Fantasy

Artikel type
faktalink
stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006/2012
Main image
Skuespilleren McKellan som Gandalf i en scene fra filmen Hobbitten.
Skuespilleren McKellan som Gandalf i en scene fra filmen Hobbitten.
Foto: Handout / Scanpix

Fantasygenren har inden for de seneste årtier oplevet et kæmpe boom. Ringenes Herre-trilogien og Harry Potter-serien sælger i millionoplag, og trofaste fans venter i soveposer foran biograferne i håbet om en billet til filmatiseringernes premierer. Til er premieren er der et sandt leben foran biografen af mennesker udklædte i masker, sværd og kapper, parate til en gigantisk fantasyevent. Fascinationen rækker langt ud over bøger og film - også brætspil, rollespil, figurer, magic cards, tegneserier og onlinespil er med til at gøre fantasy til en af de mest populære genrer i dag. Men hvorfor fascineres både børn og voksne af de fantastiske universer? Er fantasy blot letspiselig triviel litteratur, som tilbyder læseren et tilflugtssted fra hverdagen i en alternativ virkelighed? Eller sætter den måske nogle af hverdagens problematikker på spidsen og gør læseren klogere på sig selv og verden?

Introduktion til fantasy

Indledning

Ildsprudende drage. Foto: Index Stock/Polfoto 
Ildsprudende drage.
Foto: Index Stock/Polfoto

Fantasygenren har inden for de seneste årtier oplevet et kæmpe boom. Ringenes Herre-trilogien og Harry Potter-serien sælger i millionoplag, og trofaste fans venter i soveposer foran biograferne i håbet om en billet til filmatiseringernes premierer. Til premieren er der et sandt leben foran biografen af mennesker udklædte i masker, sværd og kapper, parate til en gigantisk fantasyevent. 

Fascinationen rækker langt ud over bøger og film - også brætspil, rollespil, figurer, magic cards, tegneserier og onlinespil er med til at gøre fantasy til en af de mest populære genrer i dag. Men hvorfor fascineres både børn og voksne af de fantastiske universer? Er fantasy blot letspiselig triviel litteratur, som tilbyder læseren et tilflugtssted fra hverdagen i en alternativ virkelighed? Eller sætter den måske nogle af hverdagens problematikker på spidsen og gør læseren klogere på sig selv og verden?

Hvad er fantasy?

Det er svært at finde en endelig definition på fantasy, da betegnelsen favner meget bredt og går på tværs af både litteratur, film, rollespil, computerspil, brætspil og meget mere. Netleksikonet Wikipedia (se kilder) beskriver fantasy som en genre, der bruger magi og andre overnaturlige fænomener som dets primære omdrejningspunkt for plot, tema og omgivelser. Fantasy slægter på eventyr, myter og gammel folklore, og masser af stof fra disse fortællingstyper lever videre i moderne fantasy, som vi på dansk også kalder fantastiske fortællinger.

I modsætning til den realistiske litteratur, som gerne vil skabe virkelighedstro beskrivelser, udspiller fantasy sig i mærkværdige universer. Litteraturforskeren Niels Dalgaard har i bogen “På fantasiens vinger” (se kilder) følgende definition på fantasyfortællinger: “En fantasytekst er en fortælling med en indre sammenhæng. Når den foregår i denne verden, fortæller den en historie, der er umulig i verden, som vi opfatter den; når den foregår i en anden verden, er denne verden umulig, selvom historier, der foregår der, kan være mulige på dens betingelser.” Fantasyfortællinger adskiller sig altså klart fra virkeligheden. De er ikke tænkt som beskrivelser af virkeligheden, men er per definition ikke-realistiske. De foregår ofte i flere virkeligheder eller flere verdener.  

Mange mener, at fantasygenren er skabt af den engelske forfatter J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre-trilogi, og for de fleste fantasyromaner gælder også det samme som i Tolkiens univers: vi befinder os i en anden verden, hvor der findes anderledes væsener som elvere, hobitter, troldmænd og orker, og hvor der er masser af magi på spil. Ringenes Herre-trilogien har medvirket til at skabe en gigantisk interesse for fantasygenren. Tidligere har genren haft et prædikat som underlødig eller triviel men er med udbredelsen og den voksende gruppe af fantasyforfattere begyndt at høste større anerkendelse.

Fantasygenrens udvikling

Hvad var den første fantasylitteratur?

Ifølge bogen “Guide til fantastisk litteratur” (se kilder) er fantasy først rigtig blevet udbredt som genre i løbet af dette århundrede. Mange mener, at fantasy har sine første rødder i eventyret, og omkring århundredeskiftet kommer to værker, som får betydning for, hvad der i dag defineres som fantasy: J. M. Barries “Peter Pan” og Lewis Carrolls “Alice in Wonderland” (“Alice i Eventyrland”). Begge fortællinger foregår i et magisk og fantastisk univers. Hos Peter Pan i et Neverland med pirater og feer, som man flyver til for at undgå overgangen fra barn til voksen. Og hos Alice i en drøm fyldt med talende katte, trylledrikke og magiske væsener. I midten af 1900-tallet udkommer nogle af de første (og stadig meget kendte) romaner, som minder mere om fantasy, som vi kender det i dag, med fantastiske væsener og en kamp mellem det gode og det onde. En af disse var J. R. R. Tolkiens Ringenes Herre-trilogi. 

Tolkien var soldat under Første Verdenskrig, men blev hjemsendt på grund af sygdom. Til forskel fra mange af hans kammerater overlevede han derfor. Efter krigen blev han ansat ved Oxford Universitet som professor i engelsk. Her havde han sin daglige gang - blandt andet med en anden meget kendt engelsk fantasyforfatter, C.C.S. Lewis, som skrev bøgerne om landet bag garderobeskabet, Narnia. Tolkien mente, at England manglede en mytologi, og med hjælp fra gamle sagn, historier og myter gav han liv til en komplet verden af fortryllende væsener, Middle Earth (Midgård), som har fascineret mange, siden han udgav det første bind i 1954.

Hvordan har genren udviklet sig?

Det var først i 1960’erne med hippiebevægelsen, at Ringenes Herre-bøgerne for alvor slog igennem. Hippierne elskede den fantastiske fortælling og hele det univers, som Tolkien havde skabt. Der var sågar et kollektiv i Danmark, som tog navn efter Tolkiens elverland, Kløvedal. Nogle af navnene herfra vil nok lyde bekendte, nemlig Ebbe Kløvedal Reich og Troels Kløvedal.

Tolkien døde i 1973, men Midgård lever videre i bedste velgående. Et godt eksempel på arven efter Tolkien er serien “Dragonlance”, som er over hundrede bøger skrevet af forskellige forfattere. Skribent på Litteratursiden Martin Laurberg fremhæver i sin artikel “Om nogle klassiske fantasyromaner” (se kilder), at de første dele af serien meget vel kan betragtes som klassiske mesterværker inden for fantasygenren, blandt andet serierne “Krøniker” og “Legender” (af forfatterne Margaret Weis og Tracy Hickman), som også er forløbere for rollespillet “Dungeons and Dragons”. Martin Laurberg mener endvidere, at “Dragonlance” har mange elementer, som minder om Tolkien, blandt andet et meget middelalderligt univers og en gruppe af væsener, der minder om det “Fellowship”, der findes i Ringenes Herre-trilogien. Serien kan i hvert fald kaldes et af de bedste eksempler på Tolkien-inspireret fantasy, hvor handlingen udelukkende udspiller sig i en anden og fantastisk verden.  

I andre romaner hænger den fantastiske verden tæt sammen med vores egen. I Tolkiens ven og forfatter C.S. Lewis' klassiker om landet Narnia går de fire søskende Lucy, Peter, Susan og Edmund gennem et garderobeskab og kommer til et fantastisk eventyrland, hvor der foregår en krig mellem den gode løve Aslan og Den Hvide Heks. Også i den svenske forfatter Astrid Lindgrens børnebog “Mio, min Mio” kommer den forældreløse Bo til en eventyrverden, hvor han bliver til kongesønnen Mio, og forfatteren Michael Endes “Den uendelige historie” handler om drengen Bastian, som bliver suget ind i en bog, hvor han skal redde landet Fantasia fra varulven Gmork.

Hvad er fantasy i dag?

I dag er fantasy en overordentlig populær genre - ikke mindst på grund af Tolkien, men også på grund af en anden kendt engelsk fantasyforfatter, Joanne K. Rowlings, som har skrevet de verdenskendte Harry Potter-bøger, der får både børn, unge og voksne til at haste sig gennem flere tusind sider fantasy - og gerne på engelsk. Begge serier er endvidere inden for de seneste år filmatiseret til stor begejstring for en kæmpe fanskare, hvoraf de mest entusiastiske sågar tropper op med soveposer og ligger i kø i flere dage foran biografen Imperial i København for at købe billetter til premiererne. Også “Narnia” havde spillefilmspremiere i december 2005 som en lille julegave til de mange fantasyelskere. Denne film fik et helt særligt stort publikum af troende kristne på grund af dens mange religiøse symboler og direkte paralleller til Bibelen. 

Der er selvfølgelig skrevet utroligt meget andet fantasy end det, som er nævnt her. Fantasyforfatteren Philip Pullmans trilogi “Det gyldne kompas”, “Skyggernes kniv” og “Ravkikkerten” er meget populære og brillerer ved at have en noget mere kompliceret skelnen mellem det gode og det onde end eksempelvis i Ringenes Herre-trilogien. I Danmark bliver fantasy stadig mest skrevet til børn. Her er forfattere som Lene Kaaberbøl, Cecilie Eken og Josefine Ottesen gode bud.  

Alternative fantastiske verdener er ikke længere kun at finde i bøger, men er vokset til et helt univers, som er både anerkendt og populært, og som bruges meget bredt. Man kan nærmest kalde det et moderne og folkeligt kulturfænomen, som appellerer til både børn, unge og voksne på et utal af måder og gennem et utal af forskellige medier. Massevis af børn og unge dyrker rollespil, computerspil, brætspil og magic kort, og terapeuter og psykologer har blandt andet benyttet rollespil i forbindelse med terapi, men det sidste nye er, at det bliver brugt mere og mere i undervisning (blandt andet i form af læringsspil) eller på medarbejderkurser.