soldater i Irak
Danske soldater har mistanke om tortur på base i Irak (2017).
Foto: Ahmad Al-Rubaye / Scanpix

Tortur

journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af journalist Lasse Wamsler. Januar 2015
Top image group
soldater i Irak
Danske soldater har mistanke om tortur på base i Irak (2017).
Foto: Ahmad Al-Rubaye / Scanpix
Main image
Aktivister fra Amnesty International bærer øjenbind med sloganet ’Do not look away – stop torure’ foran katedralen i Berlin. Den 25. juni 2014.06.26.
Aktivister fra Amnesty International bærer øjenbind med sloganet ’Do not look away – stop torure’ foran katedralen i Berlin. Den 25. juni 2014.06.26.
Foto: Hannibal Hanschke / Scanpix

Indledning

Slag mod fodsålerne, forbrændinger, isolation, seksuelle ydmygelser og fratagelse af føde og søvn. Det er blot nogle af de voldsomme overgreb, som torturofre dagligt udsættes for på politistationer, i fængsler og fangelejre verden over. Ud over de fysiske skader må ofrene ofte leve resten af deres liv med alvorligere ar på sjælen.

I kampen mod tortur har et stort antal lande underskrevet de internationale konventioner, der forbyder den menneskerettighedskrænkende praksis. Alligevel finder tortur stadig sted i op mod halvdelen af verdens lande. Ifølge Amnesty International er brugen af tortur endda stigende globalt, mens kun få torturudøvere bliver straffet. Torturen finder især sted i diktaturstater i Mellemøsten, Asien, Afrika og Latinamerika, men forekommer også i vestlige demokratier. Ikke mindst i forbindelse med den såkaldte krig mod terror har USA anvendt brutale og kontroversielle metoder i håndteringen af mistænkte.

Artikel type
faktalink

Definition af tortur

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af tortur

Hvad er tortur?

Tortur er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som består i, at en person med forsæt tilføjer et andet menneske fysisk eller psykisk lidelse eller smerte med ét bestemt formål, f.eks. at nedbryde denne person, tvinge oplysninger ud af vedkommende eller skræmme andre til at afstå fra at gøre oprør. Torturen efterlader ofret med varige mén – ofte både psykiske og fysiske. Det er en grov forbrydelse, som har mange former, og som finder sted i over 100 lande verden over, selv om tortur længe har været forbudt både i international lov og i de fleste landes egen lovgivning.

Hvordan kan tortur defineres?

Der findes flere, næsten enslydende, definitioner af tortur. Bredt anerkendt er den definition, der findes i FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, også kaldet FN’s torturkonvention. Ifølge denne definition er der tale om tortur, når:

· en person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk

· med det formål at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe vedkommende

· og at det er en offentlig myndighed, der udfører, opfordrer eller give samtykke til, at personen påføres denne lidelse

Hvilke former for tortur findes der?

Der findes et utal af former for tortur. Der findes både psykiske og fysiske former for tortur, og ofte anvendes flere torturformer samtidig eller efter hinanden for at forstærke den nedbrydende effekt. Nogle torturformer har været anvendt i århundreder, men der opstår også hele tiden nye torturformer, som afspejler den teknologiske og kulturelle udvikling i de lande, hvor torturen udføres, og som torturbødlerne har deres baggrund i. Nogle af de mest omtalte eksempler på tortur i de senere år er amerikanske soldater og efterretningsagenters tortur mod terrormistænkte. De terrormistænkte har typisk været udsat for en række forskellige torturformer og -metoder, både gammelkendte og mere ’moderne’. Blandt de benyttede metoder er ”waterboarding” – simuleret drukning – hvor en fange bindes til en hældende planke, så fangens hoved er lavere end fødderne, hvorefter cellofan eller en klud vikles rundt om hans mund og næse, og vand hældes ned over hans ansigt, så det bliver næsten umuligt at trække vejret. Det er en metode, der har været anvendt i adskillige hundrede år. Til de mere moderne metoder hører lydtortur, som det amerikanske militær har brugt ved at bombardere afghanske og irakiske fanger med rock, pop, rap og heavy metal ud fra den antagelse, at amerikansk musik vil virke forstyrrende og nedbrydende på folk fra en anden kultur. Det er ikke tilfældet, men støj døgnet rundt – uanset hvilken – er et effektivt torturmiddel.

Hvilke former for fysisk tortur findes der?

Der findes et ukendt antal fysiske torturmetoder, som ofte anvendes i kombination. Blandt de hyppigst anvendte er ifølge Dignity – Dansk Center Mod Torturs hjemmeside (se kilder):

· slag mod fodsålerne (falanga)

· seksuel tortur

· elektrisk tortur

· kvælningstortur

· vandtortur

· forbrænding

· ophængning

· farmakologisk tortur

· lemlæstelser

· fysisk udmattelse

Hvilke former for psykisk tortur findes der?

Ligesom med fysisk tortur er listen over psykiske torturformer og -metoder lang. Men en del metoder går igen mange steder og i mange tilfælde. Ifølge DIGNITY – Dansk Center Mod Torturs hjemmeside (se kilder) gælder det blandt andet:

· isolation

· overværelse af andres tortur

· skinhenrettelser

· seksuel ydmygelse

· mangel på føde og søvn

Hvilke torturmetoder er de mest udbredte?

Det vides ikke med sikkerhed. Men Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer vurderer, at psykisk tortur og ’moderne’ former for fysisk tortur, som ikke afsætter umiddelbart synlige spor på kroppen, er blevet mere almindelige i takt med, at kampen mod tortur er blevet intensiveret mange steder i verden. Torturbødlerne udvikler og anvender i stigende grad torturformer, som mindsker risikoen for, at overgrebene kan afsløres efterfølgende. Slag på kroppen, som efterlader mærker, er derfor ikke længere så almindelig en torturform, mens elektriske chok, kvælningsforsøg i plasticpose eller cellofan, voldsom varme- og kuldepåvirkning, kraftig støj eller søvntortur, hvor ofret forhindres i at sove sammenhængende, er blevet mere almindelige.

Det samme gælder forskellige former for psykisk tortur, f.eks. isolation og påstande om, at ofrets pårørende tortureres i et tilstødende lokale, hvorfra der kan høres høje skrig. Der findes således mange eksempler på, at forældre tortureres med trusler om, at deres børn vil blive dræbt eller ved at lade børnene se på, at forældrene bliver gennembanket. Også indespærring i en lille celle i dagevis er en almindelig torturform. Nogle af de mest udbredte torturformer nævnes og beskrives på hjemmesiden for DIGNITY – Dansk Center Mod Tortur samt i Røde Kors-hæftet ”Tortur” (se kilder), hvor det også vurderes, at tortur i dag typisk består af en kombination af fysisk og psykisk vold, mens det tidligere var mere almindeligt, at fysisk vold stod alene.

Hvad er forskellen på tortur og barske forhørsmetoder?

Det er svært at sætte en præcis grænse, og netop grænsen mellem tortur og begreber som ’moderat fysisk pres’ og ’hårdhændede afhøringsmetoder’ diskuteres ofte. Den amerikanske regering har især siden terrorangrebet den 11. september 2001 argumenteret for, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt og rimeligt at anvende særligt barske forhørsmetoder mod terrormistænkte. Disse forhørsmetoder omfatter blandt andet at holde fangerne vågne mod deres vilje, at udsætte dem for støj og trusler samt at ydmyge dem verbalt. Disse metoder er omfattet af FN’s torturdefinition, men amerikanske politikere har argumenteret for, at der blot er tale om hårdhændede afhøringsmetoder.

Brug af tortur

Print-venlig version af dette kapitel - Brug af tortur

Hvor finder tortur sted?

Tortur udøves i en lang række lande fordelt over hele verden. Ifølge internationale menneskerettighedsorganisationer finder der tortur sted i over halvdelen af alle verdens lande, enten sporadisk eller systematisk. Ifølge samme menneskerettighedsorganisationer er tortur særligt udbredt i en række udemokratiske stater i Mellemøsten, Asien og Afrika, hvor der finder tortur sted i fængsler, arresthuse, på politistationer og andre steder, hvor politiske modstandere af den siddende regering eller tilfældige ofre holdes fanget.

Tortur finder imidlertid også sted i vestlige demokratier. Det gælder for eksempel USA og Israel. Selv Danmark, som er kendt for at gå forrest i kampen mod tortur, er blevet kritiseret af FN’s antitortur-komite for omfattende brug af isolationsfængsling og for at tvangsudsende afviste asylsøgere og udenlandske statsborgere til lande, der er kendt for at bruge tortur. Desuden er den såkaldte krig mod terror ifølge en lang række eksperter årsag til, at brugen af tortur vokser i vestlige lande, hvor truslen fra terrorisme i stigende grad opfattes som en legitim begrundelse for at udsætte fanger for tortur.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International offentliggjorde i maj 2014 en rapport, som viser, at brug af tortur er stigende på verdensplan (se kilder). Fra 2009 til 2014 har Amnesty modtaget henvendelser og fået kendskab til sager om tortur i 141 lande. Det skal ses i forhold til, at i alt 157 lande de seneste 30 år har skrevet under på FN’s torturkonvention. Amnesty vurderer, at tortur er udbredt i flere af de lande, som har skrevet under, heriblandt Mexico, Nigeria og Filippinerne.

Stigningen kan også hænge sammen med en øget uro i Mellemøsten og Nordafrika, mener forsker ved DIGNITY – Dansk Center Mod Tortur, Henrik Rønsbo: ”Mit bud er, at mængden af tortur er vokset i løbet af de seneste 10-15 år – i takt med at regimer og stater i Nordafrika og Mellemøsten er kollapset. Det kan vi også se på, at antallet af flygtninge til Europa igen er vokset.”

Fokus var i januar 2014 rettet mod borgerkrigen i Syrien, da det blev dokumenteret, at det syriske regime systematisk torturerede fanger fra oprørsbevægelsen. En omfattende rapport fra tre advokater dokumenterede på baggrund af et massivt billedmateriale fra en tidligere syrisk fangevogter, hvordan fanger i de syriske fængsler bliver sultet til døde. ”Rapporten viser en syrisk torturmaskine, som har eksisteret i 30-40 år, men som nu kører på absolut højtryk under oprøret og borgerkrigen,” siger Ole Hoff-Lund fra Amnesty i artiklen ”Amnesty er chokerede over Syriens 'torturmaskine'” fra Politiken (se kilder).

I december 2014 udgav en uafhængig komité under det amerikanske senat en rapport, der viste, at CIA har brugt særdeles grov tortur over for fanger mistænkt for terror. Rapporten konkluderede desuden, som det fremgår af informations artikel ”Diskussionen er slut ­­– tortur virker ikke”, at mange af de indhentede efterretninger, CIA havde fået ved tortur, var ubrugelige (se kilder).

Hvorfor anvendes tortur?

Tortur anvendes for at nedbryde et menneske fysisk og psykisk. Men formålet med at nedbryde ofrene kan variere. Ifølge hjemmesiden for DIGNITY – Dansk Center Mod Tortur kan anvendelsen af tortur forklares således: ”Torturens formål er ikke at slå ihjel, men at nedbryde individers personlighed. Tortur bliver ofte brugt som et politisk instrument, der hjælper magthaverne med at bevare kontrollen i landet. Tortur har især været kendt fra stater, der hviler på ét parti af én bestemt politisk eller religiøs observans. Ved at ’knække’ menneskers personlighed og på den måde holde en befolkning nede er der mulighed for, at den politiske modstand svækkes. Ved at tilfældige mennesker også rammes, skabes frygt i befolkningen. Formålet med tortur kan også være at tvinge fanger til at blive angivere.”

Hvem udøver tortur?

Torturudøverne, også kaldt torturbødler, er typisk personer, der er ansat i fængsler eller militære enheder, eller som på anden måde er ansat af et lands myndigheder. Det kan både være menige fængselsbetjente og soldater eller højere rangerende personer samt eksperter, som bliver hidkaldt for at bruge deres faglige ekspertise til at gøre torturen så effektiv som mulig, for eksempel læger og psykologer. Tidligere mente man, at det kun var særligt onde mennesker, som selv var voldsomt skadet på sjælen, der kunne udøve tortur, altså at torturbødler var sadister eller psykopater. Men forskning tyder på, at de fleste mennesker under bestemte forhold kan drives til at deltage i tortur af andre. Eksperimenter har vist, at mange mennesker f.eks. kan drives til at udføre tortur, hvis de får ordre til det af en person, de opfatter som en autoritet, eller som de er bange for. Det kan både skyldes autoritetstro og ansvarsfralæggelse eller, at de ønsker at blive opfattet som en god underordnet. Andre indvilger i at udøve tortur, hvis de trues med, at de eller deres nærmeste ellers selv vil blive udsat for tortur. Endnu en årsag kan være propaganda, hvor de potentielle torturofre fremstilles som umenneskelige og uberegnelige fjender, eller gruppepres, hvor en person medvirker til tortur af frygt for ellers at blive udstødt af sin etniske, sociale eller kulturelle gruppe. En del beretninger fra torturbødler tyder dog på, at især mennesker, der selv har været udsat for overgreb og svigt, er nemmere at lokke til at udøve tortur end andre. I Røde Kors-hæftet ”Tortur” (se kilder) fortæller en mand, der udøvede tortur som ansat i den græske militærjuntas sikkerhedspoliti i 1960’erne og 1970’erne, hvordan han og andre rekrutter blev uddannet til torturbødler: ”Vi så film om torturmetoder og teknikker til at knække en fange.” Desuden blev rekrutterne selv udsat for vold og ydmygelser. Fælles for torturbødlerne var ringe uddannelse og dårlig opvækst. ”Jeg er sikker på, at jeg selv blev udvalgt, fordi jeg er vokset op på børnehjem. Derfor har mine overordnede tænkt, at jeg kunne blive en god torturbøddel (…) De fleste torturbødler var folk, som var vrede på livet, folk med mindreværdskomplekser,” siger den tidligere torturudøver. Den vurdering bekræfter professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høegh-Olesen i en anden artikel i samme hæfte: ”en god torturbøddel er ofte et menneske, der har grund til at afreagere aggressioner. (…) Sådan nogle folk har ofte en masse i klemme. De er blevet plattet, misbrugt og forsømt. De er blevet snydt, og de har billedligt og bogstaveligt talt fået tæsk, så her ligger der et konstant beredskab for at få afreageret.”

Hvem bliver ofre for tortur?

Det er meget forskelligt fra land til land, hvem der udsættes for tortur. I nogle lande rammes især politisk aktive, som forsøger at bekæmpe en udemokratisk regering. Som det fremgår af FN’s ”Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment” fra 2010, er det dog langt fra kun politiske dissidenter, der er udsatte. I rapporten forklarer FN’s tidligere torturrapportør Manfred Nowak, hvordan tortur også er en daglig trussel imod fattige og ressourcesvage befolkningsgrupper mange steder i verden. Her bruges den imod udsatte grupper som børn, oprindelige folk, mennesker med mentale eller fysiske handicap, narkomaner og etniske, seksuelle eller religiøse minoriteter, når disse grupper eksempelvis vil dyrke en mindretalskultur eller forsøger at hævde adgangen til deres jord- og naturressourcer (se kilder).

Mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, har været udsat for tortur. Organisationer som Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp vurderer, at omkring en tredjedel af alle flygtninge, der får asyl i Danmark, har været udsat for tortur. En del af disse flygtninge har været politisk aktive, for eksempel som fagforenings- eller menneskerettighedsaktivister.