Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraterne er et nationalkonservativt-borgerligt parti, som blev stiftet i 2022 af den tidligere minister og næstformand for Venstre, Inger Støjberg. Med partiet kom der en ny potentiel magtfuld spiller på den politiske højrefløj i dansk politik. Inger Støjberg havde i 2021 meldt sig ud af Venstre efter politisk uenighed og i skuffelse over, at et flertal i Venstre støttede en rigsretssag mod hende. En rigsretssag, som senere samme år slog fast, at Inger Støjberg som integrationsminister havde givet en ulovlig instruks om at adskille asylansøgerpar, hvor den ene var under 18 år. Straffen blev 60 dages ubetinget fængsel. Inger Støjberg stifter efterfølgende Danmarksdemokraterne. Ved sit første folketingsvalg fik partiet valgt 14 mandater og bliver dermed Folketingets næststørste borgerlige parti, kun overgået af Venstre. Nogle af partiets mærkesager er en stram udlændingepolitik, forbedrede forhold for landdistrikterne samt gode vilkår for danske produktionsvirksomheder og dansk landbrug. Danmarksdemokraterne har også markeret sig som en indædt modstand af en CO2-afgift på landbruget.

Danmarksdemokraterne, som af og til også forkortes DD, er stiftet af den tidligere Venstre-profil Inger Støjberg. Forud for partidannelse havde Inger Støjberg, efter mange års medlemskab, meldt sig ud af Venstre, som støttede en rigsretssag mod hende. I rigsretssagen blev Inger Støjberg dømt for at have iværksat en ulovlig adskillelse af asylpar i 2016, da hun var udlændinge- og integrationsminister. Støjberg har fastholdt, at der var tale om en instruks, der skulle gøre op med barnebrude og har konsekvent betegnet sagen som barnebrudssagen. Efter at have afsonet sin straf med fodlænke i sit hjem danner Støjberg i juni 2022 Danmarksdemokraterne, og partiet stormer ind i Folketinget ved sit første valg. Partiet har på stemmesedlerne listebogstavet Æ. Partiets navn er inspireret af den svenske pendant, højrefløjspartiet Sverigesdemokraterna. Danmarksdemokraterne er især kendt for sin stramme udlændingepolitik og for at kæmpe for flere ressourcer til provinsen. Partiet er også en ivrig forkæmper for gode vilkår for dansk landbrug og for de små og mellemstore danske produktionsvirksomheder. En bevarelse af den danske samfundsindretning er også vigtig for partiet. Det nationalkonservative værdigrundlag kommer til udtryk i partiets logo, som indeholder et dannebrogsflag. ”Bevar dansk landbrug” og ”Et Danmark i balance” er to af partiets slogans, som man kan se på forsiden af partiets hjemmeside (se kilde 1). Her optræder også sloganet ”Som vi er flest”, der hentyder til, at Danmarksdemokraterne ønsker at være et parti for den almindelige dansker. Ved Europa-Parlamentsvalget 2022 fik Danmarksdemokraterne valgt spidskandidaten Kristoffer Storm. Pernille Roth er næstformand i partiet, mens Peter Skaarup er Danmarksdemokraternes gruppeformand i Folketinget.

Danmarksdemokraterne er et borgerligt parti, der vægter det nationale fællesskab, den personlige frihed og sammenhængskraften i Danmark højt. Partiets politik har både et liberalistisk og et nationalkonservativt udgangspunkt. Ligesom for andre partier, der udspringer af et liberalistisk grundsyn, er den personlige frihed vigtig for Danmarksdemokraterne. Liberalismen bygger på et individualistisk menneske- og samfundssyn og sigter efter at fremme individets frihed og rettigheder. Hovedtanken er, at det enkelte menneske har naturlige rettigheder til liv, ejendom og frihed. Danmarksdemokraterne ønsker bl.a. at skabe større frihed for den enkelte familie og gode muligheder for at kunne erhverve sig som landmand, håndværksmester eller selvstændig erhvervsdrivende. Partiet arbejder også for færre regler og mindre bureaukrati for erhvervslivet. Samtidig er partiet tilhænger af et veludbygget velfærdssystem, der kan sikre sundhed og en værdig alderdom til alle. Danmarksdemokraterne er også defineret ved den politiske strømning, der betegnes nationalkonservatisme. Ifølge nationalkonservatismen er det vigtigt at bevare et lands kulturelle identitet og et ensartet nationalt fællesskab. Det stiller sig derfor også skeptisk over for indvandring og flerkulturel udvikling. For Danmarksdemokraterne er det vigtigt at bevare dansk kultur og identitet samt sikre folkestyret i Danmark. Partiet understreger, at udlændinge skal indrette sig efter de danske værdier og frihedsrettigheder, der er blevet grundlagt gennem generationer.

Danmarksdemokraterne mener, at der er behov for at skabe en bedre balance mellem land og by for at sikre den nationale sammenhængskraft. Partiet kæmper også for bedre forhold for det, partiet betegner produktionsdanmark, som er landbruget og de små erhvervsdrivende. Det er ifølge Danmarksdemokraterne rygraden i dansk erhvervsliv. Denne del af partiets politik hænger også sammen med, at Danmarksdemokraterne ønsker at være et anti-elitært parti for menigmand. Det vil sige et parti for dem, der er som folk er flest, som ofte er bosat i yderområderne, og som har svært ved at identificere sig med de debatter, ”der foregår i eliten i de fine saloner i København”, som Støjberg citeres for at sige det i ”Støjberg har genantændt diskussionen om land mod by: Hun appellerer til mennesker, der føler sig overset af eliten” (se kilde 2). I artiklen kalder lektor Johannes Andersen Inger Støjberg for en ”dynamo, der er med til at skærpe bevidstheden om afstanden mellem land og by. Hendes tilstedeværelse i politik er en appel til følelserne hos mennesker, der føler sig oversete og marginaliserede af en elite.” Danmarksdemokraterne er blevet beskyldt for at være et populistisk protestparti, ikke mindst når det kommer til modstillingen mellem en københavnsk elite og den almindelige dansker, og når partiet f.eks. arrangerer et CO2-rally med gratis øl, pølser og rodeotyr for at markere sin modstand mod en CO2-afgift på landbruget, som man kan læse om i artiklen ”Med hoppeborg og hotdogs blev kampen mod en CO2-afgift på landbruget skudt i gang” (se kilde 3). Partiet afviser dog selv, at det skulle være et protestparti. Inger Støjberg har gang på gang understreget, at Danmarksdemokraterne derimod er et pragmatisk parti, der vil søge politisk indflydelse, og som er båret af borgerlig snusfornuft.

Danmarksdemokraterne fik ved sin stiftelse stor mediebevågenhed og opnåede også hurtig stor vælgeropbakning. Som det fremgår af artiklen ”Måling: Støjberg trækker vælgere røde vælgere over i blå blok, men gør særligt ondt på to blå partier” fra 2022 har Danmarksdemokraterne fra starten nydt godt af problemerne i Venstre og Dansk Folkeparti og formået at appellere til de vælgere, der tidligere har stemt på netop V eller DF (se kilde 4). I målingen fra sommeren 2022 havde 33 procent af de vælgere, der havde tænkt sig at stemme på Danmarksdemokraterne, stemt på Dansk Folkeparti ved det seneste valg, mens 32 procent tidligere havde stemt på Venstre. Derudover viste målingen, at 11 procent af de vælgere, der planlagde at stemme på Inger Støjbergs nye parti, tidligere havde sat deres kryds ved Socialdemokratiet. I artiklen udtaler daværende næstformand for Dansk Folkeparti, René Christensen, at han tager vælgerbevægelse fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne ganske roligt: ”Jeg håber og tror på, at der nu bliver fokus på, hvad Danmarksdemokraterne egentlig vil. Jeg tror, at mange gode DF-vælgere vil blive skuffet, når de for eksempel finder ud af, at der med Danmarksdemokraterne bliver mere EU.” Ved valget i efteråret 2022 strøg Danmarksdemokraterne ind i Folketinget med over 8 procent af stemmerne, hvilket resulterede i 14 mandater, som man kan læse i artiklen ”Folketingsvalg 2022” (se kilde 5).

Allerede som Venstrekvinde markerede Inger Støjberg sig som en politiker, der var garant for skarpe holdninger i værdipolitiske spørgsmål. Det fik politiske modstandere til at kalde hende en kontroversiel værdikriger, når hun f.eks. som udlændinge- og integrationsminister fejrede udlændingestramning nummer 50 med kage, hvilket efterfølgende skabte en del debat. Støjberg har altid været en stemmesluger, hvis kernevælgere sætter pris på hendes markante meninger. Da Inger Støjberg blev løsgænger, var udmeldingen, at hun fortsat ville holde den værdipolitiske fane højt. I artiklen ”Inger Støjberg uden filter: Derfor forlader hun Venstre – og den tabte tro på Jakob Ellemann” forklarer Støjberg: ”Nu kan det jo blive uden filter! Men jeg har ment og mener, at værdipolitik er fuldstændig afgørende for, hvordan Danmark ser ud i fremtiden. Og hvordan vi skal defineres som land og som folk.” (se kilde 6). I Danmarksdemokraterne er det værdipolitiske også i centrum, men partiets formand har samtidig understreget, at partiet skal være stringent og harmonisk og undgår at ”ende i cirkus”, som nogle nye partier risikerer at gøre det. Det kan man læse i artiklen ”Danmarksdemokraterne skal have en skørhedsfaktor på nul”: ”Det kan jo også afføde, at det så kan virke en lille bitte smule kedeligt. Men det er sådan set helt bevidst. For mig er det vigtigt, at man ved præcis, hvor man har os”, siger Støjberg og fortsætter: ”Så kan det godt være, at det er knap så kulørt. Men jeg tror bare, det er bedst for et nyt parti, så det ikke er et cirkus og et skydetelt, man kommer ind i.” (se kilde 7).

Inger Støjberg har siden partidannelsen ikke kun været Danmarksdemokraternes partistifter og ubestridte leder. Hun har også personificeret partiet og dets politik. Et af Danmarksdemokraterne varemærker har ifølge partiet været, at vælgerne ved, at Inger Støjberg står urokkeligt fast på sine skarpe synspunkter, også når det afstedkommer kritik eller ligefrem en fængselsstraf. I artiklen ”Danskerne ved, hvor jeg står, siger Støjberg efter vild måling” fra 2022 fremhæver partilederen selv troværdighed som en af hovedårsagerne til vælgeropbakningen: ”Jeg tror og håber, at det er, fordi danskerne godt er klar over, hvor jeg står, og hvad jeg vil kæmpe for.” (se kilde 8). Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne kan på dette punkt siges at have tilstræbt at overtage et tidligere slogan fra Venstre fra 1998. Med valgsloganet ”Venstre ved du, hvor du har” ønskede Venstre at fremstå som et troværdigt parti, der ikke løber fra sine løfter.  Derudover har Støjberg ønsket at blive set som en jordbunden nordjyde, som er, som folk er flest. En position, som spiller sammen med den særlige ulighedsdagsorden, som er central i Danmarksdemokraternes politik, og som handler om det, partiet ser som en ubalance mellem eliten og almindelige mennesker, mellem by og land. Som Støjberg ifølge en gengivelse på dansketaler,dk siger det, ved Danmarksdemokraternes landsmøde 2023: ”Ulighed i alt fra adgangen til uddannelse, jobmuligheder, ordentlige sundhedstilbud, offentlig transport og sågar muligheden for at kunne låne til et helt, almindeligt hus. Men det handler også om, at eliten i salonerne i København simpelthen er tunet ind på en anden mental frekvens, hvor det betyder mere, hvad der står i lederen i New York Times, end hvad der sker i Nørre Nebel.” (se kilde 9).

Også i 2024 har Danmarksdemokraterne markeret sig som et parti med tydelige værdipolitiske standpunkter. I foråret 2024 fremsatte partiet f.eks. et beslutningsforslag om, at det skal være et lovkrav, at man som dansk statsborger skal skrive under på, at man anerkender statens Israels eksistensberettigelse. Det fremgår af artiklen ”Hvis du skal være dansk statsborger, skal du anerkende Israel – i hvert fald hvis det står til Støjberg” (se kilde 10). ”Vi ser en islamisk vækkelse i de her år og måneder. Ikke bare i Danmark, men også i mange andre europæiske lande. Vi kan se, at man går rundt i gaderne og råber: ”from the river to the sea”, som jo betyder, at staten Israel skal slettes fra jordens overflade”, siger Støjberg og fortsætter ”Man skal jo huske, at et dansk statsborgerskab ikke bare er noget, man får. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til.” 

     Danmarksdemokraterne har i sine første leveår formået at etablere sig som en markant politisk højrefløjsstemme med stabil vælgeropbakning. Ifølge DR-artiklen ”Meningsmåling” fra oktober 2024 ville Danmarksdemokraterne få knap 10 procent af stemmerne ved et valg, hvilket ville give partiet 18 mandater i Folketinget. Det er det samme mandattal, som Venstre ifølge målingen ville få (se kilde 11). På trods af vælgertilslutningen kan der dog være et stykke vej til reel politisk indflydelse, for det kræver ikke kun, at Danmarksdemokraterne går på kompromis på nogle af deres mærkesager. Som det fremgår af artiklen ”Støjberg parti står stærkt – men vejen til magt og indflydelse ser svær ud” fra 2023, har Inger Støjberg ret svært ved at forestille sig et tæt samarbejde med Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, hvilket måske kan blive et problem i den borgerlige blok. Som politisk analytiker Jens Ringberg formulerer det om Støjbergs syn på Moderaternes formand: ”Lars Løkke er "principløs". Hans udlændingepolitik skal laves helt om. Og han har i øvrigt dannet et helt parti for at holde Støjberg ude af dansk politik.” (se kilde 12).

Når man som udlænding kommer til Danmark, skal man indrette sig efter de danske værdier, dansk kultur og den danske samfundsmodel. Det mener Danmarksdemokraterne. Som man kan læse på partiets hjemmeside under punktet ”Udlændingepolitik”, skal man som udlænding bidrage til det danske samfund og anerkende den samfundsindretning, som er blevet etableret gennem historien (se kilde 13). Derfor er det også vigtigt for partiet at understrege, at det er imod lempelser i udlændingepolitikken, som ifølge partiet kan medføre en tilstrømning af mennesker med udemokratiske tanker og værdier. For Danmarksdemokraterne at se er der brug for en stram politik på området: ”Vi har brug for en stram udlændingepolitik, som passer på Danmark.” Danmarksdemokraterne ønsker også at sætte hårdere ind over for bandekriminalitet, der – ifølge partiet – ofte udspringer af de kriminelle indvandrermiljøer. Partiet kæmper for hårdere straffe og for en styrelse af fængselsvæsenet og det danske politi. Danmarksdemokraterne er også fortaler for at sænke de offentlige ydelser til flygtninge og indvandrere for at motivere dem til at arbejde. Ifølge partiet vil det også forhindre, at Danmark bliver et attraktivt sted at søge asyl.

Der er i dag ikke lige muligheder for udvikling, uddannelse, arbejdspladser og velfærd i de store danske byer og i landdistrikterne, og det skal der sættes ind overfor, mener Danmarksdemokraterne. Som man kan læse under punktet ”Et Danmark i balance” på partiets hjemmeside kæmper Danmarksdemokraterne for bedre forhold i provinsen og herigennem for en styrkelse af sammenhængskraften i det danske samfund (se kilde 14). Partiet er bl.a. fortaler for, at der skal flyttes flere uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser ud i landdistrikterne. Det kæmper ligeledes for bedre offentlig transport, stabilt internet og et godt foreningsliv i landområderne. Derudover er det ifølge partiet et stort problem, at flere og flere i de tyndtbefolkede dele af landet ikke har en fast praktiserende læge. Danmarksdemokraterne kæmper derfor for initiativer, der kan sikre velfungerende, nære sundheds- og velfærdstilbud – også til borgere, der bor uden for de store byer.

Dansk landbrug er i fuld gang med den grønne omstilling, og de danske landmænd går allerede forrest som nogle af de mest klimaeffektive i verden. Det mener Danmarksdemokraterne, som er imod en CO2-afgift på landbruget. Under punktet ”Nej tak til CO2-afgift” på partiets hjemmeside forklarer partiet, at det mener, en CO2-afgift vil flytte tusindvis af arbejdspladser fra landbruget og følgeerhvervene ud af landdistrikterne – og hen til de store byer eller helt ud af landet, hvilket ikke vil være til gavn for det globale klima (se kilde 15). I stedet for at afvikle dansk landbrug, som partiet mener, der vil være risiko for med en afgift, skal der satses på at udvikle det i retning af en grøn omstilling, mener partiet. Både når det drejer sig om animalsk og vegetabilsk fødevareproduktion skal der laves attraktive støtteordninger til omlægning, ifølge Danmarksdemokraterne. Derudover skal tilføres flere penge til forskning på området.

For Danmarksdemokraterne er det ikke kun landbruget, men også de små og mellemstore erhvervsdrivende, der holder liv i de mindre byer. Under punktet ”Produktionsdanmark” på partiets hjemmeside forklarer partiet også, at det mener, rygraden i dansk erhvervsliv er de små og mellemstore produktionsvirksomheder (kilde 16). Danmarksdemokraterne kæmper for, at det skal være lettere at drive disse virksomheder. En vigtig nøgle til det, er at begrænse unødigt bureaukrati, regulering og nye afgifter fra både Folketinget og EU, mener Danmarksdemokraterne. Partiet argumenterer ligeledes for det, det kalder en klog og ikke erhvervsfjendsk klimapolitik. Den grønne omstilling skal ikke gøre det dyrere at være borger eller at drive virksomhed herhjemme, mener partiet. For at sikre nok faglærte til virksomhederne i fremtiden ønsker partiet også at styrke erhvervsskolerne, så flere unge ønsker at vælge en erhvervsuddannelse. Konkret foreslår Danmarksdemokraterne en akutpakke til erhvervsskolerne, der kan sikre bedre lokaler, moderne maskiner og en styrkelse af lærerkræfterne.

Også når det kommer til sundhedsområdet ser Danmarksdemokraterne en skævvridning af samfundet, som der skal rettes op på. Det kan man læse på partiets website under overskriften ”Sundhed” (se kilde 17). Partiet mener, der er brug for at udbrede sundhedstilbud af høj kvalitet til hele landet. Derudover skal der sikres nok praktiserende læger i områderne uden for de store byer, så alle har adgang til deres egen praktiserende læge. Det skal blandt andet ske ved at give lokale løntilskud til læger, der åbner egen praksis i de områder af landet, hvor der er lægemangel. Det er også vigtigt for partiet, at ingen skal være bekymrede for, om de kan få den hjælp, de har behov for, når de bliver ældre. Danmarksdemokraterne vil derfor styrke ældreplejen ved at tilføre flere penge til området. Partiet mener ligeledes, at man skal have ret til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man efter et hårdt arbejdsliv er nedslidt, før man når den almindelige pensionsalder.