Hvad leder du efter?

Tre plakater i Melbourne i juni 2020 tilbageviser misinformation om coronavirus med budskabet »5G does not cause coronavirus«. En person går forbi plakaterne, som opfordrer til håndvask og advarer mod at drikke blegemiddel.

Under coronaepidemien var der falske påstande om, at 5G-teknologi kunne sprede coronavirus. Billedet er fra Melbourne, Australien, i juni 2020

Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix

Under coronaepidemien var der falske påstande om, at 5G-teknologi kunne sprede coronavirus. Billedet er fra Melbourne, Australien, i juni 2020 Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix

Fake news og deepfakes

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, maj 2026

Læsetid: 15 min

Indhold

Indledning

Fake news og desinformation er ikke længere isolerede tilfælde, hvor opdigtede eller manipulerede historier kortvarigt spredes, men en grundlæggende udfordring for moderne samfund. I en digital offentlighed, hvor sociale medier spiller en afgørende rolle, kan misinformation spredes hurtigt og bredt og bruges som magtfuldt værktøj til at påvirke holdninger og beslutninger. Med kunstig intelligens, som lynhurtigt kan lave realistisk manipuleret lyd, billeder og video, såkaldte deepfakes, bliver det stadigt sværere at skelne mellem ægte og falsk, fabrikeret indhold. Fake news - eller falske nyheder - er ofte både stærkt følelsesladet og overbevisende og har hermed magt til at underminere tilliden til medier og myndigheder. Udbredelsen af fake news rejser et centralt demokratisk dilemma: På den ene side fremstår fake news som en demokratisk trussel, på den anden side vækker forsøg på regulering frygt for censur og overregulering og rejser spørgsmål om, hvem der har ansvaret for at bremse udviklingen: de sociale medieplatforme, staten eller borgerne?  

Uden regulering bliver ansvaret for at gennemskue manipulation lagt over på den enkelte bruger. Men er det realistisk, at borgernes kritiske sans kan være et effektivt værn mod misinformation? Og hvordan kan demokratiske samfund bevare tilliden til, at vi kan stole på fakta, i en tid, hvor det, vi ser, hører og læser, kan være konstruerede falske nyheder?

Relaterede emner

How AI deepfakes are distorting truth, including coverage of news. Global News, 04-01-2026

Videoen viser en række eksempler på deepfake-videoer, der har floreret online og er blevet set af flere hundrede tusinde brugere. F.eks. videoen af New York City-politifolk, der arresterer ICE-agenter, en præst og en lærer, der råber og skriger.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er fake news?

Fake news er en særlig form for misinformation, der efterligner journalistik, f.eks. i form af nyhedsartikler, og låner etablerede mediers layout og form for at fremstå troværdige og overbevisende i deres udtryk, men som er faktuelt forkerte.

Fake news, eller falske nyheder, er ikke et nyt begreb, men har eksisteret, f.eks. som et led i politisk propaganda, i den tid, der har eksisteret nyhedsmedier. Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439 og hermed gjorde det muligt at distribuere nyheder, som man kan læse i artiklen ”Her er den sande historie om de falske nyheder” på kristeligtdagblad.dk [1]. Men fænomenet er blevet større med udbredelsen af sociale medier, som gør det muligt at sprede falske nyheder vidt og bredt og hurtigt.

Begrebet fake news blev mere alment udbredt i 2016, hvor den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump kritiserede sine politiske modstandere og beskyldte dem for at producere og udsende fake news om ham og hans politik, en strategi, han siden har holdt fast i for at fastholde magten, som man kan læse i opslagsartiklen ”Fake news” på Lex.dk [2].

Man skelner typisk mellem forskellige former for fake news:   - Misinformation, der er karakteriseret ved at være forkert eller upræcis information uden en bevidst hensigt om at vildlede, f.eks. når brugere deler fejlagtige sundhedsråd i god tro.

- Malinformation dækker over sand information, der bruges vildledende, f.eks. lækkede eller selektivt udvalgte oplysninger taget ud af kontekst.

- Deepfakes, der defineres som manipuleret video-, billede- eller lydindhold, skabt ved hjælp af kunstig intelligens, hvor bestemte personer fremstilles i færd med at sige eller gøre noget, de aldrig har sagt eller gjort, med henblik på at påvirke offentlighedens holdninger og overbevisninger. Udtrykket deepfakes opstod i et debatforum på Reddit, i starten af 2017, da en bruger med brugernavnet Deepfake delte pornografiske videoer af kendte kvinder, som var manipuleret ved, at de kendte kvindeansigter var sat sammen med andre kvinders kroppe. Ordet er en sammensætning af de engelske ord deep learning, som bruges om en maskinindlæringsteknik, hvor kunstig intelligens skaber manipulerede billeder, lyd eller video, som altså er falske gengivelser, som det fremgår af opslagsartiklen ”Deepfake” på Lex.dk [3].

Spredning, virkemidler og betydning af fake news og deepfakes

Hvad gør fake news og deepfakes særligt effektive til at fange opmærksomheden og blive delt?

Deepfakes er særligt effektive til at fange vores opmærksomhed og blive delt, fordi de er designet til at vække stærke følelser og udnytte måden, sociale medier fungerer på. Ofte er de designet til at gøre os vrede, bange, overraskede eller forargede. For når vi rammes i stærke følelser, er vi mindre tilbøjelige til at tænke rationelt og mere tilbøjelige til at dele indholdet videre, som man kan læse i artiklen ”Feeling more and believing less: How deepfakes are shaping our perceptions” på UT San Antonio Today news.utsa.edu [4].

  Deepfakes bruger avanceret AI-teknologi til at skabe meget realistiske videoer og billeder, som det er vanskeligt at identificere som falske. Samtidig er de algoritmer, der styrer delingen af deepfakes, med til at sprede dem lynhurtigt, fordi de er skabt til at blive delt og få mange kommentarer og likes, fordi indholdet vækker stærke følelser. Samtidig rammer deepfakes ofte modtagere i deres såkaldte bekræftelsesbias, det vil sige så de passer ind i de overbevisninger og interesser, modtageren i forvejen har, og herved har sværere ved at forholde sig kritisk til, som man kan læse i forskningsartiklen ”Fake news: Why do we believe it?” på ScienceDirect.com [5].

Hvor spredes fake news og deepfakes typisk?

Fake news og deepfakes spredes typisk via digitale platforme, hvor indholdet hurtigt og nemt kan deles og gå viralt – det vil sige spredes meget hurtigt til mange mennesker. De største kanaler for spredning af falsk indhold er platforme som Facebook, X, Instagram, TikTok og YouTube. Deepfakes kan også være manipulation af stemmer, som bruges af kriminelle til at ringe mennesker op og udgive sig for at være en bankrådgiver eller en anden person, som den, der ringes til, har tillid til, typisk med henblik på at franarre penge, som man kan læse på politiets hjemmeside under overskriften ”Undgå at blive snydt af deepfakes?” [6].

Hvem står bag spredningen?

Mange forskellige aktører bruger deepfakes som et våben til at sprede misinformation eller begå kriminalitet. Det kan både være aktører, der laver og spreder deepfakes som led i propaganda for en bestemt sag eller politisk overbevisning, eller kriminelle, der forsøger at få adgang til personfølsomme oplysninger for at kunne lave identitetstyveri og herved svindle sig til midler. Eller det kan være aktører, der laver anden form for spredning af ulovligt indhold, f.eks. deepfake porno, enten fordi de finder tilfredsstillelse ved det, eller for at tjene penge, som man kan læse i artiklen ”Kendte kvinder misbruges i porno-deepfakes” på Tjekdet.dk [7].

Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023

Søjlediagram over andelen, der har set fake news i 2023. 75 % af 16–24-årige svarer ja mod 64 % af 25–74-årige. 25 % af unge og 36 % af ældre svarer nej. Flere unge end ældre har set fake news.
75 % af 16–24-årige svarer ja mod 64 % af 25–74-årige. 25 % af unge og 36 % af ældre svarer nej.Kilde: Danmarks Statistik

Hvor meget fylder fake news og visuelt manipuleret indhold i den samlede informationsstrøm?

Fake news, desinformation og deepfakes fylder stadigt mere i den samlede digitale informationsstrøm. Det er svært at sætte en præcis procentdel på, men kilder estimerer, at over halvdelen af den information, der deles online, kan være falsk eller skabt af kunstig intelligens. Ifølge databureauet Demandsage’s ”Fake News Statistic” skønnes det, at cirka 62% af al online information kan være falsk, mens cirka 86 % af verdens borgere skønnes at have været udsat for falske nyheder, som man kan læse under overskriften ”19 Fake News Statistics 2026 [Global Reports & Influence] på demandsage.com [8].  

En undersøgelse foretaget af Digital Democracy Centre på SDU konkluderede i 2025, at danske børn oplever meget misinformation online, særligt på YouTube. 90 % af de adspurgte 401 børn svarede, at de havde mødt indhold, som de vurderede som værende falsk, kan man læse i rapporten ”Børn og misinformation på sociale medier – De 5-12-åriges oplevelser og perspektiver” [9].

Deepfakes og desinformation er så udbredt, at The World Economic Forum i sin ”Global Risk Report 2026” placerede det på listen over de største globale risici og trusler, på linje med geopolitiske konflikter og social polarisering. Deepfakes kan svække demokratier og forværre de store globale udfordringer som klimakrise og økonomisk tilbagegang, kan man læse i artiklen ”Cognitive manipulation and AI will shape disinformation in 2026. Here’s how to build resilience” på weforum.org [10].

Hvordan påvirker fake news og deepfakes samfundet?

Hvordan påvirker fake news og deepfakes borgernes tillid til medier, myndigheder og andre samfundsinstitutioner?

Fake News og deepfakes udfordrer befolkningens tillid til både politikere og medier, viser en analyse af spredningen af politiske deepfakes i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024, som Center for Sociale medier, tech og demokrati står bag. Det kan man læse i pressemeddelelsen ”Ny analyse om ’deepfakes’: Det skaber mistillid, at indhold på sociale medier kan være manipuleret” på Digitaliseringsministeriets hjemmeside [11].

Samtidig viser undersøgelsen ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2025”, at danskernes bekymring for falske nyheder i nyheder på nettet er faldet fra 45 % i målingen i 2024 til 43 % i målingen i 2025. Det fremgår af artiklen ”Ny rapport: Danskernes bekymring for fake news falder” på dr.dk, hvor professor i journalistik på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten forklarer den faldende bekymring med, at danskerne ”bliver bedre til at få rutiner for at verificere de ting, de læser, og ikke bare lader sig overbevise. Derfor bliver folk tryggere” [12].

Hvordan påvirker udbredelsen af fake news den offentlige debat og demokratiets funktion?

Udbredelsen af fake news og muligheden for at lave deepfakes kan få alvorlige konsekvenser for den offentlige debat og skade demokratiet. For deepfakes kan lynhurtigt sprede falske billeder, videoer og lydoptagelser, der fordrejer virkeligheden og herved skaber en fejlagtig præmis for den offentlige meningsdannelse. Således kan deepfakes fungere som effektiv propaganda, der kan få meget håndgribelige demokratiske konsekvenser under en valgkamp, hvor de kan blive udslagsgivende for valgresultatet, som man kan læse i artiklen ”Fakenews misfarver vores verdensbillede” på ingeniøren.dk [13]. Dertil kommer, at udbredelsen af fake news og deepfakes kan underminere tilliden til systemet og skabe en situation, hvor politikere og andre kan affeje kritiske nyhedshistorier som løgn og fake news, sådan som den amerikanske præsident Donald Trump efterhånden har gjort det til et obligatorisk forsvar, som man kan læse i artiklen ”Trump sætter lighedstegn mellem fake news og historier, som han ikke kan lide” på jyllands-posten.dk [14].

Hvordan kan fake news og deepfakes påvirke den enkelte borgers mulighed for at indhente viden om samfundet?

Udbredelsen af fake news og deepfakes betyder, at borgere i stigende grad skal vænne sig til at undersøge de informationer, de bliver præsenteret for i nyhedsstrømmen, på sociale medier og på nettet generelt. Fordi falske nyheder præsenteres på en stadigt mere troværdig måde, kan borgerne let blive vildledt og komme til at tro på informationer, der ikke har hold i virkeligheden. Deepfakes forstærker problemet, fordi de gør det muligt at manipulere videoer og lyd, så det ser ud, som om virkelige personer siger eller gør noget, de aldrig har sagt eller gjort. Da mange mennesker har tendens til at stole mere på visuelt materiale end på tekst, kan deepfakes være særligt overbevisende og sværere at gennemskue. Udbredelsen af deepfakes kan føre til en generel mistillid og skabe en form for ”sandhedskrise”, hvor det bliver svært at skelne mellem sande og falske fakta. Et studie foretaget af forskere ved IT-Universitetet i København (ITU) viste, at det var vanskeligt for forsøgspersonerne at skelne mellem en falsk og en sand video, og at halvdelen af forsøgsdeltagerne var usikre eller ligefrem stemplede den sande video som falsk. ”Det handler ikke kun om misinformation og desinformation. Det skaber en generel skepsis mod information, selv når den er sand”, som lektor Aske Mottelson, der forsker i menneskers interaktion med digital teknologi ved IT-Universitetet i København (ITU), beskriver det i artiklen ”Kan du kende forskel? Deepfakes udvisker grænsen mellem sandt og falsk” på Videnskab.dk [15].

Hvilken betydning kan fake news og deepfakes have for den enkeltes beslutninger, holdninger og oplevelse af utryghed?

Falske nyheder kan få direkte konsekvenser for, hvordan mennesker tænker, føler og handler i hverdagen. Falske nyheder kan føre til, at borgere træffer beslutninger på et forkert grundlag – f.eks. i forhold til politiske valg. Falske nyheder kan være med til at forstærke fordomme og skabe polarisering. Falske nyheder er ofte designet til at vække stærke følelser som vrede eller frygt, fordi det får os til at reagere og dele dem. Derfor er falske nyheder ofte med til at skabe utryghed, som forstærkes af følelsen af ikke at være sikker på, at man kan stole på de oplysninger, man får fra kilder, man før i tiden ville stole på. Deepfakes bruges ofte til at fremstille falske krisesituationer, som det f.eks. var tilfældet, da Donald Trump delte et falsk billede af et amerikansk hospitalsskib på vej til Grønland under den diplomatiske krise mellem USA og kongeriget Danmark i vinteren 2026, som man kan læse i artiklen ”Trump med ny Grønland-melding: Vil sende et hospitalsskib til Grønland” på Dr.dk [16]. Udbredelsen af sådanne falske scenarier kan skabe en følelse af, at verden er mere kaotisk og farlig, end den faktisk er.

Fake news og deepfakes som demokratisk udfordring

Hvilke demokratiske udfordringer kan fake news og deepfakes skabe i forhold til offentlig debat og valgprocesser?

Fake news og deepfakes kan bruges til at lave politisk manipulation, f.eks. ved at skabe overbevisende falske anklager, som vi allerede har set eksempler på. Samtidig kan data og kunstig intelligens misbruges til at målrette budskaber meget præcist til bestemte vælgergrupper og således manipulere bestemte grupper på baggrund af deres personlige profil, som det f.eks. var tilfældet i sagen, hvor firmaet Cambridge Analytica havde opsamlet digitale fodaftryk fra mere end 87 millioner Facebookbrugere. Avanceret kunstig intelligens og såkaldte bots, kan, helt uden menneskelig indblanding, automatisk producere og sprede politiske budskaber i stor skala målrettet et bestemt publikum. Dette er allerede et muligt scenarie, og allerede forud for det danske folketingsvalg i 2020 advarede daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, om mulig russisk påvirkning af valget, som man kan læse i artiklen ”Deepfake er en propagandamaskine, der truer demokratiet” på information.dk [17].

Hvilke demokratiske dilemmaer opstår i forsøget på at regulere fake news?

Et af de helt store demokratiske dilemmaer i forsøget på at regulere fake news er at finde balancen mellem regulering og sikring af ytringsfriheden. Hvis staten eller tech-giganterne får magt til at definere, hvad der er sandt og falsk, kan det føre til censur af legitime, men kontroversielle holdninger. Hvis regeringer udnævner sig selv til en slags sandhedsvidner, risikerer man at skabe en autoritær tendens, hvor kritisk journalistik eller kritikere stemples som falske nyheder. At regulere falske nyheder er en vanskelig øvelse, fordi det kan underminere den demokratiske proces, der beror på menneskers ret til at dele information og ytre sig frit, som man kan læse i forskningsartiklen ”Freedom og Speech and Regulation og Fake News” i The American Journal og Comparative Law” [18].

Hvordan kan fake news og deepfakes påvirke den enkeltes identitet og selvforståelse i en digital virkelighed?

Fake news og deepfakes kan true og skade den personlige integritet på flere måder. Dels fordi deepfakes gør det muligt at skade et menneskes omdømme. Således kompromitterer deepfakes den enkeltes ret til selv at bestemme over sin egen krop og stemme. Dels fordi deepfakes kan bruges til at efterligne en person i virtuelle møder eller telefonopkald og dermed gør det muligt for kriminelle at stjæle en persons digitale identitet. Det at se sig selv i en forfalsket udgave kan medføre traumer, angst og en dyb følelse af kontroltab, som man kan læse i forskningsartiklen ”The harm of deepfakes: a scoping review of deepfakes’ negative effects on human mind and behavior” i det internationale forskningstidsskrift AI & Society på springer.com [19].

Hvordan kan det påvirke sociale relationer og fællesskaber, at det bliver sværere at skelne mellem ægte og falsk information?

Deepfakes kan påvirke sociale relationer og fællesskaber ved fundamentalt at erodere tilliden til det, vi ser og hører. Deepfakes kan skabe splittelse, konflikter og misforståelser i sociale fællesskaber. For hvis folk tror på manipuleret indhold, kan det føre til vrede, mobning eller udstødelse. Tillid er en grundlæggende forudsætning for socialt sammenhold. Derfor er det et problem for fællesskaber, når deepfakes udfordrer denne tillid. Når det bliver umuligt at skelne mellem ægte og falsk, kan der opstå en ”nul-tillids”-kultur, hvor mennesker begynder at tvivle på virkeligheden selv.

Debatten om regulering, ytringsfrihed og digitalt ansvar

Hvad siger tilhængerne?

De, der taler for, at der er behov for øget regulering og håndtering af fake news og deepfakes mener, at stærkere regulering er nødvendig for at beskytte demokratiet mod manipulation, informationskrig og svækket tillid. De peger på, at tech-giganterne bør pålægges større ansvar, da deres algoritmer bidrager til spredning af falsk indhold, og at borgernes kritiske sans ikke alene er tilstrækkelig i en kompleks digital virkelighed. Regeringen har med bred politisk tilslutning lagt op til en modernisering af Ophavsretsloven, der gør det ulovligt at sprede manipuleret indhold som deepfake-videoer og AI-genereret indhold af personer, der ikke har givet samtykke til delingen, som man kan læse i artiklen ”Regeringen vil forbyde spredning af deepfake-videoer på nettet” på berlingske.dk [20].

Hvad siger modstanderne?

Modstanderne advarer mod, at øget regulering kan føre til censur og overregulering, som begrænser ytringsfriheden. De mener, at for meget magt kan samles hos både stater og private tech-virksomheder, og at løsningen i højere grad bør ligge i uddannelse, digital dannelse og styrkelse af borgernes kritiske kompetencer frem for kontrol. I debatartiklen ”Kunstig intelligens og deepfake: Er der behov for regulering?” argumenterer Jonas Herby, administrerende direktør ved Institut for Reguleringsstudier, for, at vi vil vænne os til at være mere kildekritiske og blive bedre til at vurdere, når der er tale om deepfakes, som vi er blevet stadigt bedre til at forholde os kildekritisk til skriftlige kilder, siden skriftsprogets fremkomst. Han mener ikke, at regulering er løsningen, fordi det er svært at regulere sig ud af udfordringerne. Regulering vil måske kunne forsinke og udsætte, men ikke forhindre problemerne, argumenterer han i artiklen [21].

Hvordan kan samfundet modvirke fake news og deepfakes?

Hvilke teknologiske løsninger kan bruges til at afsløre eller begrænse spredningen af manipuleret indhold?

Forskere undersøger, hvordan man kan udvikle såkaldte deepfake-detektorer, der ved hjælp af brug af kunstig intelligens kan afsløre deepfakes. Men de AI-modeller, der skal afsløre deepfake, lærer samtidig i denne ”træning” AI-modellerne, der skaber deepfakes, hvordan de kan forbedre sig, så de ikke bliver afsløret. Det skaber en slags våbenkapløb, hvor sandheden vanskeligt kan vinde, kan man læse i artiklen ”Afsløring af AI-manipuleret indhold er et vanskeligt våbenkapløb” på dtu.dk [22]. Vi kan altså stole på og regne med, at teknologien kan tjekke sandhedsværdien for os. Sund skepsis, faktatjek og andre former for kildekritik udført af mennesker er et vigtigt redskab i kampen mod deepfake og spredning af misinformation.

På Københavns Universitet arbejder forskere med at undersøge, hvordan man kan styrke de sociale mediebrugeres motivation for at stoppe op og forholde sig kildekritisk til indhold på sociale medier, før de deler det. Helt konkret har forskerne eksperimenteret med at tilføje en lille pause og et pop-up-vindue med spørgsmål, som får brugeren til at reflektere over spørgsmål om misinformation, før de deler indhold. Deres forskning viser, at sådanne modeller kan luge ud i delingen af misinformation, som man kan læse i artiklen ”Små digitale benspænd kan bremse spredning af misinformation” på nyheder.ku.dk [23].

Hvordan kan undervisning i medier og digital adfærd hjælpe elever med at vurdere, om information på sociale medier er troværdig?

Undervisning i medier og digital adfærd kan styrke elevers evne til at vurdere troværdigheden af information ved at give dem konkrete redskaber og en mere kritisk tilgang til de informationer, de møder online. I artiklen ”Nyt forløb lærer unge at være på vagt over for deepfakes” kan man læse om et nyt undervisningsforløb, udgivet af RettighedsAlliancen, som skal styrke unges kritiske sans og evne til at forholde sig til deepfakes ved at skulle forholde sig til en række konkrete eksempler på indhold, produceret af kunstig intelligens [24].

En undersøgelse fra Journal of Public Economics viste i 2025, at medieundervisning forbedrer elevernes evner til at skelne mellem falsk og korrekt information og konkluderer, at undervisning i mediedannelse er et effektivt og relativt billigt værktøj til at bekæmpe spredning af misinformation, som er let af implementere, som man kan læse i forskningsartiklen ”Debunking ”fake news” on social media: Immediate and short-term effects of fact-checking and media literacy interventions” i Journal of Public Economics” på sciencedirect.com [25].

Citerede kilder

  1. Fake news

    Opslagsartikel
    Rikke Peters
    lex.dk, 25-10-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition
  2. Deepfake

    Opslagsartikel
    Rikke Peters
    Lex.dk, 09-05-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Definition