studerende
Ingeniørstuderende arbejder med et projekt.
Foto: Ritzau Scanpix

Det amerikanske uddannelsessystem

Lasse Engelbrecht Jensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2007
Top image group
studerende
Ingeniørstuderende arbejder med et projekt.
Foto: Ritzau Scanpix
Main image
Elever i 3. klasse leger en gætteleg i klasseværelset på Hether Hills Elementary School i Bowie i Maryland den 17. oktober 2002.
Elever i 3. klasse leger en gætteleg i klasseværelset på Hether Hills Elementary School i Bowie i Maryland den 17. oktober 2002.
Foto: Scanpix

Indledning

Der hersker mange fordomme om det amerikanske uddannelsessystem. Vi hører tit om, at de amerikanske skolers undervisning er bygget på kristendommen, og at evolutionsteorier a la Darwins er udskrevet af og decideret forbudt i undervisningen. Samtidig hører vi historier om diskrimination af såvel sorte, mexicanere, fattige og kvinder i undervisningssystemet. Men er kristendom det bærende værdigrundlag på alle skoler? Er det rigtigt, at man skal være af rig og veluddannet familie for at få en videregående uddannelse? Og er diskrimination stadig et stort problem i det amerikanske skolesystem? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver undersøgt her, hvor det meget varierede amerikanske uddannelsessystem tages under lup.

Artikel type
faktalink

Uddannelsessystemet historisk set

Hvordan har undervisningssystemet udviklet sig?

Det amerikanske uddannelsessystem, som vi kender det i dag, har udviklet sig siden de første europæere begyndte at kolonisere Nordamerika i det 16. århundrede. I den Koloniale Æra fra 1500 til 1754 blev uddannelse af børn varetaget af lokalsamfundene og ofte af den lokale præst. Da folk kom fra mange forskellige steder i Europa med forskellig religiøs baggrund, var der delte meninger om, hvad uddannelsen skulle bestå af. Generelt bestod en skoledag dog af simpel matematik, udenadslære og religion. Skolerne var private og var kun for børn af velhavende forældre. Fattige og børn af sorte forældre var udelukket. Flere steder var det forbudt at kunne læse og skrive, hvis man var sort. 

Gradvist begyndte de enkelte kolonier at stille krav til sine indbyggere. I 1640’erne indførte visse kolonier undervisningspligt, og det medførte, at der blev bygget flere skoler. Fra dette tidspunkt blev de første institutioner for højere uddannelse etableret. Harvard Universitetet i 1636, og herefter fulgte blandt andre Columbia, Yale og Brown Universiteterne.

Efter den Amerikanske Revolution (1775-83), hvor sytten kolonier blev til de første Forenede Stater, indførtes der love på nationalt niveau, der tilgodeså skolerne. Det medførte, at De Forenede Stater havde en af de bedst læsende befolkninger på den tid.  

Den Amerikanske Borgerkrig sluttede med en forening af nord- og sydstaterne i 1865, men ideen om et offentligt skolesystem var allerede begyndt at sprede sig i de enkelte stater i 1840’erne. Forløberen for det amerikanske uddannelsesministerium (Department of Education) blev oprettet i 1867. Ifølge uddannelsesministeriets hjemmeside (se kilder) skulle det indsamle oplysninger om skoler og læring, som i sidste ende skulle hjælpe de enkelte stater med at etablere et effektivt skolesystem. Fra 1918 har samtlige stater i USA krævet, at deres borgere gennemfører minimum ni års skolegang. På trods af oprettelsen af Undervisningsministeriet fastsætter de enkelte stater stadig deres egen uddannelsespolitik.

Hvem bestemmer over uddannelsen?

Hvad bestemmer delstaterne?

Den Amerikanske Forfatning foreskriver, at de enkelte delstater har selvbestemmelse på en række områder. Et af disse områder er uddannelse, og derfor siger man, at det amerikanske uddannelsessystem er decentraliseret. Det betyder, at de 50 delstater fastsætter deres egen uddannelsespolitik og står for finansieringen heraf. Ifølge det amerikanske uddannelsesministerium (se kilder) kom 90 procent af de 909 milliarder dollars, der blev brugt på uddannelse i USA i 2004-2005, fra statslige, lokale og private kilder. Kun ti procent kom fra de nationale myndigheder i Washington, som man for øvrigt kalder de Federale myndigheder. 

Decentraliseringen har den konsekvens, at skolesystemet fra de første år og helt op på universitetsniveau er meget varieret. Staterne bestemmer selv, hvad elever og studerende skal lære, hvor lang tid de skal gå i skole, og hvilke slags skoler, der skal have tilladelse til at eksistere.

Hvad bestemmer den amerikanske regering?

Decentraliseringen betyder ikke, at politikerne i Washington ikke har nogen indflydelse. Deres forlængede arm Department of Education - uddannelsesministeriet - har gennem historien påvirket uddannelsessystemet i væsentlig grad. Ifølge ministeriets hjemmeside (se kilder) har det hovedsageligt været gennem programmer, som har sigtet på at imødekomme særlige forhold eller problemer, som den historiske udvikling har fremkaldt. 

Efter Anden Verdenskrig sørgede man for at uddanne hjemvendte soldater i stort antal, ligesom Sovjetunionens opsendelse af satellitten Sputnik fik politikerne til skyde ekstra penge ind i uddannelsen af videnskabsmænd. I 1960’erne og 1970’erne blev der indført love, der sigtede mod, at alle skulle have lige muligheder for uddannelse uanset race, køn eller økonomisk baggrund. Fornyelig blev programmet No Child Left Behind startet i et forsøg på at stoppe en udvikling, hvor etniske minoriteter som latinoer og afroamerikanere sakker agterud tidligt i deres uddannelsesforløb.

Elementary School, Junior High School og High School

Hvordan ser det obligatoriske skoleforløb ud?

Hjemmesiden USNEI (se kilder) beskriver forløbet således: Alle delstater i USA kræver, at deres borgere går i skole i mindst tolv år, eller frem til de fylder sytten eller atten år. Der tilbydes gratis skolegang til alle, og det benytter størstedelen af amerikanerne sig af. Ifølge IES (se kilder) går 85,8 procent i folkeskole, mens 10,6 procent går i privatskole. De sidste 3,6 procent bliver undervist hjemme. 

Uanset om man vælger privat eller offentlig uddannelse starter skolegangen i fem eller seksårsalderen. Mange børnehaver er begyndt at eksperimentere med undervisning allerede fra tre års alderen, men det er ikke lovpligtigt endnu. Denne form for skolegang kaldes for Preschool eller Nursery School. Ligesom i Danmark starter skolen for de fleste med et år i en børnehaveklasse i alderen fra fem til syv. Herefter starter det undervisningsforløb, som vi i Danmark kender som første til tiende klasse.  

Hvor danske elever ofte bliver på den samme skole skifter amerikanerne skole midt i forløbet. Den amerikanske Elementary School går fra første til fjerde eller femte klasse. I femte eller sjette klasse skifter man til Middle School eller Junior High, som fortsætter til og med niende klasse. Niende til tolvte år tilbringer flertallet på en High School svarende til det danske gymnasium, HF eller studenterkursus. Til forskel fra Danmark skal alle gå på High School, og ligesom i Danmark er det her, man kvalificerer sig til de videregående uddannelser - college og universitet. Men High School-årene kan også bruges på at uddanne sig til erhvervsspecifikke og tekniske jobs som mekaniker, bankmand, bygningskonstruktør eller lignende. Disse uddannelser som i Danmark ville svare til EFG eller lærlingeuddannelserne, hedder i USA Vocational eller Technical education og anses i flere tilfælde for at være en del af High School-systemet.

Hvordan ser karaktersystemet ud?

Amerikanske elever bliver bedømt med karakterer meget tidligt. Allerede fra det første år anvendes de såkaldte report cards. Her får eleverne karakterer i samtlige fag og i mange tilfælde bedømmes elevens sociale evner også.

Det mest anvendte system går fra A til F. De enkelte karakterer kan gradbøjes med minus og plus således, at A+ er den højest mulige og F- er den laveste.  

Et andet og vidt udbredt system giver karakterer fra 60 til 100 hvor 100 er det højeste og under 60 betyder dumpet. Ligesom i Danmark findes det såkaldte bestået/ikke bestået-system også. Det bruges på mange universiteter til stopprøveeksaminer, som skal bestås, for at man kan gå videre i uddannelsesforløbet. Overvejende anvendes systemet på kreative uddannelser, hvor vurderingen af den enkelte elevs præstationer ofte er meget subjektiv.

Hvad betyder karaktererne for den videre skolegang?

I USA er karaktererne afgørende for den videre skolegang. I de lave klasser til og med Junior High giver karaktererne adgang til næste klassetrin. Hvis man scorer lavere end minimumskravet, må man blive på samme klassetrin endnu et år. Da alle skal gå i High School, betyder karaktererne ikke noget i forhold til, om man bliver optaget eller ej. Til gengæld afgør de hvilke fag, man kan få på højt niveau. Det kan i sidste ende afgøre, hvilket college, man kommer ind på, eller hvilke fag man kan læse på universitetet. 

Fordi uddannelsessystemet i USA er decentraliseret, er der ikke noget karaktersystem, som alle skoler skal bruge. Det giver visse problemer, når High School-eleverne kæmper om at komme ind på det rigtige college, fordi karaktererne bruges forskelligt og derfor ikke kan ligge til grund for en generel bedømmelse. For at imødekomme de store regionale forskelle har private firmaer udviklet en række bedømmelsestests, hvoraf to ifølge USNEI (se kilder) bruges på de fleste High Schools i dag. Det drejer sig om den såkaldte SAT test - Scholastic Aptitude Test (prøve i studiemæssige færdigheder) og ACT, American college test (amerikansk college prøve). I stedet for karakterer bliver udfaldet af disse prøver brugt til at afgøre, hvem der kan komme ind på hvilke colleges. Prøverne er meget generelle i deres indhold. Eleverne bliver testet i de samme færdigheder indenfor primært engelsk og matematik, men også i andre områder som geografi, biologi, historie og samfundsfag.

Privatskoler versus offentlige skoler

Hvilke slags privatskoler findes der i USA?

Ifølge Digest of Education Statistics 2005 (se kilder) findes der cirka 91.000 offentlige Elementary Schools og Junior High Schools, mens der findes omkring 27.000 privatskoler. 47,6 millioner elever går i offentlige skoler, mens 5,9 millioner går i privatskole. Tallene afspejler forskellen på de ressourcer, der er til rådighed i de forskellige skoler. Der er færre elever til flere privatskoler og færre folkeskoler til flere elever. 

De amerikanske privatskoler på elementary og secundary niveau er i de fleste tilfælde religiøse. Omkring 2,5 millioner børn går i katolske skoler, cirka to millioner går i andre kristne, jødiske eller muslimske skoler. De resterende godt halvanden million går i ikke-religiøse skoler (også kaldet sekulære skoler) eller bliver undervist hjemme.  

Priserne for at gå på privatskole varierer en del. Fra cirka 1.000 dollars om året til over 15.000 dollars. Generelt er de religiøse skoler billigere end de sekulært funderede skoler, der tegner sig for størstedelen af de rigtig dyre privatskoler. Ud af de cirka 5.000 ikke religiøse skoler opkræver 3.300 undervisningsafgifter på over 5.000 dollars om året. Det samme gør sig gældende for cirka 1900 ud af cirka 21.000 religiøse skoler. 

Dermed er det altså generelt de ikke-religiøse skoler, der er dyrest.

Hvad kan være fordelen ved at gå på privatskole i USA?

I USA er der adskillelse mellem kirke og stat. Det betyder, at religiøse symboler, sange og undervisning er forbudt i de offentlige skoler. For den store del af den amerikanske befolkning, som tilhører en bestemt religion, er det en fordel, at de på privatskolerne kan udøve deres religion frit. Særligt konservative kristne grupper har forsøgt at gøre deres religion mere synlig i de offentlige skoler, men mange vælger i stedet at indskrive deres børn på kristne skoler og undgå slagsmål med myndighederne.

Det afhænger meget af den enkelte stat, hvor stor forskel der er på statens skoler og privatskolerne. I fattige stater som Lousiana og Missisippi, er de offentlige skoler slidt ned, og de er ofte præget af store faglige, sociale og økonomiske problemer. I disse stater er forskellen på privat og offentlig til tider enorm, og der er mange fordele ved at have råd til privat uddannelse. 

De nationale tests, der bruges som grundlag for at optage færdige High School-elever på college og universitet, bedømmer eleverne generelt og ikke i forhold til deres klassekammerater. Derfor er det vigtigt for en elev med ambitioner om en videregående uddannelse at gå i en skole, der kan sikre, at hans eller hendes faglige niveau er højt. For en elev i en ringe klasse er det ikke nok at ligge i toppen af klassen. Han eller hun skal faktisk ligge på et niveau, der er langt højere end toppen af klassen, og det sker per erfaring ikke særligt ofte.  

Ifølge Department of Education (se kilder) er topscorerne i den såkaldte SAT test overvejende børn af rige og veluddannede forældre. Gennemsnitsscoren på privatskolerne ligger betydeligt højere end i folkeskolen. 88 procent af eleverne på private High Schools fortsætter på college, mens det tilsvarende tal fra folkeskolerne er 57 procent.

Kulturkampen om indholdet af undervisningen

Hvad handler debatten om?

Debatten om de offentlige amerikanske skoler er meget polariseret. Konservative og liberale har tradition for livlig debat om forskellige emner. Diskussionen handler ofte om, hvilke skoletyper og elever, der klarer sig bedst, men den handler også om indholdet af undervisningen. Et fikspunkt i begge tilfælde er det såkaldte school voucher system. Voucherne er indført i en række stater og betyder, at alle forældre får et beløb af staten, som de kan finansiere deres børns skolegang med. Beløbet svarer til den sum penge, som staten ville have brugt på de enkelte barn i en offentlig skole.

Hvad mener parterne i debatten?

Blandt andet i bogen “Schools, Vouchers, and the American Public” (se kilder) beskrives tilhængere af systemet ofte som konservative eller tilhængere af det frie marked - også på uddannelsesområdet. For eksempel er mange konservative kristne tilhængere af systemet, fordi de med en voucher kan finansiere deres børns uddannelse på en kristen skole. Dermed sikrer de sig, at deres børn ikke udsættes for en ukristen verdensopfattelse, og at de undgår ømtålelige fag som seksualundervisning og biologi, der ikke stemmer overens med, hvad Bibelen foreskriver. Ikke-religiøse forældre ønsker på den anden side, at deres børn fortsat bliver undervist indenfor et videnskabeligt og rationelt verdensbillede, hvor eksempelvis evolutionsteorien er en af flere gangbare måder at forklare den menneskelige udvikling på jorden. I flere stater har kristne konservative forsøgt at forbyde undervisning i evolutionsteorierne. 

Økonomisk liberale er også tilhængere, fordi voucherne sikrer en strøm af penge ud i det private uddannelsessystem og skærper konkurrencen mellem skolerne. De ser voucherne som en god måde at skubbe skolerne ud på det frie marked. De mener, at den konkurrence om eleverne, som voucherne skaber, i sidste ende betyder bedre kvalitet i undervisningen.

Modstanderne af voucherprogrammerne hævder derimod, at de undergraver folkeskolen og i sidste ende sætter alle amerikanske borgeres nuværende ret til gratis uddannelse på spil. For dem er voucherne det første skridt i retning af en privatisering af uddannelsessystemet og dermed en situation, hvor der bliver endnu større forskel på privatskoler og offentlige skoler. Modstanden mod voucherne er størst i det Demokratiske parti, mens tilhængere ofte skal findes i det Republikanske Parti.

College og universitet

Hvilke muligheder er der?

For mange unge amerikanere handler High School-årene mest af alt om at skaffe sig adgang til college og universitetsuddannelser. Men en ting er at kunne komme videre i uddannelsessystemet, noget andet er at få plads på de bedste institutioner. På college og universitetsniveau er der nemlig meget stor forskel på uddannelsesstederne, og systemet beskrives ofte som elitært. I toppen af hierarkiet findes de såkaldte Ivy Leage universiteter. Det er private universiteter, som har opnået en status som de fineste af de fine. Her vil man helst ind, hvis man har store drømme om en guldrandet karriere. Ivy league universiteterne er lokaliseret i det nordøstlige USA og tæller kendte navne som Columbia University, Yale, Princeton og Harvard. Det er deres mål altid at ligge blandt de ti bedste universiteter i USA og blandt den bedste ene procent i verden. Udover en række andre private universiteter herunder kristne universiteter, findes de såkaldte statsuniversiteter. Mange statsuniversiteter er glimrende og nyder stor international anerkendelse. Et eksempel herpå er Berkeley, som er en del af University of California.

Hvad vil det sige at gå på college eller universitetet?

Når High Schoolen er overstået, er der mange unge, der rejser væk fra deres barndomsbyer for at gå på college. Ofte er afstandene så store, at man flytter til den by, hvor skolen er, og de fleste unge vælger at flytte ind på campus. Campus er et område omkring universitetet bebygget med kollegieværelser og studenterboliger, som har alle de faciliteter, der normalt hører til en skole. Sportshaller og baner, biblioteker, boglader, kantiner og restauranter. Derudover har hvert enkelt institut eller afdeling på universitetet sine lokaler og bygninger. Colleges behøver ikke være en del af et universitet, men alle universiteter har en afdeling for collegestuderende.

Hvad er college?

På USNEI’s hjemmeside (se kilder) fremgår det, at college svarer til, hvad vi i Danmark kalder grunduddannelse, basisår, bacheloruddannelse, eller mellemlang uddannelse. På engelsk kaldes disse år for undergraduate education, og de kan bruges på forskellige måder. Collegeuddannelsen, som er obligatorisk for alle, der ønsker en akademisk bachelorgrad eller højere, tager mellem tre og fire år og består grundlæggende af to dele. Et år eller mere med en bred introduktion til humanistiske fag som historie, filosofi, sprog og litteratur. Det hedder et filosofikum på dansk, men det er i modsætning til for eksempel Sverige og Norge afskaffet i Danmark. Herefter følger et længere forløb, hvor de studerende vælger et hovedfag og et eller flere sidefag. Disse fag kaldes for minor og major. Mange universiteter og colleges i USA satser på tværfaglighed, og derfor er der ofte krav om, at de studerende skal anvende viden fra hovedfaget på sidefagene og omvendt. Ønsker man at fortsætte sine fag fra en teknisk highschool - vocational eller technical education - tilbyder de fleste colleges mellemlange undergraduate-uddannelser, som tager omkring to år. Disse forløb har ikke noget filosofikum, men fokuserer på teknisk og direkte erhvervsrelateret uddannelse i et forløb, der typisk tager to års fuldtidsstudier. Mens man på den fireårige collegeuddannelse sigter mod at få en bachelorgrad, hedder graden for de kortere uddannelser “associate degree”.

Hvad er universitetet?

Efter at have opnået en bachelorgrad kan man fortsætte sine studier på graduateniveau. I modsætning til i Danmark, hvor man i de fleste tilfælde fortsætter på en overbygning, der svarer til grunduddannelsen, kan man i USA starte et nyt fag på graduateniveau, ifølge USNEI (se kilder). Stort set alle faggrupper bruger den såkaldte mastergrad som det næste skridt på den akademiske rangstige. Mastergraden tager mellem et og tre års fuldtidsstudier afhængig af, hvor og hvad man studerer. Udmærkelsen svarer til den danske kandidattitel, men eksisterer altså i flere former og kan opnås ved flere forskellige studieforløb end i Danmark. Grundlæggende opererer amerikanerne med to typer mastergrader. Den akademiske og den professionelle. Den akademiske gives blandt andet indenfor humaniora, samfunds- og naturvidenskaber. Den professionelle gives typisk i forbindelse med studier, der sigter på professionelle områder som handel, undervisning, journalistik og arkitektur. Begge grader sigter på at gøre de studerende bekendt med research, metode og forskning, og de afsluttes med et større skriftligt arbejde/speciale - kaldet theses på engelsk. Mens man i Danmark skal afslutte sin kandidatuddannelse med et speciale, kan man i USA vælge, om man vil skrive et speciale eller afslutte med mindre mundtlige eller skriftlige eksaminer. På den måde afslutter man med en form for eksamen, som man har været vant til gennem studiet. Denne form for studieafslutning er faktisk på vej ind i det danske system, hvor den gradvist bliver mere udbredt. Med den akademiske mastergrad i ryggen giver de amerikanske universiteter, ligesom de danske, mulighed for at blive ph.d. - doctor of philosophy. Det er den højeste akademiske grad, man kan opnå i USA. Ligesom mastergraden tager dette forløb mange forskellige former. Nogle steder startes det efter bachelorgraden, mens det de fleste steder følger efter opnåelsen af mastergraden. Generelt siger man, at det tager syv til otte år efter bacheloren at afslutte en ph.d. Studiet, som sigter mod at uddanne selvstændige akademiske forskere, består i flere års kurser og seminarer, som tages på graduateniveau, feltarbejde/research, undervisning og udfærdigelsen af en ph.d. afhandling. Muligheden for at lave en ph.d. gives kun til de allerbedste, men denne grad er mere udbredt i USA, end i Danmark, og de fleste velansete amerikanske universiteter har relativt store og prestigefyldte ph.d afdelinger, fremgår det af hjemmesiden http://educationusa.state.gov/index.htm (se kilder).

Hvad koster det at gå på college og studere på universitetet?

Til forskel fra skoleårene til og med High School koster al skolegang herefter penge. Prismæssigt ligger Ivy Leage universiteterne suverænt i spidsen med en årlig afgift for fuldtidsstudier og bolig på mellem 30.000 og 36.000 dollars. Statsuniversiteterne tilbyder de samme programmer, men for en pris, der svinger mellem 9.000 og 15.000 dollars. Ser man på mellemgruppen svinger privatuniversiteterne mellem 17.000 og Ivy Leage niveauet på omkring de 30.000 dollars, ifølge Digest of Education Statistics (se kilder). Der findes mange muligheder for at søge legater, men generelt er det kun de allerbedste, der har den mulighed. På collegeniveau er det normalt, at de studerende eller deres forældre betaler stort set alle udgifter, mens det bliver nemmere at søge penge, jo længere man kommer op i systemet. Afhængigt af præstationer tilbydes de studerende at fortsætte med forskellige andele af uddannelsen betalt af universitetet. På ph.d. niveau er det mange steder sådan, at de studerende får betalt det første forskerår af universitet. Skrider studierne planmæssigt fremad, og opnår den studerende gode karakterer, er mulighederne for at få finansieret det følgende år gode. Modsat forholder det sig, hvis man ikke præsterer det forventede. De fleste, der ikke opnår finansiering, vil hurtigt falde fra, da studier på dette niveau kræver meget tid og ikke let kan kombineres med erhvervsarbejde.

Kulturkampen og den højere uddannelse

Hvem når til tops på de fine universiteter?

Ifølge Digest of Education Statistics (se kilder) modtager cirka 2,8 millioner mennesker en universitetsgrad i USA hvert år. Ifølge statistikkerne er chancerne for at nå til tops på de amerikanske universiteter størst, hvis man er hvid eller er barn af rige og veluddannede forældre. Forskellen mellem eksempelvis sorte og hvide elever, mellem hvide og andre minoriteter eller mellem mænd og kvinder er dog blevet mindre, end den var i 1960’erne. Antallet af kvinder, der får en længerevarende uddannelse, er i dag væsentligt højere end det tilsvarende antal af mænd. Selvom lovgivningen, der blev indført dengang, har betydet meget for, at udviklingen er gået i retning af mere lighed på uddannelsesområdet, er fænomener som positiv særbehandling, eller i amerikansk sammenhæng affirmative action, stadig objekt for meget debat i den amerikanske kulturkamp.

Hvad er affirmative action?

Affirmative action betyder positiv særbehandling og beskrives blandt andet i bogen “The Affirmative Action Debate” (se kilder). Begrebet har skabt stor debat i USA siden 1960’erne. Affirmative action er en politik eller et program, som blandt andet er tænkt til at virke dæmpende på diskrimination på grund af køn, race og social klasse i det amerikanske uddannelsessystem. Diskrimination er forbudt ved lov i USA, men med affirmativ action forsøger universiteterne at gøre deres ved at lade minoriteter og økonomisk svagt stillede få lettere adgang til uddannelser end for eksempel rige hvide amerikanere. Oprindeligt var kvinder også en del af den positivt behandlede gruppe, men de står efterhånden lige så stærkt hvis ikke stærkere end mænd på det fleste uddannelser og kvalificerer derfor ikke længere til særbehandling. Lovgivningen og programmerne har haft en hvis effekt og både sorte og latinoer står i dag stærkere end de gjorde, da lovgivningen blev vedtaget.

Hvad mener parterne i debatten om affirmative action?

Ligesom i debatten om school voucherne udgør konservative og liberale fronterne i debatten om affirmative action. Oppositionen, som efterhånden har vokset sig større end fortalerne, hævder, at slaget om at give lige rettigheder er blevet udkæmpet og har haft den ønskede effekt. Ifølge dem er favoriseringen af specielle grupper i samfundet lodret imod alt, hvad USA står for. Fortalere for affirmative action hævder derimod, at der stadig er stor forskel på, hvordan forskellige grupper klarer sig, og at særligt sorte og latinoer stadig ikke er ligeligt repræsenteret i uddannelsessystemet. Set i lyset af hundrede af års diskrimination af minoriteter og kvinder, der har været en stor fordel for hvide mænd, mener de, at affirmative action er en rimelig gestus fra samfundet.

Fremtidens amerikanske uddannelsessystem

Kommer der mere privatisering?

For skoler til og med High School niveau er der ikke noget, der tyder på, at det offentlige skolesystem i USA taber terræn til privatskolerne. Ifølge Digest of Education Statistics (se kilder) har antallet af elever, der går på en privatskole, været faldende siden 1985 set i forhold til det samlede antal elever i USA. Tilvæksten af elever til det offentlige er højere end det private. 

De offentlige og private videregående uddannelser har oplevet en fordobling af indmeldelserne fra 1970 til i dag. Det samlede antal tilmeldte til private videregående uddannelser udgjorde 24 procent af det samlede antal tilmeldte på private og offentlige institutioner i 2004. Et forhold mellem offentligt og privat tilmeldte, der bortset fra årlige udsving ikke har ændret sig siden 1970.  

Det kunne tyde på, at forholdet mellem private og offentlige universiteter og colleges vil forblive stabilt de kommende år.

Hvordan vil det gå med etnisk ligestilling?

Ifølge Digest of Education Statistics (se kilder) er der forbedringer at se indenfor ligestilling på uddannelsesområdet. I forhold til forskellen mellem mænd og kvinder er situationen faktisk blevet vendt på hovedet. I 1976 opnåede 167.000 mænd en kandidatgrad, mens tallet var 149.000 for kvinder. I 2004 steg antallet af kandidatuddannede mænd til 230.000, men det skal sammenlignes med 329.000 kvinder, der fik den samme uddannelse. Således er kvinderne på ret få år blevet dominerende i uddannelsessystemet, og nu taler nogle ligefrem om, at mænd i fremtiden vil blive undertrykt og skal have positiv særbehandling. 

Antallet af personer fra etniske minoriteter, der får en uddannelse, ser også ud til at stige, ifølge Digest of Education Statistics (se kilder). I 1973 opnåede sorte amerikanere 6 procent af det samlede antal kandidatgrader. I 2004 var det steget til 9,4 procent. Den sorte befolkning er kun steget med omkring en procent siden 1980, så der er faktisk tale om en reel forbedring. Også latinoer sætter sig på en større del af kandidatuddannelserne. Procenten af det samlede antal kandidatgrader, der gik til latinoer i 2004, var 5,3 sammenlignet med 2,1 i 1980. Tallene skal ses med det forbehold, at antallet af latinoer er voldsomt stigende. I 1980 udgjorde de 6,5 procent af den amerikanske befolkning, mens tallet er steget til 14,1 i 2004. Heri er der ikke taget højde for de cirka 11 millioner illegale indvandrere, man regner med opholder sig i USA og primært kommer fra Syd- og mellemamerikanske lande. Set i det perspektiv vil latinoerne i fremtiden overtage rollen som den etniske gruppe, der klarer sig dårligst i det amerikanske uddannelsessystem.

Indenfor begge grupper klarer kvinder sig generelt bedre end mænd, og ligesom i det generelle billede ser tendensen ud til at fortsætte.

Hvordan vil det gå med økonomisk ligestilling?

På trods af disse tendenser bliver der stadig større økonomisk forskel på offentlige og private uddannelser, ifølge IES (se kilder). Der er tegn på, at private skoler indtil college-niveau bliver stadig dyrere. Det drejer sig om nogle religiøse skoler, men særligt om de ikke religiøse. 

Ivy League universiteterne bliver også dyrere, selvom de statslige universiteter følger godt med i prisudviklingen. Det skal ses i forhold til, hvor meget dyrere de private universiteter er i forvejen. Det dominerende billede på de dyre universiteter er stadig af hvide børn af rige forældre. Den etniske sammensætning vil nok ændre sig, ligesom befolkningssammensætningen i hele USA. Men i et land, hvor der aktuelt bliver stadig større forskel på rig og fattig, vil disse universiteter formodentlig forblive et gode overvejende for den økonomiske elite.

Kilder

Artiklen er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af informationer og oplysninger indhentet fra diverse amerikanske hjemmesider. Der findes ingen korte og præcise introduktioner til det amerikanske uddannelsessystem udgivet i bogform - og slet ikke på dansk. De mange titler, der handler om amerikansk uddannelse, er specialiseret indenfor særlige områder og giver ringe mening for personer, der søger en generel og grundlæggende introduktion.

Hjemmesider

Department Of Education Det amerikanske uddannelsesministeriums hjemmeside. Indeholder oplysninger om ministeriets udvikling og daglige arbejde. Herunder oplysninger om aktuel lovgivning og programmer som No Child Left Behind.

Digest of Education Statistics Samling af statistisk materiale om det amerikanske uddannelsessystem, der opdateres årligt. Udover råt statistisk materiale indeholder den også sammenfatninger af materialet samt korte og overskuelige svar på en række spørgsmål. Kan findes online på IES hjemmeside:

Education USA  Hjemmeside der indeholder oplysninger og information om det videregående uddannelsessystem i USA. Siden hører under Bureau of Educational and Cultural Affairs og det Amerikanske Udenrigsministerium og har til formål at udbrede viden om det amerikanske uddannelsessystem til andre lande. Derfor redegør hjemmesiden overskueligt og let forståeligt for sit emne.

IES - National Center for Education Statistics Hjemmeside der indeholder store mængder statistik over det amerikanske uddannelsessystem, links til videnskabelige undersøgelser, redegørelser og udgivelser.

U.S. Census Bureau USAs føderale og officielle kilde til statistik blandt andet om befolkningstal og demografi.

USNEI - U.S. Network For Education Information Den absolut største og mest systematiske informations og reference database. Indeholder links til alt hvad der findes af oplysninger om det amerikanske uddannelsessystem, herunder organisering, struktur, institutioner, programmer og love.

Wikipedia Omfattende, leksikalsk database, der indeholder en god artikel på engelsk om det amerikanske uddannelsessystem med en god kildesamling.

Litteratur 

Moe, T. M.: Schools, Vouchers, and the American Public, The Brookings Institution Press 2001. bibliotek.dk

Benefield, Nathan A.: Publicly Funded School Voucher Programs: A Policy Analysis. Chicago 2001.

Skedsvold, Paula R. og Mann, Tammy L. (red.): The Affirmative Action Debate: what’s fair in policy and programs? New York, 1996.  bibliotek.dk

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Det amerikanske uddannelsessystem'  bibliotek.dk