Muligheder i unges brug af sociale medier

Hvordan bruger unge sociale medier til at iscenesætte sig selv?

Selv om sociale medier anvendes som scene for selvpromovering, foregår iscenesættelsen ikke alene som selvforherligende ros og selvprofilering. Sådan lyder en af konklusionerne fra ph.d. Malene Charlotte Larsen i artiklen “Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” i Dagbladet Information (se kilder). Identitetsdannelsen foregår ofte som et fælles socialt projekt, hvor de unge skriver om og afbilder hinanden snarere end sig selv. Som Malene Charlotte Larsen skriver: “Det indhold, de publicerer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden.”

Hvordan kan sociale medier skabe nye former for venskaber?

Professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge Birgitte Holm Sørensen mener, at sociale medier rummer en unik mulighed for at danne venskaber og fællesskaber. Hendes forskning viser også, at børn og unge med smalle interesser eller særligt sårbare problemstillinger bruger sociale medier som et mødested, hvor de kan drøfte interesser, dele erfaringer eller tale om sårbare emner som eksempelvis tabet af en forælder, sygdomme eller andet. Det forklarer hun i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder).

Sociale medier er et væsentligt redskab til at etablere nye venskaber og vedligeholde eksisterende. På den måde er børne- og ungdomslivet anno 2020 “superconnected”, som det hedder i rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge (se kilder). Her kan man læse, at sociale medier både udgør en positiv og negativ faktor i børn og unges sociale liv. Mens nogle unge oplever, at sociale medier gør dem mere sociale, oplever andre, at de gør dem mindre sociale, afhængigt af hvordan de sociale medier bruges. Unge, der bruger sociale medier aktivt til at kommunikere direkte med andre, ses for eksempel også oftere med venner offline, end dem, der ikke kommunikerer med kammeraterne online.

Hvordan kan forældre bruge sociale medier konstruktivt med deres børn og unge?  

Børn og unges brug af sociale medier afføder ofte diskussioner om potentiel afhængighed, risiko for uønsket deling af billeder, digital mobning, stress over at skulle være online 24/7, frygt for at gå glip af noget og afstand mellem forældre og børn. Men de sociale medier kan også styrke fællesskabet og følelsen af forbundethed mellem børn og forældre.

Undersøgelser viser, at børn og unge, der har en stærk tilknytning til deres forældre, inddrager forældrene aktivt i deres sociale mediebrug og oplever det som tryghedsskabende at inddrage deres forældre, når der kan opstå udfordringer i deres digitale ungdomsliv. Så selv om børn og unges brug af sociale medier kan give anledning til konflikt og forhandling mellem børn og forældre, kan de også styrke oplevelsen af nærhed og fællesskab i familien, hvis forældrene interesserer sig for og engagerer sig i deres børns brug af sociale medier. Et studie baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 491 amerikanske unge mellem 11 og 16 år og deres forældre finder en sammenhæng mellem unge, der er forbundet med deres forældre via sociale medier, og unge, der generelt føler sig forbundet med deres forældre, og konkluderer, at kommunikationen styrker barn-forældre-forholdet og understøtter de unge både i deres sociale og digitale liv. Det fremgår af rapporten Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge (se kilder).

Hvordan kan unge bruge sociale medier til at skabe attraktive netværk?

Når børn og unge kommunikerer, danner fællesskaber, former og iscenesætter deres identitet på sociale medier, træner de samtidig den form for branding, som mange virksomheder og organisationer kæmper og betaler i dyre domme for at opbygge på netop sociale medier. De netværker og styrker promoveringen af sig selv og deres netværk og kommer dagligt i kontakt med nye mennesker, som kan blive nøglepersoner i deres fremtidige sociale, private som professionelle, virke.

Som professor i medievidenskab og formand for Medierådet for Børn & Unge, Birgitte Holm Sørensen, beskriver det i artiklen “Medier er adgangsbillet til sociale fællesskaber” på DR’s hjemmeside (se kilder): “Børn opøver en fantastisk kompetence i netværksdannelse. Både i at indgå i etablerede netværk og i at skabe nye. Det er evner, de skal bruge i fremtiden. Netværk bliver stadig vigtigere på et globalt arbejdsmarked, hvor man skal samarbejde, forhandle, dele viden og konstruere ting sammen med andre i hele verden.”

Hvem har som entreprenører succesfuldt brugt sociale medier?

Der er adskillige eksempler på, at unge har brugt sociale medier til at skabe opmærksomhed om en interesse, som siden ved hjælp af netop promovering på sociale medier er blevet en professionel forretning. Det gælder for eksempel Laura Arnesen og Marie Wivel fra Gentofte på henholdsvis 14 og 15 år, som via Instagram-profilen HairAndNailInspiration delte deres ideer og færdigheder inden for hårfletning med over 75.000 følgere over hele verden. Deres succes på Instagram førte til udgivelse af bogen Fletninger – Step by step-guide. Det var netop deres succes på det sociale medie Instagram, der førte til bogideen og promoveringen af deres fletteprojekt, og som placerede dem som nummer et på de danske bestsellerlister over fagbøger. Det fremgår af artiklen “Flettepigerne erobrer bestsellerlisterne” på Lokalavisen.dk (se kilder).