Rollespil

Når man går tur i skoven en søndag og pludselig støder på en flok unge klædt ud som elverfolk med spidse ører og kunstige sværd, så ved de fleste, hvad der er på færde: Der er et rollespil i gang i skoven. En ungdomsaktivitet, hvor deltagerne er del af en fantasiverden, og som indtil for få år siden var anset for at være en lille, nørdet subkultur. Men tingene har ændret sig, og antallet af rollespil er vokset. I dag er det en fritidsinteresse for tusinder af unge, og også erhvervsliv og undervisningsinstitutioner benytter rollespil.

Men hvor startede rollespil i Danmark, og hvordan fungerer det egentlig, når der spilles? Hvorfor spiller unge rollespil, og er det bare slåskamp, udklædning og "Ringenes Herre" live, eller er der mere at komme efter i spillet med roller?

Hvad er et rollespil?

Et rollespil er, som ordet siger, et spil, hvor "brikkerne" er roller - roller med eget navn og egen identitet, som deltagerne i rollespillet påtager sig, mens spillet står på. "Spillebrættet" er en fiktiv ramme, en historie eller en situation, som indeholder forskellige episoder eller konflikter, der kan dukke op hen ad vejen, afhængig af hvordan spillerne lader deres roller handle og reagere. Rammen sættes af en spilmester, en slags fortæller eller guide gennem historiens forløb, som desuden leder handlingen på vej. Rollespil handler typisk ikke om at vinde, men om at opleve et eventyr med sin rolle. Der kan samles point eller skatte, og man kan være heldig at udrydde sine fjender på vejen, men der står sjældent én person på vinderskamlen, når spillet er slut. I et rollespil fortælles en historie, og selve betegnelsen "spil" dækker i virkeligheden mest over, at historiens udvikling ikke er givet på forhånd.

Er der forskellige slags rollespil?

Der findes flere typer rollespil. De første og mest udbredte er bord- eller papirrollespil, hvor deltagerne bruger terninger, pointsystemer, kort eller spillebrikker til at bestemme handlingen og repræsentere rollerne.

I den type rollespil, som beskrives i denne artikel, klæder deltagerne sig i stedet ud og udspiller deres rolle fysisk gennem tale og handling. Den kaldes ofte

Hvor startede rollespil?

Den slags rollespil, som vi kender i dag, begyndte at tage form i 1970'ernes USA. Ifølge artiklen "Rollespil: På togt ind i fantasiens verden" fra Politikens temaavis "Fantasy" (se kilder), var det amerikaneren Garry Gygax, der først udviklede ideen til et spil, hvor man i stedet for en spillebrik havde en rolle, og i stedet for et bræt havde en fortæller, som skabte rammerne for spillets fremskriden. I 1974 udkom det første egentlige rollespil efter denne model på forlaget TSR. Det hed "Dungeons and Dragons", og i hælene herpå opstod adskillige spil. Genren var eventyr og fantasy, og det var helte, riddere og elvermøer, der flokkedes i spillenes manualer.

I begyndelsen af 1980'erne fandt grupper af entusiastiske rollespillere på at prøve eventyrene af på egen krop. Man begyndte at dyrke rollespil, hvor en fysisk verden blev skabt i for eksempel en skov eller en passende bygning, og så trak man selv i kostume og skuespillede sig frem til sin rolles personlighed. Kampenes udfald afhang nu ikke længere af spilmestre og terningeslag - nu var det spillernes evne til at kæmpe med bløde våbenattrapper, som gjorde udslaget.

Rollespillene, både dem på bordet og dem i skovene, blev først eksporteret til England i slutningen af 1970'erne, og herfra bredte de sig til resten af Europa, med Tyskland, Holland, Frankrig og norden som de mest ivrige aftagere.

Rollespil i Danmark

Bord- og papirrollespillene kom til Danmark omkring 1980, og både "Dungeons and Dragons" og det britiske Warhammer-spilsystem fandt i løbet af dette årti vej til flere og flere teenageværelser og ungdomsklubber. I 1989 gik der rygter om, at man i England og USA havde taget interessen med sig ud i skovene, og det måtte de rollespillende danske unge også prøve. De første tiltag bestod af grupper af venner, der samledes for at hygge sig og udkæmpe stunt-kampe med hjemmelavede, polstrede våben. Det siger meget om rollespillets seriøsitet dengang, at de første semi-organiserede rollespilsarrangementer i Århus og Odense havde titlen "Kamp og Kage".

I Københavnsområdet dannedes en fast gruppe af unge, som mødtes i Hareskoven for at slås med sværd, og efterhånden også for at spille roller på samme måde, som de gjorde omkring bordene derhjemme. I 1991 begyndte man at organisere et fast spil den første søndag i hver måned i Hareskoven, og samtidig oprettedes Danmarks første forening for live rollespil, Copenhagen Live Roleplaying.

I løbet af tre år samlede Hareskovsspillene nok deltagere til, at der var grundlag for at danne en forening. Denne fik navnet Semper Ardens (latin: Altid brændende), og blev med sin størrelse - cirka 100 medlemmer - det første "flagskib" for rollespillet. I kølvandet herpå opstod en række mindre foreninger med egne, små arrangementer landet over.

I Århus startede rollespil nogenlunde samtidig med Hareskovens første arrangementer, men i forhold til København gik der gik endnu et par år, før man i 1996 oprettede foreningen Einherjerne, som også begyndte at lave faste rollespil hver måned.

I 1997 afholdtes det første "Knudepunkt"-arrangement i Oslo, en internordisk kongres for levende rollespil. Mange danskere deltog og vendte hjem med ny inspiration. Dette betød, at spillene, som hidtil havde fokuseret meget på kamp, bulder og brag, lige så stille begyndte at handle mere om intriger, følelser og egentlig udforskning af de enkelte rollers potentialer.

I 1999 afholdtes "Knudepunkt" i Danmark, og herefter begyndte mængden af arrangementer at vokse, både i antal og i størrelse. Der blev arrangeret store sommer-rollespil både i Jylland og på Sjælland, hvoraf de største samlede over 500 deltagere.

I år 2000 udkom den første danske bog "Liverollespil - en håndbog" af Jesper Eising og Kjartan Kinch (se kilder), og ifølge hjemmesiden www.rolfo.dk (se kilder), et dansk site for forskning i rollespil, blev der dette år afholdt omkring 150 arrangementer.

I 2003 var der "Knudepunkt" igen i Danmark med gæster fra hele Norden samt Tyskland og Italien. Man oplevede samme år det hidtil største deltagerantal i et dansk rollespilsarrangement: Junior-rollespillet "Tempus Vivo" samlede i vinteren over 1.200 børn i Vestskoven ved København.

Hvordan fungerer selve spillet?

Rollespil indeholder meget skuespil. I modsætning til et teaterstykke, hvor manuskriptet er skrevet på forhånd, beror rollespil på deltagernes evne til at improvisere. Arrangørerne skaber som sagt rammen for scenariet, men når arrangementet først er begyndt, er det deltagerne og deres spil, der afgør, hvad der sker. Landsforeningen for Levende Rollespil, LLR, beskriver dette i artiklen "Hvad er levende rollespil" på foreningens hjemmeside www.rollespil.dk (se kilder): "... når spillet går i gang, er der ingen der kommer og fortæller dig, hvad du skal gøre. Det er dig selv, der udvikler og lever dig ind i din rolle og bestemmer, hvordan historien skal udvikle sig".

Med til et scenarie hører som oftest en række regler, der så at sige gør det ud for fysikkens love i den fiktive verden. Det vil sige, at reglerne bestemmer hvor meget skade, man kan tåle, før rollen "dør", om man kan helbrede et sår, om der kan udøves magi og så videre. Der findes ligeså mange regelsæt, som der findes scenarier, og måske som reaktion på denne forvirring er tendensen i øjeblikket, at nye arrangører skærer reglerne ned til et minimum. 

Hvad er et scenarie?

Et scenarie er betegnelsen for et rollespilsarrangement. Scenariet beskriver hvilke rammer, spillet foregår i: Den verden og tidsperiode, spillerne befinder sig i, historien bag, den stemning, spillet skal have, og hvilke regler, der spilles efter. Ofte rummer scenariet både en generel baggrundshistorie og et specifikt oplæg til selve det pågældende spil.

Hvilke type scenarier findes der?

• Den ene er det enkeltstående scenarie, som løber over en tidsbegrænset periode. Denne periode kan være alt fra en time til en uge. Når scenariet er slut, er handlingen forbi og rollerne lægges væk igen.
• Den anden er kampagnen, hvor scenariet er en fortsat historie, der udspiller sig løbende ved flere arrangementer, for eksempel en gang om måneden. Rollerne fortsætter fra gang til gang, og hver gang spillet starter, tages handlingen op, hvor man sluttede sidste gang, man spillede.

Nogle arrangementer har aldersgrænse, så kun deltagere over en vis alder, ofte 18 år, kan være med, mens andre er lavet specielt for juniorer, dvs. spillere fra 15 år og nedefter.

Hvilken verden foregår et scenarie i?

Der er ingen regler for, hvilken verden, der er rammen for et rollespil. Spilmesteren kan vælge at skabe sin egen fantasiverden eller "låne" en fra film eller bøger, men det kan lige så vel være vores egen virkelighed, der er omgivelserne for spillet. Inspirationen kan også hentes fra bestemte historiske begivenheder eller fra en særlig kultur. Fantasy-verdener er meget populære rammer for rollespil, men der findes adskillige andre genrer såsom rollespil baseret på science fiction-verdener, horror-genren, vampyrromaner, Første og Anden Verdenskrig eller politiske undergrundsbevægelser. Scenarier, som har en humoristisk ramme med vægt på komiske og sjove oplevelser, ses også.

Hvad laver en spilmester?

En spilmester er et andet ord for arrangør. Arrangøren af et rollespil sætter rammen for scenariet - både hvad angår historie og plot og de praktiske foranstaltninger såsom spillested. Arrangøren bestemmer ikke handlingens forløb - det er op til spillerne - men som arrangør har man forskellige muligheder for at præge spillet, såsom ved at sætte særlige personer eller monstre, såkaldte NPC'er, i spil.

Hvad er en NPC?

NPC kommer af det engelske Non Playing Character, og betegner en deltager, som arrangørerne har sat ind i spillet - måske kun for en kort periode - for at spille en særlig rolle i handlingens fremadskriden. Deltageren er "Non Playing", fordi denne er involveret i plottet i højere grad end resten af deltagerne, og derfor ikke kan handle frit i spillet. NPC'ere kaldes også PIP'er - Plot Involveret Person.

Hvad er et plot?

Plottet er betegnelsen for alt det, som ligger udenfor spillets forløb, men som har en udefra kommende indflydelse på spillet, og som stort set holdes skjult for spillerne, indtil de berøres af det. Det er scenariets grundlæggende konflikt, og det kan inkludere en række planlagte hændelser, som arrangørerne sætter i gang ved hjælp af NPC'er eller informationer, og som skal skubbe spillets udvikling i en bestemt retning.

Et eksempel er scenariet "Legendernes Tid 7 - Grå er Solen" fra sommeren 2004, hvor plottet var bygget op omkring en besat by, delt i to af en mur. Byen havde været delt i 50 år, og indbyggerne på begge sider havde lært at leve med forholdene. Men denne sommer vender den krigsherre, der oprindelig havde lagt byen under sig, tilbage for at fejre sin sejr for 50 år siden. Byen bliver sat på den anden ende - især da man opdager, at krigsherren ikke er den, han giver sig ud for at være. I dette eksempel kendte spillerne historien bag byen før spilstart, mens krigsherren, en NPC, og hans opdukken samt hans snyderi var en del af plottet, der skulle skabe konflikt og action for spillerne. 

Hvad består en rolle af?

En rolle er en fiktiv person, som har sin egen livshistorie, personlighed og karaktertræk. Hører rollen til et scenarie, hvor man har regler for dette, kan rollen også have særlige evner såsom ekstra styrke eller mystiske kræfter. Som rollespiller vælger man som regel selv, hvordan ens rolle skal bygges op, ellers skabes den af en spilmester.

Rollen giver en deltager mulighed for at prøve sider af personligheden af, som man måske aldrig bruger til daglig. For eksempel kan man vælge en meget irrationel karakter, som konsekvent tager forkerte beslutninger, og dette kan være lidt af en udfordring at huske på for en rollespiller.

Afhængig af scenarie og spiller kan roller både gøres meget enkle med kun en overfladisk beskrivelse af personen, og de kan gøres ekstremt dybe, så der kan arbejdes med alt fra tøjsmag, gestik og stemmeføring til skjulte lag i psyken. 

Hvad betyder "ingame" og "offgame"?

Det forventes, at en rollespiller bliver ved at spille sin rolle, så længe spillet står på. Men af og til kan det være nødvendigt at træde ud af rollen, for eksempel for at få eller give en vigtig, praktisk information fra det virkelige liv. For at kunne skelne mellem spil og ikke-spil bruger man to specielle udtryk:

• "Ingame": betyder, at en deltager er i gang med rollespillet, og derfor ikke bør sættes i kontakt med noget, der ikke er en del af spillet.
• "Offgame": betyder, at spillet er stoppet eller at det, som deltageren gør eller siger, ikke er en del af spillet.

Udtrykkene bruges også om informationer og endda om steder. Udtrykkene bruges også om informationer og endda om steder.

Hvor meget betyder kostumer?

Kostumer er blevet en stadig større - og dyrere - faktor i rollespil de seneste år. I rollespillets barndom i 1990'erne var det ikke ualmindeligt, at et kostume bestod af et lagen over hovedet og et bælte om maven. I dag stiller mange rollespilsarrangører specifikke kostumekrav til deres deltagere for at gøre illusionen om en "anden" verden mere helstøbt: Det forventes ofte, at kostumet svarer til scenariets rammer, både hvad angår materialer og snit. Flotte specialeffekter og heldragter til "monstre" er ved at blive mere og mere almindelige. Hvor det tidligere var arrangører, der indkøbte den slags ting til deres scenarie, er det nu i stigende grad private, som selv investerer penge i de helt store og imponerende effekter.

Hos dragt- og effektfirmaet Jotunheim Workshop i København (se kilder) har man i dag unge, private købere, der investerer beløb på 10.000 kroner og derover i rollspils-heldragter, som forvandler dem til varulve eller minotaurer. Rollespil er blevet en god forretning, hvilket det stigende antal af forhandlere af rollespilseffekter også er udtryk for. 

Hvordan skaber man et setting?

Setting er ligeledes et område, som har betydning for stemningen i et rollespil. Rollespil foregår som regel i landets skovområder, og rollespillere er derfor henvist til at bruge midlertidige settings som telte og transportable træhuse. Der er blevet gjort flere forsøg på at opkøbe land og opføre permanente settings til rollespil, men det har endnu ikke givet nogen resultater.

Alligevel kan rollespilssettings godt være imponerende. Til store sommer-scenarier gør arrangører og deltagere sig ofte umage med at opføre bygninger, tårne og bymure, og mængden af rekvisitter såsom møbler og forskellig pynt når ofte store højder, afhængig af hvor engagerede folk, der er tale om.

Nogle rollespil bruger den virkelige verden som setting. Det vil sige, at spillet foregår mellem uvidende mennesker i for eksempel byens gader, barer og værtshuse. Denne slags rollespil kaldes "in-crowd" - fra engelsk "i (folke)mængden". 

Hvor går de fysiske grænser i rollespil?

Rollespil er fysisk, og derfor kan man som deltager komme i situationer, hvor ens krop bliver påvirket ud over det sædvanlige. Når der kæmpes med våben, kan kroppen mærke det, og derfor er det normalt at nøjes med at markere slag i stedet for at slå til af fuld kraft. Det er ligeledes udbredt at lade sex være repræsenteret af nakkemassage. Men det kan være svært at skelne mellem hvornår et "Stop!" er sagt "ingame", og hvornår det er sagt "offgame". Mange scenarier indfører derfor et "stopord", som alle kender, og man kan sige, hvis man føler sine fysiske eller psykiske grænser overtrådt.

At bryde grænser kan dog også være en del af scenariets formål: I 2003 afholdtes mini-scenariet "Naked News", hvor alle deltagere var nøgne, og 2002 løb horror-scenariet "Zombie - Rædslernes nat" af stablen, hvor det var arrangørernes mål at skræmme deltagerne for alvor. I materialet til scenariet, som findes i artiklen "Zombie" fra www.liveforum.dk (se kilder), kunne man læse, at "Zombie er et levende rollespil, der giver dig dit livs mest skræmmende nat. Du kan glæde dig til masser af gys - og masser af adrenalin. Det er vores erklærede mål at give dig et minde for livet. Du skal være bange."

Kan man komme til skade i rollespilskampe?

Rollespilsvåben er som regel lavet af skumgummi betrukket med latex eller gaffatape, og slåskampe foregår som stuntkamp eller som venskabelig brydning. Men alligevel er det muligt at komme galt af sted i rollespilskamp. Ukontrolleret kamp samt usikre våben er som regel årsagen til ulykker, og så godt som alle rollespilsarrangementer udfører en våbenkontrol for at sikre sig mod for hårde, skarpe eller ligefrem ulovlige våben. Alvorlige skader er dog yderst sjældne, og der har aldrig været nogle dødsfald forårsaget af rollespilskampe i Danmark.

Kan man blive skør af at spille rollespil?

Et andet muligt faremoment, som er mindre konkret, drejer sig om den såkaldt psykologiske sikkerhed. Spørgsmålet er, om der er en risiko forbundet med de voldsomme og virkelighedstro oplevelser, man som spiller kan komme ud for i et rollespil. Kan psyken tage skade af for eksempel en situation, hvor tortur eller voldtægt bliver rollespillet? Den gængse opfattelse er, at en person som ikke i forvejen lider af psykiske problemer, ikke er udsat for nogen fare ved at spille rollespil.

Men alligevel tager arrangører deres forholdsregler. Til det førnævnte scenarie "Zombie - Rædslernes nat" bad arrangørgruppen en psykolog om at lave et oplæg omkring risikoen for paniksituationer i forbindelse med de meget uhyggelige oplevelser, de forberedte for deres spillere. Dette oplæg kan findes i artiklen "10 Sider Bla-bla" på www.rolfo.dk (se kilder), og det tjente som vejledning for at udarbejde en sikkerhedspolitik for scenariet.

"Zombie - Rædslernes nat" blev gennemført uden nogen ulykker af hverken psykisk eller fysisk art, men i deltagerevalueringen på www.liveforum.dk (se kilder) kunne man efterfølgende læse, at spillerne havde fået deres mod sat på en hård prøve: "Jeg skulle for alt i verden ikke fanges af en Zombie, hvis jeg var, tror jeg at jeg var gået i panik... hvilket også er grunden til at jeg måtte gemme mig i buskene i et godt stykke tid, for at samle kræfter...".