Alternativet

Alternativet er et dansk parti, der blev dannet i 2013 af den tidligere kulturminister og medlem af Radikale Venstre Uffe Elbæk og juristen Josephine Fock. Ved præsentationen medbragte partistifterne ikke et politisk program, men opfordrede alle interesserede til at bidrage med deres input til partiprogrammet. En ambitiøs indsats mod klimaforandringer var højt på Alternativets dagsorden forud for partiets første valg til Folketinget i 2015, hvor det fik valgt ni mandater. Alternativet kalder sig da også selv for Danmarks grønne parti. Andre mærkesager for partiet er en styrkelse af kulturliv og iværksætteri, indførsel af borgerløn og etablering af en social og grøn bundlinje som supplement til en økonomisk bundlinje. Alternativet bliver typisk placeret til venstre for midten på det politiske spektrum. Partiet arbejder ud fra seks kerneværdier: mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati. Alternativet har siden 2017 været ramt af flere skandalesager og intern uro. Franciska Rosenkilde har siden 2021 været politisk leder og arbejdet på at genrejse Alternativet efter et dårligt valg i 2019 og intern splittelse i partiet.

Alternativet har eksisteret siden 2013. Det tidligere medlem af Radikale Venstre Uffe Elbæk besluttede sig efter sit exit fra sit tidligere parti for at stå i spidsen for ny politisk bevægelse, der kunne lede til et nyt og anderledes parti. På et pressemøde i 2013 præsenterede Elbæk det nye parti, Alternativet, sammen med cand.jur. Josephine Fock, som havde en baggrund som sekretariatschef i fagbevægelsen. Partiet lagde ved sin præsentation vægt på, at det ønskede en mere dynamisk politisk kultur. Ved sin stiftelse var det også uden et egentligt partiprogram, men med en opfordring til, at alle interesserede kunne medvirke til at skabe det. Partiet orkestrerede siden såkaldte politiske laboratorier, hvor der skulle diskuteres og udformes nye politikforslag for Alternativet. Det skulle ifølge partiet være med til at bygge bro mellem borgerne og de folkevalgte. Et af de konkrete forslag, som Alternativet har været med til at få gennemført, er initiativet om borgerforslag, som siden 2018 har givet borgere mulighed for at komme med forslag til lovændringer til Folketinget, hvis 50.000 støtter forslaget. Som man kan læse på partiets hjemmesiden under punktet ”Vores politik” kæmper Alternativet generelt for tiltag ”der kan rykke Danmark og verden i en friere, grønnere og mere demokratisk retning” (se kilde 1). Alternativet arbejder også for, at bæredygtig omstilling, miljøbevarelse og tiltag mod klimaforandringer skal indgå i alle politikområder. Alternativets listebogstav på stemmesedlerne er Å. Partiets fokus på den grønne dagsorden er symboliseret i partiets hvid-grønne logo. John Paul Youngs discohit ”Love is in the Air” blev i Alternativets første år en slags signatursang for partiet. Franciska Rosenkilde har siden 2021 været Alternativets politiske leder.

Alternativet var i starten af sin levetid ikke mindst et parti centreret omkring partistifter Uffe Elbæk, der blandt andet var kendt for at have været med til at udvikle uddannelsesinstitutionen KaosPiloterne og lede Frontløberne, et projekt for unge kulturelle iværksættere, begge med hjemsted i Aarhus. I 2013 hed Uffe Elbæks nye projekt Alternativet – et parti, der ifølge partistifteren skulle hylde kreativitet, nytænkning og medbestemmelse og arbejde for en grønnere fremtid. 

     I de fleste spørgsmål er Alternativet enig med den politiske venstrefløj og er blevet set som et progressivt centrum-venstre-parti, selv om Alternativet som udgangspunkt helst ikke ser sig selv indplaceret på det traditionelle højre-venstre-akse. Partiets egen udmelding er, at det først og fremmest ønsker at være et grønt og nyt alternativ til det eksisterende. På partiets hjemmeside under punktet ”Værdier” kan man læse, at Alternativet arbejder ud fra seks kerneværdier, som det ønsker både skal være pejlemærker og synlige i det politiske arbejde: Mod – på fremtiden og mod til at se fremtiden i øjnene. Generøsitet – alt hvad der kan deles, skal deles med dem, der har lyst. Gennemsigtighed – alle skal kunne se partiet over skulderen. Ydmyghed – over for både tidligere og fremtidige generationer og over for opgaven. Humor – der leder til kreativitet, gode ideer, skaberkraft og i sidste ende resultater. Empati – så man kan se verden fra den andens synsvinkel og dermed skabe løsninger, hvor alle vinder (se kilde 2).

Miljø- og klimadagsordenen er et omdrejningspunkt i Alternativets politik. Som man kan se på partiets hjemmeside under punktet ”Om os” kalder Alternativet sig for Danmarks grønne parti (se kilde 3). Partiet mener selv, at det siden sin stiftelse har været med til at rykke de etablerede partier i en mere grøn retning og har været en medvirkende årsag til, at klima, natur og biodiversitet er kommet højere op på den politiske agenda. Den danske klimalov fra 2020 kan siges at være et konkret eksempel på Alternativets indflydelse på området. En del af loven omhandler en reduktion af drivhusgasser på mindst 70 procent i 2030, sammenlignet med niveauet i 1990. Den del var oprindelig formuleret af Alternativet og endte med at indgå i loven, som et bredt flertal stemte for. I artiklen ”’Det er blevet cool at være klimatosse’: Francisca Rosenkilde fryder sig over normaliseringen af Alternativets politik” fra 2023 siger Alternativets politiske leder, at partiet ti år tidligere ”blev kaldt for klimatosser, og det der var værre” og fortsætter: ”Men i dag har selv de mest mørkeblå partier en grøn politik. Det er blevet cool at være klimatosse. Og til det kan vi bare sige: Selv tak. Nu mangler vi så bare reel klimahandling” (se kilde 4).   

     Ifølge Alternativet er den grønne omstilling så essentiel, at det politiske arbejde i retning af miljø- og klimaforbedringer skal inkorporeres i alle andre politikområder. I Alternativet arbejder man også for at få indført tre bundlinjer i stedet for det enkelte, økonomiske regnskab, som nu eksisterer. Partiet kæmper for, at der også skal indføres en social og en grøn bundlinje. De tre bundlinjer skal, ifølge partiet, give et mere helhedsorienteret indblik i samfundsudviklingen.

Da Alternativet i 2015 til manges overraskelse kom i Folketinget med hele 9 mandater efter sit første valg skete det med vælgermæssig opbakning fra flere kanter. Det kan man se i en måling foretaget forud for valget 2015, der handler om, hvem Alternativet så ud til at ville tage stemmer fra. Ifølge artiklen ”Måling: Alternativet gafler flest vælgere hos De Radikale” havde en tredjedel af de vælgere, der planlagde at stemme på Alternativet, tidligere stemt på Radikale Venstre. Det overraskede ikke valgforsker Robert Clemmesen: ”Noget af det, Alternativet siger, er jo radikalt hjerteblod. Det drejer sig blandt andet om, at det er lokalt funderet politik, der foregår inddragelse af mange forskellige interesser, og der er en høj grad af diversitet i politikformuleringen. Det lyder meget radikalt i mine ører” (se kilde 5). Målingen viser også, at en del stemmer ville komme fra venstrefløjsvælgere, men Alternativet så også ud til at flytte stemmer hen over midten. Tallene for vælgervandring viser, at cirka 10 procent af stemmerne til Alternativet kom fra vælgere, der tidligere havde sat deres kryds ved De Konservative, Venstre eller Liberal Alliance. Som det fremgår af artiklen ”Hvem stemmer på Elbæk og co.? Her er arketypen på en Alternativet-vælger” viser en undersøgelse fra 2019, at der er en lille overvægt af kvinder, knap 56 %, blandt dem, der stemmer på Alternativet (se kilde 6). Målingen viser også, at Alternativet har godt fat i de unge vælgere, og næsten halvdelen af deres vælgere har en lang videregående uddannelse.

Det kan være svært at gå fra begejstring og fremtidsdrømme til politisk hverdag. Det har Alternativet måtte sande, og ifølge nogle forskere er en del af den nedtur, Alternativet har oplevet, funderet i et indre paradoks. Alternativet blev blandt andet skabt ud fra et ønske om at gøre op med de eksisterende magtlogikker og skabe en ny politisk kultur. Det er en vigtig del af partiets dna at være netop et alternativ, men det har også ønsket at være del af det etablerede politiske arbejde, og det kan medføre nogle dilemmaer. Som forsker Emil Husted siger det i artiklen ”Alternativet fylder 5 år: Kampen mellem anarkistisk kampagnestil og gammel politisk kultur har splittet partiet”: ”Alternativet er funderet på paradokser. Det mest fundamentale er at ville være et alternativ og samtidig del af det etablerede. Hvor lang tid kan man være det? Hvor mange stemmer kan man få? Hvor integreret kan man blive i det parlamentariske og magtlogiske spil? Og hvor meget partidisciplin og topstyring kan man have? Før man bliver et alternativ til sig selv og opløser selve projektet” (se kilde 7). Netop på grund af partiets fokus på en ny politisk kultur har kritik om topstyring ramt Alternativet ekstra hårdt. Det er ligeledes en balancegang at skulle kombinere samfundsændrende visioner med det at indgå politiske aftaler med få men konkrete forbedringer. At gå fra at være en lille græsrodsbevægelse til et politisk parti med mange medlemmer har også givet udfordringer i forhold til det idealistiske udgangspunkt, vedkender Uffe Elbæk: ”Jeg synes, vi har gjort det, vi kunne og skulle gøre her på Christiansborg, og det er jeg stolt af. Men at gå fra at være entreprenante og kun 25 til at være næsten 10.000, der kan man godt miste noget,” udtaler Uffe Elbæk i artiklen.

Den feststemning, der i starten kendetegnede Alternativet, var også en medvirkende årsag til den første af en række uheldige sager, der gik hårdt ud over det unge parti. I 2017 klagede fem ansatte til partiledelsen over en uprofessionel politisk kultur, kaldet festkultur, i partiet. Siden fulgte sager om upassende indslag af sexistisk karakter. Det ledte også til kritik, da partiets københavnske lokalafdeling planlagde en valgfest på LGBTQIA-baren Monastic, hvor der blandt andet var opsat en såkaldt fuckswing. Uffe Elbæk undskyldte efterfølgende på partiets vegne. I 2018 fulgte en ny sag, der gav Alternativet negativ medieomtale. En partiets profiler, kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld, blev kritiseret for at have brugt 130.000 kr. på at nyindrette sit borgmesterkontor og dermed have prioriteret sin egen designsmag over bæredygtighed. Alternativet blev fremstillet som hyklerisk, og da Grünfeld også blev anklaget for at have skrevet urigtige oplysninger på sit CV, valgte han at trække sig. Samme år havde Alternativet meldt ud, at Uffe Elbæk var partiets statsministerkandidat på trods af, at partiet i målingerne kun stod til cirka 4 % procent af stemmerne. Men det bekymrede ikke Elbæk, som det fremgår af artiklen ”Uffe Elbæk spiller sig selv på banen som statsministerkandidat”: ”Der er nok nogle, der vil trække på smilebåndet. Men jeg har helt deja-vu fra dengang, jeg (…) præsenterede Alternativet. Der blev vi dømt fuldstændig ude. Kommentatorerne sagde, at vi havde 0,0001 procent chance for at komme i Folketinget ved valget i 2015. Men det gjorde vi jo. Og jeg tror, det er den samme form for radikalitet, der er i den her udmelding.” (se kilde 8). Da Uffe Elbæk trækker sig som politisk leder for Alternativet, og Josephine Fock efter et kampvalg mod Theresa Scavenius overtager posten, leder det hurtigt til en ny mediesag. Den nye leder beskyldes for en ledelsesstil, der er konfliktskabende og grænseoverskridende over for sine medarbejdere. Som et tidligere partimedlem forklarer det i ”Portræt af Josephine Fock fra Alternativet: ”Hun trækker et spor af konflikter efter sig””: ”Hun har været fuldstændig overfusende og intimiderende i sin opførsel” (se kilde 9). Josephine Fock opgav siden at samle partiet og trak sig fra posten som politisk leder. Endelig bidrog eksklusionen af Theresa Scavenius i 2023 til billedet i offentligheden af Alternativet som et parti, der var præget af intern splittelse.

Alternativet kæmper i 2024 for sin overlevelse i kølvandet på en nedtur, der også er blevet kædet sammen med det, der er blevet set som partiets vidtløftige forslag. Som det hedder i debatindlægget ”Alternativet er Focked” fra 2020: ”Men hvis man skal bekæmpe et narrativ om, at man er et klovneparti med hovedet oppe i skyerne, kræver det, at man planter begge ben solidt i jorden. Hvis Å havde brugt mere tid på borgerløn og klima, end de havde på generationshuse og verdensparlamenter, stod vi nok i anden situation i dag.” (se kilde 10). Partiet er ligeledes klemt på venstrefløjen mellem SF og Enhedslisten, som partiet deler mange af sine mærkesager med. Ifølge en måling fra foråret 2024 ville under to procent af vælgerne stemme på Alternativet ved et valg. Partiet ville dermed være under spærregrænsen og ikke blive repræsenteret i Folketinget. Det fremgår af artiklen ”Alternativet holder landsmøde” (se kilde 11). Kommentator Hans Engell forklarer, at han ser det som et af Alternativets helt store problemer, at andre partiet har overtaget deres grønne dagsorden: ”Når andre partier tager Alternativets politik og gør det til deres, så skal Alternativet jo finde på noget nyt alternativt. Og der vælger Franciska Rosenkilde at gå så langt, at hvis bare hun når et par skridt, så skal hun være glad”, siger Engell under henvisning til Rosenkildes forslag om, at dyreproduktionen i Danmark skal halveres på fire år. Et forslag Engell finder idealistisk, men urealistisk. Franciska Rosenkilde understreger dog ifølge artiklen ”Alternativet føler sig overhørt og lancerer nyt mål om mindre kød”, at hun mener, det er helt afgørende at fastholde en omstilling af samfundet for at bekæmpe klimaforandringerne: ”Nutiden og fremtidens politiske beslutninger skal tages med respekt for de planetære grænser og med hensyn til menneskers trivsel. Det kan virke abstrakt, men det er afgørende for fremtiden, vores planet og de næste generationer. At vi ikke kun lever af naturen, men med naturen. At vi flytter fokus fra ego til øko.” (se kilde 12).

Alternativet ønsker, at den grønne omstilling skal have førsteprioritet, og som man kan læse under punktet ”Miljø, klima og natur” på Alternativets hjemmeside, mener partiet langt fra, at de store miljø- og klimaproblemer kan løses med teknologi alene (se kilde 13). Partiet mener, de store miljømæssige udfordringer og den globale klimakrise er tæt forbundet med de industrielle produktionsmåder og det stigende forbrug fra stadig flere mennesker. Der er derfor behov for en omstilling af vores levevis med respekt for naturen, mener partiet. Partiet vil arbejde for et bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri og foreslår bl.a., at al dansk landbrugsproduktion omlægges til økologisk drift inden 2040, og at fiskeri, der er skånsomt for havmiljøet, skal styrkes ved om omlægge fiskekvoterne. Alternativet er også fortaler for at fremme cirkulær produktion og forbrug. I stedet for overforbrug og vækst skal der fokus på genanvendelse, grønne spisevaner og en udvidelse af pantsystemet. Partiet er også tilhænger af roadpricing, en styrkelse af den offentlige trafik og en omlægning af energisektoren til 100 % vedvarende energi inden 2040. Alternativet arbejder også for en mere vild og mangfoldig natur, både når det kommer til havmiljøet, skove og naturområder.

Ifølge Alternativet skal alle sektorer i samfundet omstilles til en produktion og et forbrug, der ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt, og som ikke skader miljøet eller driver rovdrift på naturen. Det gælder også for det danske erhvervsliv, som man kan læse under punktet ”Erhverv og iværksætteri” på partiets hjemmeside (se kilde 14). Omstillingen giver Danmark mulighed for at være foregangsland, når der kommer til grøn innovation og grønt erhvervsliv, mener Alternativet, som bl.a. vil arbejde for ambitiøse klimamål og flere incitamenter til grøn omstilling. Partiet er også fortaler for, at den offentlige sektor skal være motor for den bæredygtige omstilling over for det private erhvervsliv. Det skal bl.a. ske ved, at en grøn indkøbspolitik i det offentlige skal fremme efterspørgslen på mere bæredygtige produkter. Det er også en mærkesag for Alternativet, at Danmark skal have en styrket iværksætterkultur. Partiet har præsenteret en iværksætterpakke som bl.a. indeholder forslag, der kan styrke iværksætteri i skolesystemet, lettere adgang til finansiering af iværksætteri og give flere penge til grønne iværksættere.

Den danske velfærdsmodel, hvis grundpiller er frihed, lighed og fællesskab, er under pres, mener Alternativet, som har en ambition om at genopfinde velfærdsmodellen i en version 2.0. Et vigtigt element af det er ifølge partiet indførelsen af en borgerløn, som skal være en garanteret, individuel og ubetinget basisindkomst for alle borgere. Det kan man se på partiets hjemmeside inder punktet ”Borgerløn” (se kilde 15). Formålet med minimumsforsørgelsen til alle er overordnet set at gøre den enkelte borger friere, ikke rigere, forklarer partiet. Ifølge Alternativet vil indførsel af borgerløn også give øget tryghed og større lighed i samfundet, mindske stress og frigive tid til ikkelønnet arbejde. Det vil også frigive ressourcer til nytænkning og grøn innovation, mener partiet. Indførslen af borgerløn vil give initiativretten tilbage til den enkelte – og det vil lede til øget iværksætteri, mere innovation, mere meningsfulde job og dermed bedre effektivitet, færre sygedage og mindre bureaukrati, mener Alternativet.

Der skal både være plads til den smalle og den mere populære kultur, og så skal kulturen medtænkes, når man laver politik på andre områder end kulturområdet. Det mener Alternativet. På partiets hjemmeside under punktet ”Kunst og kultur” kan man læse, at partiet bl.a. foreslår, at de danske uddannelsesinstitutioner skal udforme en strategi for et større samarbejde med lokale kulturinstitutioner, og at kunst skal fylde langt mere, end det er tilfældet i dag, i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne (se kilde 16). Partiet kæmper også for, at der skal udvikles strategier for, hvordan dansk kunst og kultur i højere graf kan indgå samarbejdsaftaler med internationale kolleger og institutioner. Alternativet ønsker også, at der eksperimenteres med at give kultur på recept til mennesker, der er et særligt sårbart sted i livet, som f.eks. borgere ramt af livstruende sygdom, depression eller demens. Tesen er, at kunst og kultur kan øge livskvaliteten. Et konkret forslag fra partiet er, at tre udvalgte kommuner skal gennemføre et pilotprojekt med kultur på recept.

I alt for længe har bruttonationalproduktet (BNP), det vil sige værdien af vækst i et land, været styrende for de politiske beslutninger. Det mener Alternativet. Som man kan læse på deres hjemmeside under punktet ”De tre bundlinjer” (se kilde 17) mener partiet, der er brug for en modreaktion til tendensen til, at mennesker presses til at studere hurtigere, arbejde mere og gå senere på pension for at få væksten op. Jagten på vækst er også del af problemet med stigende ulighed og naturødelæggelse, mener partiet. Alternativet foreslår derfor, at man indfører tre bundlinjer, i stedet for kun at fokusere på økonomien. En ny form for opgørelse og regnskab skal sidestille den grønne-, den sociale- og den økonomiske bundlinje. Det vil ifølge partiet være et godt redskab til at vurdere nye politiske initiativer. Og så vil det ifølge Alternativet give et bedre billede af, om udviklingen i samfundet er på rette vej.