OL – De Olympiske Lege

Hvad var Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens Olympiske Lege bliver også benævnt Den Græske Olympiade, da det var grækerne, der afholdt disse lege. Oldtidens Olympiske Lege var en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus. Under festlighederne blev der konkurreret i forskellige sportsgrene. Legene varede mellem tre og fem dage.

De første påviste olympiske lege blev afholdt i år 776 f.Kr., men der kan udmærket have været afholdt olympiske lege før dette år. Der blev formodentligt afholdt i alt 293 olympiske lege, før de blev forbudt i år 394 e.Kr. af den romerske kejser Theodosius I, der forbød legene for at komme alle hedenske skikke til livs.

Oldtidens Olympiske Lege foregik på et stadion ved det hellige sted Olympia, som husede det største tempel til ære for guden Zeus. Olympia lå i det nuværende Grækenlands nordvestlige hjørne. I begyndelsen var legene lokale, men efterhånden (fra cirka år 500 f.Kr.) kom der deltagere fra hele det nuværende Grækenland.

Oldtidens olympiske lege var en stor kulturel begivenhed, der samlede masser af kunstnere og intellektuelle. Der var således også forelæsninger, kunstudstillinger og koncerter under de olympiske lege.

Hvorfor dyrkede oldtidens grækere sport?

Helt konkret blev sport brugt i optræningen af soldater, men det blev også brugt som et led i opdragelsen af den demokratiske borger, som gerne skulle være fuldkommen, smuk og ædel. Man dyrkede den atletiske krop, blandt andet i kunsten.

De gamle grækere var sande konkurrencemennesker. De konkurrerede om alt, også inden for kunst, musik, poesi. Der var en stor ære i at vinde i sport. Efter oldtidens græske kultur blev et menneske bedømt efter sine præstationer. Mennesket opnåede anerkendelse efter sine bedrifter og dette gjorde, at sporten udviklede sig fra at være noget alle deltog i, til at være noget nogle få deltog i, mens flertallet så på.

Allerede i det 5. århundrede f.Kr. kan der spores en form for professionalisme inden for sporten. Deltagerne blev bespist af det offentlige, de fik deres egne trænere og man udviklede sportsanlæggene og træningsmetoderne. Alt dette for at få bedre resultater på bekostning af harmonien og datidens kropslige skønhedsidealer.

Hvilke regler gjaldt for oldtidens olympiske lege?

Der herskede olympisk fred under de olympiske lege. Deltagerne var således ”fredet” fra krig under transport til og fra olympiske lege og mens legene foregik. Olympia har ”kun” været i krig to gange under oldtidens olympiske lege. Deltagerne måtte ikke snyde, bestikke dommere, trække sig fra konkurrencerne eller bruge bestemte træningsmetoder. Overtrædelse blev straffet med bødestraf. Kun mænd og drenge måtte deltage og kigge på. I bogen ”Den græske Olympiade” (se kilder) hævdes det dog, at unge ugifte kvinder havde deres eget konkurrenceløb. Hvis en gift kvinde blev taget i at kigge på, kunne det straffes med døden. Kun borgere fra det hellenistiske område måtte deltage.

Var der præmier ved oldtidens olympiske lege?

Det vigtigste for en sportsmand var æren i at vinde. Førstepræmien bestod af en krans af olivenblade eller andre blade. Vinderens navn og hans hjembys navn blev udråbt. En by satte en stor ære i at have en olympisk vinder blandt sine borgere og belønnede ofte sine dygtigste sportsfolk ved at give dem fri kost. Blandt de sekundære præmier kunne der også være kostbare gaver og vinderens ret til at rejse en statue af sig selv i hjembyen eller ved Olympia.

Hvilke sportsgrene var der i oldtidens olympiske lege?

Det mest karakteristiske ved oldtidens sportsgrene var, at de var individuelle. Det var mand mod mand, aldrig hold mod hold. Blandt disciplinerne var:

· Stadionløb. Løb på cirka 200 meter (stadions længde) er den eneste disciplin ved de første 13 olympiske lege. Fra de 14. olympiske lege løber man også den dobbelte distance og fra den 15. løber man også stadions længde 24 gange (i alt cirka 4,6 km).

· Femkamp (løb, længdespring, spydkast, diskoskast, brydning) er også på programmet fra år 708 f.Kr.

· Boksning (eller nævekamp).

· Hestevæddeløb. Vogne med firspand løber en strækning på cirka 14 km. Løbes fra år 680 f.Kr., og fra år 408 f.Kr. afvikles konkurrencen også med tospand. Hestevæddeløbene bliver de mest prestigefyldte sportsgrene.

· Alkamp (mellemting mellem boksning og brydning, hvor praktisk taget alt er tilladt) udkæmpes fra år 648 f.Kr. Benævnes også Pankration.

· Soldaterløb. Løb, hvor atleten er iført udrustning med for eksempel benskinner, skjold og hjelm. Indføres i år 520 f.Kr.

· Derudover indledtes legene med en konkurrence for trompetister og herolder (udråbere). Vinderne fik æren i at begynde konkurrencerne og udråbe vindernes navne.

Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?

I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege har der været afholdt nogle enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader i perioden 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844.
 En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko på grund af manglende organisation. 
I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.

Hvem var Pierre de Coubertin?

Pierre de Coubertin stammede fra en af Frankrigs ældste adelsfamilier. Han blev født 1. januar 1863 og døde 2. september 1937. Coubertin var generalsekretær i det første IOC og præsident for IOC efter legene i 1896. Han trak sig tilbage i 1925, hvorefter han helligede sig arbejdet med at udbrede sine tanker om opdragelse og uddannelse.
 Under Coubertins opvækst oplevede Frankrig store krigsnederlag, og den franske selvfølelse lå på et meget lille sted. Samtidig læste Coubertin ivrigt beretningerne fra udgravningen af Olympia i 1875-80. Han blev inspireret til at udtænke de tanker, idealer og værdier, der skulle bringe den franske stolthed tilbage. Inspirationen kom også fra Tyskland og England, der til forskel fra Frankrig dyrkede idræt i skolen.

Hvad var Pierre de Coubertins tilgang til De Olympiske Lege?

Coubertin så den enkelte nation som en del af en organisk helhed. Dette syn ønskede han ind i historieundervisningen, i stedet for det meget nationalistiske syn, der hidtil havde været gældende. Coubertin var også meget socialt bevidst. Han hyldede selvdisciplinen i idrætten samtidig med det kosmopolitiske og internationale. Det fik ham til at arbejde for et stort internationalt idrætsstævne. Med De Olympiske Lege ønskede Coubertin at gøre idrætten synlig som et godt redskab til moralsk og fysisk opdragelse. Derudover kunne De Olympiske Lege udvise et demokratisk eksempel ved i princippet at gøre stævnet åbent for alle. Han ønskede, at den olympiske bevægelse skulle blive så stor og ædel, at den kunne inspirere hele verden til at dyrke idræt, som så skulle resultere i fysisk velbefindende, selvtillid og socialt samvær. Idrætten skulle inspirere det enkelte menneske til at søge efter det perfekte.

Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?

Oprindeligt var det kun amatører, der kunne deltage i De Olympiske Lege. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret ved deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne for eksempel kunne få udbetalt penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden er der professionelle deltagere i alle idrætsgrene.

Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.

Hvad er statistikken for De moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?

Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1896 Athen 10 dage Cirka 250 mænd 14 9 43 1900 Paris 162 dage 1.225  (heraf 19 kvinder) 26 17 87 1904 St. Louis 146 dage 687  (heraf 6 kvinder) 13 15 94 1908 London 193 dage 2.035  (heraf 36 kvinder) 22 21 109 1912 Stockholm 79 dage 2.547  (heraf 57 kvinder) 28 13 102 1920 Antwerpen 146 dage 2.668  (heraf 77 kvinder) 29 21 158 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1924 Paris 85 dage 3.092  (heraf 136 kvinder) 44 17 126 1928 Amsterdam 119 dage 3.014  (heraf 290 kvinder) 46 14 109 1932 Los Angeles 16 dage 1.408  (heraf 127 kvinder) 37 14 116 1936 Berlin 16 dage 4.066  (heraf 328 kvinder) 49 19 129 1948 London 17 dage 4.099  (heraf 385 kvinder) 59 17 136 1952 Helsingfors 16 dage 4.925  (heraf 518) 69 17 149 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1956 Melbourne 17 dage 3.184  (heraf 371 kvinder) 67 17 151 1960 Rom 18 dage 5.346  (heraf 610 kvinder) 83 17 150 1964 Tokyo 15 dage 5.140  (heraf 683 kvinder) 93 19 163 1968 Mexico City 16 dage 5.530  (heraf 781 kvinder) 110 18 172 1972 München 17 dage 7.173  (heraf 1.058 kvinder) 122 21 195 1976 Montreal 16 dage 6.028  (heraf 1247 kvinder) 92 21 198 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1980 Moskva 16 dage 5.217  (heraf 1.125 kvinder) 81 21 203 1984 Los Angeles 16 dage 6.797  (heraf 1.567 kvinder) 140 21 221 1988 Seoul 16 dage 8.465  (heraf 2.186 kvinder) 159 23 237 1992 Barcelona 16 dage 9.367  (heraf 2.708 kvinder) 169 25 257 1996 Atlanta 17 dage Cirka 10.700  (heraf cirka 3.000 kvinder) 197 25 271 (2) 2000 Sydney 16 dage 10.651  (4.069 kvinder 6.582 mænd ) 199 28 300 2004 Athen 17 dage 11.099 202 28 301 2008 Beijing 17 dage 11.128 302 28 302 2012 London 17 dage Ca. 10.250 204 (forudset) 28 309 2016 Rio de Janeiro - - - - -

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på sommer-OL-programmet?

·                     Atletik 1896-

·                     Badminton 1992-

·                     Baseball 1992-

·                     Basketball 1936-

·                     Boksning 1904-1908, 1920-

·                     Bordtennis 1988-

·                     Brydning 1896, 1904-

·                     Bueskydning 1900-1908, 1920, 1972-

·                     Cricket 1900

·                     Cykling (både på bane og på landevej) 1896-

·                     Fodbold 1900-1928, 1936-

·                     Fægtning 1896-

·                     Golf 1900-

·                     Gymnastik 1896-

·                     Hockey 1908, 1920, 1928-

·                     Håndbold 1936-1940, 1972-

·                     Ishockey 1920

·                     Jeu de paume (tennislignende spil med hånden) 1908

·                     Judo 1964, 1972-

·                     Kano/kajak 1936-

·                     Kroket 1900

·                     Kunstskøjteløb 1908, 1920

·                     Lacrosse (boldspil med stok) 1904-1908

·                     Moderne 5-kamp 1912-

·                     Motorbådssejlads 1908

·                     Polo 1900, 1908, 1920-1924, 1936-1940

·                     Rackets (boldspil, der var forløber for squash) 1908

·                     Ridning 1900, 1912-

·                     Roque (kroketlignende spil) 1904

·                     Roning 1900-

·                     Rugby 1900, 1908, 1920-1924

·                     Sejlads 1900, 1908-

·                     Skydning 1896-1900, 1908-1924, 1932-

·                     Svømning 1896-

·                     Tennis 1896-1924, 1988-

·                     Volleyball 1964-

·                     Vægtløftning 1896, 1904, 1920-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?

Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL historien, er USA, de har til og med OL 2008 vundet i alt 2514 medaljer, hvoraf 1008 har været guldmedaljer. På andenpladsen ligger Sovjetunionen, der samlet set har vundet 1204 medaljer, hvoraf 473 har været af guld. Tredjepladsen tilhører Storbritannien, de har i alt 736 medaljer, heraf 215 guldmedaljer.

Hvem er den mest vindende person gennem OL’s historie?

Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han løb her af med seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved det næste OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer for de i alt otte discipliner, han deltog i, dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. Phelps har således i alt 14 guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugène Brunette d'Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
 I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte sig for at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvornår afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, det vil sige, at vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt i forhold til sommerlegene, første gang i 1994. Med kun to år mellem olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket ”De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996” (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter. 

 

Hvad er statistikken for vinterlegende?

Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1924	Chamonix	11 dage	258 (heraf 13 kvinder)	16	4	16
1928	St. Moritz	9 dage	464 (heraf 26 kvinder)	25	6	14
1932	Lake Placid	11 dage	252 (heraf 21 kvinder)	17	5	14
1936	Garmisch - Parten- kirschenen	11 dage	668 (heraf 80 kvinder)	28	7	17
1948	St. Moritz	10 dage	669 (heraf 77 kvinder)	28	7	22
1952	Oslo	12 dage	694 (heraf 109 kvinder)	30	7	22
Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1956	Cortina d'Ampezzo	11 dage	820 (heraf 132  kvinder)	32	7	24
1960	Squaw Valley	11 dage	665 (heraf  143 kvinder)	30	7	27
1964	Innsbruck	12 dage	1.091 (heraf 200 kvinder)	36	9	34
1968	Grenoble	15 dage	1.158 (heraf 211 kvinder)	37	9	35
1972	Sapporo	11 dage	1.006 (heraf 206  kvinder)	35	9	35
Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1976	Innsbruck	12 dage	1.123 (heraf 231  kvinder	37	9	37
1980	Lake Placid	13 dage	1.070 (heraf 233  kvinder)	37	8	38
1984	Sarajevo	13 dage	1.274 (heraf 274  kvinder	49	8	39
1988	Calgary	16 dage	1.423 (heraf 313  kvinder)	57	10	46
1992	Albertville	16 dage	ca. 1.801 (heraf 488  kvinder)	64	10	57
1994	Lillehammer	16 dage	1.737 (heraf 522  kvinder)	67	12	61
1998	Nagano	16 dage	2.302	-	-	68
2002	Salt Lake City	17 dage	2.399 886 kvinder 1513 mænd	77	7	78
2006	Torino	17 dage	2663 1021 kvinder 1642 mænd	80	7	84
2010	Vancouver	17 dage	2566	80	7	86
2014	Sotji	17 dage	-	-	-	-

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på vinter-OL-programmet?

·                     Alpint skiløb 1936-

·                     Biathlon 1960-

·                     Bobslæde 1928-1956, 1964-

·                     Curling 1998-

·                     Freestyle ski 1994-

·                     Hurtigløb på skøjter 1928-

·                     Ishockey 1928-

·                     Kunstskøjteløb 1928-

·                     Kælk 1964-

·                     Nordiske skidiscipliner 1928-

·                     Short track 1992-.

·                     Skeleton 1928, 1948

·                     Skiskydning 1960-

·                     Snowboard 1998-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?

Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2010 er Norge det land, der har vundet flest medaljer. Norge har i alt vundet 303 medaljer, heraf 107 af guld. Herefter følger USA med i alt 235 medaljer, heraf 87 guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Rusland (tidl. Sovjetunionen) med i alt 209 medaljer, heraf 81 guld.

Hvad er De Paralympiske Lege?

Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra år 2000 bliver der også konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med et handicap ”De Paralympiske Lege”. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som den ”rigtige” olympiade, og ofte i samme by.

Afholdes der OL for børn og unge?

I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD). De har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg, i de senere år er det blevet holdt i Tampere i Finland (2009) og Trabzon i Tyrkiet (2011). I 2013 skal legene afholdes i Utrecht i Holland, mens de i 2015 er planlagt til at skulle afholdes i Tbilisi i Georgien.