenshandlen og den globale økonomi, der har fået aktiekurserne til at køre op og ned. Man kan følge de seneste udviklinger på [DR’s temaside](https://www.dr.dk/nyheder/tema/handelskrig) om handelskrig.

En stor bunke træflis er ved at blive lastet foran et kraftvarmeværk

Energi og brændstof_@Gerth Hansen_Biofoto_Ritzau Scanpix_20150923-120512-3.png

Energi og brændstof

finanskrisen_faktalink_20110426-034116-6-1920x1239we.jpg

Finanskrisen

Mægler på børsen i New York med computerskærme i baggrunden

Børsmægler på New York Stock Exchange (NYSE).

Kapitalisme - Johannes EiseleAFPRitzau Scanpix@000_1Q04G0-5709x3710ma.jpg

Kapitalisme

Relaterede emner

Videoen forklarer, hvilke konsekvenser Donald Trumps varslede straftold får for producenter og forbrugere. Og hvorfor toldsatserne kan komme til at gå hårdest ud over de amerikanske forbrugere. P3 Essensen, 04-04-2025.

Toldkrigen forklaret med en t-shirt

Definition

Hvad er handelskrig?

Handelskrig er, når lande indfører restriktioner på handel med hinanden, f.eks. med toldsatser eller andre barrierer, der gør det dyrere eller mere besværligt for landene at handle. ”Krigen” består i, at landene svarer igen og indfører modsvar for at presse det land, der i første omgang indførte restriktioner. Der bruges også andre midler i en handelskrig. Det kan for eksempel være at indføre større krav til de produkter, landet importerer, eller at indføre større krav til dokumentation omkring, hvordan varerne er produceret.  Formålet med en handelskrig er at beskytte den nationale økonomi eller at tvinge et andet land til at ændre sin handelspolitik. I artiklen ”Hvad er handelskrig?” på Videnskab.dk \[1\] kan man læse, at økonomer er enige om, at høje toldbarrierer på udenlandske varer økonomisk set virker som at skyde sig selv i foden. For når et land laver handelsbarrierer, påvirker det landets egne forbrugere mindst lige så meget som det land, toldbarrieren er rettet mod. Rationalet bag handelskrige er ofte at beskytte en bestemt industri og skabe flere arbejdspladser inden for denne.  Når Donald Trump f.eks. indfører ekstra told på stål og aluminium fra udlandet, er det et forsøg på at gøre det lettere for den amerikanske stålindustri at vokse og skabe flere arbejdspladser i stålindustrien. Historisk set har man set en sammenhæng mellem USA’s internationale engagement og amerikanske toldsatser. I perioder hvor engagementet i globale forhold har været stort, har støtten til frihandel tilsvarende været det, og omvendt, kan man læse i artiklen ”Told og frihandel i USA (historisk)” på opslagsværket Lex.dk \[2\]. Artiklen beskriver, hvordan USA efter 2. Verdenskrig har prioriteret frihandel højt og ført an i arbejdet med at få gennemført internationale frihandelsaftaler. USA har tidligere startet en handelskrig for at beskytte amerikanske arbejdspladser mod udenlandsk konkurrence. Det skete, da USA’s præsident Herbert Hoover (1874-1964) i 1930 underskrev handelsloven ”Smoot-Hawley-toldafgiften, der hævede toldsatserne på mere end 20.000 varer, som USA importerede. Målet var at forebygge økonomisk krise, men resultatet blev det modsatte – den amerikanske eksport faldt med over 60 %, arbejdsløsheden blev mere end tredoblet fra 8 % til 25 %, og USA’s bruttonationalprodukt (det vil sige værdien af landets årlige produktion) blev næsten halveret, kan man læse i artiklen ”Har USA tidligere erklæret fuld handelskrig mod Europa?” på historienet.dk \[3\].

Fakta

Fakta om handelskrig

Hvilke konsekvenser kan handelskrig have for den globale økonomi?

Handelskrig kan på mange måder få vidtrækkende konsekvenser for den globale økonomi. Dels kan den medføre lavere global vækst som konsekvens af, at landene handler mindre med hinanden, og forbrugerne køber mindre, fordi priserne stiger, pengene bliver mindre værd, og de bliver bekymrede for fremtiden og derfor holder igen på deres penge. Af samme grunde kan virksomhederne holde igen med at investere deres penge.

 En anden konsekvens er, at forsyningskæderne mellem landene bliver forstyrrede, fordi mange virksomheder er afhængige af råstoffer og komponenter fra andre lande, som kan blive ramt af toldbarrierer, som kan gøre produktionen dyrere og mere usikker. Det kan også skabe forsinkelser og flaskehalse, fordi virksomheder vil afvente og forsøge at planlægge import af de råstoffer og komponenter, de skal bruge i produktionen, på de mest favorable tidspunkter eller afvente bestillinger, til de ved, hvordan en konflikt eller forhandling af toldsatser falder ud. Disse påvirkninger af markederne kan skabe arbejdsløshed, fordi virksomheder går konkurs eller må nedskalere deres produktion, kan man læse i artiklen ”Handelskrig” på hjemmesiden onemoneyway.com \[4\]. Geopolitisk skaber handelskrige også typisk øget mistillid mellem landene, færre internationale samarbejder og risiko for optrapning af andre konflikter.

Hvordan har tidligere handelskrige ramt stormagterne Kina og USA?

Allerede under sin første præsidentperiode indledte Donald Trump en handelskrig imod Kina. I begyndelsen af marts 2018 indførte Trump således en handelslov, der lagde ekstra told på nærmest alle kinesiske varer med den begrundelse, at handlen mellem USA og Kina foregik på uretfærdige præmisser. Dels var Donald Trump utilfreds med, at amerikanerne købte cirka tre gange så mange varer fra Kina, som Kina købte fra USA. Dels var hans motivation en utilfredshed med, at amerikanske virksomheder, der ønsker at komme ind på det kinesiske marked, er tvunget til at samarbejde med kinesiske virksomheder, som er styret af den kinesiske stat. Kina svarede igen ved at indføre told på amerikanske varer. Handelskrigen har haft store konsekvenser for både USA og Kina og deres markeder. Kinesiske svineproducenter er f.eks. begyndt at købe deres soja til grisene i Brasilien frem for USA, mens mange internationale virksomheder har flyttet deres produktion fra Kina til andre lande, fordi handelskrigen med USA har gjort produktionen usikker, som man kan læse i artiklen ”Handelskrigen mellem USA og Kina er ved at ændre globaliseringens verdenskort. Her er dit overblik” på Zetland.dk \[5\].

Handelskrigen mellem USA og Kina, som Donald Trump indledte under sin første præsidentperiode 2016-2020, fik Kina til at forberede sig på endnu en handelskrig. Så da Donald Trump i foråret 2025 indledte handelskrig mod stort set hele resten af verden, havde Kina forberedt sig på at føre den kinesiske eksport gennem Malaysia, Thailand, Vietnam og andre lande for at undgå de amerikanske toldsatser, kan man læse i artiklen ”Kina sætter hårdt mod hårdt med en ny stor told mod USA” på DR.dk \[6\].

Hvordan rammer handelskrig forbrugerne?

Det er i sidste ende forbrugerne, der kommer til at betale for konsekvenserne af en handelskrig. Når lande pålægger hinanden told og ekstra afgifter, bliver det dyrere at importere varer, og de meromkostninger sender virksomhederne ofte videre til forbrugerne ved at lade priserne stige. De varer, som bliver pålagt ekstra told, kan med andre ord stige i pris, som man kan læse i artiklen ”Så er der handelskrig! Her er din guide til at forstå den – og kyllingekrigen” på Zetland.dk \[7\].

Forhøjede toldsatser kan også føre til, at virksomheder helt dropper bestemte typer af varer eller finder alternativer, som ikke er af lige så god kvalitet. Da kan handelskrig give forbrugerne færre valgmuligheder. Handelskrige gør typisk forbrugerne usikre ved at bruge penge, og selvom det er en forståelig konsekvens, kan det faktisk være med til at forstærke problemet, fordi forbrugernes tilbageholdenhed rammer virksomhedernes indtjening – et scenarie der kan føre til fyringer og højere priser.

Men de helt konkrete konsekvenser af handelskrig og højere toldsatser kan være svære at identificere, fordi så mange forskellige forhold spiller ind – f.eks. valutakurser, som man kan læse i artiklen ”Hvad betyder toldkrig – og hvordan rammer den dig?” på nyheder.tv2.dk \[8\]. Her vurderer chefstrateg hos Nykredit, Frederik Egholm, at mange virksomheder vil være i stand til selv at æde ekstraudgiften i stedet for at lade forbrugerne betale, fordi dollarkursen er steget, hvad danske virksomheder har nydt godt af, fordi de da har fået flere danske kroner for de dollar, de tjener i USA.

Handelskrig kan koste vækst og jobs

Hvad er WTO’s rolle i regulering af handel og aftaler?

Verdenshandelsorganisationen WTO blev stiftet 1. januar 1995 og afløste det tidligere aftalesystem GATT (General Agreement on Tariffs and Trade), som havde eksisteret siden 1947. Mere end 160 lande er medlemmer af WTO og har således tiltrådt de spilleregler og aftaler for verdenshandlen, som WTO sætter. Målet er at sikre fri og retfærdig handel mellem verdens lande. WTO fungerer som et forum, hvor medlemslandene forhandler aftaler om told, landbrug, handel med tjenester og intellektuelle rettigheder. Verdenshandelsorganisationen har også til opgave at overvåge verdenshandlen og således holde øje med, om lande overholder reglerne, og løse eventuelle handelskonflikter. Hvis to lande er uenige om handel, kan de klage til WTO, som har et system til at løse tvister og afgøre, om et land har brudt reglerne. Organisationen udgiver løbende rapporter og analyser om globale handelstendenser, kan man læse på WTO’s hjemmeside \[9\].

Analyse

Analyse af handelskriges konsekvenser

Hvordan kan Donald Trumps straftold påvirke den amerikanske økonomi?

At starte toldkrigen er, som Donald Trump forklarede det på et pressemøde den 2. april, et led i den større plan ”Make America Great Again”, som Donald Trump gik til valg på. Rationalet bag er, at de højere toldsatser vil skabe grobund for, at flere virksomheder for at undgå at blive ramt af tolden, rykker produktionen til USA og bygger fabrikker i USA og således skaber flere amerikanske arbejdspladser. Den ekstra told skal på den måde skabe ekstra indtægter i den amerikanske statskasse, som kan mindske statens gæld, skabe mulighed for skattelettelser og presse verdens lande til at åbne deres markeder og sælge mere til USA.

Indtil videre er det dog et noget andet scenarie, der har udspillet sig. De amerikanske aktiekurser er styrtdykket på linje med forventningerne til de amerikanske virksomheders indtjening, og eksperter har advaret om, at handelskrigen kan ende i en amerikansk recession; det vil sige en markant tilbagegang for den amerikanske økonomi, en øget inflation og stigende arbejdsløshed i USA, kan man læse i artiklen ”Donald Trump blinkede først, og nu ved alle, at han ikke kan vinde en handelskrig” på DR.dk \[10\]. Efter bare en uge valgte Donald Trump at sætte toldkrigen på pause, en beslutning, som i artiklen forklares med, at handelskrigen har fået renten på statsobligationer til at stige så markant, at det vil blive ekstremt dyrt for USA at låne de 9.000 milliarder dollars, som USA årligt skal betale de kreditorer, der har lånt penge til den amerikanske stat.

Hvordan kan straftolden påvirke de berørte landes økonomier?

Der er mange forskellige scenarier for, hvordan den amerikanske straftold og handelskrigen kan påvirke de berørte landes økonomier, og mange faktorer spiller ind og påvirker udviklingen. I artiklen ”Donald Trump blinkede først, og nu ved alle, at han ikke kan vinde en handelskrig” på DR.dk \[10\] udlægger DR’s EU- og Nato-korrespondent, Ole Ryborg, et par mulige scenarier. Europas håndtering bliver afgørende for udfaldet, vurderer han. F.eks. kan man forestille sig et scenarie, hvor Kina vil forsøge at afsætte mange flere kinesiskproducerede elbiler på det europæiske marked, fordi den høje told til USA vil gøre det svært at afsætte elbilerne her. Det vil kunne true de europæiske producenter af elbiler, så her er det vigtige, at EU lægger højere told på kinesiske varer.

Men der er også den mulighed, at det primært er den amerikanske økonomi, der bliver ramt af de nye høje amerikanske toldsatser. Hvis EU-landene, Indien, Kina, Canada og resten af verdens afgørende handelslande bliver enige om at fastholde de internationale handelsaftaler og arbejder for en fri verdenshandel, vil handelskrigen først og fremmest få konsekvenser for USA, lyder vurderingen i artiklen.

Hvordan kan straftold skabe forstyrrelser i forsyningskæderne?

Straftold kan ændre vilkårene for produktion. I en globaliseret verden er virksomheder ofte afhængige af komponenter og råvarer, som de importerer fra andre lande, for at kunne fremstille de produkter, de sælger. Straftold kan gøre det dyrere at importere de dele og hermed tvinge virksomheden til at finde alternativer – straftold kan med andre ord afbryde et vigtigt led i forsyningskæden. Hvis en virksomhed er nødsaget til at skifte leverandør pga. straftold, kan det skabe forsinkelser i hele produktionen. Under handelskrigen mellem USA og Kina i 2018-2020, førte straftolden til forsinkelser i produktionen af iPhones og biler, og virksomheder flyttede produktionen væk fra Kina eller sikrede sig alternative produktionslande for at gøre sig mindre afhængige af Kina, som det fremgår af artiklen ”Tech-gigant flytter millionproduktion ud af Kina” på finans.dk \[11\].

Når forsyningskæderne bliver ustabile, bliver det dyrere at producere og fragte varer, og virksomhedernes evne til at konkurrere bliver forringet. Derfor er forsyningskæder ret afgørende for forbrugere, virksomheder og samfundenes sammenhængskraft, som det forklares i debatartiklen ”Europæiske forsyningskæder er under pres efter Trumps sejr. Politikerne bliver nødt til at tage stilling” på Altinget.dk \[12\].

Hvordan kan straftold skabe frygt og usikkerhed, som påvirker forbrugernes adfærd? 

Straftold skaber uro og uforudselighed, som typisk får forbrugerne til at holde igen med at bruge penge, fordi fremtiden virker usikker. Det kan både være frygt for markante prisstigninger, fyringer og økonomisk krise, der får forbrugerne til at forbruge mindre og i stedet prioritere at spare op. Historier om straftold og handelskrig fylder i mediedækningen, fordi de er stærke konflikthistorier. Det kan forstærke bekymringerne og skabe øget krisestemning, som kan påvirke forbrugernes adfærd yderligere, som man kan læse i blogartiklen ”Den store usikkerhed” på Center for Fremtidsforsknings hjemmeside Fremforsk.dk \[13\].

Problemstillinger

Problemstillinger i forbindelse med handelskrig?

Hvilke udfordringer og dilemmaer skaber handelskrig for virksomhederne?

Virksomheder står midt i krydsilden under en handelskrig og skal både navigere mellem politiske beslutninger, usikre markeder, der kan ændre sig over natten, og et økonomisk pres på deres overlevelse. Når tolden stiger og får virksomhedens omkostninger til at stige tilsvarende, står virksomheden konkret over for dilemmaet: Skal virksomheden æde merudgiften og miste profit? Eller skal den hæve priserne og risikere at miste kunder?

Også forstyrrelser i forsyningskæderne stiller virksomheder over for dilemma- og risikofyldte beslutninger: Skal de forsøge at finde nye leverandører, hvilket kan være dyrt og tidskrævende, eller vente og risikere leveringsproblemer?

Virksomheder kan også skulle træffe beslutninger om, hvorvidt de skal trække sig fra bestemte markeder eller flytte deres produktion til et andet land.

Handelskrige ændrer spillereglerne hurtigt og gør det svært for virksomhederne at lægge langsigtede strategier, fordi vilkårene ændrer sig med korte mellemrum. Hos rådgivningsfirmaet Alpi Logistics, som rådgiver danske virksomheder, oplever direktør Michael Haahr Hansen, at handelskrigen og de varslede toldsatser skaber frustration og bekymring i danske virksomheder, der eksporterer varer til USA, kan man læse i artiklen ”Michael rådgiver danske virksomheder midt i toldkaos: ’De er nervøse, de er frustrerede, de er dybt bekymrede’” på DR.dk \[14\]. Artiklen beskriver, at mange henvender sig for at få rådgivning til, hvordan de kan finde såkaldte ”alternative metoder” for at minimere konsekvenserne af de nye toldsatser.

Hvilke konsekvenser kan det få for arbejdsmarkedet?

Handelskrig kan ramme virksomheder på deres indtægter, presse virksomheder til at lukke eller omlægge deres forretning. Det kan gøre, at de er nødt til at afskedige medarbejdere. Når virksomheder er usikre på fremtiden, vil de også være tilbøjelige til at ansætte færre nye medarbejdere og udskyde udvikling og investeringer i fremtidige projekter. På den måde kan handelskrig ramme arbejdsmarkedet ved at skabe stigninger i arbejdsløsheden, flere midlertidige eller usikre jobs og lavere lønstigninger og pres på overenskomster og arbejdsvilkår. En analyse fra Dansk Industri har vurderet, hvilke konsekvenser handelskrigen mellem USA, Kina og EU kan få for den danske økonomi, og opstillet forskellige scenarier. I det blødeste scenarie viser analysen, at handelskrigen kan koste omkring 6.000 danske arbejdspladser. I det hårdeste scenarie lyder vurderingen på et tab af 30.000 danske arbejdspladser, kan man læse i artiklen ”Handelskrig kan svække dansk økonomi med 85 milliarder kroner” på Dansk Industris hjemmeside \[15\], som forklarer, at et land som Danmark rammes særligt hårdt, fordi vi har en lille, åben økonomi med mange arbejdspladser, der er afhængige af eksport.

Hvordan påvirker handelskrige den globale økonomi?

Usikkerhed, forsinkelser i produktionen og fald i forbrug og investeringer kan skabe et generelt fald i verdenshandlen og lavere global vækst. Handelskrig kan også påvirke de involverede landes øvrige samarbejde og skabe splittelse, social uro og øget ulighed, fordi prisstigninger rammer de i forvejen økonomisk trængte ekstra hårdt på deres levevilkår.

 Samtidig kan handelskrig og forstyrrelser i forsyningskæderne få landene til at søge nye samarbejder og handelspartnere. Det kan føre til nye handelsaftaler og nye alliancer mellem store handelslande, som kan være med til at ændre magtforholdene i verden, fordi handel også skaber stærke relationer mellem lande, som handler meget med hinanden, som man kan læse i artiklen ”Donald Trump blinkede først, og nu ved alle, at han ikke kan vinde en handelskrig” på DR.dk \[10\].

Omvendt kan handelskrig skabe motivation for, at hvert land tænker mere på egne markeder og handler såkaldt protektionistisk for at sikre egne arbejdspladser og økonomi - en tendens, der kan føre til mindre samarbejde mellem landene.

Hvilke udfordringer skaber handelskrig i relation til samhandlen i en globaliseret verden?

Handelskrig skaber typisk store udfordringer for alle involverede lande og koster alle parter dyrt. Samtidig tydeliggør handelskrig, hvor afhængige af at samarbejde, verdens lande er i den globaliserede verden, vi lever i. Vi er blevet vant til at kunne købe varer, som produceres på den anden side af jordkloden, og har svært ved at forestille os en tilværelse, hvor vi pludselig ikke kunne købe bananer, kaffe eller avocado eller skulle betale en langt højere pris for disse varer, fordi det ville være markant dyrere eller umuligt at producere sådanne fødevarer i Danmark. Sådan er det med en lang række varer. Alle lande er afhængige af at handle med hinanden, og det globale marked har langt hen ad vejen indrettet sig, så verdens ressourcer bruges mest effektivt, og varer produceres, hvor det er mest rentabelt. Handelskrig og handelsbegrænsende tiltag kan skabe forandringer i landenes handelsmønstre og fragmentere den økonomiske sammenhæng mellem landene, som vi har indrettet handlen og samfundsøkonomien efter, som man kan læse i analysen ”Fragmentering af global handel kan udfordre dansk økonomi” på Nationalbankens hjemmeside \[16\].

Handelskrigen mellem Kina og USA, hvor de har pålagt hinanden høj straftold og brudt internationale aftaler med Verdenshandelsorganisationen (WTO), kan true med at opløse det globale handelssystem. Det advarer Alan Wolf fra The Institute for International Economics og tidligere vicegeneralsekretær i WTO advarer om i sin analyse "Sådan påvirker geopolitisk rivalisering det globale handelssystem" på Mandag Morgens hjemmeside. \[17\].

Hvordan kan der alligevel være et rationale i og håb om positivt udbytte af en handelskrig?

Selv om handelskrig er forbundet med store økonomiske tab for stater, virksomheder og forbrugere, kan en handelskrig skabe forandringer, der på længere sigt skabe forandringer til det bedre. F.eks. kan en handelskrig tvinge lande til at gøre sig mindre afhængige af handelspartnere, hvis politik eller magt de ikke ønsker at være underlagt, ved at opbygge mere selvforsyning eller indgå nye aftaler med andre lande. Nogle økonomer mener, at handelskrige, på trods af de kortsigtede omkostninger, kan tvinge landene til at omstrukturere deres økonomi, så de bliver mere robuste på længere sigt. Samtidig kan en handelskrig tvinge lande til at producere og handle mere lokalt og herved mindske transportafstande og CO2-udledning fra skibe, fly og lastbiler. Når der skal findes nye leverandører og skabes nye handelsaftaler, kan miljø- og klimahensyn få større vægt. I et klimaperspektiv kan en handelskrig altså åbne muligheder, hvilket dog afhænger af de politiske prioriteringer. Klima og miljø kan også komme til at lide under en handelskrig, hvis lande vælger at bruge mere forurenende produktionsformer som f.eks. kulbaseret el for at gøre sig uafhængige af andre landes produktion. Under alle omstændigheder skaber en handelskrig fokus på det potentiale, der er i at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer, der importeres fra lande uden for EU, og skabe mere robuste forsyningskæder. Det bidrager både til den grønne omstilling og øger sikkerheden i forhold til fragt af varer og energi, hvis EU gør sig mere uafhængig i en verden med geopolitiske spændinger og konflikter, der kan true EU’s handel og energi, som man kan læse i debatartiklen ”Europæiske forsyningskæder er under pres efter Trumps sejr. Politikerne bliver nødt til at tage stilling” på Altinget.dk \[12\].

Videoen forklarer, hvad handelskrige er, og hvordan de historisk har udspillet sig. Timeline – World History Documentaries, 10-03-2025.

How Have Previous Global Trade Wars Played Out?

Debat

Er straftold en effektiv strategi?

Hvad siger tilhængerne?

Dem, der argumenterer for straftold som en effektiv strategi, mener, at straftold er et effektivt værktøj til at beskytte nationale industrier ved at skærme dem mod billig udenlandsk konkurrence, så de får bedre vilkår og tid til at vokse, og så der bliver skabt flere arbejdspladser i landet i disse industrier. Det er et af hovedargumenterne, som Donald Trump selv fremførte, da han på et pressemøde den 2. april 2025 præsenterede de nye toldsatser. Dernæst er toldsatserne et led i en strategi, der skal presse landene til at forhandle om nye og bedre handelsaftaler, forklarede den amerikanske præsident senere, som man kan læse i artiklen ”Trump hæver tolden til Kina og sætter den på pause for visse andre lande” på DR.dk \[20\]. Et andet argument for at bruge straftold, som Trump også har brugt, f.eks. i handelskrigen mod Kina, er at beskytte strategisk vigtige sektorer, f.eks. den amerikanske produktion af mikrochips og solceller. Dernæst kan straftold være et led i en strategi om at sende et politisk signal til vælgerne om, at man kæmper for nationale interesser – som er et bærende argument i Donald Trumps fremlæggelse af toldsatserne som led i hans politiske kampagner ”America First” og ”Make America Great Again”, som man kan se i videoen ”Fuld tale: Præsident Donald Trump announces 'Trump Tariffs on ’Liberation Day’” (se originalkilder).

Hvad siger modstanderne?

Dem, der argumenterer imod, mener, at det er en illusion og en helt forkert strategi at bruge straftold til at sikre et lands virksomheder og økonomi. Blandt dem, der har udtalt sig meget kritisk om Donald Trumps straftold, er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder. I artiklen ”Professor gennemhuller Trumps told-strategi: Der er noget, han ikke har forstået” på DR.dk \[21\] forklarer han, hvorfor straftold ifølge ham er en umulig strategi. Dels fordi den ender som en ekstraregning til for forbrugerne, fordi virksomhederne i en globaliseret verden er afhængige af at importere varer fra andre lande. Dels fordi det ikke økonomisk er rentabelt for en amerikansk virksomhed selv at producere f.eks.tøj. Og endelig fordi det med en række varer er praktisk umuligt for lande at producere dem selv - som eksempel nævner han rødvin produceret i Danmark. Globaliseringen har gjort told til et begrænset værktøj, argumenterer Schröder i artiklen.

Også John Bolton, som var sikkerhedsrådgiver for Donald Trump under hans første præsidentperiode, udtaler sig kritisk om præsidentens told-strategi. Bolton går så langt som til at sige, at han ikke mener, at Trump har forstået, hvordan told fungerer, og henviser til nationaløkonomisk forskning, som afviser, at lande kan gøre sig selv rigere ved at opkræve told på importerede varer, kan man læse i artiklen.

Perspektiv

Perspektiv på handelskrig

Er handelskrig udtryk for økonomisk magtkamp snarere end reelle handelsmæssige uenigheder?

Selv om handelskrig på overfladen handler om toldsatser og hvilke og hvor mange varer, landene handler med hinanden, handler den ofte i virkeligheden om magtpolitiske interesser.

F.eks.er handelskrigen mellem USA og Kina også et amerikansk forsøg på at bremse Kinas økonomiske og teknologiske udvikling og fastholde USA’s magtposition. Handelskrig kan således bruges som et økonomisk våben i forsøg på at få andre lande til at rette ind og ændre adfærd, som man kan læse i analyseartiklen ”Trumps handelskrig handler i virkeligheden ikke så meget om told. Den handler om politisk kontrol” på Information.dk \[22\]. Her forklares Donald Trumps straftold som et forsøg på at få EU og resten af verden til at forandre de regler, som EU har lavet blandt andet for at sikre miljø- og forbrugerbeskyttelse, men som Trump og hans tilhængere betragter som uretfærdige handelsbarrierer og snyd. Samtidig forklarer artiklen, hvordan toldsatserne mod EU meget konkret kan ses som et forsøg på at presse EU til at købe mere fossil energi fra USA, efter at Trump har meddelt, at EU kan slippe for straftolden, hvis EU-landene indgår en bindende aftale om at købe energi for 350 milliarder dollars fra USA, som man kan læse i artiklen.

Hvordan kan de seneste handelskrige ses som et opgør mod den økonomiske globalisering?

Handelskrigen udfordrer hele det komplekse system, der er grundlag for den globale økonomi, som verdens lande har bygget op, siden afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor samhandel og frihandel blev en del af visionen om at sikre verdensfreden, som det blev beskrevet i Atlanterhavspagten (se originalkilder). Fordi verdens lande er så afhængige af samhandel med hinanden, rammer en handelskrig alle hårdt. Selv handelskrigen mellem USA og Kina får store konsekvenser for andre lande, fordi begge lande har kæmpestore markeder, som resten af verden er vant til at sælge varer til.

Handelskrigen tvinger verdens lande til at indgå nye aftaler, finde nye produktionssteder og skabe nye forsyningskæder, og nogle lande satser i højere grad på at få produceret deres produkter tættere på det land, de skal sælges i. Efter årtiers udvikling mod en globaliseret verden, hvor verdens lande blev stadigt mere samarbejdende og afhængige af hinandens varer og ydelser, er eksperter begyndt at tale om en udvikling i den modsatte retning – henimod deglobalisering og fragmentering, hvor lande lukker sig mere om sig selv og tænker i uafhængighed, som man kan læse i artiklen ”Handelskrigen mellem USA og Kina er ved at ændre globaliseringens verdenskort. Her er dit overblik” på Zetland.dk \[23\].

Fragtskib lastet med containere udenfor Port of Elisabeth, Bayonne, New Jersey.

Den globale handel står til nedgang med truslerne om nye forhøjede toldsatser. Containerskib udenfor Port of Elisabeth, Bayonne, New Jersey. 9. april 2025.

large_Handelskrig - Shannon StapletonReutersRitzau Scanpix@20250409-135744-5-4782x3188ma.jpg

medium_Handelskrig - Shannon StapletonReutersRitzau Scanpix@20250409-135744-5-4782x3188ma.jpg

small_Handelskrig - Shannon StapletonReutersRitzau Scanpix@20250409-135744-5-4782x3188ma.jpg

thumbnail_Handelskrig - Shannon StapletonReutersRitzau Scanpix@20250409-135744-5-4782x3188ma.jpg

Handelskrig - Shannon StapletonReutersRitzau Scanpix@20250409-135744-5-4782x3188ma.jpg

Originalkilder

En vision og hensigtserklæring, som den amerikanske præsident Franklin Roosevent og den britiske premierminister Winston Churchill i 1941 blev enige om og underskrev på et hemmeligt møde på et amerikansk slagskib på Atlanterhavet ud for den canadiske ø Newfoundland.

Atlanterhavspagten

Fuld tale: Præsident Donald Trump announces Trump Tariffs on ’Liberation Day’. Videoen følger hele den amerikanske præsidents tale, hvor han fremlægger, hvilke toldsatser USA vil indføre som led i strategien for at ”make America great again”.


Den amerikanske præsident Donald Trumps tale, hvor han offentliggør USA’s planer om at indføre straftold for en række lande

Baggrundskilder

Undervisningsmaterialer

Udviklet i samarbejde med Kristoffer Horn Jensen, underviser i samfundsfag på Ordrup Gymnasium. Udviklet i samarbejde med Kristoffer Horn Jensen, underviser i samfundsfag på Ordrup Gymnasium

Opgaver til tema om frihandel og vækst

Undervisningsmateriale om EU’s frihandelsaftaler og Verdenshandelsorganisationen WTO, målrettet gymnasieelever 

EU’s frihandelsaftaler

Film

Videoen fortæller historien om, hvad der ligger bag præsident Donald Trumps toldkrig mod Kina, og hvordan de to stormagter optrapper handelskrigen mod hinanden. 

Hvad leder du efter?

Handelskrig

Anbefalede links

Originalkilder

Atlanterhavspagten

Den amerikanske præsident Donald Trumps tale, hvor han offentliggør USA’s planer om at indføre straftold for en række lande

Baggrundskilder

Undervisningsmaterialer

Opgaver til tema om frihandel og vækst

EU’s frihandelsaftaler

Film

Trump’s Trade War (full documentary) FRONTLINE

Bøger

Blændværk – en fortælling om Donald Trumps fremgang og USA’s fald

Kina – en ny supermagt?

Kina som stormagt

Præsidentvalg i USA