Mobiltelefon med billede af Grønland som amerikansk  flag

large_Fakatalink_groenland_01.jpg

medium_Fakatalink_groenland_01.jpg

small_Fakatalink_groenland_01.jpg

thumbnail_Fakatalink_groenland_01.jpg

Fakatalink_groenland_01.jpg

Efter USA’s dramatiske tilfangetagelse af Venezuelas præsident Nicolás Maduro er verdens opmærksomhed rettet mod den amerikanske præsident Donald Trump og amerikansk magtpolitik. Og pludselig er Grønland dukket op i debatten igen.

Kort efter aktionen i Venezuela lagde Katie Miller, der er tidligere kommunikationsrådgiver i Donald Trumps regering og gift med en af Trumps nære rådgivere, et billede på X (tidligere Twitter), hvor Grønland er farvet som det amerikanske flag med teksten “SOON”. Opslaget gik viralt og satte igen gang i spekulationerne om, hvorvidt USA vil forsøge at overtage Grønland.

SOON - opslag sætter igen fokus på Grønland

Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt mødtes d. 14. januar med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio i Washington for at drøfte spændingerne om Grønland.

large_løkke rubio vance ny.jpg

medium_løkke rubio vance ny.jpg

small_løkke rubio vance ny.jpg

thumbnail_løkke rubio vance ny.jpg

løkke rubio vance ny.jpg

Onsdag 14. januar mødtes udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio i Washington. Formålet var at drøfte den spændte situation, der er opstået efter præsident Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA ønsker at overtage Grønland.

Danmark, Grønland og USA mødes om Grønland

En 3D-printet miniature af USA’s præsident Donald Trump ses med Grønlands flag som baggrund 

large_Tump og Grønland_ Dado RuvicReutersRitzau Scanpix20260112-095813-3-3500x2333ma.jpg

medium_Tump og Grønland_ Dado RuvicReutersRitzau Scanpix20260112-095813-3-3500x2333ma.jpg

small_Tump og Grønland_ Dado RuvicReutersRitzau Scanpix20260112-095813-3-3500x2333ma.jpg

thumbnail_Tump og Grønland_ Dado RuvicReutersRitzau Scanpix20260112-095813-3-3500x2333ma.jpg

Tump og Grønland_ Dado RuvicReutersRitzau Scanpix20260112-095813-3-3500x2333ma.jpg

Den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland fylder i øjeblikket medierne - ikke kun herhjemme og i Grønland, men også i resten af verden.

Det er en konflikt, der nærmest udvikler sig fra time til time, og det kan være svært at bevare overblikket.

Nedenfor har vi samlet en række Faktalink-artikler, som giver relevant baggrundsviden og bidrager til forståelsen af den aktuelle og dramatiske situation.

Man også følge den løbendene udvikling via en række liveblogs – blandt andet hos [Berlingske](https://www.berlingske.dk/indland/kampen-om-groenland--foelg-med-direkte-her-1?directpost=10884506), [Politiken](https://politiken.dk/internationalt/art10679188/Michael-Jarlner-Vi-skriver-lige-nu-verdens-historie-i-realtid.-Beskeden-fra-von-der-Leyen-var-klar) og [DR](https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/live-storpolitisk-drama-mellem-usa-danmark-og-groenland).

Trump og Grønland

Billedcollage med astronaut og fyrværkeri

large_Fakatalink_godtnytaar2025_RGB (1).jpg

medium_Fakatalink_godtnytaar2025_RGB (1).jpg

small_Fakatalink_godtnytaar2025_RGB (1).jpg

thumbnail_Fakatalink_godtnytaar2025_RGB (1).jpg

Fakatalink_godtnytaar2025_RGB (1).jpg

2025 har været et spændende år på Faktalink, hvor vi har arbejdet på at gøre siden endnu mere relevant og opdateret for vores brugere. I løbet af året har vi udgivet en række nye og opdaterede artikler  – fra aktuelle begivenheder til kultur, historie og samfundsdebat.

Vi glæder os til 2026, hvor vi fortsætter arbejdet med nye artikler, opdateringer og temaer.   
Derudover arbejder vi på designforbedringer, der skal gøre Faktalink endnu mere brugervenligt og inspirerende.

God jul og godt nytår fra Faktalink-redaktionen.

Tak for i år

SF's Sisse Marie Welling, ny overborgmester i København, fotograferet sammen med politikere fra de øvrige partier bag konstueringsaftalen. 

Sisse Marie Welling fra SF bliver ny overborgmester i København. Det er første gang i over 100 år, at det ikke er en socialdemokrat, som sidder på den øverste post i København.

large_Kommunalvalg - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20251119-102029-L-8555x5703ma.jpg

medium_Kommunalvalg - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20251119-102029-L-8555x5703ma.jpg

small_Kommunalvalg - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20251119-102029-L-8555x5703ma.jpg

thumbnail_Kommunalvalg - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20251119-102029-L-8555x5703ma.jpg

Kommunalvalg - Mads Claus RasmussenRitzau Scanpix@20251119-102029-L-8555x5703ma.jpg

Kommunalvalget 2025 bød på store politiske forskydninger, højere stemmedeltagelse end i 2021 og markante borgmesterskift.

Stemmeprocenten endte på 69,2 %, en stigning på knap 2 procentpoint i forhold til 2021 (67,5 %), men stadig under niveauet fra 2017 (70,8 %).

Socialdemokratiet er fortsat det største kommunale parti med 23,2 % af stemmerne, men gik tilbage med 5,2 procentpoint og mistede en række borgmesterposter – mest opsigtsvækkende overborgmesterposten i København, som partiet har haft i over 100 år. Også traditionelle højborge som Køge, Gladsaxe, Næstved og Fredericia gik tabt.

Venstre blev næststørst med 17,9 %, en tilbagegang på 3,3 procentpoint, men overtog titlen som landets største borgmesterparti med omkring 40 borgmestre.

Socialistisk Folkeparti blev en af valgets store vindere med 11,1 %, en fremgang på 3,4 procentpoint, og sikrede sig den prestigefyldte overborgmesterpost i København.

Danmarksdemokraterne deltog for første gang og fik 4,7 % af stemmerne samt partiets første borgmesterpost i Ringkøbing-Skjern (efterfølgende har et nyt flertal dog peget på Lennart Qvist fra Det Konservative Folkeparti som borgmester, og dermed ser det ud til, at Danmarksdemokraterne alligevel ikke får en borgmesterpost \[red.\]). 

Liberal Alliance fik også et stærkt valg og gik frem til 5,5 % fra blot 1,38 % i 2021.

Se flere detaljer om valgresultater og borgmesterfordelingen hos [DR](https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater).

Læs mere om kommunalvalg og kommunernes rolle her på Faktalink.

Kommunalvalg 2025

large_Regering vil forbyde sociale medier - Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

medium_Regering vil forbyde sociale medier - Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

small_Regering vil forbyde sociale medier - Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

thumbnail_Regering vil forbyde sociale medier - Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

Regering vil forbyde sociale medier - Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

Statsminister Mette Frederiksen har i sin åbningstale til Folketinget foreslået, at børn under 15 år ikke må bruge sociale medier som TikTok og Snapchat. Hun siger, ”at mobiltelefoner og sociale medier tager barndommen fra børnene”.  
Forældre skal dog kunne give lov til, at deres børn bruger nogle sociale medier fra de er 13 år. Det er endnu uklart, hvilke medier der bliver forbudt og hvornår.

[Regeringen](https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2025/okt/regeringen-boern-og-unge-under-15-aar-skal-ikke-have-sociale-medier-) har også fremlagt fem mål, der skal beskytte børn og unge i den digitale verden:

1.  Børns smartphone- og SoMe-debutalder skal hæves
2.  Digitale produkter til børn skal være sikre fra start
3.  Færre børn og unge skal opleve digitale krænkelser
4.  Effektiv håndhævelse af lovgivning om digital børne- og ungebeskyttelse
5.  Danmark skal gå forrest for at sikre bedre børne- og ungebeskyttelse i EU

Sociale medier fylder mere end nogensinde i unges liv – og det vækker debat. Hvad betyder det for deres trivsel, fællesskaber og digitale dannelse? Læs med og bliv klogere her på Faktalink.

Regeringen vil forbyde sociale medier for børn under 15 år

Folk med israelske flag jubler på Gidselpladsen i Tel Aviv efter frigivelsen af de sidste overlevende israelske gidsler den 13. oktober 2025.

Folk jubler på Gidselpladsen i Tel Aviv efter frigivelsen af de sidste overlevende israelske gidsler den 13. oktober 2025.

large_Israel-Palæstina - gidsler løsladt -Shir ToremReutersRitzau Scanpix@20251013-103219-L-5500x3668ma.jpg

medium_Israel-Palæstina - gidsler løsladt -Shir ToremReutersRitzau Scanpix@20251013-103219-L-5500x3668ma.jpg

small_Israel-Palæstina - gidsler løsladt -Shir ToremReutersRitzau Scanpix@20251013-103219-L-5500x3668ma.jpg

thumbnail_Israel-Palæstina - gidsler løsladt -Shir ToremReutersRitzau Scanpix@20251013-103219-L-5500x3668ma.jpg

Israel-Palæstina - gidsler løsladt -Shir ToremReutersRitzau Scanpix@20251013-103219-L-5500x3668ma.jpg

Mandag den 13. oktober blev de sidste overlevende israelske gidsler frigivet af Hamas i Gaza og overdraget til Røde Kors. I alt 48 gidsler – heraf 28 afdøde – udveksles med 1.950 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Gidslerne blev oprindeligt taget til fange under Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, hvor militante grupper trængte ind i Israel og bortførte civile fra blandt andet kibbutzen Be’eri og musikfestivalen Nova.

Frigivelsen sker som led i en omfattende fredsplan, udarbejdet af USA’s præsident Donald Trump. Planens indeholder 20 punkter, herunder våbenhvile, genopbygning af Gaza og oprettelsen af en midlertidig teknokratregering under international overvågning. Planen indebærer også amnesti til Hamas-medlemmer, der nedlægger våbnene og forpligter sig til fredelig sameksistens. TV2 har en [oversigt over planens tyve punkter](https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-30-her-er-den-fulde-tekst-af-trumps-plan-for-fred-i-gaza).

Gidsler og fanger udvekslet mellem Israel og Hamas

To personer i gang med at hænge valgplakat op i lygtepæl.

Valgplakater til kommunal - og regionalvalget hænges op lørdag den 25. oktober 2025. Kommunalvalget 2025 afholdes tirsdag d. 18. november

large_Kommunalvalg - valgplakater - Thomas TraasdahlRitzau Scanpix@20251025-134530-L-8344x5562ma.jpg

medium_Kommunalvalg - valgplakater - Thomas TraasdahlRitzau Scanpix@20251025-134530-L-8344x5562ma.jpg

small_Kommunalvalg - valgplakater - Thomas TraasdahlRitzau Scanpix@20251025-134530-L-8344x5562ma.jpg

thumbnail_Kommunalvalg - valgplakater - Thomas TraasdahlRitzau Scanpix@20251025-134530-L-8344x5562ma.jpg

Kommunalvalg - valgplakater - Thomas TraasdahlRitzau Scanpix@20251025-134530-L-8344x5562ma.jpg

Lørdag d. 25. okober gik startskuddet til kommunalvalgkampen 2025, da kandidater over hele landet begyndte at hænge deres valgplakater op i lygtepælene. Ifølge vejlovens regler må plakaterne hænges op fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, som i år falder den 18. november.  
For mange kandidater er dagen en festlig begivenhed, hvor kampagnehold mødes til morgenmad og derefter fordeler sig ud på vejene med strips og stiger. Valgplakaterne er ikke kun en visuel markering af valgkampens begyndelse – de spiller også en vigtig rolle i at minde vælgerne om, at der skal stemmes. 

Du kan læse mere om kommunalvalget og dets betydning her på Faktalink.

Valgkampen til kommunalvalget 2025 er skudt i gang 

Frankrigs præsident Emmanuel Macron taler i FN’s Generalforsamling om en tostatsløsning og meddeler, at Frankrig nu anerkender Palæstina som stat. 22. september 2025.

large_Frankrig anerkender...Li Rui XinhuaXinhuaRitzau Scanpix@20250923-091420-7-4134x2756ma.jpg

medium_Frankrig anerkender...Li Rui XinhuaXinhuaRitzau Scanpix@20250923-091420-7-4134x2756ma.jpg

small_Frankrig anerkender...Li Rui XinhuaXinhuaRitzau Scanpix@20250923-091420-7-4134x2756ma.jpg

thumbnail_Frankrig anerkender...Li Rui XinhuaXinhuaRitzau Scanpix@20250923-091420-7-4134x2756ma.jpg

Frankrig anerkender...Li Rui XinhuaXinhuaRitzau Scanpix@20250923-091420-7-4134x2756ma.jpg

En række lande har valgt at anerkende Palæstina som selvstændig stat, hvilket har skabt øget opmærksomhed om spørgsmålet i det internationale samfund. Efter Storbritannien, Canada, Australien og Portugal søndag tog skridtet, fulgte Frankrig mandag trop sammen med blandt andre Belgien, Luxembourg, Malta og Monaco. Dermed har nu over 150 af FN’s 193 medlemslande anerkendt Palæstina som stat 

Anerkendelserne sker i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York, hvor Frankrig og Saudi-Arabien har været værter for et topmøde om en fredelig løsning på krigen mellem Israel og Hamas. Målet er at få gang i en tostatsløsning. Både Israel og USA har boycottet mødet.

 Storbritannien og Frankrig anerkender Palæstina som stat

Politi ved Københavns Lufthavn 22. september, hvor luftrummet blev lukket efter droneobservationer. Ifølge politiet stod en 'kapabel aktør' bag. Statsminister Mette Frederiksen kalder det "det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk infrastruktur."

large_Hybridkrig - ny forside - Steven KnapRitzau Scanpix@20250922-212016-L-6000x4000ma.jpg

medium_Hybridkrig - ny forside - Steven KnapRitzau Scanpix@20250922-212016-L-6000x4000ma.jpg

small_Hybridkrig - ny forside - Steven KnapRitzau Scanpix@20250922-212016-L-6000x4000ma.jpg

thumbnail_Hybridkrig - ny forside - Steven KnapRitzau Scanpix@20250922-212016-L-6000x4000ma.jpg

Hybridkrig - ny forside - Steven KnapRitzau Scanpix@20250922-212016-L-6000x4000ma.jpg

Den 22. september 2025 blev Københavns Lufthavn lukket i flere timer, da store droner forstyrrede flytrafikken. Myndighederne ser hændelsen som et muligt eksempel på hybridkrigsførelse, hvor kritisk infrastruktur angribes uden militær konfrontation. Episoden føjer sig til en række lignende hændelser i Norden og understreger sårbarheden over for nye trusler.  Statsminister Mette Frederiksen har kaldt episoden “[et alvorligt angreb på kritisk infrastruktur Danmark](https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-09-23-mette-frederiksen-reagerer-paa-droner-i-dansk-luftrum)”.  
Sagen sætter fornyet fokus på hybridkrigsførsel, der de seneste år er rykket højt op på dagsordenen i Europa – især i kølvandet på krigen i Ukraine – og flere eksperter vurderer, at Rusland sandsynligvis står bag dronerne ved Københavns Lufthavn. Sagen kan følges på bla. [DR's liveblog](https://www.dr.dk/nyheder/indland/droner-set-over-koebenhavns-lufthavn#liveblog-embed).

Du kan læse mere om hybridkrig her på Faktalink.

Droner lammede Københavns Lufthavn

Sattelitbillede der viser Irans atomanlæg i Fordrow før og efter USA's angreb den 22. juni 2025.

Et kombineret billede viser satellitfotos over Fordow-undergrundskomplekset før og efter, at USA ramte det underjordiske atomanlæg nær Qom i Iran – den 20. juni 2025 (venstre) og den 22. juni 2025.

large_Krig i Mellemøsten-Maxar TechnologiesReutersRitzau Scanpix@20250623-014520-6-2794x1004ma.jpg

medium_Krig i Mellemøsten-Maxar TechnologiesReutersRitzau Scanpix@20250623-014520-6-2794x1004ma.jpg

small_Krig i Mellemøsten-Maxar TechnologiesReutersRitzau Scanpix@20250623-014520-6-2794x1004ma.jpg

thumbnail_Krig i Mellemøsten-Maxar TechnologiesReutersRitzau Scanpix@20250623-014520-6-2794x1004ma.jpg

Krig i Mellemøsten-Maxar TechnologiesReutersRitzau Scanpix@20250623-014520-6-2794x1004ma.jpg

Spændingerne i Mellemøsten er blevet værre efter, at USA den 22. juni 2025 bombede tre iranske atomanlæg i byerne Fordow, Natanz og Isfahan, hvor Iran mistænkes for at arbejde på at udvikle atomvåben. Ifølge USA’s præsident Donald Trump var angrebet nødvendigt for at stoppe Irans atomprogram.

Angrebet har skabt stærke reaktioner både i regionen og i resten af verden. Det kommer kort tid efter, at Israel den 13. juni angreb flere militære og atomrelaterede mål i Iran. Iran har siden svaret igen med angreb mod Israel.

Krig i Mellemøsten

Foto af slaver i Vestindien med titlen Kolonimagt Danmark henover. 

large_KoloniWeb_896x6703.jpg

medium_KoloniWeb_896x6703.jpg

small_KoloniWeb_896x6703.jpg

thumbnail_KoloniWeb_896x6703.jpg

KoloniWeb_896x6703.jpg

I foråret 2025 kører Bibliotekernes Temasamarbejde sammen med DR et tema med fokus på den danske kolonihistorie på De Vestindiske Øer. Her fortælles de slavegjortes egne historier og ikke kun den polerede del af historien. Temaet fokuserer på et sort kapitel i Danmarkshistorien, som mange ved meget lidt om, men som alligevel har sat spor ind i det moderne samfund og - måske - stadig påvirker den måde, vi opfatter andre folkeslag på.

Kolonimagt Danmark

Donald Trump Jr. fotograferet ved statue af Hans Egede i Nuuk

Donald Trump Jr. (i midten) besøger Nuuk d. 7. januar 2025.

large_Trump og Grønland-Emil StachArctic CreativeRitzau Scanpix@20250107-164617-L-4176x2784ma.jpg

medium_Trump og Grønland-Emil StachArctic CreativeRitzau Scanpix@20250107-164617-L-4176x2784ma.jpg

small_Trump og Grønland-Emil StachArctic CreativeRitzau Scanpix@20250107-164617-L-4176x2784ma.jpg

thumbnail_Trump og Grønland-Emil StachArctic CreativeRitzau Scanpix@20250107-164617-L-4176x2784ma.jpg

Trump og Grønland-Emil StachArctic CreativeRitzau Scanpix@20250107-164617-L-4176x2784ma.jpg

Allerede inden Donald Trump for anden gang bliver indsat som præsident i USA, skaber han overskrifter om USA's forhold til Grønland. Trump har nemlig igen sagt, at USA ønsker ejerskab over Grønland.  
Virakken tog ekstra fart efter, at Trumps søn, Donald Trump Jr., under stor mediebevågenhed besøgte Nuuk 7. januar. Donald Trump selv sagde efterfølgende på et pressemøde i Miami, at han overvejer at lægge øget told på danske varer for at presse Danmark i spørgsmålet om Grønland. Han udelukkede heller ikke, at det kan komme på tale at anvende militær magt for at få kontrollen over Grønland. Flere iagttagere anser det dog for usandsynligt, at det skulle komme til militær magtanvendelse.

Trump og Grønland - igen

Donald Trump med skilt med toldsatser under pressermøde i Wahsington. 

USA's præsident, Donald Trump, har startet en toldkrig og varslet forhøjet told mod EU og en række andre lande. Washington, 2. april 2025.

large_Trump told. Carlos BarriaReutersRitzau Scanpix@20250403-071523-L-5900x3933ma.jpg

medium_Trump told. Carlos BarriaReutersRitzau Scanpix@20250403-071523-L-5900x3933ma.jpg

small_Trump told. Carlos BarriaReutersRitzau Scanpix@20250403-071523-L-5900x3933ma.jpg

thumbnail_Trump told. Carlos BarriaReutersRitzau Scanpix@20250403-071523-L-5900x3933ma.jpg

Trump told. Carlos BarriaReutersRitzau Scanpix@20250403-071523-L-5900x3933ma.jpg

Allerede inden Donald Trump den 20. januar 2025 blev indsat som USA's præsident, har en række af hans udmeldinger givet anledning til debat og bekymring. Ikke kun i Danmark og Grønland, men også andre steder i verden. Mange frygter, at hans politik vil skabe yderligere spændinger og ustabilitet. Både nationalt i USA og på internationalt plan.   
Følg reaktionerne på Trumps forskellige udmeldinger på [Politikens](https://politiken.dk/internationalt/art10245039/Troels-Lund-Poulsen-vil-st%C3%B8tte-Ukraine-med-indefrosne-russiske-midler) liveblog.

Donald Trump - USA's 47. præsident

large_Beta collage biggest.png

medium_Beta collage biggest.png

small_Beta collage biggest.png

thumbnail_Beta collage biggest.png

Beta collage biggest.png

Du er nu på det nye og forbedrede Faktalink, som er udviklet på baggrund af feedback fra biblioteker, skoler og gymnasier med fokus på at gøre Faktalink mere brugervenligt og visuelt tiltalende.

Det nye design gør indholdet mere overskueligt ved at opdele artiklerne tydeligere i sektioner og introducerer en ny navigation, der fungerer som både menu og disposition, hvilket giver et bedre overblik.

Velkommen til det nye Faktalink

Syrerne strømmede til hovedstadens største plads i Damaskus den 9. december 2024 for at fejre præsident Bashar al-Assads flugt fra Syrien.

large_Assad flygter - Mahmoud HassanoReutersRitzau Scanpix@20241209-112111-L-6000x4000ma.jpg

medium_Assad flygter - Mahmoud HassanoReutersRitzau Scanpix@20241209-112111-L-6000x4000ma.jpg

small_Assad flygter - Mahmoud HassanoReutersRitzau Scanpix@20241209-112111-L-6000x4000ma.jpg

thumbnail_Assad flygter - Mahmoud HassanoReutersRitzau Scanpix@20241209-112111-L-6000x4000ma.jpg

Assad flygter - Mahmoud HassanoReutersRitzau Scanpix@20241209-112111-L-6000x4000ma.jpg

Syriens præsident Bashar al-Assad er flygtet fra landet og har søgt tilflugt i Moskva, bekræfter den russiske regering. Assads flugt markerer afslutningen på Assad-familiens 54-årige styre, hvor Bashar al-Assad har været ved magten siden 2000. Assad flygtede  den 8. december 2024, efter at oprørere havde indtaget flere strategiske positioner i Damaskus. Han blev eskorteret til en russisk militærbase og fløjet til Moskva.

Assad flygter fra Syrien

Pressemøde i  Ministeriet for Grøn Trepart, mandag den 18. november 2024.

large_Grøn trepart_Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix@20241118-125725-L-8640x5760ma.jpg

medium_Grøn trepart_Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix@20241118-125725-L-8640x5760ma.jpg

small_Grøn trepart_Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix@20241118-125725-L-8640x5760ma.jpg

thumbnail_Grøn trepart_Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix@20241118-125725-L-8640x5760ma.jpg

Grøn trepart_Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix@20241118-125725-L-8640x5760ma.jpg

Den 18. november 2024 blev en bred politisk aftale om den grønne trepart indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Aftalen indebærer en massiv skovrejsning, omlægning af klimabelastende lavbundsjorde til natur, indførelse af en CO2e-afgift på landbrugets udledninger, forbedring af vandmiljøet samt etablering af nye naturnationalparker.

Man kan læse mere om aftalen og reaktionerne på den hos [Altinget](https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/faa-overblikket-over-den-groenne-trepartsaftale) og hos  [DR Nyheder](https://www.dr.dk/nyheder/politik/landbrug-foedevarer-trepart-er-en-sejr-baade-det-gode-landmandskab-klima-natur-og).

Grøn trepartsaftale på plads 

Donald Trump taler til sine tilhængere ved valgfesten i West Palm Beach Convention Center i West Palm Beach, Florida.

large_Trump vinder - Cristobal Herrera-UlashkevichEPARitzau Scanpix@20241106-125505-L-3000x2003ma.jpg

medium_Trump vinder - Cristobal Herrera-UlashkevichEPARitzau Scanpix@20241106-125505-L-3000x2003ma.jpg

small_Trump vinder - Cristobal Herrera-UlashkevichEPARitzau Scanpix@20241106-125505-L-3000x2003ma.jpg

thumbnail_Trump vinder - Cristobal Herrera-UlashkevichEPARitzau Scanpix@20241106-125505-L-3000x2003ma.jpg

Trump vinder - Cristobal Herrera-UlashkevichEPARitzau Scanpix@20241106-125505-L-3000x2003ma.jpg

Det står nu klart, at republikaneren Donald Trump har sikret sig nok valgmænd til at vinde det amerikanske præsidentvalg. Det viser resultater og prognoser fra [nyhedsbureauet AP](https://apnews.com/live/trump-harris-election-updates-11-5-2024).

Allerede tidligt onsdag dansk tid gik Trump på scenen til sin valgfest i Florida og takkede for at have vundet valget, hvor han kæmpede mod den demokratiske vicepræsident Kamala Harris. Trumps tale kan ses på [Washington Posts hjemmeside](https://www.washingtonpost.com/video/politics/watch-trumps-full-speech-on-election-night/2024/11/06/ce82ac8f-b05f-4f67-a1a1-67fde6798845_video.html).  
Trump var USA’s præsident fra 2017 til 2021. Han tabte valget i 2020 til demokraternes Joe Biden. Det er kun anden gang i USA’s historie, at en præsident vender tilbage efter at have været væk fra præsidentposten.  
Valget betyder også, at republikanerne har vundet kontrollen over Senatet, mens det stadig er uafklaret, hvem der får kontrollen over Repræsentanternes Hus.  
Man kan følge reaktionerne på Trump og Republikanernes sejr på [DRs liveblog om præsidentvalget](https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa).

Donald Trump vinder præsidentvalget i USA

Fotocollage der reklamerer for TV-debat mellem Kamala Harris og Donald Trump

medium_15271246_2024_PRESIDENTIAL_DEBATE_PROMO_REV40_TUESDAY_9P.jpg

small_15271246_2024_PRESIDENTIAL_DEBATE_PROMO_REV40_TUESDAY_9P.jpg

thumbnail_15271246_2024_PRESIDENTIAL_DEBATE_PROMO_REV40_TUESDAY_9P.jpg

15271246_2024_PRESIDENTIAL_DEBATE_PROMO_REV40_TUESDAY_9P.jpg

10.september mødes vicepræsident Kamala Harris og tidligere præsident Donald Trump i deres første TV-debat i 2024-valgkampen. Debatten, som sendes på ABC News, forventes at blive intens med skarpe angreb og provokationer fra begge sider. Debatten er indtil videre den eneste planlagte mellem Harris og Trump inden valget i november. 

Lige nu er der næsten dødt løb mellem de to i meningsmålingerne. I en ny måling fra [The New York Times og Siena College](https://www.nytimes.com/2024/09/08/us/politics/trump-and-harris-times-siena-poll.html) står Kamala Harris til at få 47 procent af stemmerne, mens Donald Trump står til 48 procent af stemmerne på nationalt plan.  
Begge kandidater skal i debatten kæmpe for at overbevise vælgerne om deres visioner for USA’s fremtid. Harris, som søger at blive den første kvindelige præsident, fokuserer på sociale retfærdighedsspørgsmål og økonomisk lighed. Trump, der forsøger at genvinde præsidentposten, lægger vægt på økonomisk vækst og strengere indvandringspolitik.

Man kan følge reaktionerne på debatten hos både [DR](https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa) og [TV2](https://nyheder.tv2.dk/valg-i-usa).

Harris og Trump i debat

Modelfoto af 11-årig dreng med mobiltelefon

large_Nyhed Digitale krænkelser_Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

medium_Nyhed Digitale krænkelser_Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

small_Nyhed Digitale krænkelser_Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

thumbnail_Nyhed Digitale krænkelser_Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

Nyhed Digitale krænkelser_Christian LindgrenRitzau Scanpix@20200211-181747-3-7217x4812ma.jpg

En ny undersøgelse fra Epinion for Red Barnet og TrygFonden afslører, at 69% af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet mindst én digital krænkelse det seneste år. Dette er en markant stigning fra 42% i 2021.   
Undersøgelsen viser, at børn og unge, der føler sig ensomme eller har lav trivsel, er særligt udsatte. Piger og unge mellem 13 og 17 år er mere udsatte end drenge og yngre børn.

Flere børn og unge oplever digitale krænkelser

Forsvarsalliancen NATO fejrede i foråret 2024 75-års jubilæum.

medium_NATO_2024 topbillede.png

small_NATO_2024 topbillede.png

thumbnail_NATO_2024 topbillede.png

NATO_2024 topbillede.png

Hollands tidligere premierminister, Mark Rutte, overtager 1. oktober posten som NATOs generalsekretær.  Han afløser den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg, som har stået i spidsen for forsvarsalliancen de sidste ti år.

Stoltenberg har spillet en vigtig rolle i NATOs reaktion på den russiske invasion af Ukraine. Under hans ledelse har NATO styrket sin østlige flanke og øget støtten til Ukraine. Stoltenberg har ofte fremhævet vigtigheden af at stå sammen mod den russiske aggression og har advaret om, at krigen i Ukraine kan blive langvarig.

NATO får ny generalsekretær

Solen skinner bag et oplyst apoteksskilt, der viser temperaturen 44°C under en hedebølge i den franske by Nantes i juli 2022.

Et apoteksskilt viser 44 grader under en hedebølge i den franske by Nantes i juli 2022. Forskere forventer, at perioder med ekstrem varme bliver hyppigere i Europa i takt med klimaforandringerne.

large_Europa i hedebølge - Loic VenanceAFPRitzau Scanpix@20220719-091318-L-3557x2367ma.jpg

medium_Europa i hedebølge - Loic VenanceAFPRitzau Scanpix@20220719-091318-L-3557x2367ma.jpg

small_Europa i hedebølge - Loic VenanceAFPRitzau Scanpix@20220719-091318-L-3557x2367ma.jpg

thumbnail_Europa i hedebølge - Loic VenanceAFPRitzau Scanpix@20220719-091318-L-3557x2367ma.jpg

Europa i hedebølge - Loic VenanceAFPRitzau Scanpix@20220719-091318-L-3557x2367ma.jpg

Rekordvarme, tørke og skovbrande har præget sommeren 2026 i store dele af Europa. Nye målinger fra EU's klimatjeneste Copernicus viser, at juni var den varmeste juni nogensinde registreret i Vesteuropa. Samtidig peger forskere på, at ekstreme hedebølger bliver både hyppigere og mere intense som følge af [klimaforandringerne](https://climate.copernicus.eu/intense-heatwave-brings-hottest-june-western-europe-month-ranks-second-warmest-globally). 

Debatten om klimaforandringer handler derfor i stigende grad ikke kun om at begrænse udledningen af drivhusgasser, men også om, hvordan samfund kan tilpasse sig et varmere klima. Hvordan skal byer, sundhedsvæsener og landbrug håndtere mere ekstrem varme, tørke og naturbrande i fremtiden? 

_Læs mere om klimaforandringer, ekstremvejr og klimatilpasning på Faktalink._

Europa i hedebølge

Gruppebillede af den ny regering på Amalienborg Slot i København, onsdag den 3. juni 2026. Regeringen består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne.

Den nye regering præsenteres på Amalienborg Slot i København, onsdag den 3. juni 2026. Regeringen består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne.

large_Ny regering præsenteret - Sebastian Elias UthRitzau Scanpix@20260603-104938-L-4320x2880ma.jpg

medium_Ny regering præsenteret - Sebastian Elias UthRitzau Scanpix@20260603-104938-L-4320x2880ma.jpg

small_Ny regering præsenteret - Sebastian Elias UthRitzau Scanpix@20260603-104938-L-4320x2880ma.jpg

thumbnail_Ny regering præsenteret - Sebastian Elias UthRitzau Scanpix@20260603-104938-L-4320x2880ma.jpg

Ny regering præsenteret - Sebastian Elias UthRitzau Scanpix@20260603-104938-L-4320x2880ma.jpg

En ny regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne er nu på plads efter valget den 24. marts 2026. Regeringen er en mindretalsregering, som har 82 mandater i Folketinget, og den støttes af Enhedslisten og Alternativet.

Det tog 69 dage, før Mette Frederiksen kunne præsentere S-SF-R-M-regeringen, og dermed er forhandlingerne om en ny regering de længste i Danmarkshistorien. Og for første gang er der flere kvinder end mænd i regeringen. Listen over ministrene i regeringen kan ses på [Statsministeriets hjemmeside](https://stm.dk/presse/pressemeddelelser/2026/regeringen-mette-frederiksen-iii/), og man kan følge reaktionerne på regeringsdannelsen på bl.a. [DR’s](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/live-regeringsgrundlag-er-paa-plads?focusId=11795582#liveblog-embed) og [TV 2’s](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2026-02-26-folketingsvalg-2026) liveblogs.

Læs mere om kongerunder, regeringsdannelser og folketingsvalg her på Faktalink.

Ny regering på plads

Sommergenstande som parasol, badebold, solcreme og sandaler svæver i rummet over Jorden sammen med en astronaut og en raket.