Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

Eksemplarer af finanslovsforslaget for 2026 liggende på et bord.

Finansloven er statens budget for det kommende år – en central lov, der afspejler regeringens prioriteter og vedtages hvert år af Folketinget.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Finansloven er statens budget for det kommende år – en central lov, der afspejler regeringens prioriteter og vedtages hvert år af Folketinget. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Finansloven

Hovedforfatter

  • Astrid Elkjær Sørensen, Ph.d. i historie, sep. 2025

Læsetid: 12 min

Indhold

Indledning

Finansloven kaldes ofte for Danmarks husholdningsbudget, og fastlægger statens udgifter og indtægter for det kommende år. Det er grundlovsbestemt at Folketinget hvert år skal vedtage en ny finanslov. Finansloven er nødvendig for at staten kan fungere, og kan derfor beskrives som en meget central lov.  Udkastet til finansloven fremlægges af finansministeriet hver august, og er et udtryk for, hvad den siddende regering ønsker at prioritere for det kommende år.

Finansloven dækker alle statens udgifter og indtægter, hvilket gør at lovudkastet med bemærkninger typisk fylder omkring 3000 sider. På grund af lovens omfang og vigtighed tager det ofte folketinget relativt lang tid at behandle den og diverse ændringsforslag. Finansloven vedtages derfor typisk først i december.

Selvom finansloven dækker hele statens budget, er det reelt kun en relativt lille del af statens midler, hvis fordeling politikerne hvert år forhandler om. Årsagen hertil er, at størstedelen af midlerne allerede er bundet til såkaldte faste udgifter. På Christiansborg og i medierne kan debatten, derfor ofte komme til at koncentrere sig om mindre områder eller enkeltsager.

Relaterede emner

Dit Demokrati | Finansloven

En introduktion til hvad finansloven er, og hvordan den forhandles og vedtages. Folketinget 2. juni 2017

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Definition

Hvad er finansloven?

Finansloven er statens samlede budget for det kommende år, og skal ifølge grundlovens paragraf 45 vedtages af Folketinget en gang om året. [1] Det er finansloven, som giver staten bemyndigelse til at modtage skatter og andre indtægter og til at bruge de offentlige midler. Uden finansloven vil staten og den offentlige sektor ikke kunne fungere, og finansloven bliver derfor ofte betegnet som årets vigtigste lov.

Finanslove er meget omfattende, og indeholder detaljerede budgetter for alle ministerier og offentlige institutioner. Selve loven fylder ca. 500 sider og har omkring 2500 sider i bemærkninger. [2] Det er finansministeriet, som på vegne af regeringen præsenterer et udkast til finansloven for Folketinget. Finansloven har siden 1979 fulgt kalenderåret, og da grundloven dikterer, at udkastet til finansloven skal fremlægges senest 4 måneder før finansårets begyndelse, fremlægger regeringen altid sit udkast i august. [3]

Finanslovens vigtighed og omfang gør, at folketingets behandling af loven og diverse ændringsforslag tager lang tid. Ofte bliver den endelig finanslov derfor først vedtaget i december. Den endelige vedtagelse af finanslov foregår ved, at der først stemmes om hvert enkelt ændringsforslag, og så til sidst om den samlede finanslov. [3]

Udover budgettet for det kommende år, indeholder en finanslov også et budgetoverslag for de efterfølgende tre år. Formålet med dette er at gøre det muligt for politikerne at træffe mere langsigtede beslutninger om Danmarks økonomi. [4]

Fakta om finansloven

Hvor stort er statens budget?

Danmarks finanslov omhandler brugen af cirka 900 milliarder. [5]

Det er dog procentvis en relativ lille andel af disse midler, som politikerne reelt forhandler om når de skal vedtage en ny finanslov. Det skyldes, at langt størstedelen af midlerne på forhånd er låst til faste udgifter; dvs. penge som allerede er bundet af eksisterende aftaler og lovgivning.  Dette er f.eks. udbetalinger til folkepension og SU, offentlige ansattes løn og tilskud til kommunerne. Men også større langsigtede anlægsprojekter som f.eks. den kommende Fermn-bælt-forbindelsen bliver ofte også regnet under faste udgifter. Omkring 98 % af midlerne på en finanslov er ifølge professor i statskundskab Peter Nedergaard bundet til faste udgifter. [6]

Den siddende regering stiller herefter forslag til, hvordan de resterende penge skal bruges. Her prioriterer regeringen typisk et eller to fokusområder. I finanslovsudspillet for 2026 har regeringen f.eks. primært stillet forslag, der er møntet på at gøre hverdagen billigere for danskerne. Her i blandt nedsatte afgifter på sukker og el, billigere daginstitutioner og nedsat egenbetaling i ældreplejen. I alt beløber forslagene sig til cirka 28 milliarder kroner, hvilket gør finanslovsforslaget for 2026 til en relativt dyr finanslov [7]. At regeringen tør øge de offentlige udgifter så meget, kan ses som en afspejling af, at Danmark har haft en lang periode med solid økonomi.

Hvad er forhandlingsreserven?

Forhandlingsreserven er det beløb i finansloven, som regeringen i sit udspil ikke har defineret, hvad skal bruges til. Ideen med forhandlingsreserven er, at partierne udenfor regeringen her kan sætte deres præg på finansloven mod til gengæld at forpligte sig til at stemme ja til den. I regeringens finanslovsudspil for 2026 er forhandlingsreserven på 500 millioner kr.  [7] Partierne bruger ofte forhandlingsreserven til at få penge afsat til deres mærkesager. Det kan f.eks. være miljømæssige tiltag for Socialistisk Folkeparti (SF) eller ældrepolitiske tiltag for Dansk Folkeparti (DF).

Typisk fastholder regeringen forhandlingsreservens størrelse under forhandlingerne, men det sker, at den bliver udvidet for at sikre en aftale. Dette var f.eks. tilfældet i forhandlingerne om finansloven for 2024, hvor forhandlingsreserven blev fordoblet [8].

Hvad er det økonomiske råderum?

En finanslov planlægger, hvordan Danmarks økonomi skal se ud fremtiden. Men det kan være svært at forudse præcis, hvor mange penge staten vil få ind i skat og andre indtægter i fremtiden. Ligeledes kan det være svært at forudse, hvordan de forskellige udgiftsposter vil udvikle sig. Kommer vi ind i en periode med høj arbejdsløshed vil det f.eks. have stor effekt på både statens indtægter og udgifter.

Det økonomiske (ofte også kaldet det finanspolitiske) råderum er et beregningsmål, som angiver hvor stort et beløb, som regeringen vurderer, at der er til rådighed til forhandlinger om finansloven og andre store økonomiske aftaler frem mod 2030. Altså hvor meget politikerne kan tillade sig at bruge på nye tiltag uden at skulle spare andre steder eller finde nye indtægter.

Beregningen af det økonomiske råderum er baseret på en lang række variabler og fremskrivninger, og derfor behæftet med forholdsvis mange usikkerheder. Finansministeriet har derfor siden 2022 flere gange måtte opjustere det økonomiske råderum. [9]

I sidste ende skal statens regnskab dog gå op, derfor må politikerne også løbende tilpasse finansloven i løbet af året. Hvis et ministerie har behov for at ændre i sin del af budget, sender den derfor et såkaldt aktstykke til finansloven til Folketinget finansudvalg, hvor de anmoder om en ændring. Finansudvalget behandler cirka 200 aktstykker hvert år. [2] [3]

Hvilken betydning har finansloven?

Hvad sker der, hvis folketinget stemmer nej til finansloven?

Hvis en regering ikke kan samle flertal bag sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg. I danmarkshistorien er finansloven blevet stemt ned to gange, nemlig i 1929 og 1983, begge gange udløste det et nyt folketingsvalg. [3]

Når det ikke er sket flere gange, skyldes det, at vi i Danmark har en langvarig tradition blandt de gamle partier – dvs. de klassisk regeringsbærende partier - for at stemme for finansloven – selv i de tilfælde, hvor et parti er uenig i regeringens overordnede økonomiske prioriteringer. En finanslov bliver derfor ofte vedtaget med et bredt flertal. Årsagen hertil er, at partierne gerne vil signalere overfor vælgerne at de tager ansvar. Samtidig anser regeringen typisk de partier, som stemmer for finansloven for mere seriøse forhandlere. At stemme nej til finansloven kan derfor betyde, at et parti mindsker sin sandsynlighed for at blive inviteret til kommende politiske forhandlinger.

For partier med en skarp ideologisk profil, som f.eks. Liberal Alliance eller Enhedslisten, kan et nej til finansloven, dog også bruges som markering af, at man ønsker en markant andet retning for landet.

Hvad betyder betalingsbalancen for finansloven?

Betalingsbalancen bruges til at belyse økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet. Er den i underskud sender Danmark flere penge ud af landet end der kommer ind, og er den i overskud kommer der flere penge fra udlandet ind i Danmark. Danmark har siden 1990, med undtagelse af 1998, haft en positiv betalingsbalance – og overskuddet har i de seneste år udgjort 10 % af BNP. [10]

Årsagen til at Danmark har haft overskud på betalingsbalancen skyldes faktorer knyttet til både den private og offentlige sektor. Men i henhold til den offentlige sektor og finanslov skyldes den positive betalingsbalance, at der har været et stærkt politisk fokus på tværs af Folketinget på at føre en forsigtig finanspolitik. Dette har bl.a. manifesteret sig i budgetloven vedtaget af et bredt flertal i 2012. Den fastslår, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 1 pct. af BNP. Samtidigt indførte den et nyt udgiftspolitisk styringssystem med fireårige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. [11]

Fokusset på ikke at skabe en negativ betalingsbalance, og ordninger som budgetloven som skal modvirke dette, binder altså politikerne, når de skal udarbejde en finanslov. En stor udfordring i politik er således at få gennemført de initiativer, som man ønsker, men samtidig sikre sig at betalingsbalancen holdes positiv.

Hvordan påvirker den globale økonomi og internationale begivenheder den danske finanslov?

Den globale økonomi og internationale begivenheder har en stor effekt på, hvordan Danmarks budget ser ud. Danmark er som et lille land med en åben økonomi meget følsom for, hvordan økonomien udvikler sig i verden og for vores største handelspartnere. Når den amerikanske præsident Donald Trump fx truer med at indføre told på europæiske varer, risikerer den danske økonomi at skrumpe, da USA udgør en af vores vigtigste eksportmarkeder. [12] Og hvis økonomien skrumper, er der færre penge for politikerne at bruge på nye tiltag.

Andre internationale begivenheder, såsom Ruslands invasion af Ukraine, kan også have betydning for hvordan fremtidens finanslove ser ud. Danmark har, som mange andre vesteuropæiske lande, brugt en relativ lille andel af sit budget på forsvar i de seneste årtier. Men med Ruslands invasion er der et pres fra både EU og NATO på, at Danmark og de andres medlemslande, skal bruge en større andel af deres BNP på forsvar. Danmark har derfor også forpligtet sig til at bruge langt flere midler på forsvar.  En beslutning, som vil påvirke de kommende finanslove.[13]

Danmarks udgifter til forsvar er i stigning

Søjlediagram over udviklingen i Danmarks forsvarsudgifter fra 2005 til 2024 i millioner kr.
Udviklingen i Danmarks forsvarsudgifter fra 2005 til 2024, målt i millioner kroner. Udgifterne har været stigende i de senere år – især som følge af krigen i Ukraine.Kilde: Danmarks Statistik

Graf som datatabel

Gå til Tal og grafer

Problemstillinger omkring finansloven

Hvad betyder finansloven for civilsamfundet og forskningen?

Mange små organisationer som f.eks. krisecentre for voldsramte, forskningsenheder eller mindre museer er afhængige af, at få en bevilling på finansloven for at kunnet fortsætte deres arbejde og projekter.  Mange organisationer bruger derfor megen tid på at gøre sig synlige overfor politikere for at øge chancen for, at de kan forblive på eller komme på næste års finanslov. Dette sikrer, at civilsamfundet og vidensinstitutioner har dialog direkte med politikere, og hermed er med til at sikre Christiansborg forbindelse til det omkringliggende samfund.

Det gør dog også organisationernes arbejde meget skrøbeligt overfor politiske vinde, og betyder at et projekt risikerer at blive en ende som en brik i en politisk studehandel. Det er ikke usædvanligt for en organisation, at de i første omgang ikke får en bevilling på finansloven, men så kommer med efter krav fra et af Folketingets andre parti. F.eks. oplevede Centeret for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet tre finanslove i træk ikke at være med i regeringens udspil, for så at komme med i det endelige udspil. En proces centerleder og lektor Katrine Frøkjær Braunvig beskriver som opslidende for forskningsenhedens arbejde: ”Det er slidsomt ikke at kunne vide sig sikker i sit job år efter år. Som leder forsøger jeg at berolige, når jeg har mulighed for det og grund til det. Men man vænner sig ikke til uroen.” [14]

Handler finansloven altid om at sikre Danmark den bedste økonomi og politik?

Hvis man sammenligner flere års finanslove med hinanden, vil man kunne se en tendens til, at jo tættere vi kommer på et nyt Folketingsvalg jo større tendens til at finansloven indeholder tiltag, som regeringen formoder vil være populære i befolkningen. Tiltag, der ofte er upopulære, f.eks. besparelser bliver derimod typisk introduceret af nytiltrådte regeringer.

Årsagen til denne tendens er, at regeringen helst ikke vil gennemføre upopulær politik lige før et valg, da det forringer chancen for et genvalg. Omvendt vil en regering gerne gennemføre populære tiltag tæt på et valg for at vinde vælgernes gunst. Denne mekanisme kan have den konsekvens, at en regering ikke nødvendigvis fører den politik, som den finder vil være bedst til den nuværende situation, men derimod den politik, som er mest optimal i forhold til, hvor tæt vi er på næste folketingsvalg.

Partierne udenfor regeringen kan ligeledes være styret af, at de helst skal ting med på finansloven, som er populære hos deres vælgergrupper, og som fremstår godt i medierne.  Det betyder, at sager som er svære at formidle eller ikke tiltaler større grupper, risikerer at blive forbigået på finansloven, fordi ingen partier har en egeninteresse i at tage dem op.

Debat om regnemodellerne

Har økonomerne og deres regnemodeller for stor magt?

Når nye tiltag indgår på finansloven, er udgiften eller indtægt sat efter et økonomiske skøn, som finansministeriets økonomer har beregnet. Faktisk er store dele af finansloven baseret på beregninger af, hvordan vi formoder den fremtidige økonomi ser ud.  Det økonomiske råderum er f.eks. det måltal, som regeringen lægger til grund for, hvor mange penge der er til nye tiltag. Men det økonomiske råderum er kun et kvalificeret gæt på, hvordan de offentlige finanser vil se ud i fremtiden, og ikke en garanti. Fremtidens økonomi kan udvikle sig anderledes end vi har beregnet. Fx hvis en ny finanskrise opstår (se også Faktalink om finanskrisen).

Hver gang regeringen stiller et forslag går finansministeriet i gang med at beregne, hvad det vil koste at indføre. En skattelettelse bliver f.eks. ikke beregnet som en ren udgift, men skønnes også at skabe nye indtægter for staten, fordi økonomerne forventer at folk vil forbruge mere og arbejde mere. Da Folketinget vedtog en reform af personskatterne i december 2023, blev det derfor skønnet at give danskerne skattelettelser for 10 ¾ milliarder, men at det kun ville koste staten 6 ¾ milliarder. [15]

Hvorfor bruger regeringen regnemodellerne?

Når regeringen og politikerne benytter sig af forskellige økonomiske beregninger, skyldes det for det første, at de ønsker at statens indtægter og udgifter skal passe. Her bruges økonomernes beregninger til at øge sandsynligheden for at kassen stemmer, når der skal aflægges statsregnskab.

Men politikerne ønsker også at kende de langvarige effekter af de tiltag, som de indfører. Hvis det vedtages, at der skal tilføres flere penge til forskning, bygges en ny motorvej eller skatten kan sænkes, hvilke afledte effekter kommer det så til have på f.eks. konkurrenceevnen, beskæftigelsen og betalingsbalancen? Svaret kræver beregninger, som er baseret på mange variabler, og behæftet med en vis usikkerhed. Politikerne bruger dem dog i stadig stigende grad, da de finder at beregningerne giver dem det bedste bud på, hvad et tiltag vil betyde.

Tidligere formand for Det Økonomiske Råd og professor emeritus Niels Kærgård, skriver til forsvar for brugen af regnemodellerne:  ”Kvantificeringer og modeller kan være med til at disciplinere debatten og gøre den mere saglig. For selv med de store usikkerheder, der er, er der gode og dårlige argumenter, og kvantitative modeller kan være med til at sortere i argumenternes kvalitet. … Uden modeller og kvantitative analyser bliver debatten let tågesnak og ønsketænkning. [16]

Hvad siger kritikerne af regnemodellerne?

Kritikere hævder dog, at økonomerne og deres beregningsmodeller har fået for stor magt. At deres beregninger også har en ideologisk slagside, men at dette overses af politikerne og i debatten.

Et eksempel er den feministiske debattør Emma Holten, som kritiserer regnemodellen i finansministeriet for at undervurdere den samfundsmæssige værdi af omsorg, fordi den er for svær at sætte tal på. En tendens som ifølge hende, betyder at politikerne ofte ikke tør prioritere nye ambitiøse velfærdstilfag: ”Hvis vi havde regnet, som vi gør i dag, havde vi nok ikke fået gratis skole til alle, SU, kæmpestore parker, smukke hospitaler, gratis sygepleje – alle de her ting, som man fik, da man grundlagde velfærdsstaten. Dem fik man jo uden at vide, hvad de økonomiske konsekvenser ville være…… I min levetid har jeg ikke oplevet noget i den kaliber.” [17]  

Sofie Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener at regnemodeller har sin berettigelse, men kritiserer ligeledes regnemodellerne for ikke at medtage de gevinster for samfundet, som den offentlige skaber: ”Værre står det til [med regnemodellerne], når vi taler om offentlige udgifter. I systemet ses de i dag som netop dét: rene udgifter, der ikke giver noget tilbage til statskassen. Det er også ude af trit med virkeligheden. De færreste ville kunne arbejde som i dag uden gode velfærdstilbud som børnehaver, skoler og gratis lægehjælp ved sygdom.” [18]

Perspektiv på finansloven

Hvordan vil fremtidens finanslove udvikle sig?

I første halvdel af 2020’erne er det gået godt for dansk økonomi, og det økonomiske råderum har været voksende. Det har betydet, at politikerne har haft mulighed for at investere i forskellige tiltag, og ikke har været tvunget til at finde besparelser eller øge statens indtægter.

Den globale situation med krigen i Ukraine og Trumps toldsatser risikerer dog at påvirke verdens økonomi og hermed også dansk økonomi negativt. Ruslands invasion har også medført et fornyet fokus på forsvar i alle de europæiske lande, hvilket også vil afspejle sig på finanslovene, hvor flere penge vil blive overført til forsvarsbudgettet.

Samtidig står de danske politiker overfor den udfordring, at den danske befolknings gennemsnitsalder er stigende. Dette er en potentiel udfordring for dansk økonomi, da den voksende gruppe af ældre ikke bidrager til arbejdsstyrken, men samtidig medfører udgifter i form af pension og ekstra behov for sundhedsydelser. Hvordan denne udfordring bedst løses vil sandsynligvis også bliver adresseret på kommende finanslove.

Citerede kilder

  10. Betalingsbalance

    Leksikonartikel
    Poul Schou og Vøgg Løwe Nielsen
    Lex.dk 20. august 2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse