Radikale Venstre

Det socialliberale parti Radikale Venstre har ofte været tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regering. Det har været et parti, der både kunne læne sig til højre og til venstre i det politiske landskab, så længe det gavnede radikale synspunkter. I mange værdipolitiske spørgsmål og i sin ambitiøse klimapolitik er partiet mest enig med partierne på den politiske venstrefløj. Når det kommer til den økonomiske politik og partiets liberale grundsyn har Radikale Venstre tit haft mest til fælles med den borgerlige lejr. Med dannelsen af Moderaterne i 2022 blev Radikale Venstres position som det toneangivende midterparti udfordret. I samme periode oplevede partiet intern uenighed om den politiske linje og flere ledelsesskift. Partiets formand siden 2022, Martin Lidegaard, ser Radikale Venstre som ungdommens- og fremtidens parti, som bl.a. kan tage lederskab for den grønne omstilling.

Radikale Venstre er et mere end 100 år gammelt dansk politisk parti, som oprindeligt udsprang af partiet Venstre, nærmere bestemt det, der blev kaldt Venstreformpartiet. Radikale Venstre blev stiftet i 1905 og gik dengang under navnet Det Radikale Venstre. Den interne splittelse, der ledte til dannelsen af det nye parti, handlede bl.a. om den radikale fløjs tro på antimilitarisme og ønske om bedre forhold for de dårligst stillede på de små husmandssteder og i byerne. En af partiets stiftere var Carl Theodor Zahle, som også blev partiets første formand og konseilspræsident, som er det, vi i dag betegner statsminister. Den anden og indtil nu sidste radikale statsminister var Hilmar Baunsgaard, som stod sig i spidsen for en regering med Venstre og Det Konservative Folkeparti fra 1968-71.   Radikale Venstre har tit været et af de mindre partier i Folketinget, men har på trods af sin størrelse haft stor indflydelse. Partiet har flere gange siddet i regering og haft vigtige ministerposter. Derudover har partiet ofte været parlamentarisk grundlag for en siddende regering, det vil sige, at de har lagt stemmer til regeringens politik. Radikale Venstre har historisk set betragtet sig selv som et midterparti og har da også farven lilla – en mellemting mellem rød og blå – som deres signaturfarve og symbol på, at de er placeret mellem den røde og den blå blok. Når det drejer sig om retspolitik, miljø- og klimapolitik og flygtningepolitik har partiet dog markeret sig som et parti, der ligger på linje med partierne til venstre for Socialdemokratiet, det vil sige SF og Enhedslisten. Radikale Venstre går ofte under bogstavet R, men på stemmesedlerne stiller de op under listebogstavet B. Partiet har traditionelt været husmændenes parti, men har i nyere tid især haft de unge og vælgere med lange uddannelser som kernevælgere. Martin Lidegaard har siden 2022 været Radikale Venstres formand, mens Samira Nawa er næstformand.  

Socialliberale synspunkter er en central del af Radikale Venstres dna. Partiet kalder sig også Danmarks socialliberale parti og tror på en afbalancering af individets frihed på den ene side og et forpligtende og stærkt fællesskab på den anden. De liberale grundprincipper betyder, at partiet tror på den enkeltes ret til frihed og selvbestemmelse, så længe denne frihed ikke går ud over andres frihed, rettigheder eller udfoldelsesmuligheder. Som socialliberalistisk parti er Radikale Venstre samtidig fortaler for et samfundsmæssigt fællesskab, som skaber social tryghed for den enkelte gennem et sikkerhedsnet, der hjælper ved fx sygdom, alderdom og arbejdsløshed. Samfundet skal række ud til dem, der har behov, og alle har en ligeværdig plads i fællesskabet er partiets grundholdning. Det kan man læse på partiets hjemmeside under punktet ”Principprogram” [1]. Radikale Venstre ser sig selv som er republikansk parti, der principielt er modstander af kongehuset. Ifølge partiet er kongehuset et brud på tanken bag folkestyret. Ingen skal være født med nedarvede privileger eller være hævet over loven, mener partiet. Det kan man læse i artiklen ”Republikaneren Zenia Stampe forestiller sig en svensk kongehus-model” fra januar 2024 [2].

Radikale Venstres første partiprogram blev vedtaget i forbindelse med partiets stiftelse i 1905. Partiprogrammet indeholdt et ønske om dansk neutralitet i krigssituationer og en reduktion af udgifterne til forsvaret. Det nye parti ønskede også lige valgret, så kvinder og de fattige også fik stemmeret, og en skattepolitik, der mindskede uligheden i samfundet. Dertil kom socialreformer, der skulle sikre de mindste landmænd bedre vilkår og reformer af åndsliv og skoleområdet, herunder lige adgang for alle til skoleundervisning. Endelig var partiet fortaler for en reformering af retsplejeloven, som gjorde op med fysisk afstraffelse. Man kan læse mere om partiprogrammet i artiklen ”Det Radikale Venstres partiprogram, maj 1905” på hjemmesiden Danmarkshistorie.dk [3].

Radikale Venstre har det liberale grundsyn, at det enkelte menneske skal sættes fri til at leve lige netop det liv, der giver mening for det. Det giver sig bl.a. udslag i en økonomiske politik, der vil sænke skatten på arbejde, og som skal sikre gode muligheder for erhvervslivet og små iværksættere. På dette punkt ligger partiet en smule til højre for midten i dansk politik. Et stærkt samfundsmæssigt fællesskab og socialt sikkerhedsnet er dog også vigtigt for det socialliberale parti. Partiet er også optaget af et stærkt internationalt samarbejde og fortaler for nødvendige og fremtidssikrende reformer af velfærdssamfundet – en holdning, som de deler med mange borgerlige partier. Politikere fra Radikale Venstre nævner ofte, at de er et parti, der har blikket rettet mod fremtiden. Politisk giver det sig udslag i et fokus på børn, uddannelse og miljø- og klimatiltag. Partiet er her mest på linje med partier på den politiske venstrefløj. Det samme gør sig gældende, når det kommer til partiets syn på flygtninge- og integrationspolitik samt retspolitik.

Partiet er kendt for sit samarbejde med både venstrefløjen og de borgerlige partier. De er derfor blevet kritiseret for at være såkaldte vendekåber, men partiets kernevælgere sætter pris på den store indflydelse, Radikale Venstre har på den førte danske politik. I 1980’erne støttede de radikale borgerlige regeringer ledet af Poul Schlüter fra Det Konservative Folkeparti, mens partiet i 1990’erne indgik i socialdemokratisk ledede regeringer. Radikale Venstre har ofte haft de udslagsgivende stemmer, når der skulle dannes regering, men har også haft stor indflydelse på regeringsgrundlaget. Det var fx tilfældet i 2011, hvor de radikale fik sat et stort aftryk på de politiske aftaler forud for dannelse af en S-R-SF-regering. I 2022 var Radikale Venstre også med til at præge forhandlingerne om grundlaget for en midterregering, men partiet valgte dog i sidste ende ikke at gå med regeringen.  Ved Folketingsvalget 2022 blev Radikale Venstres traditionelle midterposition udfordret af det nye parti Moderaterne med den tidligere Venstremand Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Valget resulterede i en markant tilbagegang for Radikale Venstre, som mistede ni af sine 16 mandater. Det kan man se i artiklen ”Valgresultater” på DR.dk [4].  

Niels Helveg Petersen var partiets formand fra 1978-1990. Op gennem 1980’erne støttede de radikale med Helveg Petersen som formand den borgerlige økonomiske politik, og i 1988 indgik partiet i et regeringssamarbejde med V og K, hvor Niels Helveg Petersen blev økonomiminister. Han sad siden hen i mange år på udenrigsministerposten i socialdemokratisk ledede regeringer.   Den læreruddannede Marianne Jelved blev de radiales leder i 1990 og var i 1993 med til at danne en firpartiregering med den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen som statsminister. Marianne Jelved fik posten som økonomiminister og blev dermed den første kvindelige danske økonomiminister. Under Marianne Jelveds lederskab blev Radikale Venstre især kendt som et parti, der var fortaler for velfærdsreformer og for en lempelig indvandringspolitik. Hun var partiformand indtil 2007 og kendt som en stædig problemknuser og dygtig politisk forhandler. Marianne Jelved genopstillede ikke til Folketinget ved valget i 2022, men nåede at være medlem af tinget i 35 år.   Margrethe Vestager var partileder fra 2007-2014. Med Vestager som formand vendte Radikale Venstre tilbage til en klassisk position som et midterparti, der kunne samarbejde med både venstre og højre side af Folketingssalen. I 2011 spillede Margrethe Vestager en vigtig rolle i definitionen af regeringsgrundlaget for den første Helle Thorning-Schmidt-regering og fik selv posten som økonomi-og indenrigsminister. I 2014 blev Margrethe Vestager EU-konkurrencekommissær og overlod formandsstolen i partiet til Morten Østergaard.  

Begrebet "den kreative klasse” er skabt af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida og er en betegnelse for veluddannede borgere, der arbejder inden for såkaldt kreative brancher, og som er med til at sætte gang i erhvervslivet. I bogen ”The Rise of the Creative Class” fra 2002 skildrer Richard Florida, hvordan han mener, det er storbyeliten, der skal drive samfundsøkonomien frem. Disse tanker om den kreative klasses økonomiske potentiale var synspunkter, som mange radikale vælgere kunne se sig selv i. Op gennem 1990’erne og 00’erne blev takeaway-caffe latte populært i de danske storbyer, og det blev et symbol på Radikale Venstres holdning om, at innovation og nytænkning skal være med til at udvikle samfundet. Politiske modstandere brugte det dog som et skældsord for alt, hvad der var elitært, arrogant og lidt for smart i de store byer. Caffe latten blev et symbol i diskussion om forskellen mellem land og by og mellem det folkelige og elitære. Lidt karikeret var vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti, at finde ved pølsevognen, mens de radikale storbyvælgere var på vej til deres næste møde med en caffe latte i hånden. Det kan man læse i Informations artikel ”I dag drikker selv DF’s kernevælgere caffe latte rundt om i provinsbyerne” fra 2018 [5]. Diskussionen om en skæv balance mellem de store byer og provinsen har siden været et vigtigt punkt på den politiske dagsorden.

Valgresultatet i 2022 betød, at Radikale Venstre med kun 3,8 % af stemmerne blev mere end halveret. Det fremgår af artiklen ”Valgresultater” på DR’s hjemmeside [4]. Som en konsekvens af den manglende vælgeropbakning til partiet samt dårlige personlige stemmetal valgte den daværende formand, Sofie Carsten Nielsen, at trække sig og give stafetten videre til Martin Lidegaard. Den nye partileder meldte hurtigt ud, at partiet med ham i spidsen ikke længere ville have ultimative krav. Især Morten Østergaard havde under sit formandskab stået fast på ufravigelige krav til ændringer i bl.a. asyl- og klimapolitikken. Også med Sofie Carsten Nielsen som formand var de radikale ubøjelige i bl.a. deres krav om, at idéen om at oprette et asylmodtagecenter i Rwanda skulle droppes, hvis partiet skulle kunne se sig selv i et regeringssamarbejde. Lidegaard understregede derimod, at partiet med ham ved roret ville søge indflydelse, og et samarbejde med de borgerlige partier kunne heller ikke udelukkes, hvilket partiet ellers i en årrække havde afvist. Radikale Venstre var da også med i forhandlingerne om en midterregering, men trak sig til sidst under henvisning til for store forskelle på de involverede partiers syn på klima- og flygtningepolitik. Martin Lidegaard står for en mere kompromissøgende linje, men den radikale formand ser også en ny skillelinje i dansk politik, hvor Radikale Venstre har en tydelig profil. Partiet er klar til at tage lederskab på den grønne dagsorden og vil også på andre måder være ungdommens og fremtidens parti er udmeldingen. Der skal satses massivt på vedvarende energi, natur, et stærkt EU og uddannelsen. Det fremgår af Altingets artikel ”Martin Lidegaard vil gøre Radikale til ungdommens parti: ”Der tegner sig en ny skillelinje i dansk politik” fra 2023 [6].

Grøn omstilling, bæredygtighed og ambitiøse klimamål står højt på Radikale Venstres dagsorden. Et af partiets slogan er da også ”Et grønnere, friere, stærkere Danmark”. Det kan man læse på partiets hjemmeside under punktet ”Tænk nyt” [7]. Partiet tror ligeledes på et stærkt internationalt samarbejde i miljø- og klimaspørgsmål. Nogle af Radikale Venstres konkrete udspil på området er afgiftsreformer, der skal gøre det lette at træffe grønne valg i hverdagen. Det vil bl.a. indebære flyafgifter, afgift på oksekød, vejafgifter, afgift på beklædning, dieselafgift og en øget afgift på emballage. Det skal alt sammen være med til at sænke Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Partiet ønsker samtidig at sænke skatten på arbejde, så man med flere penge mellem hænderne kan træffe gode, grønne valg. Det fremgår af partiets hjemmeside på undersiden ”Bæredygtigt forbrug i en global verden” [8]. Partiet ønsker også en genåbning af Klimaloven, så den kan gøres mere ambitiøs. Radikale Venstre er også fortaler for en markant CO2-afgift til landbrugserhvervet. Da en ekspertgruppe i starten af 2024 fremlagde tre modeller for, hvordan en CO2-afgift på landbruget kunne se ud, var Radikale Venstre fortaler for den model, som vil være dyrest for landbruget, men vil give den største CO2-reduktion.

Partiet er tilhænger af et stærkt og udbygget samarbejde mellem de suveræne stater i Europa og er et af de mest EU-positive partier i Folketinget. Radikale Venstre mener, at de mange fælles problemer i Europa kræver fælles løsninger og ser gerne et endnu stærkere EU-samarbejde end det eksisterende. Partiet ønsker bl.a. et EU, der kan gå forrest, når det drejer sig om klimaforandringer, grænseoverskridende kriminalitet, retsstatsprincipper og ligestilling mellem kønnene. Partiet er også fortaler for, at EU skal bruge færre penge på landbrugsstøtte og flere penge på forskning og uddannelse, ligesom det mener, der er behov for et fælles europæisk asylsystem og en EU-strategi over for Afrika, som kan dæmpe årsagerne til migration, det vil sige tilstrømningen af flygtninge fra den fattige del af verden til de mere rige samfund. Det kan man læse på undersiden ”Europa” på partiets hjemmesiden [9].

     De radikale var længe imod en oprustning af Nato. Partiet har traditionelt haft et antimilitaristisk grundsyn og var derfor ikke enige i NATOs målsætning om, at alle medlemslande skulle bruge mindst 2 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på deres militær. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og EU's usikre situation i forhold til USA betød dog, at de Radikale ændrede kurs og blev tilhænger af en NATO-oprustning.  

Lige fra etableringen af partiet har god uddannelse til alle være en prioritet, og det er fortsat et område, som partiet har fokus på. Radikale Venstre ønsker at tilføre flere penge til skoleområdet, herunder også SFO og klubtilbud til eleverne. Partiet er ligeledes tilhængere af at sikre mere frihed til den enkelte folkeskole. Det skal bl.a. ske ved at afskaffe kravene til hvor lang en skoledag skal være og til test. Det kan man læse under punktet ”Skole” på partiets hjemmeside. [10] Radikale Venstre ønsker også, at den enkelte lærer skal have større frihed til selv at vælge undervisningsmaterialer. Derudover mener partiet, at både lærer- og pædagoguddannelsen skal styrkes for at sikre bedre undervisning og fritidstilbud i fremtiden. Endelig er Radikale Venstre fortaler for en større politisk indsats for at gøre noget ved mistrivsel blandt børn og unge. Partiet ønsker ligeledes flere penge til de videregående uddannelser og er modstander af et loft over, hvor mange uddannelsespladser der må være i de større byer.

I Radikale Venstre mener man, at indtægter fra skatter og afgifter er vigtige for at sikre penge til børnehaver, skoler, sygehuse og andre velfærdsområder, men ifølge partiet er de også vigtige værktøjer i forhold til at fremme en grøn omstilling. Radiale Venstre ønsker, at den skat, man betaler af sin løn, skal sættes ned, for at det skal være attraktivt at have et arbejde. Det skal bl.a. gøres ved at sætte grænsen for, hvornår man skal betale ekstra meget i skat, den såkaldte topskat, op. Partiet ønsker også, at iværksættere skal betale mindre i skat, så de og deres nye virksomheder kan få bedre muligheder for at skabe nye løsninger og produkter. Partiet er fortaler for en regulering af landbrugserhvervet, herunder en ambitiøs CO2-afgift. De ønsker ligeledes regulering af transportområdet med bl.a. højere flyafgifter. Det kan man læse på partiets hjemmeside under punktet ”Skat” [11].

Ifølge partiets hjemmeside under punktet ”Asyl og flygtninge” ønsker Radikale Venstre fælles løsninger i Europa, når det kommer til asyl- og flygtningepolitikken, og de fælleseuropæiske regler skal leve op til bestemte principper [12]. Håndteringen af mennesker på flugt skal følge de internationale konventioner, det vil sige de internationale aftaler, der er lavet om regler og forpligtigelser på området. De europæiske lande skal deles om opgaven med at modtage flygtninge, så det ikke kun er de lande, som i første omgang modtager flygtninge, der skal løfte hele opgaven. Flygtninge skal sikres bedre beskyttelse, men de europæiske grænser skal også sikres bedre mod ulovlig tilstrømning af flygtninge. Partiet arbejder også for, at Danmark igen skal modtage 500 kvoteflygtninge om året, og at kvoteflygtninge skal sikres permanent og ikke kun midlertidig beskyttelse.

For Radikale Venstre er kunst og kultur vigtig i et moderne samfund. Kunsten kan være med til at stille de gode spørgsmål, skabe fællesskab og afspejle tendenser i samfundet i dag og i fremtiden, mener partiet. Partiet ønsker flere penge til kulturområdet og har derfor fremlagt en investeringsplan for kultur. Radikale Venstre er imod besparelse på kulturinstitutioner som teatre og musikhuse og ønsker også en mindre regulering af det danske kulturliv og mulighed for flere arbejdsophold for kunstnere. Kunst og kulturlivet skal have frihed til at udvikle sig og blive ved med at være en vigtig del af samfundet, er argumentet. Radikale Venstre mener også, at det er vigtigt, at børn og unge i børnehaver og skoler møder forskellige former for kulturtilbud som billedkunst, teater, litteratur og musik. Partiet ønsker også bedre regler for hvilke type indhold, børn og unge må udsættes for på de sociale medier. Det fremgår af partiets hjemmeside under punktet ”Kultur” [13].