Transkønnede

Både i medier og populærkultur er transkønnede blevet mere synlige de seneste år, og i den offentlige debat har transkønnede krævet rettigheder og anerkendelse. Debatten om transkønnedes vilkår og rettigheder har også fundet vej til Folketinget, og siden transkønnethed i 2017 blev slettet fra listen over psykiatriske lidelser, har transkønnede i Danmark fået flere rettigheder. Det er blevet lettere at få adgang til kønsskifteoperationer, og i august 2022 lagde regeringspartierne op til, at det også skal være muligt for børn at få foretaget juridisk kønsskifte. Lovforslaget skabte heftig offentlig debat og nåede ikke at blive vedtaget, før der blev udskrevet valg. Selvom der er kommet mere fokus på transkønnedes rettigheder i Danmark, kæmper transkønnede fortsat med ensomhed og mistrivsel. Selvmordsforsøg er næsten otte gange så udbredt blandt transkønnede som i befolkningen i øvrigt, viser nye undersøgelser. De seneste år har der været en markant overvægt af piger, der ønsker kønsskifte. Det bekymrer nogle forskere, der ønsker at undersøge, hvad der ligger bag denne tendens.

Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker eller er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.   Telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Mailrådgivning og chatrådgivning: For at se åbningstider og for at skrive, gå ind på livslinien.dk.

At være transkønnet vil sige, at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er født med. Transkønnet er en direkte oversættelse af det engelske ’transgender’, som i engelsktalende lande bruges som fælles betegnelse for alle transpersoner. Transkøn handler altså om, hvordan man selv opfatter sin kønsidentitet. Man kan fx være transkønnet kvinde, transkønnet mand eller non-binær transperson (som dækker over at være hverken mand eller kvinde). Nogle transpersoner vælger at få ændret navn og personnummer, så det kommer til at stemme overens med den oplevede kønsidentitet. Nogle vælger også at få hormonbehandlinger, som er med til at ændre deres fysiske udtryk, og nogle får lavet kønskorrigerende operationer som led i deres transition, som man kalder processen, som transkønnede gennemgår for at fremstå som det køn, de oplever sig som. At være transkønnet er ikke det samme som at være transvestit. Transvestitter er personer, der af og til udseendemæssigt og/eller adfærdsmæssigt udtrykker sig som det modsatte køn, fx mænd, der nogle gange går i kjole eller bruger makeup. Som transkønnet identificerer man sig derimod hele tiden med et andet køn end ens biologiske. Tidligere brugte man ordet transseksuel, men det er misvisende, fordi det at være transkønnet ikke handler om seksualitet, men om ens køn. Transkønnede har lige så forskellig seksualitet som alle andre.

Det er svært at sige, præcis hvor mange transkønnede der er i Danmark. Men befolkningsundersøgelsen SEXUS Sex i Danmark Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018 estimerede i 2019, at 0,5-1 procent af befolkningen er transkønnede

, mens VIVE-rapporten ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse” fra 2022

  estimerede, at mellem 0,5-2 procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end den, de blev tildelt ved fødslen.

Juridisk kønsskifte er den proces, en person gennemgår ved at få skiftet CPR-nummer og herved får juridisk status som det køn, de identificerer sig med. Juridisk kønsskifte giver samtidig ret til navneændring til de navne, der er godkendt til det køn, der skiftes status til. Fra d. 1. september 2014 blev det markant lettere end hidtil for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte i Danmark. Før denne dato var det et krav, at man forinden havde gennemgået en kønsskifteoperation, så det fysiske køn stemte overens med CPR-nummeret på sygesikringsbeviset. I dag er det eneste krav, at ansøgeren er fyldt 18 år og udfylder en standardformular, hvor vedkommende skriver under på, at han eller hun føler sig som det modsatte køn, og indsender den til CPR-kontoret. Efter en refleksionsperiode på et halvt år skal ansøgeren bekræfte, at han eller hun stadig identificerer sig som det ansøgte køn. Herefter får vedkommende tildelt et nyt CPR-nummer, fremgår det på Det Centrale Personregisters hjemmeside

.

Malta har ingen nedre aldersgrænse, Island fjernede den nedre aldersgrænse for juridisk kønsskifte i 2019, mens Norge har sat aldersgrænsen for juridisk kønsskifte ned til seks år i 2016, fremgår det af artiklen ”Norge og Island har lave aldersgrænser for juridisk kønsskifte. Her er deres erfaringer” på tjekdet.dk

. Der blev i Norge foretaget 1.186 juridiske kønsskifter i løbet af de første to og et halvt år efter lovændringen i 2016. Heraf var 2,3 procent – cirka 27 personer – mellem seks og ni år. Erfaringerne har været gode, vurderer Elsa Mari Almås, professor i klinisk psykologi og klinisk sexologi ved Universitetet i Agder i Norge. Hun har forsket og skrevet bøger om kønsspørgsmål og forklarer, at forældrene oplever, at det er godt for deres barn at blive set sådan af deres omgivelser, som de ser sig selv. Også skolerne har været positive. Siden Island afskaffede aldersgrænsen for juridisk kønsskifte i juni 2019, har 37 personer under 15 år fået juridisk kønsskifte, og også her har reaktionerne på lovændringen været positive, fremgår det af artiklen.

Der findes forskellige medicinske behandlingsmuligheder for transkønnede. Via varig hormonbehandling kan man blokere visse kønshormoner og skrue op for andre. F.eks. kan transkønnede mænd, der er født som piger, udvikle markant og fyldig skægvækst, øget kropsbehåring og dybere stemme ved at tage mandlige kønshormoner, mens kvinder, der er født som drenge, kan hæmme denne vækst ved at tage kunstige kvindelige kønshormoner. Kvindelige kønshormoner gør dog ikke stemmen lysere, for er drenge først kommet igennem puberteten, har fysiske forandringer af stemmelæberne allerede gjort stemmen dyb. I den kirurgiske behandling indgår fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi og fjernelse af uønsket hårvækst. Kirurgisk kønsskifte indebærer operation, hvor kirurger omdanner klitoris til en penis eller omvendt fjerner penis og konstruerer en klitoris.

Sundhedsstyrelsen sætter de overordnede rammer for behandling af mennesker, der oplever uoverensstemmelse mellem det køn, de er blevet tildelt ved fødslen, og det køn, de identificerer sig med. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man under overskriften ”Hvem kan få kønsmodificerende behandling?”

  læse, at seksuel orientering og praksis ikke har betydning for, om man tilbydes behandling. Der er heller ingen krav om, at man har gennemført en såkaldt social transformation ved fx at ændre navn, CPR-nummer og kønsudtryk inden opstart af medicinsk behandling. Man kan også vælge at få medicinsk behandling uden at ønske operation. Som udgangspunkt vil man starte med at modtage hormonbehandling, og afvente effekten af denne, før man eventuelt får tilbudt kirurgisk kønsskifte.

Med en lovændring i 2017 var Danmark det første land i verden til at slette transkønnede fra listen over psykiatriske diagnoser. Før 2017 blev transkønnede udredt på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, og det var et krav, at man fik stillet den dengang psykiatriske diagnose for at blive behandlet, kan man læse i artiklen ”Sådan har samfundet ændret syn på transkønnede personer” på dr.dk

.     Den danske kunstmaler Lili Elbe var den første person i verden, der i 1930 fik en kønsskifteoperation. Hun blev født i Vejle i 1882 som dreng og hed oprindeligt Einar Wegener. I 1930 mødte hun den tyske læge Kurt Warnekros, der var overbevist om, at Lili Elbe var en kvinde fanget i en mands krop, og sagde ja til at operere Lili. I dag er transkønnede blevet mere synlige, og i den offentlige debat har transkønnede krævet rettigheder og anerkendelse, mens mere flydende kønsidentitet er blevet en del af manges bevidsthed.

Forskning har dokumenteret, at transpersoner generelt har lavere livstilfredshed, dårligere helbred, færre sociale relationer, lavere uddannelse og beskæftigelse og er mere udsatte for vold og diskrimination end de fleste borgere i samfundet. Fx viser undersøgelsen ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse” udgivet af VIVE i 2022

, at ”transpersoner, både samlet og for mænd og kvinder, i højere grad end ciskønnede oplever ensomhed. Og at ”64,3 procent af de adspurgte transpersoner har oplevet mindst en form for diskrimination pga. køn, seksuel orientering eller udseende sammenlignet med 16,6 procent af den sammenlignelige gruppe af ciskønnede”. Undersøgelsen ”Transgender Identity and Suicide Attempts and Martality in Denmark” foretaget af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse fra 2023 konkluderede, at selvmordsforsøg er næsten otte gange så udbredt blandt transkønnede som i resten af befolkningen, og at 3,5 gange så mange blandt transkønnede sammenlignet med ikke-transkønnede dør af selvmord. Det kan man læse i artiklen ”Dansk studie: Otte gange flere selvmordsforsøg blandt transkønnede” på Videnskab.dk

.

Transkønnede har de seneste år opnået markant flere rettigheder. Ud over udvidet ret til juridisk kønsskifte i 2014 er også adgangen til behandling blevet lettere. En rapport fra organisationen Amnesty International dokumenterede i 2014, at udredningsforløbene på Rigshospitalets Sexologisk Klinik var årelange (i gennemsnit 8,1 år for kønsskifteoperationer fra mand til kvinde) og ydmygende

. Herefter blev der oprettet flere klinikker, så transkønnede nu kan få medicinsk og kirurgisk behandling på tre nye Centre for Kønsidentitet. Efter en lovændring, der trådte i kraft 1. april 2022, kræver det ikke længere juridisk kønsskifte, før man kan skifte navn, så det passer til det køn, man identificerer sig med. Man behøver heller ikke længere en udtalelse fra sundhedspersonale om, at man erklærer sig transseksuel. Den nye lov giver desuden transkønnede forældrerettigheder i overensstemmelse med deres juridiske køn, kan man læse på LGBT+ Danmarks hjemmeside under overskriften ”Stor Sejt for lige rettigheder: Folketinget vedtager ny lov om forældreskab og navneændring

.

Antallet af voksne over 18 år, som har fået tilbudt en indledende samtale hos Center for Kønsidentitet med henblik på kønsskifte, er steget fra 177 i 2019, hvor centeret blev oprettet og overtog behandlingen af transkønnede, til 402 i 2022, fremgår det af Tal og statistikker for Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet

. Herudover kommer et antal børn og unge under 18 år, hvoraf et stigende antal henvender sig med ønske om medicinsk kønsskifte. I 2013 blev 65 personer under 18 år henvist til udredning på Sexologisk Klinik; i 2019 blev omkring 400 børn udredt. Siden 2014 er mere end 1000 danske børn og unge blevet henvist til Sexologisk Klinik. Og fordi Rigshospitalet har svært ved at følge med antallet af operationer, er Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital også begyndt at foretage operationer, kan man læse i artiklen ”DR-dokumentar om transkønnede børn efterlader seerne i uvidenhed” på Sundhedspolitisktidsskrift.dk

.

Hvordan sikrer man, at transkønnede føler sig inkluderede i sport og idræt, uden at det skaber ulige forudsætninger i sportsgrene, hvor den transkønnede fysiologisk set kan have fordele? 

     I sommeren 2019 aktualiserede den 43-årige transkønnede newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard spørgsmålet som den første transkønnede OL-deltager. Det kan man læse om i artiklen ”Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard bliver første transkønnede OL-atlet” på dr.dk

.

     I kølvandet på debatten nedsatte Danmarks Idrætsforbund en arbejdsgruppe, der skulle gøre forbundet klogere på, hvordan de kunne håndtere dilemmaerne omkring transkønnede i idræt Arbejdet er mundet ud rapporten ”Inklusion af forskellige kønsidentiteter i idræt”

, der guider til, hvordan danske idrætsklubber kan forholde sig til dilemmaer om transkønnede.

Forskning har vist, at transkønnede ofte har psykiske problemer og møder udfordringer forbundet med ikke at have levet op til andres forestillinger om at være en ’rigtig’ pige eller dreng. Det ikke at passe ind i det traditionelle binære kønsidentiteter skaber også ofte konkrete praktiske udfordringer, hvor transpersoner føler sig utrygge og ikke-repræsenterede. Fx er det at gå på et offentligt toilet en del af transkønnedes daglige kamp og dilemma. Tysklands etiske råd, Deutcher Ethikrat, har konkluderet, at valget mellem kun to toiletmuligheder er det vigtigste hverdagsproblem for mange tusinde mennesker, kan man læse i artiklen ”Transkønnede får egne toiletter i Berlin”, som forklarer baggrunden for, at man har indført kønsneutrale toiletter i bydelen Kreutzberg i Berlin

.

I august 2020 fremlagde regeringen et forslag om, at børn fra 0-års alderen skulle have ret til juridisk kønsskifte, (under 15 år med samtykke fra deres forældre). Det vakte debat, og forslaget er endnu ikke vedtaget. I sensommeren 2023 blev det klart, at den hidtidige danske praksis ift. ansøgninger om juridisk kønsskifte fra personer under 18 år strider imod internationale konventioner. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har børn ret til juridisk kønsskifte, hvis de har modtaget kønsmodificerende behandling, kan man læse i artiklen ”Nu kan børn under 18 år få ja til juridisk kønsskifte” på dr.dk

. Også sagen om den 15-årige transkønnede Caspian Drumm vakte debat, efter at han i sommeren 2011 fik bortopereret sine bryster på privatklinikken H.C. Andersen Klinikken i Odense, efter at han var blev afvist i det offentlige sundhedssystem, fordi han var under 18 år, kan man læse i artiklen ”Privathospital fjernede brysterne op en 15-årig” i Dagens Medicin

.

Mens ønsket om at skifte kønsidentitet bliver mere udbredt blandt børn og unge, og flere søger behandling, er flere læger både i Danmark og internationalt begyndt at udvise bekymring og påpasselighed. De frygter, at en del af de behandlede måske senere i livet fortryder, og efterspørger mere viden om, hvorfor nogle unge stopper eller fortryder behandlingen. Det kan man læse i artiklen ”Flere børn og unge ønsker kønsskifte – lægerne er bekymrede” på Københavns Universitets hjemmeside

. Artiklen beskriver, hvordan et forskningsprojekt skal undersøge de børn og unge, der er blevet henvist gennem sundhedsvæsenet de seneste seks år. Formålet er at indsamle viden, som kan være med til at sikre, at man ikke behandler børn og unge, hvor kønsubehaget er kortvarigt, eller hvor noget psykosocialt som f.eks. et ungdomsfænomen spiller afgørende ind på deres ønske om behandling, forklarer klinisk lektor og overlæge på Sexologisk Klinik Mette Ewers Haahr i artiklen.

Næsten tre gange så mange piger som drenge mellem 11 og 17 år (103 mod 38) blev i 2020 henvist til Sexologisk Klinik med ønske om at få foretaget kønsskifte. På Center for Kønsidentitet under Sexologisk Center i Aalborg, som tager imod personer over 18 år, blev 200 kvinder og 136 mænd henvist de seneste to år. Tendensen med en stor overvægt af især yngre piger og kvinder ses også i alle andre vestlige lande, som registrerer henvisninger, kan man læse i artiklen ”Langt flere piger end drenge ønsker kønsskifte. I forskningen har de kort sagt ingen anelse om hvorfor” på information.dk

.

     Forskere har forgæves forsøgt at finde en forklaring på den høje andel af unge kvinder i statistikken. Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center i Aalborg, mener, at skævheden kan afspejle en diskriminerende kultur, og at det er lettere for piger end drenge at springe ud som transkønnede. Tesen bakkes op af andre forskere, også internationalt. Den amerikanske læge Lisa Littmann udgav i 2018 et studie, der konkluderede, at den store overrepræsentation af unge piger er udtryk for social smitte. Studiet er dog blevet kritiseret af transorganisationer og danske forskere

.

Tilhængerne argumenterer med, at børn sagtens selv er i stand til at afgøre deres kønsidentitet, og at det er deres ret at blive accepteret og mødt som det køn, de føler sig som. Mange transkønnede børn lider under selvmordstanker, tvangstanker og angst for at være den, de er. Det vil vi kunne forebygge ved det enkle og reversible greb, det er at lade dem ændre CPR-nummer, lyder argumentet, som man kan læse i debatartiklen ”Giv børn ret til juridisk kønsskifte, så de føler sig accepteret” på information.dk

.

Modstanderne fremfører ofte, at børn ikke tænker på kønsidentitet, men at det snarere er voksne, der pådutter børnene disse tanker. De kalder det indoktrinering, ødelæggende eksperimenter og at spænde børnene for en ekstrem vogn at lade dem skifte køn, da de ikke mener, børnene er klar til at tage stilling til deres køn. At få foretaget juridisk kønsskifte vil ifølge modstanderne blot gøre børnene forvirrede. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kalder i artiklen ”Forslag om kønsskifte bliver kaldt vanvid og får opbakning” på berlingske.dk

  ligefrem juridisk kønsskifte ”rablende vanvid” og ”overgreb over for små børn”.

I mange dele af verden forfølges og diskrimineres transkønnede og andre LGBT+-personer. Mange steder findes de slet ikke officielt, og det er umuligt for transkønnede at være åbne omkring, hvem de er. I Uganda blev der i juni 2023 indført en såkaldt anti-homoseksualitets lov, der straffer homoseksuel omgang og enhver opfordring til støtte af LGBT+-rettigheder med op til 20 års fængsel. Det fremgår af artiklen ”Uganda indfører en af verdens strammeste LGBT+ love”

. I Kenya kan LGBT+-personer få 14 års fængsel, og også i Polen har LGBT+-personer meget få rettigheder, og her har man indført såkaldte LGBT+-fri zoner. Således oplever transkønnede og andre LGBT+-personer mange steder i verden tilbageskridt ift. rettigheder, kan man læse på Sex & Samfunds hjemmeside

. Også hjælpeorganisationen Amnesty International beskriver, hvordan transkønnede verden over kæmper for deres eksistens, fx i Argentina, hvor transkønnede lider under marginalisering, fattigdom og manglende lægehjælp, fremgår det af artiklen ”Marcela fik rettens ord for, at hun må være den, hun er”

.