ung mand bæres
Gymnasieelever ved den omstridte 'puttefest' i Dyrehaven nord for København. En fest hvor mange af de unge indtager alkohol i store mængder.
Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix

Unge og alkohol

journalist Helle Vejlstrup, iBureauet/Dagbladet Information, 2009. Senest opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, januar 2021.
Top image group
ung mand bæres
Gymnasieelever ved den omstridte 'puttefest' i Dyrehaven nord for København. En fest hvor mange af de unge indtager alkohol i store mængder.
Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix
Main image
Unge og alkohol.En teenager tager en pjækkedag efteren druktur.
Unge og alkohol. En teenager tager en pjækkedag efter en druktur.
Foto: Scanpix

Indledning

Når vi holder fest eller hygger os i Danmark, er der meget ofte vin, øl eller sprut på bordet. Alkohol er en central del af kulturen i Danmark  også blandt unge. Danske unge har da også i flere år haft Europarekord i alkoholforbrug, og flertallet af de unge i Danmark har prøvet at drikke, inden de fylder 15 år. Mange børn og unge oplever, at de bliver mere modige og udadvendte, når de drikker, men det høje forbrug har også en række mere negative konsekvenser. Unge kommer ofte lettere galt afsted, når de drikker. De, der har et højt forbrug af alkohol, kommer oftere ud for ulykker, eksperimenterende brug af stoffer, vold, kriminalitet og konflikter med venner og forældre. Hver femte pige, som har drukket alkohol i en tidlig alder, har haft uønsket sex i forbindelse med alkohol, og unge, der begynder at drikke tidligt og drikker meget, har større risiko for at få alkoholrelaterede problemer senere i livet.  Danske unges alkoholforbrug stiger betragteligt, når de forlader folkeskolen og starter på en videregående uddannelse, og et voksende antal unge får brug for at komme i behandling, fordi de udvikler alkoholafhængighed og misbrug. 

 

Sundhedsstyrelsens kampagne ”Alkohol: Meget mere med” følger en gruppe unge og deres oplevelser med fest, gruppepres og alkohol. De unge fortæller om pinlige erfaringer og forklarer, hvordan og hvorfor de drikker sammen.

Artikel type
faktalink

Introduktion til unge og alkohol

Ren alkohol kaldes også ethanol eller ætanol og er et organisk opløsningsmiddel. I daglig tale forbinder vi dog oftest ordet med nydelses- og rusmidler. Mere end 90 procent af den voksne del af befolkningen indtager mere eller mindre regelmæssigt alkohol ifølge artiklen “Unge og alkohol” (se kilder). Det betyder, at alkohol er det mest almindeligt anvendte rusmiddel i Danmark. Mange læger mener, at hvis alkohol først var blevet opfundet i dag, ville det sandsynligvis aldrig være blevet tilladt, fordi et stort forbrug kan give alvorlige skader på kroppens organer.

Hvordan indtages alkohol?

Alkohol indtages som regel i form af øl, vin eller spiritus, som eventuelt kan blandes op med andre drikkevarer for smagens skyld. Der findes også såkaldte ‘alkopops’ eller alkoholsodavand i handlen, blandt andet under navne som Bacardi Breezer, Smirnoff Ice og Somersby. De smager stort set som almindelig sodavand og er derfor populære blandt mange unge, der ikke bryder sig om smagen af alkohol, men gerne vil opnå den berusende effekt.

Alkoholindtagelse beregnes ofte i genstande. En genstand svarer til 12 gram ren alkohol, hvilket eksempelvis svarer til:

· 1 almindelig øl (33 cl),

· 1 glas vin (12 cl),

· 1 glas hedvin (8 cl) eller

· 1 glad spiritus (4 cl).

1 flaske vin (75 cl) indeholder således cirka 6 genstande alkohol og 1 flaske spiritus (70 cl) indeholder omkring 18-20 genstande alkohol.

Hvordan virker alkohol?

Alkohol optages hurtigt i kroppen via mave-tarmsystemet og kan allerede måles i blodet omkring fem minutter efter, at man har indtaget den. Når alkoholen er gået i blodet, føres den via blodbanen op til hjernen, hvor den hæmmer nervecellernes normale funktion. Det er denne nedsatte hjernefunktion, der gør, at man bliver beruset. Hvor beruset man bliver, afhænger af flere faktorer. Først og fremmest afhænger det naturligvis af den mængde af alkohol, man indtager, men også blandt andet kropsvægt og køn har betydning for alkoholtolerancen. Kvinder påvirkes kraftigere af alkohol end mænd, blandt andet, fordi kvindekroppen indeholder mere fedtvæv og mindre vand. Det betyder, at den samme mængde alkohol ikke fortyndes lige så meget i blodet hos en kvinde som hos en mand, og derfor bliver virkningen på hjernen og kroppen kraftigere.

Et af de første tegn på rus er, at man føler sig mere afslappet og mindre genert. Samtidig forringes ens opmærksomhed og reaktionsevne, selvom man måske ikke selv mærker det i begyndelsen. Fortsætter man med at drikke, bliver virkningen mere synlig og mærkbar. Muskelfunktionen hæmmes, så man får sværere ved at styre og koordinere sine bevægelser, og balanceevnen bliver nedsat. Sidenhen kaster man måske op, og der kan opstå blackouts, hvor man ikke kan huske, hvad man har foretaget sig i flere timer. Svær alkoholforgiftning kan være dødelig, og det kan være nødvendigt med akut hospitalsindlæggelse for at behandle forgiftningen.

I 2018 havde omkring 1.720 personer i aldersgruppen 15-24 år mindst én alkoholrelateret hospitalskontakt. I perioden fra 2014 til 2018 er der sket en stigning på 18 procent i antallet af unge, der har været på sygehuset på grund af alkoholforgiftning eller akut beruselse. Det svarer til cirka 260 unge. I månederne september og november topper antallet af unge, der må på hospitalet, fordi de har drukket for meget. Stigningen i september falder sammen med skole og uddannelsesstart og rusture, mens novemberstigningen falder sammen med den årlige tradition for, at unge tager i byen og fejrer den såkaldte J-dag, kan man læse i Sundhedsdatastyrelsens rapport ”Unge og alkohol” fra oktober 2020 (se kilder).

Hvordan kan alkohol spores i et menneske?

Ved hjælp af en blodprøve kan man måle blodets indhold af alkohol – det kaldes ofte alkoholpromillen. Man kan også bruge et såkaldt alkometer, som er et instrument, der måler alkoholindholdet i en persons udåndingsluft. I forbindelse med trafikulykker eller ved generelle spritkontroller beder politiet gerne bilister om at puste i et alkometer for at afgøre, om de er alkoholpåvirkede. Eftersom indtagelse af alkohol blandt andet påvirker reaktionshastigheden, er det nemlig forbudt at køre bil med en alkoholpromille på 0,5 eller derover.

Man kan tilnærmelsesvist udregne sin promille ved som kvinde at dividere mængden af alkohol i milliliter med sin vægt i kilo gange 0,58. Mænd skal i stedet dividere med deres vægt i kilo ganget med 0,68, så får de en cirka angivelse af deres promille.

Udbredelsen af alkohol blandt unge

Unge leger drikkelege med øl.
Unge leger drikkelege med øl.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Hvor mange børn og unge drikker alkohol?

Det er først tilladt at købe drikkevarer med en alkoholprocent over 1,2 i forretningerne, når man er fyldt 16 år. Mens man skal være 18 år for lovligt at kunne købe drikkevarer med en alkoholprocent på 16,5 eller herover. Sundhedsstyrelsen fraråder da også unge under 16 år at drikke alkohol overhovedet. Danske unge drikker mindre og starter senere end for 20 år siden. Men der er tilsyneladende sket en opbremsning i faldet i børn og unges alkoholforbrug de seneste par år, så kurven er fladet ud, mens der er sket en betydelig stigning i antallet af 15-årige, som har prøvet at drikke alkohol. Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet, fremgår det af rapporten ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” fra Vidensråd for Forebyggelse (se kilder). Samme rapport viser også, at unge på de danske ungdomsuddannelser drikker relativt ofte, og at de indtager store mængder alkohol, når de drikker.

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, ”Ungdomsprofilen 2014”, svarer 24 procent af pigerne og 53 procent af drengene, at de har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed, fire eller flere gange inden for de seneste 30 dage. Andelen af unge, der havde drukket mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse (7 genstande om ugen for kvinder, 14 for mænd) var også høj i ”Ungdomsprofilen 2014”. 20 procent af de unge gymnasieelever havde overskredet grænsen, mens 21 procent af de unge på erhvervsuddannelserne havde overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for alkoholindtag. 10 procent af gymnasieeleverne svarer, at de aldrig drikker alkohol, mens det samme gælder 19 procent af de unge på erhvervsuddannelserne (se kilder).

Antallet af børn og helt unge, der har prøvet at drikke alkohol, er dog hastigt på retur. ”Skolebørnsundersøgelsen” fra 2018 (se kilder) viser, at det i 2018 var mindre end hver tiende 11-årige pige og hver femte 11-årige dreng, der havde prøvet at drikke alkohol. Tilbage i 1984, da undersøgelsen blev lavet første gang, var tallet 86 procent for både de 11-årige piger og drenge.

Blandt de 13-årige har 39 procent af drengene og 34 procent af pigerne drukket mindst en genstand ved en lejlighed, mens dette gælder for 84 procent af de 15-årige drenge og 82 procent af pigerne. Undersøgelsen viser dels, at andelen af unge, der har drukket mindst en genstand, stiger markant med alderen for de unges vedkommende, og dels viser den, at forskellen mellem kønnene udlignes med årene.

Hvad drikker de unge?

Ifølge undersøgelsen “350 unges forhold til alkohol” (se kilder) fordeler alkoholindtaget blandt de unge sig således:

· 30 procent af de unge drikker helst øl, når de drikker alkohol

· 4 procent drikker helst vin

· 25 procent foretrækker spiritus

· 35 procent hælder til alko-sodavand

· 6 procent drikker helst andre alkoholiske drikke

Hvilke unge drikker?

Det er de færreste danske unge på 15 år og derover, som ikke har prøvet at drikke alkohol. Men der er en tendens til, at jo tidligere en ung drikker alkohol, des mere hænger det sammen med forældrenes vaner. Forældrenes alkoholvaner har altså stor betydning for, hvor tidligt og hvor meget de unge drikker. Ifølge pjecen “Information til forældre om børn, unge og alkohol” (se kilder) er det sådan, at børn af forældre, der synes, at det er okay, at børnene drikker alkohol, drikker ti gange så meget som børn, hvis forældre synes, at det er forkert.

Forældrenes betydning som rollemodeller understreges desuden af undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder). Her anføres det, at der er en klar tendens til, at jo større forældrenes alkoholforbrug er, jo tidligere starter børnene med at drikke. De børn, der havde set deres forældre fulde inden for den seneste måned, drak desuden gennemsnitligt næsten dobbelt så mange genstande, sidste gang de drak alkohol, som de børn, der ikke havde set deres forældre fulde inden for den seneste måned.

Denne tendens bekræftes i den internationale undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed står bag, ”Decreases in adolescent weekly alcohol use in Europe and North America: evidence from 28 countries from 2002 to 2010” (se kilder). Den viser, at der er en direkte sammenhæng mellem unges alkoholvaner, og hvor meget alkohol voksenbefolkningen i det pågældende land indtager. I de såkaldte skolebørnsundersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed hvert år laver, har forskerne ikke fundet tydelige sociale forskelle i unges alkoholforbrug. Men der er en tendens til, at den største del af unge, der har udfordringer med risikoadfærd, det vil sige ulykker, vold og misbrug forbundet med alkohol, findes blandt unge i de højere socialgrupper, der drikker meget. Det kan man læse i ”Skolebørnsundersøgelsen 2018” (se kilder).

Udover forældrene har vennerne stor indflydelse på unges alkoholforbrug. Unge, der drikker meget, har ofte venner, der også drikker meget. Spørgsmålet er, om presset fra vennekredsen får disse unge til at drikke meget, eller om unge, der i forvejen drikker meget, simpelthen bare foretrækker venner, hvis drikkevaner svarer til deres egne? Det er svært at svare entydigt på.

Hvor meget drikker de unge?

Cirka 12 procent af de 16-24-årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag, som syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd). 54 procent af de 16-24-årige mænd og 47 procent af de 16-24-årige kvinder har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. Blandt undersøgelsens deltagere ønsker 15 procent at nedsætte deres alkoholforbrug. Det kan man læse under overskriften ”Unges alkoholforbrug” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).  

Der er dog også en stor del af den danske ungdom, der har et langt mere moderat alkoholforbrug, påpeger Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. 40 procent af de 15-25-årige har ikke drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned, og kun 37 procent har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed mere end én gang i den seneste måned, viser undersøgelsen ”Unges alkoholvaner i Danmark 2014”, som de to organisationer står bag (se kilder).

Hvor drikker de unge?

Når børn og unge drikker alkohol, sker det typisk ved særlige lejligheder som for eksempel fester. Det kan enten være familiefester eller fester med vennerne. Alkohol bliver således i de fleste tilfælde forbundet med socialt samvær. Dog angiver 2,6 procent af teenagerne, at de oftest drikker alene, hvilket viser sig for de fleste af disses vedkommende at hænge sammen med kedsomhed.

I rapporten “Teenagere og alkohol” (se kilder) er teenagere blevet spurgt, hvor de har prøvet at drikke mindst en genstand, og tallene ser ud som følger:

· 71,2 procent har prøvet at drikke hjemme

· 46,3 procent har drukket hjemme hos vennerne

· 9 procenthar drukket enten i skolen, ungdomsklubben eller sportsklubben

· 61procent har drukket andre steder

96 procent af de 15-25-årige, der drikker alkohol, er typisk sammen med deres venner/veninder, når de drikker sig fulde, mens 18 procent er sammen med deres forældre og 12 procent er sammen med deres søskende, viser rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2014” (se kilder).

Hvorfor er alkohol populært blandt unge i Danmark?

I Danmark er det en del af den fælles kultur at drikke alkohol. Det er en såkaldt flertalsadfærd, også blandt voksne, og det smitter af på de unge. Langt de fleste af de unge med et stort alkoholforbrug er veltilpassede og velfungerende. De der drikker mest, tilbringer megen tid med deres kammerater, som også har et højt forbrug af alkohol, og de fleste af dem har gode relationer til deres forældre og trives godt i skolen, kan man læse i ”Skolebørnsundersøgelsen 2018” fra Statens Institut for Folkesundhed (se kilder).

I undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder) fortæller de adspurgte unge, at alkoholen giver dem en følelse af at være mere frie, og at de  oplever at slippe af med nogle af de hæmninger og usikkerheder, som mange teenagere oplever især i sociale sammenhænge. En tilsvarende konklusion drager forskeren Sébastian Tutenges i en undersøgelse af unge danske rejsende. Det kan man blandt andet læse om i artiklen “Drukferien er et ritual” (se kilder). Når han beder de unge reflektere over deres drikkeri på ferier, lægger de ofte vægt på, at store mængder alkohol gør dem mere modige, ligeglade, udadvendte og opstemte. Deres mål med at drikke er ikke en stille brandert, men en intens og spektakulær rus. De ønsker altså en oplevelse af at komme væk fra hverdagen og deres daglige jeg og opleve sig selv som mere fri, og verden som indtagelig.

I undersøgelsen “350 unges forhold til alkohol” (se kilder) angiver de unge følgende årsager til at have drukket inden for de seneste 14 dage:

· 29 procent havde drukket, fordi vennerne gjorde det

· 3 procent havde drukket, fordi de var bange for at føle sig udenfor

· 94 procent havde drukket for hyggens skyld

· 86 procent havde drukket, fordi det smager godt

· 86 procent havde drukket for at have det sjovt

· 21 procent havde drukket for at få mod til at kontakte en, de godt kunne lide

· 28 procent havde drukket for at kaste hæmninger bort

· 18 procent havde drukket, fordi vedkommende kedede sig

· 16 procent havde drukket for at glemme sorger og bekymringer

Hvad er de unges holdning til eget alkoholforbrug?

Ifølge undersøgelsen “Teenagere og alkohol” (se kilder) er der en klar sammenhæng mellem holdningen til alkohol og det at have prøvet at drikke. Generelt kan man sige, at når teenagere har prøvet alkohol, så bliver holdningerne til alkohol og unges brug heraf mere positive.

Samtidig mener de fleste unge ikke, at de drikker for meget, når de skal sammenligne sig med kammerater og andre jævnaldrende. Ifølge rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2014” (se kilder) tror 65 procent af de 15-25-årige, at de drikker mindre alkohol end andre unge på deres egen alder, 31 procent tror, at de drikker lige så meget som gennemsnittet, og kun 4 procent tror, at de drikker mere alkohol end andre unge.

Mere end halvdelen af de 15-25-årige giver i rapporten udtryk for, at unge på deres egen alder drikker for meget.

Hvad er de voksnes holdning til unges alkoholforbrug?

De fleste voksne danskere mener, at der skal være en aldersgrænse for køb af alkohol. Ifølge rapporten ”Alkohol i Danmark” (se kilder) mener 26,5 procent, at grænsen er fin, som den er nu – altså ved 16 år. Men de fleste – 50,9 procent – synes, den i stedet burde sættes ved 18 år. 34,6 procent af de voksne mener, at det slet ikke er i orden at være beruset, uanset alder, viser rapporten. Alligevel havde to tredjedele af de unge i Børnerådets undersøgelse oplevet, at deres forældre havde givet dem alkohol med til en.

Når de unge selv bliver spurgt, hvilke aftaler de har med deres forældre om alkohol, svarer cirka hver tredje 15-25-årige (34 procent), der bor hjemme, at de gerne må drikke alkohol for forældrene, og at de selv bestemmer hvor meget og hvornår. 23 procent siger, at de indgår aftaler med forældrene om alkoholindtag, mens 27 procent af de hjemmeboende 15-25-årige angiver, at de ikke har nogen aftale med deres forældre om, hvor meget alkohol de må drikke. Det fremgår det rapporten “Unges alkoholvaner i Danmark 2014” (se kilder).

Hvordan er danske unges forbrug sammenlignet med unge i udlandet?

Når man sammenligner danske unges drikkevaner med unge i resten af Europa, skiller Danmark sig ud. Danske unge drikker ikke lige så hyppigt som nogle af vores europæiske naboer, men de drikker mere, når de drikker og bliver oftere fulde. Det viser den internationale undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ”Decreases in adolescent weekly alcohol use in Europe and North America: evidence from 28 countries from 2002 to 2010” (se kilder). I det såkaldte ESPAD-projekt (se kilder) har man siden 1995 indsamlet sammenlignelige data om unges alkoholforbrug i mere end 30 europæiske lande. I den seneste ESPAD-undersøgelse fra 2015, hvor over 96.000 9. klasses-elever i 35 lande deltog, var Danmark det land, hvor flest unge havde været fulde inden for de seneste 30 dage. At være fuld blev defineret ved at have svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, have kastet op eller have svært ved at huske, hvad der var sket. Hvor gennemsnittet i Europa lå på 13 procent, var andelen af unge, der havde været fulde inden for de seneste 30 dage, 32 procent blandt danske unge, fremgår det af rapporten ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” fra Vidensråd for Forebyggelse (se kilder).

De danske teenagere drikker i gennemsnit 9,7 centiliter ren alkohol om året. Det er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa, som ligger på 5,1 centiliter.

Selv om danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande, viser ESPAD-undersøgelsen også, at forbruget er faldet en lille smule i løbet af de 16 år, undersøgelsen er foretaget. Hvor det i 1995 var 96 procent af de unge danskere, der havde prøvet at drikke alkohol, var det i 2011 faldet lidt til 93 procent (se kilder).

Hvordan er lovgivningen om salg af alkohol til unge?

Siden 2004 har det været forbudt for forretninger i Danmark at sælge alkohol til unge under 16 år, og på barer og andre serveringssteder er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år. Danmark er et af de europæiske lande, der har den laveste aldersgrænse for salg af alkohol til unge. Der findes også lande, for eksempel USA, hvor det er forbudt at udskænke alkohol til unge under 21 år. Nogle ønsker, at aldersgrænsen for butikkernes salg af alkohol til unge skal hæves yderligere, for eksempel op til 18 år. Andre mener ikke, at det vil være rimeligt set i forhold til eksempelvis den seksuelle lavalder, som er på 15 år.

 

Alkohol: Skal aldersgrænsen hæves? Dr Nyheder, 2020.

Danske unge skiller sig ud, når det gælder druk. I flere år har politikerne diskuteret, hvordan man kan begrænse de unges forbrug af alkohol. Tv-indslaget undersøger forskellige folketingspolitikeres holdning til at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol.