Hvad betyder sociale medier for unges privatliv?
De unges brug af sociale medier har omdefineret betydningen af begrebet privat. Det at dele oplevelser, fotos og videoer med offentligheden i løbende statusopdateringer er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for mange unge. De lukker som den største selvfølge hinanden og offentligheden ind i begivenheder, der tegner deres liv og dagligdag, store som små. Der eksisterer dog uskrevne regler og normer for, hvad det er god stil at dele, og de unge er styret af underliggende etiske overvejelser om, hvad man skriver og deler om venner og familie. Det er en af konklusionerne i fokusgruppeundersøgelsen Unges private og offentlige liv på sociale medier foretaget af tænketanken Digitale Unge (se kilder).
Hvordan påvirker sociale medier unges kærlighedssprog?
I takt med at de unges brug af sociale medier har ændret vennebegrebet, har det også påvirket de unges måde at tale og skrive til hinanden på. Som Malene Charlotte Larsen beskriver i ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder): “Hvor bekendte er blevet ‘venner’, er ‘venner’ blevet nogle, som de unge ‘elsker overalt på jorden’.” Ytringer som ‘jeg elsker dig’ er helt almindelige og bruges ofte af både piger og drenge og på tværs af kønnene. De unge i undersøgelsen beskriver kærlighedserklæringerne som afgørende for at føle bekræftelse, anerkendelse og intimitet i det virtuelle rum. Kærlighedserklæringernes værdi stiger, når de kommer fra bedste venner og veninder. Kærlige ytringer på sociale medier har enorm betydning for de unge, som finder stor anerkendelse i at læse disse på venners eller egne profiler.
Hvordan adskiller unges følelseskommunikation på sociale medier sig offline?
Direkte kærlighedserklæringer ytres kun sjældent, når de unge mødes offline. At denne følelseskommunikation på sociale medier netop er offentlig massekommunikation og synlig for andre end afsender og modtager, gør den tilladt, forklarer Malene Charlotte Larsen i sin ph.d.-afhandling Unge og online sociale netværk (se kilder). Nogle af de unge mener ifølge afhandlingen, at ordene ‘jeg elsker dig’ bliver misbrugt og udvandet på sociale medier. Men de giver i samme ombæring udtryk for, at det ikke desto mindre er vanskeligt at undgå at bruge dem. Dette forklarer forfatteren med, at kærlighedsytringerne er med til at tegne de unges identitet udadtil. Dermed er de sociale medier med til at gøre de unge afhængige af hinanden som aldrig før i deres identitetsskabelse, og et begreb som autenticitet bliver vigtigt. Ifølge respondenterne i afhandlingen skal kærlighedserklæringer på sociale medier være ærligt ment, og profilen skal afspejle, at de nære relationer er autentiske.
Hvilke krav stiller sociale medier til forældre til børn og unge?
Den virtuelle chat-verden kan være risikabel for udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Selv om unge generelt er dygtige til at navigere i den virtuelle verden, har de brug for voksnes kritiske sans. Ifølge ph.d.-afhandlingen Unge og online sociale netværk (se kilder) har 31,5 procent af de 12-18-årige haft dårlige oplevelser på internettet, blandt andet ved at have følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede eller have oplevet skænderier eller mobning. Alligevel taler kun 34,1 procent af de unge med deres forældre om deres brug af netmødesteder, mens 65,9 procent af forældrene ikke taler med deres børn om brug af sociale medier. Kun omkring hver tredje forælder opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet, muligvis fordi de tror, at børnene og de unge ikke ønsker, at deres forældre sætter grænser og rammer for deres internetbrug. Ifølge 15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, er de fleste børn imidlertid glade for retningslinjer fra forældrene. I artiklen “Internettet skaber de unges identitet” i Berlingske (se kilder) siger hun: “Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Men de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne.”
I kølvandet på en stor sag fra januar 2018, hvor 1.004 unge fra hele landet blev sigtet for at have delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale via Messenger, udtalte flere forskere og debattører sig på lignende vis og anbefalede forældre, lærere og andre voksne at tale mere med de unge om deres brug af sociale medier og om de juridiske aspekter heraf. Projektleder ved Center for Digital Pædagogik Jonas Ravn sagde for eksempel i en artikel i Jyllands-Posten (se kilder): “Der er en del forældre, der, når deres børn bliver teenagere, tænker, at nu ved de en del mere om nettet, end jeg gør, og nu kan jeg ikke følge med længere. Man parkerer sit ansvar. Men det er vigtigt, at man fastholder snakken om digital adfærd og tager fat om en sådan sag, når den kommer op i medierne.”
Desuden opfordrede Rigspolitiet i kølvandet på sigtelserne til, at voksne går mere aktivt ind i at oplyse og advare de unge om, at det er ulovligt at dele billeder uden at få samtykke fra dem, der optræder på billederne. I en artikel på DR’s hjemmeside (se kilder) udtalte Tenna Wilbert, centerchef i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter: “Vi vil gerne have forældrene til at tale med de unge om tendensen med at dele billeder og film af denne type. Og så vil vi adressere hele det professionelle miljø omkring børn og unge – gymnasier, skoler, som kan tale med børn og unge i det daglige.”
Se nærmere om sagen længere nede i faktalink-artiklen.
Skærmtid: I videoen fortæller seniorrådgiver hos Red Barnet Jon Lange om de udfordringer, forældre bør være opmærksomme på og hjælpe børnene med. Videoen er fra projektet "Digital genial - Aktiviteter til forældremødet", som findes på www.digitalgenial.dk. Medierådet for børn og unge, 2019.
Hvordan påvirker sociale medier fællesskaber mellem unge?
De nye stærke onlinefællesskaber på sociale medier betyder, at følelsen af samvær og kontakt med vennerne aldrig er mere end et klik væk. På den måde er sociale medier et vigtigt supplement til fysisk samvær. Som Malene Charlotte Larsen, ph.d. og forfatter til en afhandling om de 12-18-åriges fællesskaber på nettet, siger til DR i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” (se kilder): “Det er en livline til vennerne, når man ellers sidder alene på værelset.” På den måde er sociale medier med til at styrke og muliggøre fællesskaber på afstand og give de unge en følelse af at være en del af et eller flere fællesskaber, også når de ikke er sammen med andre. Omvendt kan sociale medier virke ekskluderende på unge, som ikke mestrer de sociale spilleregler og ikke lykkes med at opbygge en spændende onlineidentitet på sociale medier. Undersøgelser peger på, at især introverte unge kan opleve udfordringer ved at begå sig på sociale medier, hvor det er en forudsætning, at man deler til tider ret private ting om sig selv.
Forskning viser, at børn og unges forbrug af sociale medier har stor betydning for deres fællesskaber, både negativt og positivt. De sociale medier kan både styrke og svække fællesskaber og trivsel. Kombination af online og offline samvær er det, der skaber de stærkeste fællesskaber, mens overforbrug af sociale medier og svag tilknytning til kammerater offline skaber mistrivsel. Det kan man læse i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge udgivet af Statens Institut for Folkesundhed (se kilder).
Hvad betyder sociale medier for unges adgang til rollemodeller?
Med adgangen til sociale medier opstår en mulighed for at følge kendte personer, som i høj grad fungerer som rollemodeller for de unge.
Kendte personligheder og ungdomsidoler som sangerne Christopher, Medina og Justin Bieber og skuespilleren Julie Zangenberg anvender sociale medier som kanal for selvpromovering og kontakt til deres unge publikum, som let kan følge dem og deres daglige færden online. Hvor dyrkelsen af idoler og rollemodeller tidligere fandt sted mere passivt via magasiner og idolplakater på ungdomsværelserne, er afstanden mellem fans og ungdomsidoler blevet kortere. Medieudviklingen har startet en jagt på likes mellem fans og idoler, og det er ikke kun idolerne, der ved hjælp af managere søger at promovere de unge kendte og hente likes blandt deres fans. Det er også blevet almindeligt, at unge fans henvender sig til deres idoler og beder dem følge deres profiler online for at tiltrække sig opmærksomhed og anerkendelse blandt venner og følgere online og dermed booste deres onlineidentitet. Det fremgår af artiklen “Pige på Instagram: Jeg vil køres ned af Christoffer” (se kilder) i B.T.
Unge, som har mange følgere på for eksempel Instagram og Youtube, bruges i stigende grad også som rollemodeller og til at oplyse unge om blandt andet risikoen ved rygning – eller ved at bruge sociale medier uden at tænke over konsekvenserne. Et eksempel er den YouTube-video, som Rigspolitiet fik en af de mest kendte YouTube-bloggere i Danmark, 19-årige Rasmus Brohave, til at lave i forbindelse med anklagerne mod de over 1.000 unge for distribution af børnepornografisk materiale. I videoen opfodrer bloggeren til aldrig at dele materiale uden at have fået lov af dem, der optræder på billederne, og han fortæller om de mulige konsekvenser, hvis man alligevel gør det. Bloggeren har delt videoen på sin Facebook- og Instagramprofil.
YouTube-blogger Rasmus Brohave fortæller om risikoen ved at dele seksuelt krænkende billed- og videomateriale via sociale medier.
Om samarbejdet med den unge blogger siger kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet, Anders Frandsen, i artiklen “Kendt youtuber hjælper politiet med at stoppe spredning af børneporno” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Han har en bred vifte af følgere på blandt andet Facebook og Instagram, og derfor tænkte vi, at det var en god kanal til at få fat i de unge mennesker, der måske ikke altid orienterer sig så meget i den mere traditionelle presse.”
Hvad vil det sige, at budskaber og fænomener ‘går viralt’?
De komiske dansetrin kaldet Gangnam Style, opfundet af den koreanske sanger PSY, som i sommeren 2012 gik kloden rundt, havde sandsynligvis aldrig forladt den rige forstad til Seoul, hvis det ikke havde været for sociale medier og det potentiale for promovering og deling af fænomener, som sociale medier repræsenterer. På få måneder gik dansen fra at være en lokal landeplage til at blive et globalt fænomen. Videoen af den excentrisk dansende koreaner er set over en milliard gange på Youtube og er dermed den mest sete nogensinde på det sociale medie, fremgår det af artiklen “Unge finder identitet i globale netfænomener” i Kristeligt Dagblad (se kilder). Når budskaber eller fænomener på denne måde lynhurtigt spredes via nettet, siger man, at fænomenet eller budskaberne ‘går viralt’. Viral markedsføring refererer til markedsføringsteknikker, der benytter sociale netværk online til at sprede et budskab. Begrebet har sit navn fra en virus, der kan sprede sig eksplosivt under gunstige forhold. Viral markedsføring er en moderne form for mund-til-mund-kommunikation.