Hvad er fantasy?
Fantasy er et engelsk låneord og dækker over en genre, der ses inden for litteratur, tegneserier, film, computerspil og brætspil. I fantasygenren agerer karakterer i en eventyrlig og alternativ verden ofte befolket af overnaturlige væsner og magiske elementer. I modsætning til realistisk fiktion præsenteres læseren eller tilskueren for et magisk, særegent og lukket univers, der må accepteres på egne præmisser. Fantasygenren er nært beslægtet med science fiction og horror, og betegnelsen 'fantastisk litteratur' bruges ofte som en overordnet betegnelse for disse genrer, der alle beskæftiger sig med mærkværdige universer langt fra vores empiriske verden.
Ifølge opslaget ’fantasy’ i Gyldendals leksikon Den store danske (se kilder) afgrænser fantasy sig fra science fiction ”ved ikke at ofre plads på naturvidenskabelige eller teknologiske forklaringer, der kan give fortællingen et præg af indforstået rationalitet”. Man kan også sige det på den måde, at science fiction beskæftiger sig med scenarier, der potentielt kunne finde sted i en fjern fremtid, hvorimod fantasyfortællingernes handling og karakterer slet ikke er underlagt naturlovene.
Hvornår opstod fantasygenren?
Genren har rod helt tilbage i gamle myter og folkeeventyr, men fantasygenren, som vi kender den i dag, opstod først med den romantiske litteratur i 1800-tallet. En af de første kendte fantasyfortællinger er Lewis Carrolls ”Alice i eventyrland” (1865) og efterfølgeren ”Bag spejlet” (1871). Fortællingens hovedperson er den lille Alice, der keder sig på en skovtur med sin søster. Da hun får øje på en talende kanin, følger hun efter den ned gennem dens hul og havner i et mystisk land, hvor de særeste ting sker.
Den amerikanske forfatter Robert E. Howard skabte i 1930'erne sin kendte figur, barbaren Conan, og lagde dermed grundstenene til den del af genren, der i dag kaldes ’sword and sorcery’ (sværd og trolddom), og som senere blev forfinet i J.R.R. Tolkiens berømte romanserie ”The Lord of the Rings” (1954-55, dansk ”Ringenes Herre”, 1968). Tolkien betragtes i dag af mange som faderen til moderne fantasy, og hans store episke trilogi vakte megen opsigt, da den udkom, blandt andet på grund af sit voksne sprog og insisteren på at blive betragtet som seriøs litteratur. Andre fantasyklassikere, der har haft stor indflydelse på genren, er C.S. Lewis’ ”Narnia” (1950-57, dansk 1968), Astrid Lindgrens ”Mio, min Mio” (1953) og Michael Endes ”Momo” (1973) og ”Den uendelige historie” (1979).
Webmediet Biographics har produceret dette portræt af J.R.R. Tolkien med mange historiske foto og koblinger til forfatterskabet. På engelsk.
Hvordan har genren udviklet sig frem til i dag?
I 1997 (dansk 2001) udkom J.K. Rowlings første bind i den enormt succesfulde serie om drengen Harry Potter og hans liv på troldmandsskolen Hogwarts. Serien består af i alt syv bind, og man taler ligefrem om en 'Potter-mania' som et udtryk for den enorme interesse, som troldmandsserien har affødt i hele verden.
Biblioteker melder fortsat, bl.a. i en artikel i Folkebladet i 2014 (se kilder), at siden Harry Potter indtog alverdens læsehjerter, har interessen for at læse fantasy blandt børn og unge været uforandret stor. Marianne Børch skriver sågar i 2016 i artiklen ”Fantasy – den ægte realisme” på Litteratursiden.dk (se kilder), at fantasy ”er ved at blive den dominerende litterære form. Fantasy sælger, og da den er særlig egnet til filmatisering, sværmer tv-kanaler og biograflærreder nu med fantasy”.
Streamingtjenester som HBO og Netflix har fået øjnene op for genrens kommercielle muligheder og præsenterer storslåede fantasyserier til både børn, unge og voksne. Blandt de mest populære fantasyserier for voksne er HBO-serien ”Game of Thrones”, der i september 2018 vandt en Emmy i kategorien Bedste dramaserie. Forlægget for serien er bogserien ”A song of ice and fire” (1996-, dansk 2011), skrevet af den amerikanske forfatter George R.R. Martins, der i gyldendal.dk’s præsentation af ham (se kilder) betegnes som ”den amerikanske Tolkien”.
HBO Nordics trailer for 8. og sidste sæson af tjenestens hidtil mest populære fantasyserie, ”Game of Thrones”.
Hvornår kom fantasygenren til Danmark?
Selvom vi i Danmark kan bryste os af store eventyrlige forfattere som H.C. Andersen og Karen Blixen, blev fantasygenren først rigtigt udbredt herhjemme i 1980'erne med romaner som Bjarne Reuters ”Shamran” (1985), Lars-Henrik Olsens ”Erik Menneskesøn” (1986) og Dennis Jürgensens ”Dystopia” (1989). I artiklen ”Det fantastiske i det fantastiske” i Kristeligt Dagblad (se kilder) påpeger Jakob Levinsen, at ”genren har levet en lidt hengemt tilværelse i Danmark i mange år, mens den globalt set nok er den mest udbredte genre”.
Siden er fantasygenrens popularitet vokset eksplosivt, og i 2012 blev Danmarks første fantasybogmesse afviklet på Herlufsholm kostskole. Blandt de mest populære danske fantasyforfattere kan nævnes Josefine Ottesen, Lene Kaaberbøl og Kenneth Bøgh Andersen.
Hvornår opstod fantasyfilmen?
Ifølge Jacob Stegelman i en artikel i Filmmagasinet Ekko i 2007 (se kilder) er nogle af de første – dog ret primitive – fantasyfilm, ”Dracula” (1930), ”Frankenstein” (1931) og ”King Kong” (1933). Flere andre film, der blev produceret op gennem 1930'erne, har fantasytræk, som f.eks. musicalen ”Troldmanden fra Oz” (1939) og filmatiseringen af 1001 Nats Eventyr, ”Tyven fra Bagdad” (1940), der betragtes som en af de tidligste fantasyklassikere.
Selvom filmmediet synes oplagt til at visualisere fantasy, stod teknikken i stampe i årtier. Først i 1980'erne var George Lucas og Ron Howard med til at øge genrens popularitet med film som ”Star Wars-trilogien” (1977-1983) og ”Willow” (1988). Filmskabere som George Lucas lagde mange kræfter i at udvikle deres effekter, hvilket resulterede i, at filmteknologien sideløbende med computerteknologien udviklede sig med hastige skridt, så man i dag kan visualisere en hvilken som helst fantasyidé.
Ligesom J.R.R. Tolkiens fantastiske univers i ”Ringenes Herre” blev en milepæl inden for litterær fantasy, er også Peter Jacksons filmatisering af samme værk (2001-2003) et højdepunkt inden for fantasyfilmen. Siden er flere litterære fantasyklassikere blevet filmatiseret med stor kommerciel succes, bl.a. alle syv bind i ”Harry Potter”-serien.
Herhjemme var vi længe om at blæse dansk fantasy op på det store lærred, men i 2007 kom Nikolaj Arcels anmelderroste ”De fortabte sjæles ø”. Siden er det blevet til flere store danske fantasyfilm, bl.a. filmatiseringen af Lene Kaaberbøls roman ”Skammerens datter” (2015). Ifølge DR-programmet Troldspejlet (se kilder) er det ”den største og bedste danske fantasyfilm nogensinde – både for fans af bøgerne og for dem, der ikke har læst dem – endnu.”
En filmatisering af bogserien ”Vildheks” havde biografpremiere i efteråret 2018.
Den amerikanske musical ”Troldmanden fra Oz” havde præmiere i 1939.
Trailer til filmen ”Vildheks” baseret på Lene Kaaberbøls bogserie af samme navn.
Hvordan præger fantasygenren spilindustrien?
Fantasy har også sat sit præg på spilverdenen i form af rollespil og computerspil. Det første og mest populære RPG-spil (role playing game) ”Dungeons & Dragons” kom på markedet i USA i 1974 og foregår i et fantasyunivers med flere elementer fra J.R.R. Tolkiens mytologi. I dag er rollespil i stigende grad blevet overhalet af strategiske samlekort-spil som ”Magic”, krigsspil som ”Warhammer” og især computerspil.
”Dungeons & Dragons” har bl.a. været inspiration for computerspil som ”Warcraft”, hvor man spiller som enten menneske eller ork, og ”World of Warcraft”, der er et MMORPG-spil (Massively Multiplayer Online Roleplaying Game), hvor man kan spille op til 13 forskellige racer.
Flere litterære fantasyuniverser er med stor kommerciel succes konverteret til computerspil, f.eks. ”Ringenes Herre”, ”Harry Potter” og ”The Witcher”.
Den officielle trailer til spillet ”The Elder Schrolls VI – Skyrim”, der indeholder mange klassiske fantasyelementer.
