
Et kombineret billede viser satellitfotos over Fordow-undergrundskomplekset før og efter, at USA ramte det underjordiske atomanlæg nær Qom i Iran – den 20. juni 2025 (venstre) og den 22. juni 2025.
Foto: Maxar Technologies/Reuters/Ritzau Scanpix
Et kombineret billede viser satellitfotos over Fordow-undergrundskomplekset før og efter, at USA ramte det underjordiske atomanlæg nær Qom i Iran – den 20. juni 2025 (venstre) og den 22. juni 2025. Foto: Maxar Technologies/Reuters/Ritzau Scanpix
Krig i Mellemøsten
Indhold
Læsetid: 1 min
USA bomber Irans atomanlæg
Spændingerne i Mellemøsten er blevet værre efter, at USA den 22. juni 2025 bombede tre iranske atomanlæg i byerne Fordow, Natanz og Isfahan, hvor Iran mistænkes for at arbejde på at udvikle atomvåben. Ifølge USA’s præsident Donald Trump var angrebet nødvendigt for at stoppe Irans atomprogram.
Angrebet har skabt stærke reaktioner både i regionen og i resten af verden. Det kommer kort tid efter, at Israel den 13. juni angreb flere militære og atomrelaterede mål i Iran. Iran har siden svaret igen med angreb mod Israel.
Frygt for optrapning
Flere lande og organisationer opfordrer nu til ro og tilbageholdenhed. EU’s udenrigschef Kaja Kallas siger, at Iran ikke må få atomvåben, men advarer samtidig mod mere krig. FN’s generalsekretær António Guterres kalder situationen farlig og frygter, at konflikten kan komme ud af kontrol og få alvorlige følger for både Mellemøsten og resten af verden.
Du kan følge udviklingen i konflikten på blandt andet Politikens liveblog og hos BBC.