Det amerikanske uddannelsessystem

Hvordan har undervisningssystemet udviklet sig?

Det amerikanske uddannelsessystem, som vi kender det i dag, har udviklet sig siden de første europæere begyndte at kolonisere Nordamerika i det 16. århundrede. I den Koloniale Æra fra 1500 til 1754 blev uddannelse af børn varetaget af lokalsamfundene og ofte af den lokale præst. Da folk kom fra mange forskellige steder i Europa med forskellig religiøs baggrund, var der delte meninger om, hvad uddannelsen skulle bestå af. Generelt bestod en skoledag dog af simpel matematik, udenadslære og religion. Skolerne var private og var kun for børn af velhavende forældre. Fattige og børn af sorte forældre var udelukket. Flere steder var det forbudt at kunne læse og skrive, hvis man var sort. 

Gradvist begyndte de enkelte kolonier at stille krav til sine indbyggere. I 1640’erne indførte visse kolonier undervisningspligt, og det medførte, at der blev bygget flere skoler. Fra dette tidspunkt blev de første institutioner for højere uddannelse etableret. Harvard Universitetet i 1636, og herefter fulgte blandt andre Columbia, Yale og Brown Universiteterne.

Efter den Amerikanske Revolution (1775-83), hvor sytten kolonier blev til de første Forenede Stater, indførtes der love på nationalt niveau, der tilgodeså skolerne. Det medførte, at De Forenede Stater havde en af de bedst læsende befolkninger på den tid.  

Den Amerikanske Borgerkrig sluttede med en forening af nord- og sydstaterne i 1865, men ideen om et offentligt skolesystem var allerede begyndt at sprede sig i de enkelte stater i 1840’erne. Forløberen for det amerikanske uddannelsesministerium (Department of Education) blev oprettet i 1867. Ifølge uddannelsesministeriets hjemmeside (se kilder) skulle det indsamle oplysninger om skoler og læring, som i sidste ende skulle hjælpe de enkelte stater med at etablere et effektivt skolesystem. Fra 1918 har samtlige stater i USA krævet, at deres borgere gennemfører minimum ni års skolegang. På trods af oprettelsen af Undervisningsministeriet fastsætter de enkelte stater stadig deres egen uddannelsespolitik.

Hvad bestemmer delstaterne?

Den Amerikanske Forfatning foreskriver, at de enkelte delstater har selvbestemmelse på en række områder. Et af disse områder er uddannelse, og derfor siger man, at det amerikanske uddannelsessystem er decentraliseret. Det betyder, at de 50 delstater fastsætter deres egen uddannelsespolitik og står for finansieringen heraf. Ifølge det amerikanske uddannelsesministerium (se kilder) kom 90 procent af de 909 milliarder dollars, der blev brugt på uddannelse i USA i 2004-2005, fra statslige, lokale og private kilder. Kun ti procent kom fra de nationale myndigheder i Washington, som man for øvrigt kalder de Federale myndigheder. 

Decentraliseringen har den konsekvens, at skolesystemet fra de første år og helt op på universitetsniveau er meget varieret. Staterne bestemmer selv, hvad elever og studerende skal lære, hvor lang tid de skal gå i skole, og hvilke slags skoler, der skal have tilladelse til at eksistere.

Hvad bestemmer den amerikanske regering?

Decentraliseringen betyder ikke, at politikerne i Washington ikke har nogen indflydelse. Deres forlængede arm Department of Education - uddannelsesministeriet - har gennem historien påvirket uddannelsessystemet i væsentlig grad. Ifølge ministeriets hjemmeside (se kilder) har det hovedsageligt været gennem programmer, som har sigtet på at imødekomme særlige forhold eller problemer, som den historiske udvikling har fremkaldt. 

Efter Anden Verdenskrig sørgede man for at uddanne hjemvendte soldater i stort antal, ligesom Sovjetunionens opsendelse af satellitten Sputnik fik politikerne til skyde ekstra penge ind i uddannelsen af videnskabsmænd. I 1960’erne og 1970’erne blev der indført love, der sigtede mod, at alle skulle have lige muligheder for uddannelse uanset race, køn eller økonomisk baggrund. Fornyelig blev programmet No Child Left Behind startet i et forsøg på at stoppe en udvikling, hvor etniske minoriteter som latinoer og afroamerikanere sakker agterud tidligt i deres uddannelsesforløb.