Victor Axelsen i kamp
For anden gang i historien blev det til dansk OL-guld i badminton, da Victor Axelsen overbevisende vandt finalen over den forsvarende mester, Chen Long, ved OL i Tokyo 2020.
Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix

OL – De Olympiske Lege

bibliotekar Else Zakarias. Senest opdateret af journalist Martine Stock, Bureauet, juli 2021.
Top image group
Victor Axelsen i kamp
For anden gang i historien blev det til dansk OL-guld i badminton, da Victor Axelsen overbevisende vandt finalen over den forsvarende mester, Chen Long, ved OL i Tokyo 2020.
Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
Main image
OL i Shanghai, Kina. En kinesisk kvinde bærer en olympisk maske mens hun fester i natten den 14. juli efter Beijing vandt værtsskabet for OL i 2008.
OL i Shanghai, Kina. En kinesisk kvinde bærer en olympisk maske mens hun fester i natten den 14. juli efter Beijing vandt værtsskabet for OL i 2008.
Foto: Scanpix

Indledning

Langbenede højdespringere, eksplosive sprintere, toptunede svømmere og benede cykelryttere. De Olympiske Lege er en af de absolut største sportsbegivenheder i verden og ligger på højde med EM og VM i fodbold, når det gælder sportslig prestige og publikumsbevågenhed. Hvert 4. år mødes topatleter fra en lang række af klodens lande og dyster i de olympiske discipliner. Der bliver afholdt både et sommer-OL og et vinter-OL, men der er altid mest opmærksomhed på sommerlegene.

Når betegnelsen De Olympiske Lege benyttes, vil det oftest henvise til de moderne Olympiske Lege, som de har været afholdt siden 1896. Begivenheden har dog sine rødder helt tilbage i oldtiden, i det man kaldte oldtidens Olympiske Lege eller Den Græske Olympiade. I dag handler De Olympiske Lege om andet end sport og bruges også som politisk løftestang og til at skønmale værtsnationen. Det er den internationale Olympiske Komité, der har ansvaret for afholdelsen af De Olympiske Lege, der – med et års udskydelse grundet covid-19 – afvikles i 2021 i Tokyo.

Artikel type
faktalink

Historien bag oldtidens Olympiske Lege

Hvad var oldtidens Olympiske Lege? 

Oldtidens Olympiske Lege bliver også benævnt Den Græske Olympiade, da det var grækerne, der afholdt disse lege. Oldtidens Olympiske Lege var en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus. Under festlighederne blev der konkurreret i forskellige sportsgrene. Legene varede mellem tre og fem dage.
De første påviste olympiske lege blev afholdt i år 776 f.Kr., men der kan udmærket have været afholdt olympiske lege før dette år. Der blev formodentligt afholdt i alt 293 olympiske lege, før de blev forbudt i år 394 e.Kr. af den romerske kejser Theodosius I, der forbød legene for at komme alle hedenske skikke til livs. 
Oldtidens Olympiske Lege foregik på et stadion ved det hellige sted Olympia, som husede det største tempel til ære for guden Zeus. Olympia lå i det nuværende Grækenlands nordvestlige hjørne. I begyndelsen var legene lokale, men efterhånden (fra cirka år 500 f.Kr.) kom der deltagere fra hele det nuværende Grækenland. 
Oldtidens olympiske lege var en stor kulturel begivenhed, der samlede masser af kunstnere og intellektuelle. Der var således også forelæsninger, kunstudstillinger og koncerter under de olympiske lege.

Hvorfor dyrkede oldtidens grækere sport? 

Helt konkret blev sport brugt i optræningen af soldater, men det blev også brugt som et led i opdragelsen af den demokratiske borger, som gerne skulle være fuldkommen, smuk og ædel. Man dyrkede den atletiske krop, blandt andet i kunsten.
De gamle grækere var sande konkurrencemennesker. De konkurrerede om alt, også inden for kunst, musik, poesi. Der var en stor ære i at vinde i sport. Efter oldtidens græske kultur blev et menneske bedømt efter sine præstationer. Mennesket opnåede anerkendelse efter sine bedrifter og dette gjorde, at sporten udviklede sig fra at være noget alle deltog i, til at være noget nogle få deltog i, mens flertallet så på. 
Allerede i det 5. århundrede f.Kr. kan der spores en form for professionalisme inden for sporten. Deltagerne blev bespist af det offentlige, de fik deres egne trænere og man udviklede sportsanlæggene og træningsmetoderne. Alt dette for at få bedre resultater på bekostning af harmonien og datidens kropslige skønhedsidealer. 

Hvilke regler gjaldt for oldtidens olympiske lege? 

Der herskede olympisk fred under de olympiske lege. Deltagerne var således ”fredet” fra krig under transport til og fra olympiske lege og mens legene foregik. Olympia har ”kun” været i krig to gange under oldtidens olympiske lege. Deltagerne måtte ikke snyde, bestikke dommere, trække sig fra konkurrencerne eller bruge bestemte træningsmetoder. Overtrædelse blev straffet med bødestraf. Kun mænd og drenge måtte deltage og kigge på. I bogen ”Den græske Olympiade” (se kilder) hævdes det dog, at unge ugifte kvinder havde deres eget konkurrenceløb. Hvis en gift kvinde blev taget i at kigge på, kunne det straffes med døden. Kun borgere fra det hellenistiske område måtte deltage.

Var der præmier ved oldtidens olympiske lege?

Det vigtigste for en sportsmand var æren i at vinde. Førstepræmien bestod af en krans af olivenblade eller andre blade. Vinderens navn og hans hjembys navn blev udråbt. En by satte en stor ære i at have en olympisk vinder blandt sine borgere og belønnede ofte sine dygtigste sportsfolk ved at give dem fri kost. Blandt de sekundære præmier kunne der også være kostbare gaver og vinderens ret til at rejse en statue af sig selv i hjembyen eller ved Olympia.

Hvilke sportsgrene var der i oldtidens olympiske lege?

Det mest karakteristiske ved oldtidens sportsgrene var, at de var individuelle. Det var mand mod mand, aldrig hold mod hold. Blandt disciplinerne var: 

  • Stadionløb. Løb på cirka 200 meter (stadions længde) er den eneste disciplin ved de første 13 olympiske lege. Fra de 14. olympiske lege løber man også den dobbelte distance og fra den 15. løber man også stadions længde 24 gange (i alt cirka 4,6 km).
  • Femkamp (løb, længdespring, spydkast, diskoskast, brydning) er også på programmet fra år 708 f.Kr.
  • Boksning (eller nævekamp).
  • Hestevæddeløb. Vogne med firspand løber en strækning på cirka 14 km. Løbes fra år 680 f.Kr., og fra år 408 f.Kr. afvikles konkurrencen også med tospand. Hestevæddeløbene bliver de mest prestigefyldte sportsgrene.
  • Alkamp (mellemting mellem boksning og brydning, hvor praktisk taget alt er tilladt) udkæmpes fra år 648 f.Kr. Benævnes også Pankration. 
  • Soldaterløb. Løb, hvor atleten er iført udrustning med for eksempel benskinner, skjold og hjelm. Indføres i år 520 f.Kr.
  • Derudover indledtes legene med en konkurrence for trompetister og herolder (udråbere). Vinderne fik æren i at begynde konkurrencerne og udråbe vindernes navne. 

Historien om de moderne Olympiske Lege

Hvordan opstod de moderne Olympiske Lege? 

I tiden mellem oldtidens olympiader og de moderne Olympiske Lege har der været afholdt nogle enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader i perioden 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844.
 En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko på grund af manglende organisation. 
I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.

Hvem var Pierre de Coubertin? 

Pierre de Coubertin stammede fra en af Frankrigs ældste adelsfamilier. Han blev født 1. januar 1863 og døde 2. september 1937. Coubertin var generalsekretær i det første IOC og præsident for IOC efter legene i 1896. Han trak sig tilbage i 1925, hvorefter han helligede sig arbejdet med at udbrede sine tanker om opdragelse og uddannelse.
 Under Coubertins opvækst oplevede Frankrig store krigsnederlag, og den franske selvfølelse lå på et meget lille sted. Samtidig læste Coubertin ivrigt beretningerne fra udgravningen af Olympia i 1875-80. Han blev inspireret til at udtænke de tanker, idealer og værdier, der skulle bringe den franske stolthed tilbage. Inspirationen kom også fra Tyskland og England, der til forskel fra Frankrig dyrkede idræt i skolen. 

Hvad var Pierre de Coubertins tilgang til De Olympiske Lege?

Coubertin så den enkelte nation som en del af en organisk helhed. Dette syn ønskede han ind i historieundervisningen, i stedet for det meget nationalistiske syn, der hidtil havde været gældende. Coubertin var også meget socialt bevidst. Han hyldede selvdisciplinen i idrætten samtidig med det kosmopolitiske og internationale. Det fik ham til at arbejde for et stort internationalt idrætsstævne. Med De Olympiske Lege ønskede Coubertin at gøre idrætten synlig som et godt redskab til moralsk og fysisk opdragelse. Derudover kunne De Olympiske Lege være et demokratisk eksempel ved i princippet at gøre stævnet åbent for alle. Han ønskede, at den olympiske bevægelse skulle blive så stor og ædel, at den kunne inspirere hele verden til at dyrke idræt, som så skulle resultere i fysisk velbefindende, selvtillid og socialt samvær. Idrætten skulle inspirere det enkelte menneske til at søge efter det perfekte. 

Hvem kan deltage i de moderne Olympiske Lege? 

Oprindeligt var det kun amatører, der kunne deltage i De Olympiske Lege. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret ved deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne for eksempel kunne få udbetalt penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden er der professionelle deltagere i alle idrætsgrene.
Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet. 
 

Hvad er statistikken for de moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?

Årstal

Sted

Varighed

Antal 
deltagere

Antal deltagende
lande

Antal 
idrætsgrene

Antal 
konkurrencer

1896

Athen

10 dage

Cirka 250 mænd

14

9

43

1900

Paris

162 dage

1.225 
(heraf 19 kvinder)

26

17

87

1904

St. Louis

146 dage

687 
(heraf 6 kvinder)

13

15

94

1908

London

193 dage

2.035 
(heraf 36 kvinder)

22

21

109

1912

Stockholm

79 dage

2.547 
(heraf 57 kvinder)

28

13

102

1920

Antwerpen

146 dage

2.668 
(heraf 77 kvinder)

29

21

158

Årstal

Sted?

Varighed

Antal 
deltagere

Antal deltagende
lande

Antal 
idrætsgrene

Antal 
konkurrencer

1924

Paris

85 dage

3.092 
(heraf 136 kvinder)

44

17

126

1928

Amsterdam

119 dage

3.014 
(heraf 290 kvinder)

46

14

109

1932

Los Angeles

16 dage

1.408 
(heraf 127 kvinder)

37

14

116

1936

Berlin

16 dage

4.066 
(heraf 328 kvinder)

49

19

129

1948

London

17 dage

4.099 
(heraf 385 kvinder)

59

17

136

1952

Helsingfors

16 dage

4.925 
(heraf 518)

69

17

149

Årstal

Sted?

Varighed?

Antal 
deltagere

Antal deltagende
lande

Antal 
idrætsgrene

Antal 
konkurrencer

1956

Melbourne

17 dage

3.184 
(heraf 371 kvinder)

67

17

151

1960

Rom

18 dage

5.346 
(heraf 610 kvinder)

83

17

150

1964

Tokyo

15 dage

5.140 
(heraf 683 kvinder)

93

19

163

1968

Mexico City

16 dage

5.530 
(heraf 781 kvinder)

110

18

172

1972

München

17 dage

7.173 
(heraf 1.058 kvinder)

122

21

195

1976

Montreal

16 dage

6.028 
(heraf 1247 kvinder)

92

21

198

Årstal

Sted?

Varig-
hed?

Antal 
deltagere

Antal deltagende
lande

Antal 
idrætsgrene

Antal 
konkurrencer

1980

Moskva

16 dage

5.217 
(heraf 1.125 kvinder)

81

21

203

1984

Los Angeles

16 dage

6.797 
(heraf 1.567 kvinder)

140

21

221

1988

Seoul

16 dage

8.465 
(heraf 2.186 kvinder)

159

23

237

1992

Barcelona

16 dage

9.367 
(heraf 2.708 kvinder)

169

25

257

1996

Atlanta

17 dage

Cirka 10.700 
(heraf cirka 3.000 kvinder)

197

25

271 (2)

2000

Sydney

16 dage

10.651 
(4.069 kvinder
6.582 mænd )

199

28

300

Årstal Sted Varighed Antal deltagere Antal deltagende
lande
Antal
idrætsgrene
Antal
konkurrencer

2004

Athen

17 dage

11.099

202

28

301

2008

Beijing

17 dage

11.128

302

28

302

2012

London

17 dage

Ca. 10.250

204 (forudset)

28

309

2016

Rio de Janeiro

16 dage

Ca. 10.000

206

42

304

2020 
(afholdt
2021)
Tokyo 16 dage Ca. 11.650 205 (+ROC) 46 340

 

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på sommer-OL-programmet?

  • Atletik 1896-
  • Badminton 1992-
  • Basketball 1936-
  • Boksning 1904-1908, 1920-
  • Bordtennis 1988-
  • Brydning 1896, 1904-
  • Bueskydning 1900-1908, 1920, 1972-
  • Cricket 1900
  • Cykling (både på bane og på landevej) 1896-
  • Fodbold 1900-1928, 1936-
  • Fægtning 1896-
  • Golf 1900-
  • Gymnastik 1896-
  • Hockey 1908, 1920, 1928-
  • Håndbold 1936-1940, 1972-
  • Ishockey 1920
  • Jeu de paume (tennislignende spil med hånden) 1908
  • Judo 1964, 1972-
  • Kano/kajak 1936-
  • Kroket 1900
  • Kunstskøjteløb 1908, 1920
  • Lacrosse (boldspil med stok) 1904-1908
  • Moderne 5-kamp 1912-
  • Motorbådssejlads 1908
  • Polo 1900, 1908, 1920-1924, 1936-1940
  • Rackets (boldspil, der var forløber for squash) 1908
  • Ridning 1900, 1912-
  • Roque (kroketlignende spil) 1904
  • Roning 1900-
  • Rugby 1900, 1908, 1920-1924
  • Sejlads 1900, 1908-
  • Skydning 1896-1900, 1908-1924, 1932-
  • Svømning 1896-
  • Tennis 1896-1924, 1988-
  • Volleyball 1964-
  • Vægtløftning 1896, 1904, 1920- 
  • Syvmandsrugby 2016-
  • Baseball/softball 2020-
  • Karate 2020-
  • Klatring 2020-
  • Surfing 2020-
  • Skateboarding 2020-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?

Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL historien, er USA. De har til og med OL 2020 vundet i alt 2636 medaljer, hvoraf 1061 har været guldmedaljer. På andenpladsen ligger Tyskland, der sammenlagt med resultaterne fra Vest- og Østtyskland, har vundet 1.383 medaljer, hvoraf 438 har været af guld. Tredjepladsen tilhører Sovjetunionen, som i alt har 1122 medaljer bag sig, heraf 440 guldmedaljer. På fjerdepladsen er Storbritannien med 916 medaljer, heraf 285 guld, fremgår det af sportssiden Topendsports, der opgør OL-resultater (se kilder).

Hvem er den mest vindende person gennem OL’s historie?

Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han løb her af med seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved det næste OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer for de i alt otte discipliner, han deltog i, dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. I London 2012 vandt han yderligere fire guldmedaljer og to sølvmedaljer, og i Rio de Janeiro i 2016 hev han yderligere fem guldmedaljer og én sølv hjem. Phelps har således i alt 23 guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie. 

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugène Brunette d'Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
 I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte sig for at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvornår afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, det vil sige, at vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt i forhold til sommerlegene, første gang i 1994. Med kun to år mellem olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket ”De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996” (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter. 

Hvad er statistikken for vinterlegende?

Årstal

Sted

Varighed  

Antal

deltagere        

Antal del-
tagende lande      

Antal 

sportsgrene     

Antal 

konkurrencer

1924

Chamonix

11 dage

258 
(heraf 13 kvinder)

16

4

16

1928

St. Moritz

9 dage

464 
(heraf 26 kvinder)

25

6

14

1932

Lake

Placid

11 dage

252 
(heraf 21 kvinder)

17

5

14

1936

Garmisch

-Parten-

kirschenen

11 dage

668 
(heraf 80 kvinder)

28

7

17

1948

St. Moritz

10 dage

669 
(heraf 77 kvinder)

28

7

22

1952

Oslo

12 dage

694 
(heraf 109 kvinder)

30

7

22

Årstal

Sted

Varighed

Antal

deltagere

Antal del-
tagende lande

Antal 

sportsgrene

Antal 

konkurrencer

1956

Cortina

d'Ampezzo

11 dage

820 
(heraf 132  kvinder)

32

7

24

1960

Squaw Valley

11 dage

665
(heraf 143 kvinder)

30

7

27

1964

Innsbruck

12 dage

1.091 
(heraf 200 kvinder)

36

9

34

1968

Grenoble

15 dage

1.158 
(heraf 211 kvinder)

37

9

35

1972

Sapporo

11 dage

1.006 
(heraf 206  kvinder)

35

9

35

Årstal

Sted

Varighed

Antal 
deltagere

Antal del-
tagende lande

Antal 

sportsgrene

Antal 

konkurrencer

1976

Innsbruck

12 dage

1.123 
(heraf 231  kvinder

37

9

37

1980

Lake Placid

13 dage

1.070 
(heraf 233  kvinder)

37

8

38

1984

Sarajevo

13 dage

1.274 
(heraf 274  kvinder

49

8

39

1988

Calgary

16 dage

1.423 
(heraf 313  kvinder)

57

10

46

1992

Albertville

16 dage

ca. 1.801 
(heraf 488 kvinder)

64

10

57

1994

Lillehammer

16 dage

1.737 
(heraf 522 kvinder)

67

12

61

Årstal Sted Varighed Antal deltagere Antal del-
tagende lande
Antal
sportsgrene
Antal
konkurrencer

1998

Nagano

16 dage

2.302

 

-

-

68

2002

Salt Lake

City

17 dage

2.399 
(886 kvinder, 
1513 mænd)

77

7

78

2006

Torino

17 dage

2663
(1021 kvinder, 
1642 mænd)

80

7

84

2010

Vancouver

17 dage

2566

80

7

86

2014

Sotji

17 dage

-

-

-

-

2018 Pyeongchang 16 dage 2833 92 7 102
2022 Beijing 16 dage - 90 7 102

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på vinter-OL-programmet?

  • Alpint skiløb 1936-
  • Biathlon 1960-
  • Bobslæde 1928-1956, 1964-
  • Curling 1998-
  • Freestyle ski 1994-
  • Hurtigløb på skøjter 1928-
  • Ishockey 1928-
  • Kunstskøjteløb 1928-
  • Kælk 1964-
  • Nordiske skidiscipliner 1928-
  • Short track 1992-.
  • Skeleton 1928, 1948
  • Skiskydning 1960-
  • Snowboard 1998-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?

Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2018 er Norge det land, der har vundet flest medaljer. Norge har i alt vundet 368 medaljer, heraf 132 af guld. Herefter følger USA med i alt 305 medaljer, heraf 105 guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Tyskland med i alt 240 medaljer, heraf 92 guld, fremgår det af sportssiden Topendsports.com (se kilder).

Hvad er De Paralympiske Lege?

Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra år 2000 bliver der også konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med et handicap ”De Paralympiske Lege”. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som den ”rigtige” olympiade og ofte i samme by. De Paraolympiske Lege 2021 afholdes i Tokyo, hvor Danmark skal konkurrere i Taekwondo, bordtennis, kørestolsrugby, svømning og atletik. 

Afholdes der OL for børn og unge?

I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD). De har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg, i de senere år er det blevet holdt i Tampere i Finland (2009) og Trabzon i Tyrkiet (2011). I 2013 skal legene afholdes i Utrecht i Holland, mens de i 2015 er planlagt til at skulle afholdes i Tbilisi i Georgien. Legene for børn og unge har siden skiftet navn til European Youth Olympic Festival og afholdes næste gang i 2022 i Vuokatti i Finland (vinterudgaven).