Unge og alkohol

Ren alkohol kaldes også ethanol eller ætanol og er et organisk opløsningsmiddel. I daglig tale forbinder vi dog oftest ordet med nydelses- og rusmidler. Mere end 90 % af den voksne del af befolkningen indtager mere eller mindre regelmæssigt alkohol ifølge artiklen “Unge og alkohol” (se kilder). Det betyder, at alkohol er det mest almindeligt anvendte rusmiddel i Danmark. Mange læger mener, at hvis alkohol først var blevet opfundet i dag, ville det sandsynligvis aldrig være blevet tilladt, fordi et stort forbrug kan give alvorlige skader på kroppens organer.

Hvordan indtages alkohol?

Alkohol indtages som regel i form af øl, vin eller spiritus, som eventuelt kan blandes op med andre drikkevarer for smagens skyld. Der findes også såkaldte ‘alkopops’ eller alkoholsodavand i handlen, blandt andet under navne som Bacardi Breezer, Smirnoff Ice og Somersby. De smager stort set som almindelig sodavand og er derfor populære blandt mange unge, der ikke bryder sig om smagen af alkohol, men gerne vil opnå den berusende effekt.

Alkoholindtagelse beregnes ofte i genstande. En genstand svarer til 12 gram ren alkohol, hvilket eksempelvis svarer til en almindelig øl, et glas vin eller 4 centiliter spiritus.

Hvordan virker alkohol?

Alkohol optages hurtigt i kroppen via mave-tarmsystemet og kan ifølge sitet Netdoktor.dk (se kilder) allerede måles i blodet omkring fem minutter efter, at man har indtaget den. Når alkoholen er gået i blodet, føres den via blodbanen op til hjernen, hvor den hæmmer nervecellernes normale funktion. Det er denne nedsatte hjernefunktion, der gør, at man bliver beruset. Hvor beruset man bliver, afhænger af flere faktorer. Først og fremmest afhænger det naturligvis af den mængde af alkohol, man indtager, men også blandt andet kropsvægt og køn har betydning for alkoholtolerancen. Kvinder påvirkes kraftigere af alkohol end mænd, bl.a., fordi kvindekroppen indeholder mere fedtvæv og mindre vand. Det betyder, at den samme mængde alkohol ikke fortyndes lige så meget i blodet hos en kvinde som hos en mand, og derfor bliver virkningen på hjernen og kroppen kraftigere.

Et af de første tegn på rus er, at man føler sig mere afslappet og mindre genert. Samtidig forringes ens opmærksomhed og reaktionsevne, selvom man måske ikke selv mærker det i begyndelsen. Fortsætter man med at drikke, bliver virkningen mere synlig og mærkbar. Muskelfunktionen hæmmes, så man får sværere ved at styre og koordinere sine bevægelser, og balanceevnen bliver nedsat. Sidenhen kaster man måske op, og der kan opstå blackouts, hvor man ikke kan huske, hvad man har foretaget sig i flere timer. Svær alkoholforgiftning kan være dødelig, og det kan være nødvendigt med akut hospitalsindlæggelse for at behandle forgiftningen. I 2013 havde i alt 7.501 personer kontakt til sygehus på grund af enten alkoholforgiftning eller akut alkoholberuselse. Af dem var 1.276 mellem 15 og 19 år, og 1.184 var mellem 20 og 24 år, viser Sundhedsstyrelsens rapport "Alkoholstatistik 2015" (se kilder).

Hvordan kan alkohol spores i et menneske?

Ved hjælp af en blodprøve kan man måle blodets indhold af alkohol – det kaldes ofte alkoholpromillen. Man kan også bruge et såkaldt alkometer, som er et instrument, der måler alkoholindholdet i en persons udåndingsluft. I forbindelse med trafikulykker eller ved generelle spritkontroller beder politiet gerne bilister om at puste i et alkometer for at afgøre, om de er alkoholpåvirkede. Eftersom indtagelse af alkohol blandt andet påvirker reaktionshastigheden, er det nemlig forbudt at køre bil med en alkoholpromille på 0,5 eller derover.

Man kan tilnærmelsesvist udregne sin promille ved som kvinde at dividere mængden af alkohol i milliliter med sin vægt i kilo gange 0,58. Mænd skal i stedet dividere med deres vægt i kilo ganget med 0,68, så får de en cirka angivelse af deres promille.

Hvor mange børn og unge drikker alkohol?

Det er først tilladt for børn og unge at købe alkohol i forretningerne efter deres 16. år ifølge lovgivningen, og Sundhedsstyrelsen fraråder da også unge under 16 år at drikke alkohol overhovedet. Alligevel debuterer mange unge tidligt på alkoholscenen. I Børnerådets rapport “Teenagere og alkohol” fra 2003 (se kilder) er der tal på danske teenageres alkoholdebut; det vil sige det tidspunkt, hvor de første gang drak mindst en genstand. Ifølge undersøgelsen angav  8% af de danske teenagere, at de havde haft deres alkoholdebut, inden de fyldte 9 år, mens de fleste havde deres alkoholdebut  i 12-års-alderen
Tallene stemmer meget godt overens med tal fra Sundhedsstyrelsens rapport “Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 – 2008” (se kilder). Den viste, at 30 % af de 11-årige drenge og 14 % af de 11-årige piger havde drukket mindst en genstand ved en lejlighed.
Men antallet af 11-årige, der har prøvet at drikke alkohol, er dog hastigt på retur. ”Skolebørnsundersøgelsen” fra 2014 (se kilder) viser, at det i 2014 kun var 8 % af de 11-årige piger og 22 % af drengene, der havde prøvet at drikke alkohol. Tilbage i 1984, da undersøgelsen blev lavet første gang, var tallet 86 % for både de 11-årige piger og drenge, skriver videnskab.dk (se kilder).
Blandt de 13-årige har 49% af drengene og 41% af pigerne drukket mindst en genstand ved en lejlighed, mens dette gælder for 90% af de 15-årige drenge og 93% af pigerne. Undersøgelsen viser dels, at andelen af unge, der har drukket mindst en genstand, stiger markant med alderen for de unges vedkommende, og dels viser den, at forskellen mellem kønnene udlignes med årene.

Hvad drikker de unge?

Ifølge undersøgelsen “350 unges forhold til alkohol” (se kilder) fordeler alkoholindtaget blandt de unge sig således:
· 30% af de unge drikker helst øl, når de drikker alkohol
· 4% drikker helst vin
· 25% foretrækker spiritus
· 35% hælder til alko-sodavand
· 6% drikker helst andre alkoholiske drikke

Hvilke unge drikker?

Det er de færreste unge på 15 år og derover, som ikke har prøvet at drikke alkohol. Men der er en tendens til, at jo tidligere en ung drikker alkohol, des mere hænger det sammen med forældrenes vaner. Forældrenes alkoholvaner har stor betydning for, hvor tidligt og hvor meget de unge drikker. Ifølge pjecen “Information til forældre om børn, unge og alkohol” (se kilder) er det sådan, at børn af forældre, der synes, at det er okay, at børnene drikker alkohol, drikker ti gange så meget som børn, hvis forældre synes, at det er forkert.
Forældrenes betydning som rollemodeller understreges desuden af undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder). Her anføres det, at der er en klar tendens til, at jo større forældrenes alkoholforbrug er, jo tidligere starter børnene med at drikke. De børn, der havde set deres forældre fulde inden for den seneste måned, drak desuden gennemsnitligt næsten dobbelt så mange genstande, sidste gang de drak alkohol, som de børn, der ikke havde set deres forældre fulde inden for den seneste måned.
Denne tendens bekræftes i en international undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed (se kilder) står bag. Den viser, at der er en direkte sammenhæng mellem unges alkoholvaner, og hvor meget alkohol voksenbefolkningen i det pågældende land indtager.
Udover forældrene har vennerne stor indflydelse på unges alkoholforbrug. Unge, der drikker meget, har ofte venner, der også drikker meget. Spørgsmålet er, om presset fra vennekredsen får disse unge til at drikke meget, eller om unge, der i forvejen drikker meget, simpelthen bare foretrækker venner, hvis drikkevaner svarer til deres egne? Det er svært at svare entydigt på.

Hvor meget drikker de unge?

I “Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008” (se kilder) fortalte 62 % af de 15-årige drenge og 74 % af de 15 årige piger, at de havde drukket alkohol mindst en gang i løbet af den seneste måned. Blandt drengene har der været et fald i andelen af 15 årige, der ’binge-drikker’-’, det vil sige drikker fem genstande eller flere på en gang. I 2002 havde 62% af de adspurgte drenge i løbet af den seneste måned drukket fem eller flere genstande på en dag, mens tallet i 2008 var faldet til 52%. Blandt de 15 årige piger er forekomsten af ’binge-drikkeri’ derimod steget fra 56 % i 2002 til 65 % i 2008.
De ældre unge i aldersgruppen 15-25 år har et noget højere alkoholforbrug, viser rapporten "Unges alkoholvaner I Danmark 2014” fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden (se kilder). Den viser, at unge i denne aldersgruppe i gennemsnit drikker 7,4 genstande i løbet af en typisk uge.
60 % af de 15-25-årige har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed den seneste måned og ca. en femtedel (21 %) angiver, at de har gjort det tre eller flere gange den seneste måned.
Der er dog også en stor del af den danske ungdom, der har et langt mere moderat alkoholforbrug, påpeger Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. 40 % af de 15-25-årige har ikke drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned, og kun 37 % har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed mere end én gang i den seneste måned.

Hvor drikker de unge?

Når børn og unge drikker alkohol, sker det typisk ved særlige lejligheder som for eksempel fester. Det kan enten være familiefester eller fester med vennerne. Alkohol bliver således i de fleste tilfælde forbundet med socialt samvær. Dog angiver 2,6 % af teenagerne, at de oftest drikker alene, hvilket viser sig for de fleste af disses vedkommende at hænge sammen med kedsomhed.
I rapporten “Teenagere og alkohol” (se kilder) er teenagere blevet spurgt, hvor de har prøvet at drikke mindst en genstand, og tallene ser ud som følger:
· 71,2% har prøvet at drikke hjemme
· 46,3% har drukket hjemme hos vennerne
· 9 %har drukket enten i skolen, ungdomsklubben eller sportsklubben
· 61% har drukket andre steder
96% af de 15-25-årige, der drikker alkohol, er typisk sammen med deres venner/veninder, når de drikker sig fulde, mens 18% er sammen med deres forældre og 12% er sammen med deres søskende, viser rapporten “Unges alkoholvaner I Danmark 2014” (se kilder).

Hvorfor er alkohol populært blandt unge i Danmark?

I undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder) udtaler en af de unge, en 14-årig dreng: “Jeg drikker ikke alkohol nu, men det at drikke alkohol er jo en del af det at være ung, så hvis du om 2 år spørger mig om jeg drikker alkohol, vil jeg helt sikkert sige ja.” Udsagnet afspejler en gængs holdning blandt teenagere, nemlig at alkohol er en del af det at være ung. Det fremhæves i rapporten, at årsagen til de unges alkoholforbrug ofte er, at alkoholen giver dem en følelse af at være mere fri. Alkoholen betyder altså, at de unge oplevet at slippe af med nogle af de hæmninger og usikkerheder, som mange teenagere oplever især i sociale sammenhænge. En tilsvarende konklusion drager forskeren Sébastian Tutenges i en undersøgelse af unge danske rejsende. Det kan man blandt andet læse om i artiklen “Drukferien er et ritual” (se kilder). Når han beder de unge reflektere over deres drikkeri på ferier, lægger de ofte vægt på, at store mængder alkohol gør dem mere modige, ligeglade, udadvendte og opstemte. Deres mål med at drikke er ikke en stille brandert, men en intens og spektakulær rus. De ønsker altså en oplevelse af at komme væk fra hverdagen og deres daglige jeg og opleve sig selv som mere fri, og verden som indtagelig.
I undersøgelsen “350 unges forhold til alkohol” (se kilder) angiver de unge følgende årsager til at have drukket inden for de seneste 14 dage:
· 29% havde drukket, fordi vennerne gjorde det
· 3% havde drukket, fordi de var bange for at føle sig udenfor
· 94% havde drukket for hyggens skyld
· 86% havde drukket, fordi det smager godt
· 86% havde drukket for at have det sjovt
· 21% havde drukket for at få mod til at kontakte en, de godt kunne lide
· 28% havde drukket for at kaste hæmninger bort
· 18% havde drukket, fordi vedkommende kedede sig
· 16% havde drukket for at glemme sorger og bekymringer
I rapporten ”Unges alkoholvaner I Danmark 2014” angiver de 15-25-årige, der drikker alkohol, følgende som de vigtigste grunde til, at de drikker alkohol:
1) det er socialt og hyggeligt (58%),
2) det er festligt og sjovt (37%)
3) på grund af smagen og nydelsen (25%).

Hvad er de unges holdning til eget alkoholforbrug?

Ifølge undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder) er der en klar sammenhæng mellem holdningen til alkohol og det at have prøvet at drikke. Generelt kan man sige, at når teenagere har prøvet alkohol, så bliver holdningerne til alkohol og unges brug heraf mere positive.
Samtidig mener de fleste unge ikke, at de drikker for meget, når de skal sammenligne sig med kammerater og andre jævnaldrende. Ifølge rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2014” (se kilder) tror 65% af de 15-25-årige, at de drikker mindre alkohol end andre unge på deres egen alder, 31% tror, at de drikker lige så meget som gennemsnittet, og kun 4% tror, at de drikker mere alkohol end andre unge.
Mere end halvdelen af de 15-25-årige giver i rapporten udtryk for, at unge på deres egen alder drikker for meget.

Hvad er de voksnes holdning til unges alkoholforbrug?

De fleste voksne danskere mener, at der skal være en aldersgrænse for køb af alkohol. Ifølge rapporten ”Alkohol i Danmark” (se kilder) mener 26,5 %, at grænsen er fin, som den er nu – altså ved 16 år. Men de fleste – 50,9 % – synes, den i stedet burde sættes ved 18 år. Omkring en tredjedel af de voksne mener, at man bør være 18 år eller mere, før man drikker sig beruset, og 34,6% siger, at de slet ikke mener, det er i orden at være beruset, uanset alder, viser rapporten. Alligevel havde to tredjedele af de unge i Børnerådets undersøgelse oplevet, at deres forældre havde givet dem alkohol med til en.
Når de unge selv bliver spurgt, hvilke aftaler de har med deres forældre om alkohol, svarer cirka hver tredje 15-25-årige (34%), der bor hjemme, at de gerne må drikke alkohol for forældrene, og at de selv bestemmer hvor meget og hvornår. 23% siger, at de indgår aftaler med forældrene om alkoholindtag, mens 27 % af de hjemmeboende 15-25-årige angiver, at de ikke har nogen aftale med deres forældre om, hvor meget alkohol de må drikke. Det fremgår det rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2014” (se kilder).

Hvordan er danske unges forbrug sammenlignet med unge i udlandet?

Danske unge har i mange år haft Europarekord i alkoholforbrug. De drikker tidligere, de drikker hyppigere, og de drikker mere end unge i andre europæiske lande, bortset fra Litauen. Det viser en international undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (se kilder). I det såkaldte ESPAD-projekt (se kilder) har man siden 1995 indsamlet sammenlignelige data om unges alkoholforbrug i mere end 30 europæiske lande. I den seneste ESPAD-undersøgelse fra 2012 blev data om 100.000 europæiske unges alkoholforbrug indsamlet. I undersøgelsen siger 76 %af de 15-16-årige danskere, at de har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Det placerer Danmark på en 2. plads over, hvor meget de unge drikker i 35 europæiske lande. Danmark er kun overgået af Tjekkiet, hvor 79 %har drukket i løbet af den seneste måned. Danskerne ligger øverst, når de 15-16-årige skal svare på, om de har drukket meget – altså været fulde – inden for den seneste måned. Det svarer 56 %ja til mod 54 %i Tjekkiet.
De danske teenagere drikker i gennemsnit 9,7 centiliter ren alkohol om året. Det er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa, som ligger på 5,1 centiliter.
Selv om danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande, viser ESPAD-undersøgelsen også, at forbruget er faldet en lille smule i løbet af de 16 år, undersøgelsen er foretaget. Hvor det i 1995 var 96 % af de unge danskere, der havde prøvet at drikke alkohol, var det i 2011 faldet lidt til 93%. Og hvor 42 % i 1995 svarede, at de havde drukket alkohol 20 gange eller mere inden for det seneste år, var andelenfaldet til 30 % i 2011. Danmark ligger dog stadig i toppen af statistikken. Til sammenligning var det i 2011 kun 7 % af de svenske 15-16-årige, der havde drukket alkohol mindst 20 gange i løbet af det seneste år.

Hvordan er lovgivningen om salg af alkohol til unge?

Siden 2004 har det været forbudt for forretninger i Danmark at sælge alkohol til unge under 16 år, og på barer og andre serveringssteder er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år. Danmark er et af de europæiske lande, der har den laveste aldersgrænse for salg af alkohol til unge. Der findes også lande, for eksempel USA, hvor det er forbudt at udskænke alkohol til unge under 21 år. Nogle ønsker, at aldersgrænsen for butikkernes salg af alkohol til unge skal hæves yderligere, for eksempel op til 18 år. Andre mener ikke, at det vil være rimeligt set i forhold til eksempelvis den seksuelle lavalder, som er på 15 år.

Hvilke fysiske skader kan alkohol give?

Alkohol nedbrydes først og fremmest i leveren. Et langvarigt, stort forbrug af alkohol belaster leveren og kan derfor føre til leversygdomme og i sidste ende leversvigt. Et stort alkoholforbrug kan også være skadeligt for hjertekarsystemet, og det øger risikoen for visse kræftformer. Drikker man alkohol, mens man er gravid, overføres alkoholen til fosteret via moderkagen, og det kan give alvorlige fosterskader. På hjemmesiden Altomalkohol.dk (se kilder) kan man læse om de mange forskelligartede konsekvenser, alkohol har for kroppen.

Hvilke psykiske skader kan alkohol give?

Ved længere tids stort forbrug af alkohol sker der en tilvænning, så der kræves større og større mængder for at opnå den samme rus. Man kan blive afhængig af alkohol, så der opstår abstinenser, hvis man ikke drikker hver dag. Abstinenserne viser sig ofte som uro, angst, rastløshed, søvnløshed og generel utilpashed. I alvorlige tilfælde kan det dreje sig om hallucinationer og vrangforestillinger. Antallet af unge, der kommer i behandling for alkoholoverforbrug, er faldende, fremgår det af "Alkoholstatistik 2015" (se kilder). For de 15-19-årige er der både et fald i andelen, der modtager medicin mod alkoholafhængighed (fra ca. 220 personer i 2008 til 87 personer i 2013), og et svagt fald i den andel, der modtager offentligt finansieret behandling på et alkoholbehandlingscenter (fra ca. 50 personer i 2008 til ca. 40 personer i 2013).
For de 20-24-åriges vedkommende er der lidt flere, der modtager offentligt finansieret behandling på alkoholbehandlingscenter. Det steg fra ca. 200 personer i 2008 til ca. 340 personer i 2013, men samtidig modtager færre medicin mod alkoholafhængighed. Det tal er faldet fra ca. 495 personer i 2008 til ca. 370 personer i 2013, viser statistikken.
Et stort alkoholforbrug i teenageårene øger risikoen for at få problemer med alkohol senere i livet, og en tidlig alkoholdebut (før 14-års-alderen) øger risikoen for alkoholafhængighed og alkoholrelaterede sygdomme senere i livet, viser rapporten "Unges alkoholvaner i Danmark 2014". Ifølge rapporten reduceres risikoen for afhængighed med 14 % for hvert år alkoholdebuten udskydes efter det fyldte 14. år.

Hvilke sociale konsekvenser kan alkohol have for unge?

Da alkohol både fjerner mange af ens sædvanlige hæmninger og svækker evnen til at vurdere konsekvenserne af ens handlinger, vil man i beruset tilstand ofte gøre ting, som man aldrig ville have gjort som ædru. Derfor har mange unge oplevet at stå i ubehagelige og i nogle tilfælde også farlige situationer, når de har været berusede. Det kan for eksempel dreje sig om skænderier og slagsmål med venner, om vold eller uønsket sex. Det er særligt unge, der starter tidligt med at drikke, der oplever den slags problemer. For eksempel har hver femte pige i 9. klasse ifølge pjecen “Information til forældre om børn, unge og alkohol” (se kilder), som har prøvet alkohol før 12-års-alderen, haft uønsket sex, i forbindelse med, at de havde drukket. Det gælder kun 2% af de piger, der startede senere med at drikke.

Hvordan behandles afhængighed af alkohol?

Alkoholafhængighed kan behandles på flere måder. Dels ved hjælp af medicin, dels ved hjælp af forskellige former for psykologisk behandling, hvor man forsøger at komme til bunds i de bagvedliggende årsager til ens høje alkoholforbrug.
Antabus er en receptpligtig medicin, som fremkalder meget kraftige, ubehagelige symptomer, hvis man indtager alkohol, samtidig med at man har antabus i kroppen. Medicinen fjerner ikke selve trangen til alkohol, men for nogle mennesker virker det alligevel som en hjælp under afvænningen at vide, at de slet ikke kan tåle at indtage alkohol.
Flere behandlingssteder for alkoholikere berettede i 2008 i artiklen “Flere og flere unge søger behandling for alkoholisme” (se kilder), at de inden for de senere år har oplevet flere og flere unge, som kommer i alkoholafvænning. En talsmand for Anonyme Alkoholikere mener, at en af årsagerne kan være, at de unge starter så tidligt med at drikke alkohol. En anden forklaring kan være, at det ikke længere er så stort et tabu at søge behandling for alkoholafhængighed – heller ikke for unge.