OL – De Olympiske Lege

Hvad var Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens Olympiske Lege bliver også benævnt Den Græske Olympiade, da det var grækerne, der afholdt disse lege. Oldtidens Olympiske Lege var en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus. Under festlighederne blev der konkurreret i forskellige sportsgrene. Legene varede mellem tre og fem dage.

De første påviste olympiske lege blev afholdt i år 776 f.Kr., men der kan udmærket have været afholdt olympiske lege før dette år. Der blev formodentligt afholdt i alt 293 olympiske lege, før de blev forbudt i år 394 e.Kr. af den romerske kejser Theodosius I, der forbød legene for at komme alle hedenske skikke til livs.

Oldtidens Olympiske Lege foregik på et stadion ved det hellige sted Olympia, som husede det største tempel til ære for guden Zeus. Olympia lå i det nuværende Grækenlands nordvestlige hjørne. I begyndelsen var legene lokale, men efterhånden (fra cirka år 500 f.Kr.) kom der deltagere fra hele det nuværende Grækenland.

Oldtidens olympiske lege var en stor kulturel begivenhed, der samlede masser af kunstnere og intellektuelle. Der var således også forelæsninger, kunstudstillinger og koncerter under de olympiske lege.

Hvorfor dyrkede oldtidens grækere sport?

Helt konkret blev sport brugt i optræningen af soldater, men det blev også brugt som et led i opdragelsen af den demokratiske borger, som gerne skulle være fuldkommen, smuk og ædel. Man dyrkede den atletiske krop, blandt andet i kunsten.

De gamle grækere var sande konkurrencemennesker. De konkurrerede om alt, også inden for kunst, musik, poesi. Der var en stor ære i at vinde i sport. Efter oldtidens græske kultur blev et menneske bedømt efter sine præstationer. Mennesket opnåede anerkendelse efter sine bedrifter og dette gjorde, at sporten udviklede sig fra at være noget alle deltog i, til at være noget nogle få deltog i, mens flertallet så på.

Allerede i det 5. århundrede f.Kr. kan der spores en form for professionalisme inden for sporten. Deltagerne blev bespist af det offentlige, de fik deres egne trænere og man udviklede sportsanlæggene og træningsmetoderne. Alt dette for at få bedre resultater på bekostning af harmonien og datidens kropslige skønhedsidealer.

Hvilke regler gjaldt for oldtidens olympiske lege?

Der herskede olympisk fred under de olympiske lege. Deltagerne var således ”fredet” fra krig under transport til og fra olympiske lege og mens legene foregik. Olympia har ”kun” været i krig to gange under oldtidens olympiske lege. Deltagerne måtte ikke snyde, bestikke dommere, trække sig fra konkurrencerne eller bruge bestemte træningsmetoder. Overtrædelse blev straffet med bødestraf. Kun mænd og drenge måtte deltage og kigge på. I bogen ”Den græske Olympiade” (se kilder) hævdes det dog, at unge ugifte kvinder havde deres eget konkurrenceløb. Hvis en gift kvinde blev taget i at kigge på, kunne det straffes med døden. Kun borgere fra det hellenistiske område måtte deltage.

Var der præmier ved oldtidens olympiske lege?

Det vigtigste for en sportsmand var æren i at vinde. Førstepræmien bestod af en krans af olivenblade eller andre blade. Vinderens navn og hans hjembys navn blev udråbt. En by satte en stor ære i at have en olympisk vinder blandt sine borgere og belønnede ofte sine dygtigste sportsfolk ved at give dem fri kost. Blandt de sekundære præmier kunne der også være kostbare gaver og vinderens ret til at rejse en statue af sig selv i hjembyen eller ved Olympia.

Hvilke sportsgrene var der i oldtidens olympiske lege?

Det mest karakteristiske ved oldtidens sportsgrene var, at de var individuelle. Det var mand mod mand, aldrig hold mod hold. Blandt disciplinerne var:

· Stadionløb. Løb på cirka 200 meter (stadions længde) er den eneste disciplin ved de første 13 olympiske lege. Fra de 14. olympiske lege løber man også den dobbelte distance og fra den 15. løber man også stadions længde 24 gange (i alt cirka 4,6 km).

· Femkamp (løb, længdespring, spydkast, diskoskast, brydning) er også på programmet fra år 708 f.Kr.

· Boksning (eller nævekamp).

· Hestevæddeløb. Vogne med firspand løber en strækning på cirka 14 km. Løbes fra år 680 f.Kr., og fra år 408 f.Kr. afvikles konkurrencen også med tospand. Hestevæddeløbene bliver de mest prestigefyldte sportsgrene.

· Alkamp (mellemting mellem boksning og brydning, hvor praktisk taget alt er tilladt) udkæmpes fra år 648 f.Kr. Benævnes også Pankration.

· Soldaterløb. Løb, hvor atleten er iført udrustning med for eksempel benskinner, skjold og hjelm. Indføres i år 520 f.Kr.

· Derudover indledtes legene med en konkurrence for trompetister og herolder (udråbere). Vinderne fik æren i at begynde konkurrencerne og udråbe vindernes navne.

Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?

I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege har der været afholdt nogle enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader i perioden 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844.
 En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko på grund af manglende organisation. 
I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.

Hvem var Pierre de Coubertin?

Pierre de Coubertin stammede fra en af Frankrigs ældste adelsfamilier. Han blev født 1. januar 1863 og døde 2. september 1937. Coubertin var generalsekretær i det første IOC og præsident for IOC efter legene i 1896. Han trak sig tilbage i 1925, hvorefter han helligede sig arbejdet med at udbrede sine tanker om opdragelse og uddannelse.
 Under Coubertins opvækst oplevede Frankrig store krigsnederlag, og den franske selvfølelse lå på et meget lille sted. Samtidig læste Coubertin ivrigt beretningerne fra udgravningen af Olympia i 1875-80. Han blev inspireret til at udtænke de tanker, idealer og værdier, der skulle bringe den franske stolthed tilbage. Inspirationen kom også fra Tyskland og England, der til forskel fra Frankrig dyrkede idræt i skolen.

Hvad var Pierre de Coubertins tilgang til De Olympiske Lege?

Coubertin så den enkelte nation som en del af en organisk helhed. Dette syn ønskede han ind i historieundervisningen, i stedet for det meget nationalistiske syn, der hidtil havde været gældende. Coubertin var også meget socialt bevidst. Han hyldede selvdisciplinen i idrætten samtidig med det kosmopolitiske og internationale. Det fik ham til at arbejde for et stort internationalt idrætsstævne. Med De Olympiske Lege ønskede Coubertin at gøre idrætten synlig som et godt redskab til moralsk og fysisk opdragelse. Derudover kunne De Olympiske Lege udvise et demokratisk eksempel ved i princippet at gøre stævnet åbent for alle. Han ønskede, at den olympiske bevægelse skulle blive så stor og ædel, at den kunne inspirere hele verden til at dyrke idræt, som så skulle resultere i fysisk velbefindende, selvtillid og socialt samvær. Idrætten skulle inspirere det enkelte menneske til at søge efter det perfekte.

Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?

Oprindeligt var det kun amatører, der kunne deltage i De Olympiske Lege. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret ved deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne for eksempel kunne få udbetalt penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden er der professionelle deltagere i alle idrætsgrene.

Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.

Hvad er statistikken for De moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?

Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1896 Athen 10 dage Cirka 250 mænd 14 9 43 1900 Paris 162 dage 1.225  (heraf 19 kvinder) 26 17 87 1904 St. Louis 146 dage 687  (heraf 6 kvinder) 13 15 94 1908 London 193 dage 2.035  (heraf 36 kvinder) 22 21 109 1912 Stockholm 79 dage 2.547  (heraf 57 kvinder) 28 13 102 1920 Antwerpen 146 dage 2.668  (heraf 77 kvinder) 29 21 158 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1924 Paris 85 dage 3.092  (heraf 136 kvinder) 44 17 126 1928 Amsterdam 119 dage 3.014  (heraf 290 kvinder) 46 14 109 1932 Los Angeles 16 dage 1.408  (heraf 127 kvinder) 37 14 116 1936 Berlin 16 dage 4.066  (heraf 328 kvinder) 49 19 129 1948 London 17 dage 4.099  (heraf 385 kvinder) 59 17 136 1952 Helsingfors 16 dage 4.925  (heraf 518) 69 17 149 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1956 Melbourne 17 dage 3.184  (heraf 371 kvinder) 67 17 151 1960 Rom 18 dage 5.346  (heraf 610 kvinder) 83 17 150 1964 Tokyo 15 dage 5.140  (heraf 683 kvinder) 93 19 163 1968 Mexico City 16 dage 5.530  (heraf 781 kvinder) 110 18 172 1972 München 17 dage 7.173  (heraf 1.058 kvinder) 122 21 195 1976 Montreal 16 dage 6.028  (heraf 1247 kvinder) 92 21 198 Årstal Sted? Varig- hed? Antal  deltagere Antal  deltag- ende lande Antal  idræts- grene Antal  konkur- rencer 1980 Moskva 16 dage 5.217  (heraf 1.125 kvinder) 81 21 203 1984 Los Angeles 16 dage 6.797  (heraf 1.567 kvinder) 140 21 221 1988 Seoul 16 dage 8.465  (heraf 2.186 kvinder) 159 23 237 1992 Barcelona 16 dage 9.367  (heraf 2.708 kvinder) 169 25 257 1996 Atlanta 17 dage Cirka 10.700  (heraf cirka 3.000 kvinder) 197 25 271 (2) 2000 Sydney 16 dage 10.651  (4.069 kvinder 6.582 mænd ) 199 28 300 2004 Athen 17 dage 11.099 202 28 301 2008 Beijing 17 dage 11.128 302 28 302 2012 London 17 dage Ca. 10.250 204 (forudset) 28 309 2016 Rio de Janeiro - - - - -

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på sommer-OL-programmet?

·                     Atletik 1896-

·                     Badminton 1992-

·                     Baseball 1992-

·                     Basketball 1936-

·                     Boksning 1904-1908, 1920-

·                     Bordtennis 1988-

·                     Brydning 1896, 1904-

·                     Bueskydning 1900-1908, 1920, 1972-

·                     Cricket 1900

·                     Cykling (både på bane og på landevej) 1896-

·                     Fodbold 1900-1928, 1936-

·                     Fægtning 1896-

·                     Golf 1900-

·                     Gymnastik 1896-

·                     Hockey 1908, 1920, 1928-

·                     Håndbold 1936-1940, 1972-

·                     Ishockey 1920

·                     Jeu de paume (tennislignende spil med hånden) 1908

·                     Judo 1964, 1972-

·                     Kano/kajak 1936-

·                     Kroket 1900

·                     Kunstskøjteløb 1908, 1920

·                     Lacrosse (boldspil med stok) 1904-1908

·                     Moderne 5-kamp 1912-

·                     Motorbådssejlads 1908

·                     Polo 1900, 1908, 1920-1924, 1936-1940

·                     Rackets (boldspil, der var forløber for squash) 1908

·                     Ridning 1900, 1912-

·                     Roque (kroketlignende spil) 1904

·                     Roning 1900-

·                     Rugby 1900, 1908, 1920-1924

·                     Sejlads 1900, 1908-

·                     Skydning 1896-1900, 1908-1924, 1932-

·                     Svømning 1896-

·                     Tennis 1896-1924, 1988-

·                     Volleyball 1964-

·                     Vægtløftning 1896, 1904, 1920-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?

Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL historien, er USA, de har til og med OL 2008 vundet i alt 2514 medaljer, hvoraf 1008 har været guldmedaljer. På andenpladsen ligger Sovjetunionen, der samlet set har vundet 1204 medaljer, hvoraf 473 har været af guld. Tredjepladsen tilhører Storbritannien, de har i alt 736 medaljer, heraf 215 guldmedaljer.

Hvem er den mest vindende person gennem OL’s historie?

Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han løb her af med seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved det næste OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer for de i alt otte discipliner, han deltog i, dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. Phelps har således i alt 14 guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugène Brunette d'Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
 I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte sig for at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvornår afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, det vil sige, at vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt i forhold til sommerlegene, første gang i 1994. Med kun to år mellem olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket ”De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996” (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter. 

 

Hvad er statistikken for vinterlegende?

Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1924	Chamonix	11 dage	258 (heraf 13 kvinder)	16	4	16
1928	St. Moritz	9 dage	464 (heraf 26 kvinder)	25	6	14
1932	Lake Placid	11 dage	252 (heraf 21 kvinder)	17	5	14
1936	Garmisch - Parten- kirschenen	11 dage	668 (heraf 80 kvinder)	28	7	17
1948	St. Moritz	10 dage	669 (heraf 77 kvinder)	28	7	22
1952	Oslo	12 dage	694 (heraf 109 kvinder)	30	7	22
Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1956	Cortina d'Ampezzo	11 dage	820 (heraf 132  kvinder)	32	7	24
1960	Squaw Valley	11 dage	665 (heraf  143 kvinder)	30	7	27
1964	Innsbruck	12 dage	1.091 (heraf 200 kvinder)	36	9	34
1968	Grenoble	15 dage	1.158 (heraf 211 kvinder)	37	9	35
1972	Sapporo	11 dage	1.006 (heraf 206  kvinder)	35	9	35
Årstal	Sted	Varighed	Antal deltagere	Antal  deltag- ende  lande	Antal  sports- grene	Antal  konkur- rencer
1976	Innsbruck	12 dage	1.123 (heraf 231  kvinder	37	9	37
1980	Lake Placid	13 dage	1.070 (heraf 233  kvinder)	37	8	38
1984	Sarajevo	13 dage	1.274 (heraf 274  kvinder	49	8	39
1988	Calgary	16 dage	1.423 (heraf 313  kvinder)	57	10	46
1992	Albertville	16 dage	ca. 1.801 (heraf 488  kvinder)	64	10	57
1994	Lillehammer	16 dage	1.737 (heraf 522  kvinder)	67	12	61
1998	Nagano	16 dage	2.302	-	-	68
2002	Salt Lake City	17 dage	2.399 886 kvinder 1513 mænd	77	7	78
2006	Torino	17 dage	2663 1021 kvinder 1642 mænd	80	7	84
2010	Vancouver	17 dage	2566	80	7	86
2014	Sotji	17 dage	-	-	-	-

 

Hvornår kom de enkelte sportsgrene på vinter-OL-programmet?

·                     Alpint skiløb 1936-

·                     Biathlon 1960-

·                     Bobslæde 1928-1956, 1964-

·                     Curling 1998-

·                     Freestyle ski 1994-

·                     Hurtigløb på skøjter 1928-

·                     Ishockey 1928-

·                     Kunstskøjteløb 1928-

·                     Kælk 1964-

·                     Nordiske skidiscipliner 1928-

·                     Short track 1992-.

·                     Skeleton 1928, 1948

·                     Skiskydning 1960-

·                     Snowboard 1998-

 

Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?

Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2010 er Norge det land, der har vundet flest medaljer. Norge har i alt vundet 303 medaljer, heraf 107 af guld. Herefter følger USA med i alt 235 medaljer, heraf 87 guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Rusland (tidl. Sovjetunionen) med i alt 209 medaljer, heraf 81 guld.

Hvad er De Paralympiske Lege?

Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra år 2000 bliver der også konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med et handicap ”De Paralympiske Lege”. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som den ”rigtige” olympiade, og ofte i samme by.

Afholdes der OL for børn og unge?

I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD). De har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg, i de senere år er det blevet holdt i Tampere i Finland (2009) og Trabzon i Tyrkiet (2011). I 2013 skal legene afholdes i Utrecht i Holland, mens de i 2015 er planlagt til at skulle afholdes i Tbilisi i Georgien.

Hvem har ansvaret for afholdelsen af OL?

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er en organisation, der har ansvaret for, at der afholdes olympiske lege hvert 4. år. IOC blev oprettet ved Coubertins kongres i Paris 23. juni 1894, hvor man besluttede at genindføre De Olympiske Lege.

Hvad er formålet med IOC?

IOC's rolle er at promovere olympismen. Ifølge IOC's egen programerklæring gøres det ved at:

·                     Støtte al sport, der er dyrket i den olympiske ånd

·                     Støtte breddeidrætten

·                     Ligestille mænd og kvinder såvel i som udenfor sportens verden

·                     Opmuntre til fair play og bandlyse vold

·                     Tage teten i kampen mod doping

·                     Kæmpe imod politisk eller kommerciel udnyttelse af sport og sportsfolk

·                     Sikre sportsfolks sociale og professionelle liv

·                     Sikre det enkelte menneskes ret til at dyrke sport

·                     Sikre afholdelse af olympiske lege.

 

Hvordan er IOC opbygget?

I spidsen for IOC er en præsident. I dag er det belgieren Jacques Rogge, der har siddet på posten siden 2010, hvor den daværende præsident spanieren Juan Antonio Samaranch afgik ved døden. Præsidenten er leder af en hovedbestyrelse og vælges blandt og af IOC's medlemmer ved en hemmelig afstemning. Præsidenten vælges for en 8-årig periode og kan genvælges for 4-årige perioder. Executive Board er IOC's hovedbestyrelse (eksekutivkomiteen), der består af præsidenten, vicepræsidenten og seks yderligere medlemmer, som vælges ved sessionen.

Hvad er IOC's session?

IOC holder et møde for alle medlemmer mindst én gang om året. Dette møde kaldes ”sessionen”. Præsidenten kan indkalde til ekstra sessioner. Sessionen er IOC's øverste organ. På sessionen vedtages og tolkes ”Det olympiske charter”, og det er også her, man vælger præsidenten. De beslutninger, der tages under Sessionen, er endelige. På sessionen kan der uddelegeres beslutninger og magt til ”The Executive Board”. På sessionen afgøres, hvem der skal have værtskabet for kommende olympiader. Derudover afgøres det på sessionen, hvilke idrætsgrene, der skal konkurreres i og hvor mange konkurrencer, der skal være og hvilke lande, der kan deltage i OL.

Hvem er medlemmerne i IOC?

Der er 106 medlemmer i IOC. Blandt medlemmerne er en del kongelige, andre adelige og ”idrætspolitikere” fra sportsforbundene.

Medlemmerne vælges af IOC selv. Medlemmet skal dog være fra et land, der har en national olympisk komité. Som regel er hvert land kun repræsenteret af én person. Undtaget er værtslande, der kan have mere end et medlem i IOC. Derudover kan IOC's præsident foreslå 10 andre specielt kvalificerede som medlemmer. Der er en aldersgrænse for medlemmerne på 80 år. Den blev forhøjet fra 75 år af den tidligere præsident for komiteen, Samaranch, da han selv var ved at falde for aldersgrænsen. Kronprins Frederik blev medlem af komiteen i 2009, hvor han overtog posten som dansk repræsentant fra generalmajor Niels Holst-Sørensen.

Hvilke forpligtelser har det enkelte medlem af IOC?

Det enkelte medlem skal:

· Repræsentere IOC i sit hjemland og implementere IOC's programmer i den nationale olympiske komité

· Informere IOC's præsident om udbredelsen og vilkårene for ”den olympiske bevægelse” i hjemlandet

· Arbejde for udbredelsen af ”den olympiske bevægelse”

· Deltage i IOC's sessioner.

Hvad er IOC's holdning til doping?

Mens dopingskandalerne rullede ved cykelløbet Tour de France, udtalte OL’s tidligere præsident, Samaranch, at han mente, at produkter, der er præstationsfremmende men ikke skadelige for idrætsudøveren, burde fjernes fra listen over forbudte stoffer. Holdningen er anderledes blandt danskerne. DIF's formand fra 1982-2007, Kai Holm, var ikke helt enig, da han var bange for, at man ikke kunne gennemskue, om et stof er skadeligt på længere sigt. Desuden advarede han mod, at idræt bliver en kamp i medicinalindustrien om at finde det bedste præstationsfremmende middel.

IOC har haft svært ved at komme igennem med fælles internationale regler omkring doping inden for alle sportsgrene. De kæmper mod de enkelte lande, der har hver deres dopingregler. I dag er det kun 30 af IOC's medlemslande, der overhovedet har en lovgivning mod doping. Derudover kæmper de mod stærke sportsforbund som cyklingens, fodboldens og atletikkens. Da IOC ønskede to års karantæne til enhver sportsudøver, der dopede sig, fik forbundene indført, at de selv kunne tage enkeltsager op og nedsætte straffen.

Det forhenværende danske IOC-medlem Niels Holst-Sørensen har foreslået, at sportsforbund, der ikke vil underlægge sig fælles dopingregler, smides ud af de olympiske lege. Første gang, IOC gennemførte dopingkontrol, var ved vinterlegene i 1968 i Grenoble.

Hvad er en national olympisk komité?

De nationale olympiske komiteer er IOC's udøvende medarbejdere i de enkelte lande. For at et land skal kunne sende idrætsfolk til OL, skal man have en national olympisk komité.

Danmarks Olympiske Komité (DOK) blev dannet i 1905. I 1993 blev DOK fusioneret med Danmarks Idræts-Forbund og blev til Danmarks Idrætsforbund (DIF). Formanden for DIF har siden 2007 været Niels Nygaard. DOK står for det praktiske og økonomiske, når Danmark sender idrætsudøvere til OL.

Hvad er værdierne omkring OL?

Livsfilosofien, som forbindes med De Olympiske Lege, kaldes for olypisme, her er tale om en filosofi, hvor krop, vilje og sjæl kombineres i en harmonisk helhed. Ved at kombinere sport med kultur og uddannelse kreeres et godt liv på baggrund af glæden ved at præstere noget og et liv baseret på respekt for fundamentale etiske principper. Begrebet om den olympiske ånd lægger sig tæt heropad og dækker over begreberne fairplay, venskab og solidaritet. Det uofficielle motto for De Olympiske Lege er, at det ikke er det at vinde, der er det vigtigste, men derimod det at deltage. Dette set i forhold til, at det vigtigste i livet ikke er triumfen i sig selv, men kampen for den. Det vigtigste er ikke at have overvundet andre, men at have kæmpet godt. Ud fra disse værdier er der sammensat et regelsæt kaldet det olympiske charter, som er det regelsæt, der er styrende for hele den olympiske bevægelse, og som er bestemmende for, hvordan De Olympiske Lege skal afholdes.

Hvad er den olympiske bevægelse?

Den olympiske bevægelse er et udtryk for de organisationer, med IOC i spidsen, der arbejder for olympisme og den olympiske ånd. Den olympiske bevægelse arbejder for at skabe en bedre og mere fredelig verden ved at opdrage ungdommen gennem sport og uden diskrimination.

Det olympiske flag - ringe i rødt, grønt,
sort, gult og blåt. Det græske flag i baggrunden.
Foto: Polfoto

Hvad symboliserer det olympiske flag?

Det olympiske flag er designet er designet af Pierre de Coubertin og er blevet hejst ved de Olympiske Lege siden 1920. Når konkurrencedagene er slut, overrækkes flaget til værterne for de næste Olympiske Lege. Flaget er hvidt med fem sammenslyngede ringe. Fra venstre er farverne på ringene blå, gul, sort, grøn og rød. De fem sammenflettede olympiske ringe symboliserer de fem kontinenter i samarbejde. Oprindeligt kunne alle verdens flag laves af farverne i det olympiske flag, den hvide baggrund og de fem farver i ringene.

Hvad er det officielle motto ved OL?

Det olympiske motto, der blev brugt første gang i Antwerpen i 1920 er det latinske ”citius, altius, fortius”, der betyder ”hurtigere, højere, stærkere”.

 

Hvilke faste indslag er der ved åbningshøjtideligheden?

•                                        Deltagerne marcherer ind på det olympiske stadion

•                                        Det olympiske flag hejses til den olympiske hymne, der blev komponeret til OL i Athen 1896

•                                        Værtsbyens borgmester modtager det olympiske flag fra borgmesteren i den forrige værtsby

•                                        Der holdes tre korte taler

•                                        Der affyres tre skud fra en kanon

•                                        Der sendes tusindvis af brevduer af sted

•                                        Den olympiske ild tændes

•                                        En af idrætsdeltagerne fra værtsnationen aflægger den olympiske ed

•                                        En repræsentant fra juryen aflægger ed på dommernes vegne

•                                        Værtslandets nationalsang synges

 

Hvordan foregår den fælles indmarch?

Den fælles indmarch blev lanceret ved de ”ekstra” (ikke officielle) olympiske lege i Athen i 1906 og er ført videre til de moderne Olympiske Lege. Deltagerne går samlet i nationer, bag deres nations flag og et skilt med landets navn på. Grækenland går først, derefter de andre nationer i alfabetisk rækkefølge og til sidst værtsnationen.

Hvad er den olympiske ild?

Den olympiske ild brænder, mens De Olympiske Lege foregår, som et minde om oldtidens olympiske lege, hvor ilden brændte som symbol på fred. Ilden brænder i en kæmpeskål, der er placeret på et højt tårn. Man har tændt den olympiske ild siden legene i 1928. I 1936 indførte tyskerne traditionen med, at fakkelløbere henter flammen i Grækenland og ved stafet fører ilden til det sted, hvor legene afholdes. Lige siden har det været et højtideligt øjeblik, når ilden tændes på det olympiske stadion.

Hvad er den olympiske ed?

Den olympiske ed blev lanceret som et nyt åbningsritual i Antwerpen i 1920. En udvalgt idrætsmand (først i 1972 blev eden afsagt af en kvinde) aflægger på deltagernes vegne ed på at ville overholde konkurrencernes regler og love. Den olympiske ed lyder: ”På alle deltageres vegne lover jeg, at vi vil deltage i disse Olympiske Lege med respekt og lydighed overfor de regler, der styrer dem, og i idrættens sande ånd, så det kan være til hæder for idrætten og til ære for vore hold.”

Hvad får OL-vinderne?

Ved de første moderne olympiske lege i Athen i 1896 fik vinderen en sølvmedalje, nummer to fik en laurbærkrans og nummer tre blot placeringen. I dag får vinderen en guldmedalje, nummer to en sølvmedalje og nummer tre en bronzemedalje. Guldmedaljen består af sølv betrukket med mindst seks gram guld. På den ene side af medaljen er der en hellenistisk gudinde, der står med en laurbærkrans. Siden 1972 har værtsbyen selv designet den anden side af medaljen. Udover medaljen får vinderen et diplom. I dag kan vinderne også præmieres af deres nationer. Danske OL-vindere får pengepræmier af Team Danmark.

Hvordan bliver OL finansieret?

Det er op til værtslandet at få finansieret De Olympiske Lege. I Los Angeles 1984 så man for første gang en total privat finansiering af De Olympiske Lege. Pengene kom hovedsageligt fra sponsorer, der til gengæld kunne reklamere med, at de var sponsorer ved OL eller de fik reklameplads på for eksempel billetter. En anden indbringende indtægtskilde lå i salget af rettigheden til at transmittere legene på tv. De Olympiske Lege er blevet en kommerciel succes, der gør, at det er en hård kamp at tilkæmpe sig værtskabet.

Hvordan lyder kritikken af OL?

Ifølge rejsebeskrivelsen ”Atlanta”, artiklen ”Uden magi dør sport” og bogen ”Hurtigere, højere, stærkere” (se kilder) har der gennem tiden været rettet forskellig kritik mod De Olympiske Lege. Kritikken lyder blandt andet på:

· De Olympiske Lege er blevet for kommerciel. Der er for mange penge i OL. Til OL i Atlanta blev der bygget og investeret for cirka 12 milliarder kroner, som blev finansieret af sponsorer og salg af tv-rettigheder. Man regnede med, at gæster/tilskuere ville bruge omkring syv milliarder kroner i byen i løbet af de to uger.

· De Olympiske Lege er blevet ren konkurrencesport frem for den mere brede idræt. Det drejer sig i dag om rekorder og resultater frem for ritualer og værdier.

· Når der bliver for store økonomiske interesser i sport, og det er så vigtigt at vinde, risikerer sporten at miste publikum, der ser sport for sportens skyld frem for at se sport som en reklamesøjle og et forum for doping.

· Langt de fleste sportsgrene ved OL er af europæisk eller nordamerikansk oprindelse. IOC har overset sportsgrene med oprindelse i Afrika, Asien og Latinamerika. Det kan opfattes som en kolonisering af sport.

· Videnskabeliggørelse af sporten, således at atletens præstation overskygges af træneren, lægen, sportsfabrikanten og medicinalindustrien.

· Resultatorientering tilsidesætter fornøjelsen ved sporten.

Hvordan er OL blevet brugt med politisk formål?

Helt fra de første moderne olympiske lege i Athen i 1896 har legene ifølge artiklerne ”Kun få lege uden politik” ,”OL bliver aldrig politikfri” og ”Iran kritiserer ”Zionistisk” OL- Logo” samt bøgerne ”Sport, penge og politik” og ”John Idorn's OL historie” (se kilder) været brugt til politiske formål. Idrætshistorikeren Hans Bonde udtaler sågar i artiklen ”OL bliver aldrig politikfri”, at ”OL uden politik er som en svømmekonkurrence uden vand” (se kilder). Her er nogle eksempler på, hvordan OL gennem tiden har været brugt til politiske formål eller været anklaget for det.

· 1896: Der deltager tyske idrætsudøvere, men det er uden officiel tysk opbakning, da tyskerne ikke var på god fod med hverken Grækenland eller Frankrig.

· De tyskere, der deltager i Paris i år 1900, forulempes af arrangørerne som gengæld for den tyske holdning ved forrige OL.

· Gode resultater ved OL har været propaganda for vindernes hjemlande.

· Medaljevindere har kunnet vise deres eget politiske ståsted, som guld- og bronzevinderen i 200 meter løb gjorde i Mexico City i 1968. Mens de to sorte amerikanere stod på sejrsskamlen, strakte de en behandsket hånd i vejret som en hilsen fra ”De sorte Pantere”, der var en organisation, der kæmpede for de sortes rettigheder i USA.

· OL i Mexico i 1968 var det første med voldsomme indenrigspolitiske demonstrationer. Det kostede 300 livet i et sammenstød mellem politi og befolkning.

· Olympiske Lege er så stor en mediebegivenhed, at det er en oplagt mulighed for politiske organisationer til at gøre verden opmærksom på deres eksistens. Den palæstinensiske organisation ”Sorte september” gjorde verden opmærksom på deres kamp for et selvstændigt Palæstina ved en terroraktion mod israelske sportsfolk ved legene i München i 1972. Aktionen kostede 11 israelere livet.

· Diktaturstater og andre ildesete nationer har ved OL kunnet vise deres eksistens og overfor egen befolkning kunnet påpege omverdenens billigelse af deres eksistens.

· Værtslandet har kunnet vise dets evne til at arrangere og organisere. Værtslandet har kunnet imponere med et vellykket og udstyrsrigt arrangement. De første lege, der blev brugt til egentlig propaganda for værtsnationen, var OL i 1936 i Berlin, mens Hitler var ved magten. I Berlin blev filminstruktøren Leni Riefenstahl beskyldt for at idyllisere det nazistiske Tyskland i hendes film om OL.

· Prestigen for værtslandet har været brugt af de arbejdere, der har bygget anlæg og olympiske byer. For eksempel strejkede arbejderne under byggeriet til OL i Montreal 1976 for at opnå bedre lønninger.

· Lande er af IOC nægtet deltagelse i OL.

· Lande har nægtet at deltage i OL i bestemte værtslande. Man har boykottet OL.

· Nogle lande, deriblandt Danmark, markerede deres protest mod Sovjets invasion af Afghanistan ved indmarchen i Moskva i 1980. De brugte det olympiske flag i stedet for det respektive nationale flag, for at deres deltagelse ikke skulle blive betragtet som en billigelse af Sovjets gøremål i Afghanistan. Andre lande udeblev helt fra indmarchen.

· EF støttede åbningsceremonien ved OL i Barcelona 1992 med 38 millioner kroner. Det gav mulighed for at vise EF's flag blandt de deltagende nationers flag. Et ikke helt lovligt middel til at gøre opmærksom på en politisk organisation.

· EU's sportsminister Otto Schily truede i 1999 med EU-boykot af OL i Sydney år 2000, hvis IOC ikke gennemførte reformer og ryddede op i skandalerne.

· Den kinesiske statsleder brugte OL i Beijing i 2008 til at give et billede af Kina som en tolerant nation i fremgang og harmoni, til trods for at der bag facaden hersker massive problemer vedrørende menneskerettigheder. Flere europæiske lande overvejede at boykotte begivenheden i protest mod diktaturet i Kina og mod landets overtrædelser af menneskerettighederne. 

· Iran har protesteret mod logoet for OL 2012, da de mener, det indeholder et politisk udtryk med racistiske undertoner. Tallet 2012 i logoet kan ifølge Irans nationale Komité forveksles med ordet ”Zion”, der leder tankerne hen på Zionisme, der dækker over en jødisk nationalisme.

Hvilke år har OL været aflyst?

•         1916 på grund af 1. Verdenskrig

•         1940 på grund af 2. Verdenskrig

•         1944 på grund af 2. Verdenskrig

Hvilke lande har været udelukket i at deltage i OL?

IOC kan udelukke et land fra at deltage i OL. Det er sket for:

•          Tyskland, Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet efter 1. Verdenskrig.

•          Tyskland og Japan i 1948 grundet 2. Verdenskrig.

•          Sydafrika i 1964-1992 på grund af apartheidstyret.

•          Østtyskland i 1952 (IOC ville kun anerkende én olympisk komité for hvert land, og IOC betragtede Tyskland som ét land).

•          Rhodesia i 1976 på grund af styrets racistiske politik.

Hvilke lande har boykottet OL?

· Holland, Spanien og Schweiz deltog ikke i Melbourne i 1956, da de ikke ville deltage sammen med Sovjet, der samme år havde sendt sin hær ind i Ungarn for at kvæle oprøret mod det ungarske kommunistiske styre. Tre arabiske lande udeblev i protest mod, at Israel deltog. Kina rejste hjem, fordi Taiwan deltog.

· Flere afrikanske lande forlod legene i 1976 for at vise deres protest mod apartheid i Sydafrika.

· De Olympiske Lege i Moskva i 1980 blev boykottet af adskillige lande i protest mod Sovjetunionens besættelse af Afghanistan i 1979. USA forsøgte forgæves at få Sovjet til at trække sig ud af Afghanistan ved at true med boykot. Resultatet blev, at legene blev boykottet af i alt 65 lande herunder USA, Vesttyskland, Israel, Norge, Tyrkiet, Liechtenstein, Monaco og Albanien. Sovjet gjorde gengæld ved at boykotte OL i Los Angeles i 1984 sammen med de øvrige østeuropæiske lande (undtagen Rumænien).

· Cuba og Etiopien boykottede OL i Seoul i 1988 i protest mod det sydkoreanske militærdiktatur.

Hvilken kritik har IOC været udsat for i nyere tid?

Artiklerne ”Uren luft i slidte ringe”, ”IOC-session – Scener fra en IOC-session”, ”Skandale vokser i omfang”, ”Olympisk Ødelæggelse” og ”Politisk ræv hjælper IOC” (se kilder) behandler nogle af de kritikpunkter, der har været rejst overfor Den Olympiske Komité gennem tiden, blandt kritikken lyder det:

·    Dokumenter fra STASI-arkiverne afslører, at dommerne var bestukket i bokseturneringen i Seoul 1988. IOC finder ikke, at der er dokumentation for at ændre på dommene fra 1988. Kritikere af bedømmelsen i bokseturneringen i Seoul 1988 mener, at det ville være i den olympiske ånd og retfærdighedens navn, hvis IOC indrømmede, at det blandt andet var en fejl, at Roy Jones tabte i finalen til koreaneren Si-Hun Park.

·   Sportsjournalisten Andrew Jennings afslører, at IOC har skjult nogle dopingresultater, hvor prøverne har været positive, for at bevare OL som en god salgsvare.

·    Siden december 1998 har der været afsløringer af IOC-medlemmer, der har modtaget forskellige former for gaver og goder fra ansøgere til afholdelse af OL. Nogle af tilfældene i så ekstrem grad, at det må betegnes som bestikkelse. IOC-medlemmerne har besøgt de forskellige ansøgerbyer til afholdelse af OL og er blevet opvartet ekstravagant.

·   Dokumenter fra den komité, der arbejdede for at få vinterlegene til Salt Lake City i år 2002, viser, at IOC-medlemmer modtog kontanter, gaver og legater. Salt Lake City skulle have brugt op mod 800.000 dollars til gaver til IOC-medlemmer. Lillehammer betalte flere hundrede tusind kroner til IOC-medlemmer. Nagano skulle have betalt med diamanter og geisha-besøg. Sydney skulle have bestukket nogle afrikanske IOC-medlemmer.

·  Salt Lake City-komiteen skulle også have betalt for seksuelle ydelser til IOC-medlemmer.

·   På Salt Lake City's budget var afsat 2-2,5 millioner dollars til beværtning af 106 IOC-medlemmer under vinterlegene i år 2002. Kritikere mener, at beløbet er af overdreven størrelse og ligner en form for bestikkelse, og at IOC af etiske grunde burde betale opholdet selv.

·   Tildeling af tv-rettigheder til personlige venner frem for til mest økonomisk favorable tilbud.

·   Udpegelsen af IOC-medlemmer er udemokratisk, og strukturen er uigennemsigtig.

·    IOC kan og vil ikke påtage sig en aktiv rolle i kampen mod doping.

·    Forbigåede OL-kandidatbyer som Quebec truer IOC med erstatningskrav for deres kampagneudgifter, da de ifølge dem kan have tabt værtskabet på grund af de andre kandidaters bestikkelse.

Er der beviser på bestikkelse?

Der har været dokumentation for, at nogle IOC-medlemmer har modtaget penge og gaver fra byer, der har budt på OL-værtskabet. Det kan dog ikke bevises, om medlemmerne så virkelig har stemt på de gavmilde byer, da afstemningerne er hemmelige, og stemmesedlerne destrueres efter afgørelsen. Ifølge artiklen ”Dokumentation mangler” (se kilder) hævder kritikere af beskyldningerne om bestikkelse, at for at man kan kalde det bestikkelse, skal den der bestikker have garanti for udbytte. Det har de bydende værtsbyer ikke, da afstemningen om værtskabet er hemmelig.

Hvad har IOC gjort for at rydde op i egne rækker?

•    Der er nedsat en intern undersøgelseskomité til at vurdere korruptions- og bestikkelsesanklagerne.

•    Der er ekskluderet seks medlemmer på grund af bestikkelsessager.

•    Fire medlemmer fratrådte frivilligt efter kompromitterende sager.

•    Der er ændret procedure for valg af værtsby til vinter-OL år 2006. Tidligere kunne alle IOC-medlemmer besøge kandidaterne til værtskabet for OL på værtsbyens regning. En gruppe skal udvælge to kandidater blandt ansøgerne. IOC udpeger værtsbyen dagen efter.

•    Der er blevet forbudt medlemmerne at tage mod tilbud fra kandidatbyerne.

•    Der er nedsat The IOC 2000 Commission.

•    Der er nedsat en etisk kommission.

Hvad var reaktionen på Kronprins Frederiks indtræden i IOC?

Den danske kronprins indtrådte i 2009 som medlem af Den Internationale Olympiske Komité. På grund af kritikken af IOC gennem årene har der i kølvandet herpå hersket stor uenighed om, hvorvidt Kronprins Frederiks kandidatur kan være med til at højne vilkårene for sporten, eller om han blot er en kransekagefigur.

Blandt kritikpunkterne har der været fokus på Kronprinsens formaning om at holde politik adskilt fra international eliteidræt, en formaning der af politisk kommentator David Rehling i artiklen ”Kgl. brandfare: Prins leger med ild” i Information (se kilder) bliver betragtet som ”hjerteskærende naiv”. Allerede i 1998, hvor Kronprinsen overvejede medlemskab i komiteen, mødte det kritik. Her sagde daværende kulturminister Brian Mikkelsen blandt andet, at ”Kronprins Frederik skal ikke fedtes ind i politisk betændte afgørelser” ifølge artiklen ”Kgl. Brandfare: Prins leger med ild” (se kilder). Brian Mikkelsen har sidenhen skiftet mening, da IOC ifølge ham efterfølgende skulle have gennemført væsentlige interne reformer. I 2009 udtalte han: ”Jeg har ingen betænkeligheder ved at støtte kronprinsens kandidatur (…) Jeg tror, at Kronprinsen vil kunne bidrage til en proces, som vil kunne betyde mere demokrati og åbenhed i IOC” ifølge samme artikel. Denne holdning er idrætsprofessor Hans Bonde imidlertid skeptisk overfor, ”da han (Kronprinsen, red.) grundet kongehusets pligt til at søge uden om politiske meldinger ofte vil blive nødt til at afholde sig fra at kommentere brandvarme emner”, som Bonde siger i artiklen ”Hvad skal kronprinsen i IOC?” (se kilder). Et forhold, der ifølge Bonde peger i retningen af, at Kronprinsens rolle i IOC er overflade, der udelukkende handler om at kaste glimmer og glamour over organisationen. SF’s folketingsmedlem Pernille Frahm er ligeledes skeptisk over for Kronprinsens kandidatur og udtrykker i pressemeddelelsen ”Kronprinsen og IOC” (se kilder), at ”Det er stærkt problematisk, at en kommende regent fra et land med stærke traditioner for, at kongehuset holder sig neutral i alle politiske sager, nu skal sidde i et forum med en række tvivlsomme personer, hvor historier om bestikkelse og aftalt spil florerer”.