Problemstillinger ved unges brug af sociale medier

Main image kapitel
Red Barnet får ofte henvendelser fra unge der fortryder noget de har delt med omverdenen.
Red Barnet får ofte henvendelser fra unge der fortryder noget de har delt med omverdenen.
Foto: Preben Madsen / Scanpix

Hvordan håndterer de unge grænsen mellem offentlig og privat?

For en stor del af de adspurgte i en fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) findes der ikke noget egentligt privatliv uden for Facebook. Som en 17-årig dreng fra København siger: ”Ens privatliv er jo ikke bare afbilledet på Facebook. Det er jo også Facebook.”

Fokusgruppeundersøgelsen viser dog, at det er vigtigt for de unge at opleve at have kontrol med deres selvfremstilling. De unge benytter derfor en række strategier, der har til formål at kontrollere og administrere privatlivet over for familie og venner. Der eksisterer forskellige uskrevne regler og normer for, hvad der er ’god stil’ og acceptabel opførsel i forhold til deling af billeder og oplysninger om familie og venner online. Det sker, at disse bliver overtrådt, som de i denne artikel nævnte sager vidner om.

Hvordan kan sociale medier være med til at krænke unges privatliv?

Selv om de unge ifølge fokusgruppeundersøgelsen "Unges private og offentlige liv på sociale medier" foretaget af Tænketanken Digitale Unge (se kilder) gør sig overvejelser om, hvad det er fornuftigt og etisk korrekt at dele på de sociale medier, sker det, at de unge overtræder hinandens grænser ved at dele indhold om venner eller klassekammerater af stærk privat karakter, eksempelvis i form af nøgenbilleder. En række eksempler fandt i foråret 2016 vej til medierne, hvor man kunne læse om unge piger, der havde været udsat for, at andre havde delt kompromitterende nøgenmateriale af dem, det man med et relativt nyt begreb kalder hævnporno.
I januar 2018 blev den hidtil største sag af den art i Danmark, den såkaldte Umbrella-sag, kendt i medierne. Det drejede sig om en sag, hvor over 1.000 danske unge blev sigtet for at have spredt børnepornografisk materiale via sociale medier, fordi de havde delt video- og billedmateriale med seksuelt krænkende indhold. Materialet stammede fra 2016 og viste en 15-årig dreng og en 15-årig pige, som havde sex. Selv om de unge på billederne var over den seksuelle lavalder, hører det under straffelovens § 235 om distribution af børneporno, da de unge var under 18 år. Desuden er det under alle omstændigheder ulovligt at besidde eller dele foto eller video af personer under 18 år, hvis der er et seksuelt indhold. Straffen kan gå fra bøde op til ubetinget fængsel i to år, og desuden vil personer, som dømmes efter denne paragraf, i ti år have en anmærkning på deres børneattest, hvilket kan betyde, at de ikke kan få arbejde som f.eks. pædagogmedhjælper eller idrætstræner.

Sagen beskrives i en Ritzau-artikel fra 15. januar 2018 (se kilder).

Hvordan bruges sociale medier til såkaldt hævnporno?

Et ualmindeligt groft eksempel var 16-årige Sofie, som blev udsat for voldsom krænkelse, da fire drenge optog en video, hvor de slog hende og stak forskellige genstande op i skeden på hende, hvorefter den ene af dem gennemførte samleje med hende. Efterfølgende delte de videoen med et ukendt antal folkeskole- og gymnasieelever i Nordsjælland via sociale medier. Det kan man læse i artiklen ”Grov sexvideo af folkeskole-elev delt blandt tusindvis af unge” på Radio24syv.dk (se kilder) og i en række andre medier, som bragte historien. Det startede en heftig debat om unges deling af nøgenbilleder og videoer af hinanden. 19-årige Gertrud Norman var en af dem, der stod frem med sin oplevelse som offer for hævnporno. I tv-programmet Go’ Aften Danmark fortalte hun, hvordan et nøgenbillede, som hun sendte til en fyr som 15-årig, lige siden har haft voldsomme konsekvenser for hende, og om hvordan hun sidenhen er blevet truet til at sende flere nøgenfotos af sig selv.

I artiklen ”Ny sag om nøgenvideo: Gymnasieelev bortvist og politianmeldt” på Tv2.dk kan læse, hvordan delingen af en videooptagelse af en intim situation mellem to afklædte elever til en fest kostede en tredje elev fra Gefion Gymnasium i København bortvisning og politianmeldelse, fordi vedkommende havde delt og offentliggjort materialet på nettet (se kilder).

Hvor omfattende er delingen af nøgenbilleder på sociale medier?

Undersøgelsen ’Ungdomsprofil 2016 – Gentofte Kommune’ foretaget af Center for Ungdomsforskning (CEFU) (se kilder) tegner et billede af ungdommen i Gentofte og sammenligner med nationale referencer. Den viser, at 3,7% af de adspurgte unge fra 7.-9. klasse på landsplan har prøvet at dele nøgenmateriale med andre (se kilder). Tv2.dk citerer i artiklen ”Hver femte ung sender nøgenbilleder. Derfor gør de det” (se kilder) samme undersøgelse for, at hver femte unge deler nøgenbilleder. Det tal dækker alene de adspurgte unge fra Gentofte Kommune, understreger projektleder og foredragsholder ved Center for Digital Pædagogik, Jonas Ravn, i blogindlægget ’Unge og nøgenbilleder – op og ned’ på Center for Digital Pædagogiks hjemmeside cfdp.dk (se kilder).

I artiklen ”Hver femte ung sender nøgenbilleder – Derfor gør de det” på Tv2.dk forklarer han, at der med delingen af nøgenbilleder ikke er tale om et nyt fænomen, men at den nye digitale tidsalder og unges brug af sociale medier har gjort det nemmere og hurtigere at dele billederne. De unge når ikke længere at tænke så meget over handlingen, førend de har delt billederne.

Når undersøgelsen viser, at 20% af de unge i Gentofte har prøvet at sende/dele et nøgenbillede af sig selv, et tal, der er tre gange så højt som landsgennemsnittet, har det at gøre med såkaldte flertalsmisforståelser, forklarer Jonas Ravn. Begrebet dækker over, at uhensigtsmæssig social adfærd smitter, og at de unges opfattelse af rigtigt og forkert rykker sig med flertallets ud fra logikken; når de andre gør det, bør jeg være med ved at gøre det samme.
I en artikel i Jyllands-Posten 15. januar 2018 (se kilder) fremgår det, at der er kommet flere sager om deling af ulovligt materiale, efter at det sociale medie Snapchat er kommet til: ”Snapchat har gjort det nemmere. Når man hele tiden har en telefon i hånden, er det lettere at dokumentere sine festoplevelser osv. Og så har man haft en følelse af, at det er et sted, hvor tingene forsvinder igen, men man kan jo bare lave et screenshot.”

Ifølge en artikel på DRs hjemmeside 15. januar 2018 (se kilder) har organisationerne Børns Vilkår og Sex & Samfund gennem en længere periode oplevet, at et stigende antal børn og unge henvender sig, fordi de har oplevet seksuelle krænkelser. Og ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder) har Red Barnets rådgivningschat SletDet, hvor ofre for deling af intime fotos og videoer kan henvende sig, fået over 700 henvendelser i løbet af to år.

Hvad får de unge til at dele nøgenbilleder af sig selv og hinanden?

Ifølge Jonas Ravn, er delingen af nøgenbilleder blandt unge en del af en leg om seksuel identitet. Når de unge deler nøgenbillederne, uden at den afklædte person har givet samtykke, er det ofte. fordi de unge er fristede af den anerkendelse, de kan opnå ved at vise nøgenbilleder af andre frem.

”De unge ser nøgenbilleder, de har modtaget af en anden, som en slags trofæ, som de kan have meget svært ved ikke at blære sig med og vise frem til andre, simpelthen fordi de er stolte,” siger Jonas Ravn i artiklen ”Hver femte unge sender nøgenbilleder. Derfor gør de det” på Tv2.dk (se kilder).

Jonas Ravn nævner, at problematikken har eksisteret i over 10 år, siden hjemmesiden ’Arto’ kom til. Han understreger, at det kan have voldsomme konsekvenser, som langt fra alle unge er opmærksomme på:

”Man skal huske på, at hvis en dreng og en pige over 15 år deler billeder med hinanden, så det er det uskyldigt. Deler en ung over 18 år imidlertid et billede af en anden ung under 18 år, så kan vedkommende i virkeligheden risikere at blive anmeldt for at distribuere børneporno,” siger Jonas Ravn og tilføjer, at de færreste af de unge er klar over denne alvorlige overtrædelse.

I artiklen ”Med blot et par klik: Unge drenge bruger nøgenbilleder som byttekort” på bt.dk (se kilder) kan man læse, at unge danske drenge flere steder på nettet efterspørger nøgenfotos af unge piger, de kender navnet på og deler by med, som de deler og bytter med hinanden, som var der tale om bilkort eller klistermærker. For eksempel findes en såkaldt ’Viborg-mappe’ en digital mappe med billeder af unge piger fra Viborg og omegn, som deles blandt drenge fra lokalområdet.
Den såkaldte Umbrella-sag fra januar 2018 viser med stor tydelighed, at mange unge ikke er klar over konsekvenserne af at dele billeder uden samtykke. De blev sigtet efter straffelovens paragraf om distribution af børneporno, der kan give fængsel i op til to år og give en anmærkning på den dømtes børneattest i ti år, hvilket forhindrer vedkommende i at få arbejde som f.eks. pædagogmedhjælper eller fodboldtræner.
I en artikel om sagen i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder) siger projektleder ved Center for Digital Pædagogik, Jonas Ravn om årsagen til, at så mange unge har delt disse billeder:
”i den målgruppe, der er tale om, er der mangel på viden om konsekvenserne. De unge deler det, fordi det er grænseoverskridende; for chokeffekten, og fordi det er ægte. Det er tragisk, at det er sådan, men det er på grund af følelsen af autenticitet i indholdet, at de unge deler det. Og fordi vi har de sociale medier i dag, kan man gemme sig. Det skaber en anden kultur, at man ikke konfronteres med, hvad det betyder for offeret.”

Hvorfor accepterer nogle, at der bliver delt nøgenbilleder af dem på nettet?

I artiklen ”Gymnasieelevers sexliv udstilles på sociale medier – og de unge må bare bide det i sig” (se kilder) på berlingske.dk, kan man læse, at mange unge ofte stiltiende accepterer, at der bliver delt nøgenbilleder eller billeder, som portrætterer dem i stærkt intime situationer og seksuelt samvær.

”De brokker sig ikke, for det kan de ikke. De er bange for at virke snerpet og sippet. Der er nogle uskrevne regler for, hvad man er nødt til at bide i sig, og hvad man kan opponere imod. Du kan ikke være hende, der siger, at dét vil du ikke have. Det er bedre bare at tie det ihjel, synes de,” forklarer Anna Bjerre, psykolog og direktør for organisationen Girltalk i artiklen.

Hvilken rolle har Emma Holten spillet i debatten om deling af nøgenbilleder på sociale medier?

Emma Holten er en ung model, der i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje. Billederne havde hun taget af sig selv og sendt til sin kæreste som teenager. Efter i tre år at have kæmpet med at forsøge at slette billederne, og efter utallige henvendelser fra drenge og mænd fra hele verden, der havde alle mulige holdninger til hendes krop, fik hun nok. Emma Holten besluttede at lave et modangreb ved at lade sig fotografere nøgen i forskellige almindelige situationer på sit værelse og offentliggøre 10 billeder sammen med en artikel med overskriften ”Samtykke” og derved tage magten over sin krop tilbage.

”Den eneste forskel på de gamle og de nye billeder er, at de nye har jeg selv valgt at lægge op, og de andre blev stjålet fra mig og lagt op mod min vilje,” forklarede hun om modangrebet i artiklen ”Offer for hævnporno: Få hele Emma Holtens historie” på DR.dk (se kilder).

Medier i Danmark og udlandet stod i kø for at høre Emma Holtens historie. Den britiske avis The Guardian bragte en video med Emma Holten, som gik viralt, og herefter eksploderede medieopmærksomheden. Hun blev et feministisk forbillede for kvinder, der som hende har været udsat for hævnporno, og den følgende tid rejste den 23-årige feminist rundt i verden for at tale hævnporno-ofrenes sag og forsvare retten til privatliv på nettet.

Hvilke udfordringer stiller unges brug af sociale medier til skole og lærere?

Udbredelsen af sociale medier har givet skole og lærere nye udfordringer. Som forsker i it og læring i gymnasiet Michael Paulsen beskriver det i artiklen ”Konstruktiv brug af sociale medier i skolen” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): ”Tidligere vidste læreren, hvem der deltog i undervisningen, og eleverne kunne kun i et begrænset omfang kommunikere skjult med hinanden ved at sende papirkugler. I dag er undervisningsrummet fyldt med elektroniske beskeder, der både kommer fra eleverne i klasseværelset og udefra. Det hele er blevet meget mere uigennemskueligt.”

Lærere, forskere og politiske organisationer arbejder dog målrettet på at vende de sociale medier til en fordel ved at gøre dem til et redskab i undervisningen. Eksempelvis kører et forsøgsprojekt på Skive Handelsgymnasium, hvor elever og lærere i et treårigt forløb åbent og målrettet skal bruge sociale medier i undervisningen. Ligeledes har Medierådet for Børn & Unge, Center for Digital Pædagogik og Børnerådet i samarbejde udviklet en række "Anbefalinger om anvendelse af sociale medier i skolen’ (se kilder) målrettet lærere og pædagoger.
Desuden har en del gymnasier og andre ungdomsuddannelser sat etik og grænser på sociale medier på skoleskemaet. F.eks. har et gymnasium hyret en jurist til at oplyse de unge om konsekvenserne af at dele billeder på sociale medier uden samtykke. Det fremgår af en artikel på DRs hjemmeside 16. januar 2018 (se kilder).

Hvorfor kan det være en fordel at inddrage sociale medier i undervisningen?

På en del undervisningsinstitutioner har man valgt at lukke helt ned for elevernes adgang til sociale medier som Youtube og Facebook ud fra begrundelsen, at de unges brug af dem i klasserummet var for forstyrrende for undervisningen. Dette er dog næppe heller en løsning på problemet, argumenterer Kirsten Brohuus Lund i artiklen ”Sociale medier i undervisningen” på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside (se kilder). For det første fordi de unge hurtigt finder en anden vej til de blokerede medier via deres egne computeres mobile bredbånd eller via sider på nettet, hvorfra man anonymt kan surfe sig videre til de blokerede medier. For det andet fordi de unge, som Kirsten Brohuus Lund formulerer det, er ’Digital Natives’, det vil sige, at de er vokset op med digitale medier og har let ved at bruge dem og skifte mellem dem alt efter behov. For det tredje fordi der er mange fordele ved at bringe sociale medier ind i undervisningen og trække på deres enorme tiltrækningskraft i motivationen af de unge.

Hvordan forsøger lærere at inddrage sociale medier i undervisningen?

Nogle lærere gør det ved hjælp af såkaldte Personal Learning Environments (PLE). Grundideen i PLE er, at den enkelte designer sit læringsmiljø og inddrager de ressourcer og netværk, der giver mening i forhold til den enkelte opgaves kontekst. Præcis som når man spørger ’vennerne’ om hjælp på Facebook eller opretter en fælles wiki til brainstorm over et gruppeprojekt.

Flere undervisere er også begyndt at anvende blogs til diskussioner af forskellige emner, wikis f.eks. i historieundervisningen, hvor eleverne skal skrive om forskellige vinkler på en bestemt historisk periode eller begivenhed, og Facebook i eksempelvis psykologiundervisningen til empiriske undersøgelser af kommunikation og identitet.

Hvilke risici følger med unges brug af sociale medier?

Som med alt andet er der også risici forbundet med de unges brug af sociale medier. Hos brevkassen sikkerchat.dk får seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet ofte henvendelser fra unge på 13-17 år, der fortryder noget, de har delt med omverdenen, typisk på Facebook, Instagram eller Snapchat. Det kan f.eks. være intime billeder, som bliver delt, hvor de unge føler et kæmpe kontroltab, hvilket kan resultere i f.eks. søvnproblemer. Det forklarer Gitte Jakobsen i artiklen ”Sådan guider du børn og unge på nettet” i pædagogernes fagblad Børn&Unge (se kilder).
De unge støder grundlæggende på fire problemer i deres brug af sociale medier:
1. De har svært ved at skelne mellem, hvad, der hører privatlivet til, og hvad, de trygt kan dele på de sociale medier, og fortryder indhold, de har delt, når det er for sent.
2. De bliver ofre for eller udøver såkaldt cybermobning, mobning på nettet. En forklaring på cybermobning kan være, at det er lettere at skrive grimme ting til hinanden, mens man gemmer sig bag skærmen, end at sige dem ansigt til ansigt i den virkelige verden, og fordi mobberne kan agere anonymt. Der argumenteres også ofte for, at cybermobning er særligt slem, fordi mobbeofrene aldrig får fred – ikke engang når de har fri fra skole.
3. Nogle oplever afhængighed af sociale medier, fordi jagten på likes og den tilfredsstillelse og anerkendelse, de forbinder med det, giver lyst til mere.
4. De har svært ved at gennemskue, at de data, de opgiver, bliver videreformidlet og brugt kommercielt som betaling for deres gratis adgang på sociale medier.

5. De overskrider hinandens grænser ved at offentliggøre oplysninger, billeder og videoer af hinanden, som kan få alvorlige konsekvenser for de unge, hvis oplysninger og kompromitterende billeder bliver delt.
For de unge, der optræder på disse billeder, opleves ifølge psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen, som et fysisk seksuelt overgreb. ”De føler sig i den grad krænket, ydmyget og udskammet, og så føler de, at de på en måde er blevet pornomodeller uden at ville det,” siger han i en artikel i Kristeligt Dagblad 15. januar 2018 (se kilder). Han tilføjer, at konsekvenserne er langvarige: ”Det særlige i det, der foregår online, er, at det er en krænkelse uden udløbsdato. For selvom folk bliver dømt, vil filmen stadig være der og blive distribueret videre, måske også i udlandet. Ofrene kan ikke lægge de her ting bag sig på samme måde som ved en fysisk seksuel krænkelse. I morgen, om en måned, om et år vil de tænke, at nogen nu sidder og kigger på dem i den her video.”
For de unge, der deler sådanne billeder, kan det medføre, at de bliver dømt for spredning af børneporno. Dømmes de i sådan en sag, kan risikerer de fængsel i op til to år.

DR Nyheder-indslag om konsekvenser for unge, der straffes for at have delt børneporno:
 

 

Rigspolitiets video om, hvad der kan ske, hvis man deler billeder: