Socialistisk Folkeparti : SF

SF (en forkortelse for Socialistisk Folkeparti) blev stiftet i 1959 af udbrydere fra DKP. Partiet kom i Folketinget i 1960 og har været der lige siden. SF er fortaler for en folkelig socialisme, hvor en samfundsudvikling i en mere socialistisk retning skal ske ad demokratiets vej. Som et socialistisk parti arbejder SF for større lighed i samfundet, forbedrede arbejdsvilkår og et stærkt samfundsmæssigt fællesskab, herunder et velfungerende velfærdssystem. Partiet har også haft et tæt samarbejde med miljøbevægelsen og er et parti med en ambitiøs miljø- og klimapolitik. SF kalder sig da også ”et moderne grønt venstrefløjsparti”. Partiet har oplevet flere formandsopgør og perioder med intern uenighed. Et af stridspunkter har været, hvorvidt SF har skullet holde den ideologiske fane højt eller satse på indflydelse. Partiet har siden 2014 været ledet af Pia Olsen Dyhr, som har genrejst partiet efter nogle turbulente år. I 2024 er udmeldingen fra SF’s formand, at hun ikke vil udelukke, at SF kan være interesseret i et regeringssamarbejde med også midterpartier som Radikale Venstre og Moderaterne.

Det danske parti Socialistisk Folkeparti, også kaldet SF, har eksisteret siden 1959, hvor det blev dannet af tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Partiets stifter og første formand var Aksel Larsen, som var blevet ekskluderet af DKP i 1958. SF er del af det, der betegnes den røde blok i dansk politik og er placeret til venstre for Socialdemokratiet på det politiske spektrum. SF ser sig selv som et moderne venstrefløjsparti, som arbejder for socialisme indført ad demokratisk vej, herunder en omfordeling af midlerne i samfundet. Partiet har samtidigt en markant grøn profil. Hvis man vil stemme på SF, skal man sætte sit kryds ved listebogstav F. Partiet har en tradition for at samarbejde med folkelige bevægelser som kvindebevægelsen, fredsbevægelsen og miljøbevægelsen. Mens partiet i starten af sin levetid primært var et arbejderparti, har SF siden fået især kvinder ansat i den offentlige sektor, som pædagoger, skolelærere og sygeplejersker, som sine kernevælgere. SF har ofte også haft stor opbakning fra unge vælgere, men her er SF de seneste årtier blevet udfordret af partier som Alternativet og Enhedslisten, der også har appelleret til unge på venstrefløjen. Pia Olsen Dyhr har siden 2014 været SF’s formand.

Intern uenighed om den politiske linje i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) førte i slutningen af 1950’erne til, at en mindre gruppe gik sammen om at danne SF. På samme vis betød en splittelse i SF i slutningen af 1960’erne, at medlemmer af SF trådte ud af partiet og dannede et nyt parti kaldet Venstresocialisterne (VS). Udbryderne var utilfredse med den politik SF førte i perioden 1966-67 under det samarbejde med Socialdemokratiet, der i medierne blev døbt Det røde kabinet. SF var her støtteparti for en socialdemokratisk mindretalsregering, men i efteråret 1967 nægtede flere medlemmer af SF at stemme for det, de anså for at være en økonomisk stramning over for lønmodtagerne. Det førte til stiftelsen af VS. Senere samme år væltede VS og de borgerlige partier regeringen. VS placerede sig politisk til venstre for SF og var kendetegnet ved nogle nye organisationsprincipper såsom kollektiv ledelse og udstrakt medlemsdemokrati. VS var i Folketinget fra 1968-71 og fra 1975-87. I 1989 var VS et af tre partier på den yderste venstrefløj, som dannede valglisten Enhedslisten, som siden blev ét samlet parti. I 2013 nedlagde VS sig selv.

Intern uenighed om den politiske linje i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) førte i slutningen af 1950’erne til, at en mindre gruppe gik sammen om at danne SF. På samme vis betød en splittelse i SF i slutningen af 1960’erne, at medlemmer af SF trådte ud af partiet og dannede et nyt parti kaldet Venstresocialisterne (VS). Udbryderne var utilfredse med den politik SF førte i perioden 1966-67 under det samarbejde med Socialdemokratiet, der i medierne blev døbt Det røde kabinet. SF var her støtteparti for en socialdemokratisk mindretalsregering, men i efteråret 1967 nægtede flere medlemmer af SF at stemme for det, de anså for at være en økonomisk stramning over for lønmodtagerne. Det førte til stiftelsen af VS. Senere samme år væltede VS og de borgerlige partier regeringen. VS placerede sig politisk til venstre for SF og var kendetegnet ved nogle nye organisationsprincipper såsom kollektiv ledelse og udstrakt medlemsdemokrati. VS var i Folketinget fra 1968-71 og fra 1975-87. I 1989 var VS et af tre partier på den yderste venstrefløj, som dannede valglisten Enhedslisten, som siden blev ét samlet parti. I 2013 nedlagde VS sig selv.

Efter valget i 1966 var for første gang et rent ”rødt” flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet og SF. Det førte til en ny S-regering med SF som støtteparti. Den socialdemokratiske formand, Jens Otto Krag, havde ellers under valgkampen afvist, at partiet ville basere en regering på SF-støtte, men ændrede efter valget mening med ordene ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt.” Konstellationen fik tilnavnet Det røde kabinet, men var ikke den store succes. Allerede i 1967 stoppede samarbejdet, da SF blev splittet i to partier, og regeringen blev væltet. 

     I 1970’erne skærpedes den socialistiske agenda i SF, som positionerede sig som et alternativ til Socialdemokratiet. Ligestilling og miljø kom også på dagsordenen, ligesom modstanden mod EF. Op igennem 1980’erne oplevede SF, med formand Gert Pedersen i spidsen, stigende vælgeropbakning. Med holdninger om atomkraftmodstand, kvindekamp, miljøbeskyttelse og bedre forhold for de svageste appellerede SF til arbejdere, intellektuelle og offentlig ansatte på venstrefløjen, som ikke var begejstrede for den konservatisme, der ellers kendetegnede årtiet. 

     I 2010 blev SF budt velkommen på den socialdemokratiske partikongres. ”Tag godt imod min gode kammerat, min ven - Villy Søvndal”, lød det fra den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt S og SF var nu hinandens allierede, og det resulterede i 2011 i, at SF gik med i en S-SF-R-regering. Det blev dog en regering, hvor SF måtte sluge mange kameler ved f.eks. at gå med til topskattelettelser og forringelse af dagpengevilkårene, mente en del medlemmer af partiet. SF-mærkesager som betalingsring, øremærket barsel og millionærskat blev ligeledes droppet. 

     Fra 2014 blev det Pia Olsen Dyhrs opgave at genrejse et SF i krise med fokus på kerneområder som lighed og velfærd. Ti år efter, i 2024, er udmeldingen fra SF’s formand, at partiet ikke vil udelukke at indgå i en regering, som også tæller midterpartier.

I 1972 skulle vælgerne tage stilling til dansk medlemskab af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EF. Sammen med Retsforbundet og Folkebevægelsen mod EF anbefalede SF et nej til dansk indtræden i handelssamarbejdet. Et flertal af vælgerne stemte dog ja. SF var de følgende to årtier et EF-kritisk parti. Da vælgerne i 1992 skulle stemme om at omdanne EF til Den Europæiske Union, EU, anbefalede SF igen et nej. Aftalen havde navnet Maastricht-traktaten efter den hollandske by, hvor traktaten blev indgået i 1991, og indebar et tættere samarbejde om udenrigs-og sikkerhedspolitik og retslige anliggender samt en fælles valuta. Sloganet fra SF og partiformand Holger K. Nielsen var ”Holger og konen siger nej til unionen”. Folkeafstemningen endte med et lille flertal til nej-siden. SF var herefter med i udarbejdelsen af det nationale kompromis,som betød, at Danmark fik fire forbehold. Ved en ny folkeafstemning i 1993 blev der stemt ja til aftalen kaldet Edinburgh-afgørelsen. SF har siden bevæget sig i en stadig mere EU-positiv retning. I 2022 anbefalede partiet en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. I interviewet ”Holger K. Nielsen: Det var rigtigt at indføre forsvarsforbeholdet. Men nu skal det væk” fra 2022 forholder den tidligere SF-formand sig også til de andre forbehold. Han ser ikke nogen grund til at indføre euroen i Danmark, og unionsborgerskabet har vist sig at være uden betydning, ifølge den tidligere SF-formand. Retsforbeholdet kunne derimod med fordel ophæves: ”Det har mest af alt ført til, at Danmark har kunnet opretholde en strammere flygtningepolitik end resten af EU. Så det er kun Dansk Folkeparti og Inger Støjberg, der har set det som en fordel.”

. Siden 1993 har SF – med sit ønske om at arbejde for demokrati, solidaritet og bedre miljø i EU-regi – stået et markant andet sted end et parti som Enhedslisten, som har været mere kritisk over for EU.

Efter vælgernes nej til Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union i 1992 blev syv af Folketingets partier enige om det, der fik betegnelsen det nationale kompromis. En af hovedarkitekterne var SF’s daværende formand, Holger K. Nielsen. Tanken bag den politiske aftale var at formulere et fælles udgangspunkt, som kunne danne grundlag for regeringens videre drøftelser med de andre EU-lande. Det resulterede i en aftale, som gav Danmark mulighed for at tilslutte sig traktaten med fire væsentlige forhold. Det skulle være uden EU-borgerskab, fælles mønt, forsvarssamarbejde og overstatsligt retspolitik. Ved en folkeafstemning stemte et lille flertal af vælgerne for denne aftale. SF med Holger K. Nielsen i spidsen havde været bannerfører for et nej til folkeafstemningen i 1992, og det var derfor bemærkelsesværdigt, at netop Holger K. Nielsen var en af de bærende kræfter bag det nationale kompromis. SF’s støtte til ja-siden forud for afstemningen i 1993 blev set som en af grundene til, at det denne gang blev et snævert ja. 

     EU-afstemningen 1993 er dog også kendt for sin dramatiske valgnat den 18. maj, hvor vrede nej-sigere demonstrerede på Nørrebro i København, fordi de følte sig snydt for en accept af det oprindelige nej til EU-traktaten. Under gadekampene skød politiet for første gang i fredstid mod demonstranter.

Villy Søvndal blev i 2005 formand for SF. Den nye formand kom fra partiets venstrefløj og markerede sig hurtigt som en markant kritiker af den borgerlige politik ført af regeringer med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen. Søvndal formåede også at lancere SF som et alternativ for venstreorienterede vælgere, der syntes, Socialdemokratiet havde bevæget sig for langt mod højre. I 2007 får SF sit bedste valg i 20 år og kom i Folketinget med hele 23 mandater, som man kan se i artiklen ”Folketingsvalget 2007” på danmarkshistorien.dk

. I en bestræbelse på at forny partiet samlede Villy Søvndal i 2010 en gruppe unge SF’er, kaldet ”Børnebanden”, omkring sig. Thor Möger Pedersen, Astrid Krag og Jesper Petersen var nogle af de fremtrædende skikkelser i denne gruppe. SF skulle nu blive et moderne, pragmatisk og vælgermæssigt bredere parti, der skulle søge indflydelse. Det blev i en del af SF set som en højredrejning i partiet, som kostede stemmer ved valget i 2011. SF kunne efterfølgende danne regering med Socialdemokratiet og de radikale, men måtte indgå mange kompromisser i regeringen, som f.eks. at acceptere (store dele af) Radikales økonomiske politik, og mange hjemløse vælgere fra Socialdemokratiets venstrefløj så ikke længere SF som et oplagt alternativ. I 2012 trækker Villy Søvndal sig som formand for et parti i krise. Mange forventede, at Astrid Krag fra ”Børnebanden” skal være hans aftager. Hun bliver dog overhalet indenom af en relativt ukendte Annette Villumsen, som bliver formand i en kortere periode. Den efterfølgende beslutning om at sælge statens Dong-aktier bliver et kompromis for meget for SF, og partiet træder ud af regeringen. Alle medlemmer af ”Børnebanden” forlader siden SF for at blive socialdemokrater. Formandsstafetten i SF går i 2015 videre til Pia Olsen Dyhr, som med fokus på SF-mærkesager får til opgave at stå i spidsen for en genopbygning af partiet.

Da Pia Olsen Dyhr blev formand for SF i 2014, blev hun frontfigur i et kriseramt parti. Som det fremgår af artiklen ”Resultatet af folketingsvalget 2015” fik SF i 2015 kun fik lidt over 4 % af stemmerne

. Siden er det dog gået fremad for partiet, og i 2024 meldte Pia Olsen Dyhr ud, at hun gerne ser SF som del af en regering. Hun erkender, at der er langt til et rent ”rødt” flertal, der kun består af partier til venstre for midten i Folketinget. Der er derfor brug for at inkludere et eller flere midterpartier, forklarer Pia Olsen Dyhr i artiklen ”Da hun kom til for ti år siden, så dansk politik helt anderledes ud. Nu åbner hun for et endnu et nybrud” fra 2024

: ”Vi kommer jo nok ikke til at etablere en regering i Danmark uden at have et af midterpartierne med”, siger SF-formanden og fortsætter: ”Jeg vil ikke udelukke noget på forhånd. For os handler det jo om at få en rød regering. Og det er indholdet, der er det afgørende. Og der er ting, vi samarbejder godt med Moderaterne om. Der er ting, vi samarbejder godt med Det Radikale Venstre om”. Mens partiformanden er åben for en centrum-venstre-regering med deltagelse af SF, er det ikke alle i partiets bagland, der er begejstrede for at skulle samarbejde med især Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne. Som formand for SF i Furesø, Jan Kjældgaard, formulerer det i artiklen ”SF-bagland går imod Pia Olsen Dyhr: Afviser at gå i regering med Lars Løkke”: ”Jeg har svært ved at se mig selv forsvare et samarbejde med Løkke og hans mærkelige folk i Moderaterne. Han er dybt liberal og han har ødelagt vores sundhedssystem”

.

SF ønsker, at der skal være mindre forskel på rig og fattig. Fordelingspolitik har altid været en mærkesag. Partiet vil kæmpe for at bekæmpe uligheden, og det skal bl.a. ske ved, at overførselsindkomster som f.eks. kontanthjælp og pension skal følge lønudviklingen frem for at blive udhulet, og så skal der sættes ind over for brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Det fremgår af SF’s hjemmeside under punktet ”Bekæmp ulighed og fattigdom”

. SF vil ligeledes sætte hårdt ind over for børnefattigdom, som kan risikere at præge ikke bare barndommen, men også voksenlivet. Et konkret forslag fra SF er derfor at indføre en ekstra børnecheck på 6000 kr. pr. barn pr. år til de børnefamilier, der har mindst. Partier er ligeledes fortaler for at indføre en formueskat, lukke hullerne i selskabsskatten og sikre bedre hjælp til samfundets mest udsatte. Alt sammen tiltag, der kan sikre et mere lige samfund og bekæmpe fattigdom, ifølge SF.

Sundhedsvæsenet skal styrkes, og der skal sættes ind over for den ulighed i sundhed, der f.eks. betyder, at borgere i de rigeste kommuner lever længere end mennesker fra mere fattige egne. Det mener man i SF. Dem, der bor tættest på patienterne, skal tage flere beslutninger, brugerbetaling på f.eks. psykologbistand og fysioterapeutbehandling skal afskaffes, og der skal oprettes flere centre, der kan stille de rette diagnoser, på flere sygehuse. Psykiatrien skal også forbedres markant, mener SF, som vil arbejde for mindre tvang og hurtigere udredning til børn og unge under 18 år. Det kan man læse på partiets hjemmeside under punktet ”Sundhed”

. Arbejdsvilkårene for ansatte i sundhedsvæsenet skal også forbedres ifølge SF, og udsatte borgere med flere diagnoser skal sikres en mere sammenhængende behandlingsplan. Når det kommer til ældreplejen, foreslår SF en række initiativer, som kan sikre en værdig pleje af de ældste i samfundet. Som det fremgår af partiets hjemmeside under punktet ”Ældrepleje” foreslår SF faste teams på plejecentre og i hjemmeplejen, at arbejdsmiljøet skal styrkes i ældresektoren, og at der skal indføres et nedskæringsstop i denne sektor

.

Ambitionerne skal i vejret, og tempoet skal sættes op, når det gælder indsatsen mod yderligere klimaforandringer i verden. Og indsatsen starter herhjemme, hvor vi skal går forrest med en ambitiøs klimapolitik. Det mener SF. Ifølge partiet skal Danmark være C02-neutral senest i 2040, inden 2030 skal den kollektive trafik være klimaneutral, og der skal sikres bedre vilkår for elbiler samt et hurtigt stop for salg af nye benzindrevne køretøjer. Det kan man læse på SF’s hjemmeside under punktet ”Sæt klimaambitionerne op”

. SF ønsker ligeledes en fuld udfasning af kul og naturgas hurtigst muligt. Partiet er også fortaler for en markant C02-afgift på landbruget og mener helt overordnet, at landbruget skal fylde mindre og naturen mere i fremtiden. SF understreger også, at partiet altid går ind for, at det er forureneren, der skal betale, og det gælder også, når forureningen stammer fra landbruget.

Den vilde natur i Danmark er truet, og flere arter er ved at forsvinde – og det er en bekymrende udvikling, som der skal sættes ind over for, mener SF. Partiet forklarer på sin hjemmeside under punktet ”Natur-miljø”, at partiet vil arbejde for mere vild natur og urørt skov, større sammenhængende naturområder og mere bynær natur

. Partiet ønsker også, at sikre biodiversiteten, det vil sige en mangfoldighed af dyre- og plantearter. Det skal ske ved at indgå en bindende biodiversitetslov. Sprøjtegifte fra den konventionelle landbrug er et problem for naturen, ifølge SF, som vil arbejde for at fordoble arealet med økologisk landbrug inden 2030 og indføre et forbud mod brug af sprøjtegift i sårbare området tæt ved vandområder. Landbrugets udledning af næringsstoffer er også et problem for de indre danske farvande, som der skal gøres noget ved ifølge SF. Partiet er også tilhænger af et forbud mod den gruppe af stoffer, der kaldes PFAS, et forbud mod trawlfiskeri med redskaber, der skraber hen over havbunden, og et forbud mod opdræt af fisk i de indre danske farvande.

Det skal være slut med lange skoledage og alt for mange elever i hver klasse, hvis det står til SF. Partiet ønsker ligeledes, at de praktiske og kunstneriske fag skal fylde mere i skolen, at der oftere skal være to uddannede voksne i hver klasse, og at der skal etableres mulighed for at give eleverne mere feedback på deres arbejde frem for karakterer. Det kan man læse under punktet ”Skole-uddannelse-forskning” på partiets website

. SF ønsker også mere frihed på den enkelte skole, så lærere, pædagoger, skoleledelse, elever og forældre lokalt kan skabe den bedste skoledag for børnene. 

     Mistrivsel hos børn og unge er også et område, som SF vil sætte ind over for. Partiet arbejder for en tidlig indsats og gratis psykologbistand til udsatte børn og unge, minimumsnormeringer, det vil sige regler om, hvor mange voksne der mindst skal være i børnehaver og sfo’er, og stop for tvungen inklusion, det vil sige idéen om, at folkeskolen skal kunne rumme alle elever med særlige behov – også de børn, som ville have det bedre på en specialskole. Det kan man læse på hjemmesiden under punktet ”Børn og unge”

.