Fake news og deepfakes

Fake news og desinformation kan påvirke krigen i Urkarine

I debatartiklen ”Fake news og desinformation kan afgøre, om Ukraine vinder krigen eller ej” [2] beskriver professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind, hvordan krigen i Ukraine siden Ruslands invasion ikke kun er blevet udkæmpet på slagmarken, men i høj grad på sociale medier med fake news og desinformation som våben, der bruges til at påvirke soldater, civile og internationale beslutningstagere. Ukraine har med præsident Volodomyr Zelenskyj i spidsen haft stor succes med at skabe og fastholde den vestlige støtte på sociale medier, mens Ruslands ved hjælp af fake news har spredt falske historier, f.eks. om Vestens rolle i krigen – blandt andet fortællinger om, at det er Vestens støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland, der gør, at mennesker i Afrika og Mellemøsten sulter. Disse historier har således omgået den kendsgerning, at Ruslands invasion af Ukraine har blokeret Ukraines korneksport, som man kan læse i artiklen. Mens artiklen ”Misinformation om Ukraine camoufleres på prorussiske falske medier” i Kristeligt Dagblad beskriver, hvordan det russiske påvirkningsmedie Clear Story News, der foregiver at være et nyhedsmedie, har bragt historier om, at Ukraines præsident Zelenskyj skulle have lagt en plan for at ”skabe et negativt billede af Trump”. Det beskrives i artiklen, der var udstyret med falske billeder af et underskrevet brev, som artiklen påstod, var sendt fra Zelenskyjs administration til lederes af Ukraines parlament, som man kan læse i artiklen [3].