Uddannelsessystemet historisk set

Hvordan har undervisningssystemet udviklet sig?

Det amerikanske uddannelsessystem, som vi kender det i dag, har udviklet sig siden de første europæere begyndte at kolonisere Nordamerika i det 16. århundrede. I den Koloniale Æra fra 1500 til 1754 blev uddannelse af børn varetaget af lokalsamfundene og ofte af den lokale præst. Da folk kom fra mange forskellige steder i Europa med forskellig religiøs baggrund, var der delte meninger om, hvad uddannelsen skulle bestå af. Generelt bestod en skoledag dog af simpel matematik, udenadslære og religion. Skolerne var private og var kun for børn af velhavende forældre. Fattige og børn af sorte forældre var udelukket. Flere steder var det forbudt at kunne læse og skrive, hvis man var sort. 

Gradvist begyndte de enkelte kolonier at stille krav til sine indbyggere. I 1640’erne indførte visse kolonier undervisningspligt, og det medførte, at der blev bygget flere skoler. Fra dette tidspunkt blev de første institutioner for højere uddannelse etableret. Harvard Universitetet i 1636, og herefter fulgte blandt andre Columbia, Yale og Brown Universiteterne.

Efter den Amerikanske Revolution (1775-83), hvor sytten kolonier blev til de første Forenede Stater, indførtes der love på nationalt niveau, der tilgodeså skolerne. Det medførte, at De Forenede Stater havde en af de bedst læsende befolkninger på den tid.  

Den Amerikanske Borgerkrig sluttede med en forening af nord- og sydstaterne i 1865, men ideen om et offentligt skolesystem var allerede begyndt at sprede sig i de enkelte stater i 1840’erne. Forløberen for det amerikanske uddannelsesministerium (Department of Education) blev oprettet i 1867. Ifølge uddannelsesministeriets hjemmeside (se kilder) skulle det indsamle oplysninger om skoler og læring, som i sidste ende skulle hjælpe de enkelte stater med at etablere et effektivt skolesystem. Fra 1918 har samtlige stater i USA krævet, at deres borgere gennemfører minimum ni års skolegang. På trods af oprettelsen af Undervisningsministeriet fastsætter de enkelte stater stadig deres egen uddannelsespolitik.