Anders Ladekarl
Røde Kors i danmark bakker op om FN-kritik af asylstramning. På billedet ses generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl.
Foto: Michael Bothager / Scanpix

Røde Kors

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008. Opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, april 2017.
Top image group
Anders Ladekarl
Røde Kors i danmark bakker op om FN-kritik af asylstramning. På billedet ses generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl.
Foto: Michael Bothager / Scanpix
Main image
935 rødklædte personer og en hund danner verdens største menneskelige kors på taget af Operahuset i Oslo. Rekorden kvalificerer til en plads i Guiness Rekordbog.
935 rødklædte personer og en hund danner verdens største menneskelige kors på taget af Operahuset i Oslo. Rekorden kvalificerer til en plads i Guiness Rekordbog.
Foto: Scanpix

Indledning

Siden 1860’erne har Røde Kors arbejdet for at hjælpe mennesker i katastrofeområder, hvad enten der er tale om krige eller naturkatastrofer. Røde Kors er verdens største humanitære bevægelse, og organisationen er lokalt etableret i næsten alle lande i verden, blandt andet i Danmark. Den lokale forankring og de mere end 100 millioner medlemmer og over 16 millioner frivillige  betyder, at Røde Kors som regel er en af de første hjælpeorganisationer i et katastrofeområde. Ofte er Røde Kors også en af de få organisationer, der får lov at transportere nødhjælp ind i belejrede og hårdt ramte krigsområder, sådan som det f.eks. har været tilfældet i Syrien og Irak de senere år. Det skyldes blandt andet, at Røde Kors ud over sine operationelle aktiviteter har medvirket til at udvikle krigens love, og at der generelt er stor respekt om bevægelsens arbejde.
Dog er Røde Kors-medarbejdere og -frivillige i de senere år, ligesom nødhjælpsarbejdere fra andre organisationer, i stigende grad blevet udsat for væbnede angreb, og i nogle tilfælde har bevægelsen måttet trække sig ud af konfliktområder og efterlade ofrene uden nødhjælp i en periode.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til Røde Kors

Hvad er Røde Kors?

Den internationale Røde Kors-bevægelse er verdens største humanitære  bevægelse. Bevægelsens hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer ved at yde nødhjælp og beskyttelse.

Der er tre niveauer i organisationen:

· Den internationale Røde Kors-komite (ICRC), som har eksisteret siden 1863, varetager soldaters og civilbefolkningens interesser under krise-, konflikt og krigssituationer uafhængigt af religiøse og politiske interesser.

· Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber (IFRC), der har eksisteret siden 1919, er paraplyorganisation for de 186 nationale selskaber. Forbundet samarbejder med ICRC og de nationale selskaber i forbindelse med katastrofer og udviklingshjælp – altså ved de katastrofer, der ikke er relateret til krig, for eksempel naturkatastrofer.

· De 186 nationale selskaber, der er lokalt forankrede i lande rundt omkring i verden, og som tilsammen har over 100 millioner medlemmer. Herunder hører eksempelvis Dansk Røde Kors.

flag med rødt kors

Hvad er Røde Kors’ symboler?

Røde Kors har fire symboler, som medarbejderne bærer på tøj med mere, når de agerer i verdens brændpunkter. Symbolerne skal gøre det tydeligt for soldater, at bevægelsens hjælpearbejdere ikke deltager i krigshandlinger og derfor ikke må angribes. De fire symboler er:

· Eet rødt kors på en hvid baggrund: Det første beskyttelsessymbol, som blev vedtaget på en international konference i Geneve i 1863. Det er en inversion af det schweiziske flag med omvendte farver – til ære for Henry Durant, der stiftede den oprindelige bevægelse – og det er altså ikke direkte forbundet med kristendommen. Af de 186 nationale foreninger bruger 154 det røde kors som officielt symbol.

· Røde halvmåne: Symbolet blev skabt af tyrkerne under den russisk-osmanniske krig i 1876-1878. Baggrunden var, at de tyrkiske myndigheder var bekymrede for, at det røde kors ville fremmedgøre soldaterne, fordi de så en kristen symbolik i det. Røde Halvmåne-symbolet blev officielt godkendt i 1929 under en revidering af Geneve-konventionen, og bruges i dag af 32 foreninger verden over.

· Røde løve med sol: Symbolet blev benyttet fra 1924 til 1980 af Irans nationale forening under Røde Kors. Symbolet blev godkendt af ICRC i 1929, og selvom Iran gik over til at bruge den røde halvmåne i 1980, hævder landet stadig retten til at bruge løven.

· Røde krystal, eller røde diamant: Symbolet, blev indført i 2006 ved den 29. internationale konference for Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelsen. Et af formålene med det nye symbol var at give Israels største humanitære forening, Magen David Adom (Røde David Stjerne), mulighed for at slutte sig til ICRC. Det gav også den palæstinensiske forening Palestine Red Crescent Society mulighed for at blive del af ICRC.

Hvad er Røde Kors’ motto?

ICRC’s originale motto var ‘Inter Arma Caritas’, der betyder ‘Næstekærlighed i krig’. I 1961 blev det kristent inspirerede slagord erstattet med det mere neutrale ‘Per humanitatem ad Pacem’, der kan oversættes til ‘Med humanitet mod fred’.

IFRC benytter i dag sidstnævnte motto, men bruger også slagordet ‘Beskyttelse af menneskelig værdighed’, der blev vedtaget på den 28. internationale konference i Geneve i december 2003.

Hvad er Røde Kors’ syv principper?

Røde Kors blev grundlagt på syv principper, der gælder for alle Røde Kors-medarbejdere og frivillige i verden, og som er en del af fundamentet i Røde Kors-bevægelsen. Principperne er ifølge den danske afdeling af Røde Kors’ hjemmeside (se kilder) følgende:

· Medmenneskelighed: At hjælpe mennesker i nød for at forhindre og lindre menneskelig smerte, hvor end den findes.

· Upartiskhed: At hjælpe alle uanset nationalitet, køn, tro, religiøst tilhørsforhold og politisk tilknytning.

· Neutralitet: Aldrig at tage parti, men at hjælpe alle uden at tage hensyn til skyld og uskyld.

· Uafhængighed: Aldrig at lade sig tvinge til eller forhindre i at hjælpe, hvor organisationen mener, der er brug for den.

· Frivillighed: At lade foreningen basere på frivillig arbejdskraft og være uafhængig af statslige interesser.

· Enhed: Der kan kun være ét Røde Kors-selskab i hvert land, og selskabet skal være åbent for alle.

· Almengyldighed: Alle Røde Kors-selskaber i verden er lige – med samme rettigheder og samme pligter.

Røde Kors' historie og udvikling

Hvordan opstod ideen til Røde Kors-bevægelsen?

I juni 1859 var den schweiziske forretningsmand Henry Durant på rejse til Italien, og her blev han vidne til slaget ved Solferino, hvor fransk-sardinske og østrigske tropper kæmpede. På bare éen dag, 24. juni, blev omkring 40.000 soldater dræbt eller skadet på slagmarken. Durant samlede et hold af frivillige hjælpere, som forbandt de sårede og trøstede de døende på begge sider.

Tilbage i Geneve skrev han bogen “Minder fra Solferino”, som han udgav i 1862. I bogen, skildrede han oplevelserne fra slaget og argumenterede for at danne en frivillig hjælpeorganisation for at tage sig af sårede soldater i krigstid. Han sendte eksemplarer af bogen til politikere og militære ledere i hele Europa. Året efter stiftede Henry Durant og fire fremtrædende schweizere Den Internationale komite for lindring af sårede soldater, der i 1876 skulle blive til Den internationale Røde Kors Komité.

Hvad er Geneve-konventionerne?

Ikke nok med, at Henri Durant blev ophavsmand til Røde Kors-bevægelsen, han tog ligeledes initiativ til det, der hedder Geneve-konventionerne. Geneve-konventionerne er et sæt på fire konventioner, som man kan kalde krigens internationale love, og som er udviklet over en årrække på 85 år. De fire konventioner, der kan findes i deres fulde tekst på ICRC’s hjemmeside (se kilder), drejer sig kort fortalt om:

· Første Geneve-konvention fra 1864: Behandling af sårede og andre tab på slagmarken. Denne konvention skabte samtid grundlag for ICRC, idet den giver Røde Kors et særligt mandat til at arbejde frit under væbnede konflikter.

· Anden Geneve-konvention fra 1906: Udvider den første konvention til også at gælde krigsførelse til søs.

· Tredje konvention fra 1949: Om behandling af krigsfanger.

· Fjerde Geneve-konvention fra 1949: Om behandling af civilbefolkningen i krigstid.

De to første konventioner blev revideret i 1949, og tilsammen betegnes de fire konventioner ‘Geneve-konventionerne af 1949’, eller blot ‘Geneve-konventionerne’. I alt havde 195 lande i slutningen af 2013 tiltrådt Geneve-konventionen af 1949, mens antallet af lande, der har tilsluttet sig tillægsprotokollerne varierer og ligger lidt lavere. En oversigt over lande, der har tilsluttet sig konventionerne og tillægsprotokollerne findes på ICRC’s hjemmeside (se kilder).
Beskyldninger om overtrædelse af Geneve-konventionerne kan indbringes for Den Internationale Domstol i Haag.

Hvordan udviklede Røde Kors sig under Første verdenskrig?

Røde Kors-bevægelsen fik sin første store udfordring med udbruddet af Første verdenskrig i 1914. På det tidspunkt var der 45 nationale hjælpeforeninger rundt om i verden, og ICRC kunne alene løse sit arbejde ved at samarbejde med de nationale Røde Kors-afdelinger. Lige efter krigens udbrud oprettede ICRC sit internationale kontor for krigsfanger, som i krigens løb sendte Røde Kors-medarbejdere ud for at besøge krigsfanger. I alt blev 524 lejre for krigsfanger besøgt, der blev sendt pengegaver til krigsfanger fra alle involverede lande, og Røde Kors fik frigivet omkring 200.000 krigsfanger. Organisationen overvågede desuden krigens parter og rapporterede til de respektive lande om brud på Geneve-konventionen. Året efter krigens afslutning, i 1919, modtog Den internationale Røde Kors-komite Nobels Fredspris for sit arbejde under krigen.

Hvordan udviklede Røde Kors sig under Anden verdenskrig?

Anden Verdenskrig var ICRC’s anden store styrkeprøve. Det største problem var, at det nazistisk kontrollerede Tyske Røde Kors nægtede at samarbejde med ICRC til trods for vedtægterne i Geneve-konventionen samt, at det ikke lykkedes ICRC at få en aftale med Nazi-Tyskland om behandling af fanger i koncentrationslejre. Det lykkedes heller ikke Røde Kors at få pålidelige informationer om udryddelseslejrene og massemordene på europæiske jøder. Efter november 1943 fik organisationen dog tilladelse til at sende pakker til fangerne i koncentrationslejrene, i alt blev det til 1,1 million pakker i løbet af krigen. I 1944 blev ICRC for anden gang i bevægelsens historie tildelt Nobels Fredspris.

Den 12. marts 1945 fik organisationen tilladelse til at slippe hjælpearbejdere ind i koncentrationslejrene under forudsætning af, at de blev der krigen over. 10 hjælpearbejdere accepterede vilkårene og besøgte lejrene. Efter krigens afslutning hjalp ICRC og de nationale foreninger med at organisere hjælpearbejdet i de lande, som var hårdest ramt.

Hvordan har Røde Kors udviklet sig siden Anden Verdenskrig?

I 1963, ved fejringen af 100-året for organisationens grundlæggelse, modtog ICRC sammen med det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber sin tredje Nobels Fredspris.

Den 16. oktober 1990 vedtog FN’s generalforsamling, at ICRC, som den første private organisation, fik status som observatør i forsamlinger og møder.

Mod afslutningen af Den Kolde Krig blev ICRC’s arbejde farligere. I løbet af 1990’erne blev flere hjælpearbejdere dræbt end på noget andet tidspunkt i bevægelsens historie, specielt under arbejde i lokale konflikter og borgerkrige.

I de seneste år er det især følgerne af terrorangrebet på New York den 11. september 2001 og de efterfølgende interventioner i Irak og Afghanistan, der har stået som en højt prioriteret udfordring på Røde Kors’ dagsorden.  Blandt andet har Røde Kors besøgt krigsfanger på Guantanamobasen på Cuba samt i flere afghanske og irakiske fængsler, hvor de har kritiseret USA og dets allierede for ikke at overholde krigens regler.
De seneste år har krigen i Syrien og væbnede konflikter i det sydlige Afrika desuden været vigtige indsatsområder.
Herudover har den økonomiske krise i Europa betydet, at Røde Kors har uddelt stigende mængder af mad til fattige europæere i lande som Spanien, Frankrig, Østrig og Letland – i form af fødevarepakker og måltider i suppekøkkener.
Ligeledes fylder det stigende antal og den forøgede voldsomhed af naturkatastrofer meget i organisationens arbejde.

Hvordan er Røde Kors organiseret?

Røde Kors-bevægelsen har omkring 300.000 ansatte verden over, ifølge IFRC’s hjemmeside (se kilder) har organisationen omkring 100 millioner medlemmer, heraf er omkring halvdelen unge, og omkring halvdelen er kvinder. Globalt er der 16-17 millioner frivillige i Røde Kors-bevægelsen.

· ICRC har sit hovedkvarter i den schweiziske by Geneve og har eksterne kontorer i omkring 80 lande. Organisationen har cirka 14.500 ansatte verden over, hvoraf langt de fleste arbejder på konfliktsteder rundtom i verden, mens en mindre del er ansat i hovedkvarteret.

· IFRC har ligeledes hovedkvarter i Geneve og har derudover 14 permanente regionale kontorer og mere end 60 delegationer rundt om i verden.

Hvordan er Røde Kors’ økonomi?

Røde Kors-bevægelsen skal ifølge et af sine syv grundlæggende principper være uafhængig af politiske og økonomiske interesser, og alle bidrag til bevægelsen er frivillige. Økonomien for henholdsvis ICRC og IFRC er som følger:

· ICRC’s økonomiske grundlag er baseret på donationer fra de nationale foreninger, fra de stater, der har ratificeret Geneve-konventionerne, fra internationale organisationer såsom EU og på bidrag fra offentlige og private kilder.

· Størstedelen af IFRC’s budget er finansieret af bidrag fra de nationale foreninger og afkast fra investeringer. Øvrige bidrag, hovedsageligt til uforudsete udgifter til nødhjælp, indsamles ved appeller fra foreningen og doneres af frivillige bidrag fra nationale foreninger, myndigheder, andre organisationer, selskaber og individuelle bidragsydere.

Hvad er Den internationale Røde Kors-komites aktiviteter?

Røde Kors’ hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer. For ICRC (International Committee of Red Cross), som er aktive i forbindelse med krige, sker hjælpen hovedsageligt ved, at organisationens medlemmer:

· besøger krigsfanger i fængsler, hvor de foretager helbredstjek, undersøger og rapporterer om fangernes forhold samt overbringer meddelelser til og fra fangerne og deres respektive familier. Desuden er et af formålene at registrere samtlige fanger for at forebygge, at de forsvinder.

· yder hjælp til at finde forsvundne familiemedlemmer.

· hjælper flygtninge med nødhjælp i form af penge, mad, tæpper med mere, husly, sikkerhed og aktiviteter, der skal holde flygtningene i gang, så risikoen for psykisk sygdom mindskes.

· appellerer til overholdelse af international humanitær lov.

I ICRC’s årlige rapport for 2015 (se kilder) kan man læse, at ICRC’s aktiviteter i 2015 medførte, at 31,3 millioner mennesker fik forbedret deres adgang til vand og sanitet, at 13 millioner mennesker fik nødhjælpspakker, bl.a. mad, at der blev gennemført 2,9 millioner sundhedskonsultationer, at 929.000 fanger fik besøg, og at der blev lavet 479.000 opkald mellem familiemedlemmer, som ellers ikke kunne få forbindelse med hinanden.

I rapporten “Overview of operations 2015” (se kilder) kan man få et overblik over ICRC’s prioriteter  i 2015.

Hvad er Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneselskabers aktiviteter?

Røde Kors’ hovedopgaver er at hjælpe nødstedte under krige og naturkatastrofer.

IFRC (International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies) er aktive i forbindelse med naturkatastrofer, og hjælpen sker hovedsageligt ved, at organisationens medlemmer:

· hjælper flygtninge med nødhjælp i form af penge, mad, tæpper med mere, husly, sikkerhed og med aktiviteter, der skal holde flygtningene i gang, så risikoen for psykisk sygdom mindskes.

· hjælper med genopbygning.

· yder hjælp til at finde forsvundne familiemedlemmer.

· yder hjælp til forebyggende socialt og praktisk arbejde.

Hvert år siden 1993 har IFRC udgivet en årlig katastroferapport, der på tematisk vis forholder sig til tidens katastrofer. Rapporten for 2016, “World Disasters Report 2016” (se kilder) satte eksempelvis fokus på, hvordan Røde Kors både giver akut nødhjælp, sikrer at de nødstedte hurtigst muligt kan bygge en tilværelse op efter en katastrofe og forsøger at skabe fredeligere forhold, som kan skabe udvikling og bedre levevilkår på langt sigt. I rapporten nævnes det, at Røde Kors hvert år når over 160 millioner mennesker med længerevarende projekter, ydelser og udviklingsbistand og 110 millioner mennesker via katastrofehjælp.

En liste over nødhjælpsprogrammet for de seneste år er at finde på IFRC’s hjemmeside (se kilder).