Politisk leder Martin Lidegaard holde tale på Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand, september 2024.
Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Politisk leder Martin Lidegaard holde tale på Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand, september 2024. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Radikale Venstre
Læsetid: 13 min
Indhold
Indledning
Det socialliberale parti Radikale Venstre har ofte været tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regering. Det har været et parti, der både kunne læne sig til højre og til venstre i det politiske landskab, så længe det gavnede radikale synspunkter. I mange værdipolitiske spørgsmål og i sin ambitiøse klimapolitik er partiet mest enig med partierne på den politiske venstrefløj. Når det kommer til den økonomiske politik og partiets liberale grundsyn har Radikale Venstre tit haft mest til fælles med den borgerlige lejr. Med dannelsen af Moderaterne i 2022 blev Radikale Venstres position som det toneangivende midterparti udfordret. I samme periode oplevede partiet intern uenighed om den politiske linje og flere ledelsesskift. Partiets formand siden 2022, Martin Lidegaard, ser Radikale Venstre som ungdommens- og fremtidens parti, som bl.a. kan tage lederskab for den grønne omstilling.
Relaterede emner
Derfor skal vi have en grøn grundlov
Radikale Venstres formand, Martin Lidegaard, forklarer fra Folketingets talerstol den 6. februar 2024, hvorfor partiet mener, at der er behov for en grøn grundlov.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Definition
Hvad er partiet Radikale Venstre?
Radikale Venstre er et mere end 100 år gammelt dansk politisk parti, som oprindeligt udsprang af partiet Venstre, nærmere bestemt det, der blev kaldt Venstreformpartiet. Radikale Venstre blev stiftet i 1905 og gik dengang under navnet Det Radikale Venstre. Den interne splittelse, der ledte til dannelsen af det nye parti, handlede bl.a. om den radikale fløjs tro på antimilitarisme og ønske om bedre forhold for de dårligst stillede på de små husmandssteder og i byerne. En af partiets stiftere var Carl Theodor Zahle, som også blev partiets første formand og konseilspræsident, som er det, vi i dag betegner statsminister. Den anden og indtil nu sidste radikale statsminister var Hilmar Baunsgaard, som stod sig i spidsen for en regering med Venstre og Det Konservative Folkeparti fra 1968-71. Radikale Venstre har tit været et af de mindre partier i Folketinget, men har på trods af sin størrelse haft stor indflydelse. Partiet har flere gange siddet i regering og haft vigtige ministerposter. Derudover har partiet ofte været parlamentarisk grundlag for en siddende regering, det vil sige, at de har lagt stemmer til regeringens politik. Radikale Venstre har historisk set betragtet sig selv som et midterparti og har da også farven lilla – en mellemting mellem rød og blå – som deres signaturfarve og symbol på, at de er placeret mellem den røde og den blå blok. Når det drejer sig om retspolitik, miljø- og klimapolitik og flygtningepolitik har partiet dog markeret sig som et parti, der ligger på linje med partierne til venstre for Socialdemokratiet, det vil sige SF og Enhedslisten. Radikale Venstre går ofte under bogstavet R, men på stemmesedlerne stiller de op under listebogstavet B. Partiet har traditionelt været husmændenes parti, men har i nyere tid især haft de unge og vælgere med lange uddannelser som kernevælgere. Martin Lidegaard har siden 2022 været Radikale Venstres formand, mens Samira Nawa er næstformand.
Hvad er Radikale Venstres idégrundlag?
Socialliberale synspunkter er en central del af Radikale Venstres dna. Partiet kalder sig også Danmarks socialliberale parti og tror på en afbalancering af individets frihed på den ene side og et forpligtende og stærkt fællesskab på den anden. De liberale grundprincipper betyder, at partiet tror på den enkeltes ret til frihed og selvbestemmelse, så længe denne frihed ikke går ud over andres frihed, rettigheder eller udfoldelsesmuligheder. Som socialliberalistisk parti er Radikale Venstre samtidig fortaler for et samfundsmæssigt fællesskab, som skaber social tryghed for den enkelte gennem et sikkerhedsnet, der hjælper ved fx sygdom, alderdom og arbejdsløshed. Samfundet skal række ud til dem, der har behov, og alle har en ligeværdig plads i fællesskabet er partiets grundholdning. Det kan man læse på partiets hjemmeside under punktet ”Principprogram” [1]. Radikale Venstre ser sig selv som er republikansk parti, der principielt er modstander af kongehuset. Ifølge partiet er kongehuset et brud på tanken bag folkestyret. Ingen skal være født med nedarvede privileger eller være hævet over loven, mener partiet. Det kan man læse i artiklen ”Republikaneren Zenia Stampe forestiller sig en svensk kongehus-model” fra januar 2024 [2].
Hvad indeholdt Radikale Venstres første partiprogram?
Radikale Venstres første partiprogram blev vedtaget i forbindelse med partiets stiftelse i 1905. Partiprogrammet indeholdt et ønske om dansk neutralitet i krigssituationer og en reduktion af udgifterne til forsvaret. Det nye parti ønskede også lige valgret, så kvinder og de fattige også fik stemmeret, og en skattepolitik, der mindskede uligheden i samfundet. Dertil kom socialreformer, der skulle sikre de mindste landmænd bedre vilkår og reformer af åndsliv og skoleområdet, herunder lige adgang for alle til skoleundervisning. Endelig var partiet fortaler for en reformering af retsplejeloven, som gjorde op med fysisk afstraffelse. Man kan læse mere om partiprogrammet i artiklen ”Det Radikale Venstres partiprogram, maj 1905” på hjemmesiden Danmarkshistorie.dk [3].
