Homoseksualitet

Indledning

Homoseksualitet har både som seksuel orientering og som samfundsanliggende gennemgået markante forandringer i Danmark – ikke bare de sidste 100 år, men især også de sidste 10-15 år, hvor ligestilling af homoseksuelle er kommet på den politiske dagsorden. Lovændringer har givet homoseksuelle nye rettigheder i forhold til at indgå partnerskab og ægteskab og få foretaget juridisk kønsskifte, ligesom homoseksuelle ift. forældreskab har fået flere rettigheder og juridisk anerkendelse af at leve i såkaldte regnbuefamilier og få børn sammen fx ved ægdonation. Men der er stadig mange, der ikke anerkender homoseksualitet, og homofobi er stadig udbredt i Danmark, viser en ny undersøgelse, der peger på, at alder, religion, geografi og etnicitet spiller en rolle ift. den manglende anerkendelse af homoseksuelle. Diskrimination og vold mod homoseksuelle er også fortsat en udfordring, og antallet af hadforbrydelser begået mod homoseksuelle pga. deres seksualitet er i stigning, mens undersøgelser viser, at LGBT+-personer er markant overrepræsenterede i statistikker over socialt og psykisk udsatte i Danmark. Derfor ønsker flere organisationer, at undervisning i køn og seksualitet bliver obligatorisk i den danske folkeskole, mens regeringen i 2022 lancerede en handlingsplan, der skal sikre, at der i samfund og skole tages ansvar for LGBT+-børn og -unges trivsel.

Relaterede emner

Hvad er homoseksualitet?

At være homoseksuel betyder at man er romantisk og seksuelt tiltrukket af personer af samme køn, modsat heteroseksuelle, der er tiltrukket af personer af det modsatte køn, mens biseksuelle ikke har samme skelnen mellem køn, men kan være tiltrukket af personer af begge køn.

Det var den tysk- ungarske forfatter Karl-Maria Benkert (ungarsk Kertbeny, 1824-1882), der for første gang i 1869 brugte begrebet homoseksualitet, kan man læse i opslagsværket Lex Danmarks Nationalleksikon [1], hvor det fremgår, at man i perioden 1950’erne og 1960’erne brugte ordet homofil (af det græske ord philos, som betyder ven eller en, man har kær) - et begreb der lagde mere vægt på det følelsesmæssige bånd end det seksuelle. I starten af 1900-tallet begyndte man at bruge betegnelserne lesbisk om kvindelige homoseksuelle og bøsser om mandlige homoseksuelle. Betegnelsen lesbisk var inspireret af den kvindelige digter Sappho, der levede på den græske ø Lesbos.

Hvad er LGBT+?

Betegnelsen LGBT+ er den internationale fællesbetegnelse for personer, hvis seksuelle og romantiske tiltrækning adskiller sig fra heteroseksuelle normer for tiltrækning. Betegnelsen er en forkortelse af det engelske Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og +’et, som står for andre former for seksuel tiltrækning og orientering, som ikke er omfattet af bogstaverne LGBT, kan man læse på organisationen LGBT+ Danmarks hjemmeside [2]. Organisationen LGBT+ Danmark kæmper for alle LGBT+ personers ret til forskellighed, ligestilling, inklusion og rettigheder.

Fakta om homoseksualitet

Hvor mange definerer sig som homoseksuelle i Danmark?

Ifølge Institut for Menneskerettigheder identificerer cirka 6,5 % af danskerne sig som homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller af anden seksuel orientering. ”LGBT+-personer i Danmark udgør en betydelig del af befolkningen, ca. 8 % svarende til 1 ud af 13 og ca. 300.000 personer i alderen 16-64 år”, fremgår det på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside, som henviser til Danmarks Statistiks befolkningstal fra 2025 under overskriften ”LGBT+ Hvad og hvor mange?” [3]. Det skal dog understreges, at det er svært at afgøre præcis, hvor mange danskere, der definerer sig selv som homoseksuelle, da seksualitet er et privat anliggende, der ikke obligatorisk registreres officielt nogetsteds, men som kun kan undersøges ved at lave undersøgelser, hvor man spørger et udsnit af befolkningen, som man kan læse i ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse”, udarbejdet af VIVE i 2022, som ifølge VIVE er den største undersøgelse af sin salgs med 38.000 udsendte spørgeskemaer og 18.000 besvarelser [4].

Hvordan har antallet udviklet sig de seneste årtier?

Det er vanskeligt at afgøre, hvordan antallet af homoseksuelle har udviklet sig, da seksuel orientering er et privat anliggende, der ikke bliver registreret, medmindre personerne har indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Men Danmarks Statistik opgør antallet af registrerede par og ægtepar mellem personer af samme køn, og tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af registrerede par og ægtepar mellem personer af samme køn er steget med 49 % fra 2010 til 2020. I 2020 var der således, ifølge Danmarks Statistik, 5.613 registrerede par og ægtepar af samme køn i Danmark [5].  
VIVE har også lavet en kortlægning, hvor 8 % af de adspurgte 18-24-årige angiver, at de er homo- eller biseksuelle, mens 2,5 procent af de 55-64-årige svarer, at de er homo- eller biseksuelle [4].

Hvad er partnerskabsloven?

Partnerskabsloven er en tidligere dansk lov, der gav personer af samme køn mulighed for at indgå såkaldt registreret partnerskab – et forsøg på at indgå en juridisk anerkendt ægteskabslignende ordning, som lignede den ægteskabsordning, som heteroseksuelle par havde. Loven gav dem, som indgik registreret partnerskab, gensidig forsørgelsespligt og mulighed for formuefællesskab, ligesom de var omfattet af samme regler for separation, skilsmisse og ægtefællebeskatning og sociale ydelser til ægtefæller. Partnerskabsloven gav til gengæld ikke registrerede partnere mulighed for fælles forældremyndighed eller ret til adoption – bortset fra hinandens børn. Loven omfattede heller ikke bestemmelser, der var kønsdefinerede, som fx regler om enkepension ved separation og skilsmisse. Loven blev ophævet, da Ægteskabsloven i 2012 blev ændret, så personer af samme køn kunne indgå ægteskab. Danmark var det første land i verden, der i 1989 lavede en lov om registreret partnerskab, kan man læse i opslagsværket Lex.dk [6]

Hvad er ægteskabsloven?

I marts 2012 behandlede Folketinget et lovforslag, der havde til formål at ændre ægteskabsloven, så personer af samme køn fremover kunne få mulighed for at indgå ægteskab som en kirkelig handling med vielsesritual, hvor det tidligere kun var muligt for to personer af samme køn at indgå såkaldt registreret partnerskab ved en såkaldt borgerlig handling på rådhuset. Loven trådte i kraft den 15. juni 2012, fremgår det af Folketingets hjemmeside [7].

Hvad er loven om juridisk kønsskifte?

Lov om juridisk kønsskifte er den ændring af CPR-loven, der trådte i kraft den 1. september 2014, og som gav transpersoner og andre, der måtte ønske at skifte køn, ret til juridisk kønsskifte alene på baggrund af en erklæring om, at vedkommende oplever at tilhøre et andet køn, end personen er blevet tilkendt ved fødslen. Tidligere havde det været en forudsætning for at ansøge om juridisk kønsskifte, at ansøgeren havde gennemgået kastration eller anden kønskorrigerende behandling. At skifte køn juridisk betyder i praksis, at man skifter de sidste fire cifre i sit CPR-nummer, så det afspejler det køn, man identificerer sig med at være. Juridisk kønsskifte giver også ret til navneændring til navne, der er godkendt til det køn, man skifter til. Det er en forudsætning, at ansøgeren er fyldt 18 år, fremgår det på Det Centrale Personregisters hjemmeside [8]. Efter at have ansøgt om juridisk kønsskifte, skal ansøgeren vente i en såkaldt refleksionsperiode på seks måneder, før ændringen træder i kraft, kan man læse i pressemeddelelsen ”Slut med krav om kastration ved juridisk kønsskifte” på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside [9].

Hvilke nyere tiltag er der lavet for at ligestille og anerkende homoseksuelles familieformer?

Ifølge VIVE’s undersøgelse af LGBT+-familier ”LGBT+-familier med tre eller fire forældre” fra 2023 er der cirka 95.000 LGBT+-familier i Danmark, dvs. familier, hvor mindst én af forældrene identificerer sig som LGBT+-person i daglig tale, også kaldet regnbuefamilier [10]. LGBT+-familier har ikke de samme rettigheder som heteronormative kernefamilier, bl.a. fordi dansk lovgivning, som den er i dag, kun anerkender to juridiske forældre, hvorfor medforældre ikke har de samme rettigheder juridisk og derfor står uden rettigheder ved skilsmisse, samlivsbrud eller dødsfald. Der er stadigt større politisk og samfundsmæssigt fokus på at ligestille og anerkende homoseksuelle familieformer. F.eks. blev det i 2023 lovligt at donere sæd til en hjemmeinsemination, uden at sundhedspersonale deltager. Og i 2024 fik LGBT+-familier ret til at dele 13 ugers barsel. Pr. 1. januar 2025 fik mandlige homoseksuelle ret til at få anerkendt forældreskabet allerede fra barnets fødsel ved at anvende såkaldte surrogataftaler, dvs. aftaler indgået med en biologisk mor, som frivilligt vælger at bære og føde det homoseksuelle pars barn. En række specifikke betingelser og krav til dokumentation skal være opfyldt, og der må ikke være betaling mellem parterne, kan man læse på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside under overskriften ”Familie og nære relationer” [11].

Betydning på samfundsplan

Hvad viser undersøgelser om udbredelsen af homofobi i Danmark?

I sommeren 2025 udkom den hidtil største kortlægning af danskernes holdninger til homoseksualitet, som Statens Serum Institut står bag, med svar fra 31.808 danskere i alderen 15 til 89 år. Mere end 20 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de mener, at det er moralsk uacceptabelt, at to personer af samme køn har sex med hinanden. De homofobiske holdninger er mest udbredt blandt mænd, som står for 29 %, hvor kvinderne repræsenterer 14 %. Undersøgelsen viser også, at ældre mænd er særligt homofobiske. 58 procent af de adspurgte mænd over 75 år mener, at sex mellem to personer af samme køn er moralsk uacceptabelt, hvor 16 procent af de 15-24-årige mænd deler den holdning. Undersøgelsen viser også, at forekomsten af homofobi er større blandt personer, der ikke har modtaget seksualundervisning i skolen og blandt personer, der selv betegner deres eget seksualliv som dårligt, ligesom den peger også på en markant sammenhæng mellem homofobiske holdninger og religiøs overbevisning og viser, at ”homofobiske holdninger er særligt udbredte blandt personer med tilknytning til islam, Jehovas Vidner, Indre Mission og visse mindre kristne trossamfund”, som det beskrives på Statens Serum Instituts hjemmeside under overskriften ”Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger” [12].

Hvordan har juridiske skridt mod ligestilling af homoseksuelle skabt forandring?

Danmark har på mange måder været et foregangsland i kampen for homoseksuelles rettigheder og ligestilling og er ifølge artiklen ”Homoseksualitet” i opslagsværket Lex – Danmarks Nationalleksikon stadig et af de lande, der er førende ift. juridisk ligestilling og beskyttelse af homoseksuelle [1]. Artiklen beskriver, hvordan man i den danske antidiskriminationslov i 1987 indførte en paragraf, der gjorde det strafbart at true, håne eller nedvurdere personer offentligt pga. deres seksuelle orientering, mens det i 1996 ved lov blev forbudt at forskelsbehandle personer på arbejdsmarkedet på baggrund af deres seksuelle orientering. Selvom det først var i 1981, at homoseksualitet blev fjernet fra den officielle liste over psykiske sygdomme, er opfattelsen af homoseksualitet som en sygdom på retur, og samfundets institutioners opfattelse af homoseksualitet er blevet helt anderledes nuanceret og anerkendende, f.eks. som det kommer til udtryk i juridiske forandringer som homoseksuelles ret til ægteskab, juridisk kønsskifte, familiedannelse osv. som nævnt i artiklen her.

Hvordan oplever homoseksuelle selv, at de bliver ligestillet og anerkendt?

Selvom homoseksuelle i Danmark på en række områder har opnået anerkendelse og rettigheder, er der fortsat mange LGBT+-personer, der oplever diskrimination og manglende anerkendelse. ”30% undgår at gå hånd i hånd med deres partner af frygt for at blive udsat for chikanen, trusler eller overgreb (...) ”29% af danske LGBT+-personer har i løbet af det sidste år oplevet diskrimination pga. deres seksualitet (…), mens 29% af de unge LGBT+ personer i hovedstadsområdet oplever tegn på moderat/svær angst og depression”, fremgår det på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside under overskriften ”LGBT+ personer skal beskyttes bedre mod diskrimination og mistrivsel” [13].

Også blandt unge er mistrivsel blandt LGBT+-personer udbredt. Både hvad angår trivsel, selvværd og livskvalitet. er de unge LGBT+-personer mellem 15 og 25 år mere udsatte end øvrige unge. Sammenlignet med andre unge har dobbelt så mange LGBT+-personer afbrudt en eller flere uddannelser på grund af mistrivsel, viser undersøgelsen ”LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination” fra januar 2024, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. I rapportens sammenfatning af hovedresultater kan man blandt andet læse, at: ”Mere end halvdelen af LGBT+-eleverne udviser tegn på moderat eller svær angst og depression. Andelen af elever, der har skadet sig selv inden for det seneste år, er tre gange så stor hos LGBT+-eleverne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser, mens den er dobbelt så stor på FGU-institutionerne og erhvervsuddannelserne”. ”20% af eleverne på FGU-institutionerne føler sig ensomme, og 20% føler ikke, at de hører til på deres skole, mens ”2 ud af 5 elever i grundskolen føler, at de kan være sig selv på skolen generelt”, og 8% af eleverne på de gymnasiale uddannelser oplever, at de ikke bliver accepteret, som de er [14].

Mistrivsel og marginalisering af LGBT+-personer

Hvilke demokratiske udfordringer skaber mentale mistrivsel blandt LGBT+-personer?

Mental mistrivsel blandt homoseksuelle og andre LGBT+-personer er demokratisk set problematisk, fordi et demokrati skal give plads til mangfoldighed og lige adgang til at deltage i samfundet. En række undersøgelser viser som nævnt i artiklen her, at mistrivsel som følge af diskrimination og manglende anerkendelse gør, at homoseksuelle og andre LGBT+-personer oplever udfordringer i at deltage i samfundet på lige fod med andre. Feks. føler de sig udstødt af fællesskaber i skole og uddannelse og dropper i langt højere grad ud af uddannelsen pga. diskrimination og manglende anerkendelse. Homoseksuelle er også overrepræsenterede i statistikker over mental mistrivsel, mens en undersøgelse fra interesseorganisationen LGBT+ Danmark viser, at fire ud af fem LGBT+ personer inden for de seneste to år har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads på grund af deres seksualitet, kan man læse i undersøgelsen ”Danish Companies Miss the Mark on LGBT+ Inclusion” fra 2023 [15].

Undersøgelser viser, at homoseksuelle og andre LGBT+-personer er lige så engagerede i foreningsliv som den øvrige befolkning, mens de er mere politisk aktive end den øvrige befolkning. Næsten dobbelt så mange, 7 % af de homo- og biseksuelle, er medlem af et politisk parti, hvor det samme gælder 4 % af de heteroseksuelle, viser rapporten ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse” fra VIVE [4].

Hvilke udfordringer skaber homofobi og manglende accept for samfundet?

Homofobi og manglende accept af homoseksuelle er problematisk, ikke alene for de homoseksuelle, men også for samfundet, fordi et demokratisk og velfungerende samfund har brug for, at alle trives og bidrager. Undersøgelsen ”Danish Companies Miss the Mark on LGBT+ Inclusion” viser, hvor meget virksomheder har at vinde ved at skabe bedre inklusion af deres homoseksuelle og ikke heteronormative medarbejdere. Ligesom undersøgelsen konkluderer, at medarbejdere, der oplever at blive mødt med fordomme og negative reaktioner på deres seksuelle orientering, er 40% mindre produktive og mindre i stand til skabe innovation og peger på, at homoseksuelle og LGBT+-personer udtrykker ønske om, at deres ledere tydeligt kommunikerer deres støtte og opbakning, både internt i virksomheden og eksternt [15].

Hvilke udfordringer skaber homofobi og hadforbrydelser for homoseksuelle?

Homofobi og hadforbrydelser skaber alvorlige udfordringer for homoseksuelles trivsel og muligheder for at leve et frit og sundt liv. Selvom homoseksuelle og LGBT+-personer ifølge dansk og europæisk lovgivning samt menneskerettighederne er beskyttet imod diskrimination, chikane og hadforbrydelser, bliver mange udsat for alle dele. 38 % af homo- og biseksuelle har oplevet diskrimination på grund af deres seksuelle orientering. Til sammenligning gælder det 16-17 % af de heteroseksuelle og ciskønnede (red.: En ciskønnet person er en person, hvis kønsidentitet stemmer overens med det køn, vedkommende blev tildelt ved fødslen). Mellem 2.000 og 3.000 personer mellem 16 og 74 år bliver hvert år udsat for vold pga. deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, såkaldt hadmotiveret vold, viser tal fra Justitsministeriets Forskningskontor og Offerundersøgelserne 2005-2024, kan man læse på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside under overskriften ”Diskrimination og had” [16].

Hvordan påvirker manglende anerkendelse og fordomme homoseksuelle unges mulighed for at udvikle og acceptere, hvem de er?

Flere undersøgelser har vist, at homoseksuelle og andre LGBT+-personer kæmper med forskellige former for mistrivsel, fordi de mødes med fordomme og manglende forståelse og anerkendelse. F.eks. viser kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse fra VIVE [4], at homoseksuelle oplever generelt lavere livstilfredshed, større ensomhed og lavere grad af indflydelse på eget liv, og at de dobbelt så ofte som heteroseksuelle oplever at blive udsat for diskrimination og vold. Det ikke at blive mødt med anerkendelse og forståelse kan føre til minoritetsstress, som gør det sværere at udvikle selvaccept og opbygge selvværd.

Som privatpraktiserende psykolog møder Emma Beck ofte homoseksuelle og andre LGBT+-personer, der har kæmpet med at blive anerkendt og er blevet mødt af fordomme, også i sundhedsvæsnet, hvor fagpersoner har mødt dem med fordomme. I artiklen ”LGBT+-personer bliver ofte mødt med fordomme – også når de går til psykolog” i Psykologernes fagmagasin P opfordrer hun derfor til, at psykologer ser deres fordomme i øjnene og bryder med de kønsstereotype normer og bokse for seksualitet [17].     

Hos Institut for Menneskerettigheder kan man ringe til Diskriminationslinjen, som rådgiver enkeltpersoner, der har været udsat for diskrimination pga. køn, seksualitet, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika m.m.

Hvad med religion – skal man acceptere homoseksualitet, selvom det strider mod ens religion?

Spørgsmålet om hvorvidt homoseksualitet er et religionsbrud, rejser med mellemrum debat. I ”Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse", som er nævnt tidligere i artiklen [4], var homofobiske holdninger særligt udbredte blandt personer med tilknytning til islam, Jehovas Vidner, Indre Mission og visse mindre kristne trossamfund, og religiøst betinget diskrimination af homoseksuelle blev en væsentlig del af den offentlige debat, der opstod i kølvandet på undersøgelsen. Selvom både jødedom, kristendom og islam oprindeligt har fortolket homoseksualitet som religionsbrud, har mere liberale fortolkninger vundet indpas. Størstedelen af Folkekirken accepterer i dag homoseksualitet – et holdningsskifte, der blev tydeligt med homoseksuelles adgang til kirkelige vielse fra 2012. Også i den reformerte del af de jødiske menigheder bliver homoseksualitet accepteret. Selv om homoseksualitet bliver fordømt og straffes hårdt i mange muslimske samfund, er der også her organisationer og enkeltpersoner, der kæmper for anerkendelse af homoseksuelle, kan man læse i artiklen ”Sådan ser religionerne på homoseksualitet” på Kristeligt-dagblad.dk [18]. Artiklen beskriver også, hvordan hinduismen og buddhismen forholder sig mere rummeligt til homoseksualitet, fordi seksualitet og parforhold ikke er står så centralt i disse religioner og i deres hellige tekster.

Bør undervisningen i folkeskolen være mere inkluderende over for LGBT+-elever?

Hvad siger tilhængerne?

Flere organisationer ønsker obligatorisk undervisning i køn og seksualitet. Blandt andre organisationerne LGBT+ Danmark og Sex&Samfund anbefaler, at man i folkeskolernes seksualundervisning taler mere bredt om seksualitet end heteroseksualitet. Også forskere fra VIVE, der har stået bag de seneste års undersøgelser af homoseksuelle og andre LGBT+-personers mistrivsel, har meldt sig i debatten. Blandt andre Didde Boisen Andersen og Jane Greve. I artiklen ”Forskere i opråb: 16 procent af LGBT+ eleverne føler sig sjældent eller aldrig trygge på deres skole” på folkeskolen.dk [19] kan man læse, at forskerne opfordrer lærere, ledere og andre aktører på undervisningsområdet til at bruge det vejlednings- og inspirationsmateriale, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har lavet [se kildeliste under Undervisningsmaterialer]. Det kan være til at forebygge og modvirke den hverdagsdiskrimination i skole og uddannelse, deres forskning har kortlagt, mener de. Blandt andet peger forskerne på, at reglerne for god opførsel og brug af skældsord og omtale af elevernes kønsidentitet og seksualitet ikke er tydelige, og at mere end hver tredje elev ikke er tryg ved at dele det med deres lærer, hvis de oplever udfordringer vedrørende deres kønsidentitet eller seksualitet. I regeringens handlingsplan ”Plads til forskellighed i fællesskabet – LGBT+ handlingsplan 2022-2025” er øget fokus på ligebehandling og mangfoldighed i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser og politiske drøftelser af seksualundervisning på læreruddannelsen også blandt initiativerne, der skal forbedre børn og unges trivsel [20]. Også i resten af verden har homoseksuelle mistet rettigheder som følge af den voksende antikønsbevægelse.

Hvad siger modstanderne?

Modstandere af, at diversitet og mangfoldig seksualitet og kønsidentitet bliver en obligatorisk del af seksualundervisningen i de danske skoler, argumenterer blandt andet med, at de er bange for, at børn og unge kan blive forvirrede og unødvendigt inspirerede til at skifte kønsidentitet.

I artiklen ”Forældre til børn på privatskole: Grænseoverskridende, at otteårige skal lære om kønsidentitet” på Kristeligt Dagblad kan man fx læse om, hvordan flere forældre valgte at holde deres børn hjemme fra skole, da skolen Copenhagen International School i København holdt tema ’pride’-uge med fokus på kønsidentitet og såkaldt anderledes seksualitet for børn fra 2. til 5. klasse og i øvrigt tilbød eleverne en klub, der skulle tilbyde LGBT+-elever et trygt rum. I artiklen kan man læse, hvordan en far til elever på skolen mener, at det er grænseoverskridende, at hans børn skal lære om transkønnethed og det, at der er mennesker, der ønsker at blive tiltalt med andre pronominer end han og hun. ”Hvad er pointen med, at en skole blandt andet går ind i spørgsmålet om transkønnethed, som bunder i en diagnose for en meget lille gruppe af børn og unge med ubehag ved deres køn," siger han blandt andet i artiklen, hvor han giver udtryk for, at han mener, undervisning i kønsdiversitet kan være med til at inspirere børn og unge til at ville eksperimentere med deres kønsidentitet og gøre det populært at identificere sig som andet end heteroseksuel, hvad han mener er problematisk [21].

Udviklingen i LGBT+-rettigheder verden over

Hvilke fremskridt har der indenfor de seneste år været for homoseksuelles rettigheder i Europa og globalt?

Flere europæiske lande har anerkendt homoseksuelle ægteskaber, ligesom LGBT+-familier har fået flere rettigheder. Der er også indført lovgivning, der kriminaliserer hadforbrydelser og anden form for diskrimination af homoseksuelle. I artiklen ”Global fremgang for LGBT+-rettigheder: ”En vedvarende kamp, der aldrig slutter”” på verdensbedstenyheder.dk kan man læse om, hvordan også flere lande uden for Europa har gjort homoseksualitet lovligt, fx på Barbados, Antigua & Barbuda og St. Kitts & Nevis. Artiklen beskriver, hvordan der er sket en kæmpe udvikling på de seneste 30 år. Hvor det for tre årtier siden kun i 78 lande var lovligt at have homoseksuel sex, er det i dag lovligt i 122 lande. Også homoseksuelles ret til at indgå ægteskab er blevet udbredt. Siden Holland som det første land i verden i år 2000 gjorde det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab, var det i 2019 muligt i 39 lande. Og mens det i 2000 ikke nogen steder i verden var muligt for homoseksuelle at adoptere børn, var det i 2019 muligt i 28 lande, kan man læse i artiklen [22]. I Californien valgte man allerede i 2011 at gøre homoseksuel historie til en obligatorisk del af pensum på offentlige skoler. Baggrunden for loven om homoseksualitet på skoleskemaet var en bølge af selvmord blandt homoseksuelle unge, der var blevet udsat for mobning og udstødelse, kan man læse i artiklen ”Seksuelle minoriteter kommer på skoleskemaet” på Kristeligt-Dagblad.dk [23].

Hvilke former for tilbageskridt har der indenfor de seneste år været for homoseksuelles rettigheder i Europa og globalt?

Der har de seneste år globalt set været tilbagegang i homoseksuelles og andre LGBT+-personers rettigheder. En global antikønsbevægelse, drevet af konservative politiske og religiøse kræfter påvirker debatten og har i en række lande ført til begrænsninger af homoseksuelle og andre LGBT+-personers rettigheder. Fx har Ungarn, Rumænien og Ungarn indført lovgivning, der forbyder medier og skoler at oplyse om homoseksualitet. Polen har oprettet såkaldte LGBT+-fri zoner. Italien har rullet homoseksuelle kvinders ret til begge at være noteret som forældre til deres fælles barn tilbage, og de italienske myndigheder har siden 2023 fjernet italienske medmødre fra fødselsattesterne og hermed frataget dem retten til juridisk medmoderskab. Rumænien forbød i forbød skoler at undervise i kønsidentitet, kan man læse i artiklen ”De må ikke længere tale om deres seksualitet. Nu er de i Danmark for at bede om hjælp” på DR.dk [24]. I USA har flere stater rullet homoseksuelles rettigheder tilbage. Kort efter at præsident Donald Trump havde genvundet præsidentvalget i efteråret 2024, underskrev han et dekret, der slog fast, at der kun eksisterer to køn – mand og kvinde - og at ”føderale myndigheder skal tolke alle kønsbaserede love og politiker i overensstemmelse med de definitioner, der er fastsat i dekretet, og at ”officielle ID’er og føderale registreringer skal afspejle biologisk køn og ikke kønsidentitet”. Donald Trump har også udstedt ordre til, at offentligt ansatte, der arbejder med diversitet, lighed og inklusion, er blevet frataget deres arbejde, som man kan læse i artiklen ”Trump slår fast, at der kun er to køn, og det skræmmer: ’Ofte ser man en udvikling i USA komme til Europa’” [25]. Bekymringen for, at homoseksuelle mister den ret til vielse, som de fik i 2015, er også tiltaget, efter at USA’ højesteret er blevet bedt om at tage stilling i en sag, der kan risikere at fjerne retten til ægteskab for homoseksuelle i USA, kan man læse i artiklen ”Mens Danmark fejrer Pride, frygter homoseksuelle i USA at miste retten til at gifte sig” [26].

Hvordan placerer Danmark sig ift. internationale standarder?

Danmark er førende ift. rettigheder for homoseksuelle og andre LGBT+-personer. I maj 2022 fik Danmark således andenpladsen over de mest LGBT+-inkluderende lovgivninger i Europa, kun overgået af Malta, på det såkaldte Rainbow Europe Map, lavet af den uafhængige europæiske paraplyorganisation, ILGA Europa, der arbejder for rettigheder, frihed og lighed for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede [21].

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Homoseksualitet

   Opslagsartikel

   Henning Bech, Karin Lützen og Wilhelm von Rosen

   LEX, Danmarks Nationalleksikon, 15-07-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
   2. Analyse
2. Kopier link

   2.

   LGBT+

   Hjemmeside

   LGBT+

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Definition
3. Kopier link

   3.

   LGBT+ Hvad og hvor mange?

   Hjemmeside

   Institut for Menneskerettigheder: menneskeret.dk, 07-2025

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
4. Kopier link

   4.

   Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse

   Undersøgelse

   Jane Greve, Stine Vernstrøm Østergaard, Matvei Andersen og Morten Kjær Thomsen

   VIVE, 2022

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
   2. Problemstillinger
5. Kopier link

   5.

   Rekordmange par af samme køn har sagt ja til hinanden

   Statistik

   Theis Stenholt Engmann

   Danmarks Statistik - dst.dk, 13-08-2020

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
6. Kopier link

   6.

   Registreret partnerskab

   Opslagsartikel

   Jacob Graff Nielsen, Linda Nielsen og Annette Kronborg

   LEX - Danmarks Nationalleksikon, lex.dk, 05-09-2021

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
7. Kopier link

   7.

   L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

   Forslag

   Karen Hækkerup (S)

   Socialudvalget, ft.dk,14-03-2012

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
8. Kopier link

   8.

   Lovens betingelser

   Hjemmeside

   Det Centrale Personregister, CPR.dk

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
9. Kopier link

   9.

   Slut med krav om kastration ved juridisk kønsskifte

   Pressemeddelelse

   Grete Kongstad

   Indenrigs- og sundhedsministeriet, 11-06-2014

   Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

   1. Fakta
10. Kopier link

    10.

    LGBT+-familier med tre eller fire forældre

    Rapport

    Jane Greve, Josefine Frøslev-Thomsen og Matvei Andersen

    VIVE.dk, 2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
11. Kopier link

    11.

    Familie og nære relationer

    Hjemmeside

    Institut for Menneskerettigheder: menneskeret.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Fakta
12. Kopier link

    12.

    Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger

    Pressemeddelelse

    Statens Serum Institut: ssi.dk, 11-07-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
13. Kopier link

    13.

    LGBT+ personer skal beskyttes bedre mod diskrimination og mistrivsel

    Pressemeddelelse

    Miljø- og Ligestillingsministeriet: mim.dk, 11-08-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
14. Kopier link

    14.

    LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

    Kortlægning

    Jane Greve, Didde Boisen Andersen, Julie Schou Nicolajsen og Christophe Kolodziejczyk

    VIVE.dk, 2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Analyse
15. Kopier link

    15.

    Danish Companies Miss the Mark on LGBT+ Inclusion

    Undersøgelse

    Gertie Find Laerkholm (BCG), Trine de Nully (BCG, Martin Parnov Reichhardt (BCG), Anne Ipsen (BCG), Louise Arild (BCG), Susanne Branner Jespersen (LGBT+ Danmark), Andreas Nielsen (LGBT+ Danmark) og Mie Birk Jensen (LGBT+ Danmark)

    lgbt.dk, januar 2023.

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
16. Kopier link

    16.

    Diskrimination og had

    Hjemmeside

    Institut for Menneskerettigheder: menneskeret.dk

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
17. Kopier link

    17.

    LGBT+-personer bliver ofte mødt med fordomme – også når de går til psykolog

    Artikel

    Anne-Helene Merkelsen

    Psykologernes Fagmagasin P, 14-08-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
18. Kopier link

    18.

    Sådan ser religionerne på homoseksualitet

    Artikel

    Marianne Pedersen

    kristeligt-dagblad.dk, 19-08-08

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Problemstillinger
19. Kopier link

    19.

    Forskere i opråb: 16 procent af LGBT+-eleverne føler sig sjældent eller aldrig trygge på deres skole

    Debatartikel

    Didde Boisen Andersen og Jane Greve

    Folkeskolen.dk, 13-08-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
20. Kopier link

    20.

    Plads til forskellighed i fællesskabet – LGBT+ handlingsplan 2022-2025

    Handlingsplan

    Transport- og Ligestillingsministeriet: august 2022

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
21. Kopier link

    21.

    Forældre til børn på privatskole: Grænseoverskridende, at otteårige skal lære om kønsidentitet

    Artikel

    Britta Søndergaard

    Kristeligt-dagblad.dk, 02-06-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Debat
    2. Perspektiv
22. Kopier link

    22.

    Global fremgang for LGBT+-rettigheder: ”En vedvarende kamp, der aldrig slutter”

    Artikel

    Sara Bang

    verdensbedstenyheder.dk, 20-08-2023

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
23. Kopier link

    23.

    Seksuelle minoriteter kommer på skoleskemaet

    Artikel

    Sidsel Nyholm

    Kristeligt-dagblad.dk, 26-07-2011

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
24. Kopier link

    24.

    De må ikke længere tale om deres seksualitet. Nu er de i Danmark for at bede om hjælp

    Artikel

    Maja Nyvang Christensen, Marie Ravn Nielsen og Mana Barvar

    Dr.dk, 24-05-2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
25. Kopier link

    25.

    Trump slår fast, at der kun er to køn, og det skræmmer: ’Ofte ser man en udvikling i USA komme til Europa’

    Artikel

    August Olaf Jersild

    Dr.dk, 24-01-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
26. Kopier link

    26.

    Mens Danmark fejrer Pride, frygter homoseksuelle i USA at miste retten til at gifte sig

    Artikel

    Marie Ravn Nielsen

    Dr.dk, 16-08-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Perspektiv
27. Kopier link

    27.

    Flere LGBT+-unge mistrives i Sydjylland end i hovedstaden: ’Jeg var alene med mine tanker’

    Artikel

    Birgitte Skovlund Asmussen, David Wennemoes Carlsen og Patrick Rieper Sørensen

    Dr.dk, 19-10-2024
28. Kopier link

    28.

    Tre yngre mænd dømt for hadforbrydelse på RådhuspladsenTre yngre mænd dømt for hadforbrydelse på Rådhuspladsen

    Artikel

    Hans Nørgaard

    TV2 Kosmopol, 27-05-2025