Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?
I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege har der været afholdt nogle enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader i perioden 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844. En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko på grund af manglende organisation. I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.
Hvem var Pierre de Coubertin?
Pierre de Coubertin stammede fra en af Frankrigs ældste adelsfamilier. Han blev født 1. januar 1863 og døde 2. september 1937. Coubertin var generalsekretær i det første IOC og præsident for IOC efter legene i 1896. Han trak sig tilbage i 1925, hvorefter han helligede sig arbejdet med at udbrede sine tanker om opdragelse og uddannelse. Under Coubertins opvækst oplevede Frankrig store krigsnederlag, og den franske selvfølelse lå på et meget lille sted. Samtidig læste Coubertin ivrigt beretningerne fra udgravningen af Olympia i 1875-80. Han blev inspireret til at udtænke de tanker, idealer og værdier, der skulle bringe den franske stolthed tilbage. Inspirationen kom også fra Tyskland og England, der til forskel fra Frankrig dyrkede idræt i skolen.
Hvad var Pierre de Coubertins tilgang til De Olympiske Lege?
Coubertin så den enkelte nation som en del af en organisk helhed. Dette syn ønskede han ind i historieundervisningen, i stedet for det meget nationalistiske syn, der hidtil havde været gældende. Coubertin var også meget socialt bevidst. Han hyldede selvdisciplinen i idrætten samtidig med det kosmopolitiske og internationale. Det fik ham til at arbejde for et stort internationalt idrætsstævne. Med De Olympiske Lege ønskede Coubertin at gøre idrætten synlig som et godt redskab til moralsk og fysisk opdragelse. Derudover kunne De Olympiske Lege udvise et demokratisk eksempel ved i princippet at gøre stævnet åbent for alle. Han ønskede, at den olympiske bevægelse skulle blive så stor og ædel, at den kunne inspirere hele verden til at dyrke idræt, som så skulle resultere i fysisk velbefindende, selvtillid og socialt samvær. Idrætten skulle inspirere det enkelte menneske til at søge efter det perfekte.
Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?
Oprindeligt var det kun amatører, der kunne deltage i De Olympiske Lege. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret ved deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne for eksempel kunne få udbetalt penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden er der professionelle deltagere i alle idrætsgrene.
Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.
Hvad er statistikken for De moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?
Årstal
|
Sted?
|
Varig- hed?
|
Antal deltagere
|
Antal deltag- ende lande
|
Antal idræts- grene
|
Antal konkur- rencer
|
1896
|
Athen
|
10 dage
|
Cirka 250 mænd
|
14
|
9
|
43
|
1900
|
Paris
|
162 dage
|
1.225
(heraf 19 kvinder)
|
26
|
17
|
87
|
1904
|
St. Louis
|
146 dage
|
687
(heraf 6 kvinder)
|
13
|
15
|
94
|
1908
|
London
|
193 dage
|
2.035
(heraf 36 kvinder)
|
22
|
21
|
109
|
1912
|
Stockholm
|
79 dage
|
2.547
(heraf 57 kvinder)
|
28
|
13
|
102
|
1920
|
Antwerpen
|
146 dage
|
2.668
(heraf 77 kvinder)
|
29
|
21
|
158
|
Årstal
|
Sted?
|
Varig- hed?
|
Antal deltagere
|
Antal deltag- ende lande
|
Antal idræts- grene
|
Antal konkur- rencer
|
1924
|
Paris
|
85 dage
|
3.092
(heraf 136 kvinder)
|
44
|
17
|
126
|
1928
|
Amsterdam
|
119 dage
|
3.014
(heraf 290 kvinder)
|
46
|
14
|
109
|
1932
|
Los Angeles
|
16 dage
|
1.408
(heraf 127 kvinder)
|
37
|
14
|
116
|
1936
|
Berlin
|
16 dage
|
4.066
(heraf 328 kvinder)
|
49
|
19
|
129
|
1948
|
London
|
17 dage
|
4.099
(heraf 385 kvinder)
|
59
|
17
|
136
|
1952
|
Helsingfors
|
16 dage
|
4.925
(heraf 518)
|
69
|
17
|
149
|
Årstal
|
Sted?
|
Varig- hed?
|
Antal deltagere
|
Antal deltag- ende lande
|
Antal idræts- grene
|
Antal konkur- rencer
|
1956
|
Melbourne
|
17 dage
|
3.184
(heraf 371 kvinder)
|
67
|
17
|
151
|
1960
|
Rom
|
18 dage
|
5.346
(heraf 610 kvinder)
|
83
|
17
|
150
|
1964
|
Tokyo
|
15 dage
|
5.140
(heraf 683 kvinder)
|
93
|
19
|
163
|
1968
|
Mexico City
|
16 dage
|
5.530
(heraf 781 kvinder)
|
110
|
18
|
172
|
1972
|
München
|
17 dage
|
7.173
(heraf 1.058 kvinder)
|
122
|
21
|
195
|
1976
|
Montreal
|
16 dage
|
6.028
(heraf 1247 kvinder)
|
92
|
21
|
198
|
Årstal
|
Sted?
|
Varig- hed?
|
Antal deltagere
|
Antal deltag- ende lande
|
Antal idræts- grene
|
Antal konkur- rencer
|
1980
|
Moskva
|
16 dage
|
5.217
(heraf 1.125 kvinder)
|
81
|
21
|
203
|
1984
|
Los Angeles
|
16 dage
|
6.797
(heraf 1.567 kvinder)
|
140
|
21
|
221
|
1988
|
Seoul
|
16 dage
|
8.465
(heraf 2.186 kvinder)
|
159
|
23
|
237
|
1992
|
Barcelona
|
16 dage
|
9.367
(heraf 2.708 kvinder)
|
169
|
25
|
257
|
1996
|
Atlanta
|
17 dage
|
Cirka 10.700
(heraf cirka 3.000 kvinder)
|
197
|
25
|
271 (2)
|
2000
|
Sydney
|
16 dage
|
10.651
(4.069 kvinder
6.582 mænd )
|
199
|
28
|
300
|
2004
|
Athen
|
17 dage
|
11.099
|
202
|
28
|
301
|
2008
|
Beijing
|
17 dage
|
11.128
|
302
|
28
|
302
|
2012
|
London
|
17 dage
|
Ca. 10.250
|
204 (forudset)
|
28
|
309
|
2016
|
Rio de Janeiro
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Hvornår kom de enkelte sportsgrene på sommer-OL-programmet?
· Atletik 1896-
· Badminton 1992-
· Baseball 1992-
· Basketball 1936-
· Boksning 1904-1908, 1920-
· Bordtennis 1988-
· Brydning 1896, 1904-
· Bueskydning 1900-1908, 1920, 1972-
· Cricket 1900
· Cykling (både på bane og på landevej) 1896-
· Fodbold 1900-1928, 1936-
· Fægtning 1896-
· Golf 1900-
· Gymnastik 1896-
· Hockey 1908, 1920, 1928-
· Håndbold 1936-1940, 1972-
· Ishockey 1920
· Jeu de paume (tennislignende spil med hånden) 1908
· Judo 1964, 1972-
· Kano/kajak 1936-
· Kroket 1900
· Kunstskøjteløb 1908, 1920
· Lacrosse (boldspil med stok) 1904-1908
· Moderne 5-kamp 1912-
· Motorbådssejlads 1908
· Polo 1900, 1908, 1920-1924, 1936-1940
· Rackets (boldspil, der var forløber for squash) 1908
· Ridning 1900, 1912-
· Roque (kroketlignende spil) 1904
· Roning 1900-
· Rugby 1900, 1908, 1920-1924
· Sejlads 1900, 1908-
· Skydning 1896-1900, 1908-1924, 1932-
· Svømning 1896-
· Tennis 1896-1924, 1988-
· Volleyball 1964-
· Vægtløftning 1896, 1904, 1920-
Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?
Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL historien, er USA, de har til og med OL 2008 vundet i alt 2514 medaljer, hvoraf 1008 har været guldmedaljer. På andenpladsen ligger Sovjetunionen, der samlet set har vundet 1204 medaljer, hvoraf 473 har været af guld. Tredjepladsen tilhører Storbritannien, de har i alt 736 medaljer, heraf 215 guldmedaljer.
Hvem er den mest vindende person gennem OL’s historie?
Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han løb her af med seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved det næste OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer for de i alt otte discipliner, han deltog i, dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. Phelps har således i alt 14 guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.
Hvordan opstod vinterlegene?
Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugène Brunette d'Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte sig for at afholde de officielle vinterlege i 1928.
Hvornår afholdes vinterlegene?
Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, det vil sige, at vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt i forhold til sommerlegene, første gang i 1994. Med kun to år mellem olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket ”De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996” (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter.
Hvad er statistikken for vinterlegende?
Årstal
|
Sted
|
Varighed
|
Antal
deltagere
|
Antal
deltag-
ende
lande
|
Antal
sports-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1924
|
Chamonix
|
11 dage
|
258
(heraf 13
kvinder)
|
16
|
4
|
16
|
1928
|
St. Moritz
|
9 dage
|
464
(heraf 26
kvinder)
|
25
|
6
|
14
|
1932
|
Lake
Placid
|
11 dage
|
252
(heraf
21 kvinder)
|
17
|
5
|
14
|
1936
|
Garmisch
-Parten-
kirschenen
|
11 dage
|
668
(heraf 80
kvinder)
|
28
|
7
|
17
|
1948
|
St. Moritz
|
10 dage
|
669
(heraf
77 kvinder)
|
28
|
7
|
22
|
1952
|
Oslo
|
12 dage
|
694
(heraf
109
kvinder)
|
30
|
7
|
22
|
Årstal
|
Sted
|
Varighed
|
Antal
deltagere
|
Antal
deltag-
ende
lande
|
Antal
sports-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1956
|
Cortina
d'Ampezzo
|
11 dage
|
820
(heraf 132
kvinder)
|
32
|
7
|
24
|
1960
|
Squaw
Valley
|
11 dage
|
665 (heraf
143
kvinder)
|
30
|
7
|
27
|
1964
|
Innsbruck
|
12 dage
|
1.091
(heraf
200
kvinder)
|
36
|
9
|
34
|
1968
|
Grenoble
|
15 dage
|
1.158
(heraf 211
kvinder)
|
37
|
9
|
35
|
1972
|
Sapporo
|
11 dage
|
1.006
(heraf 206
kvinder)
|
35
|
9
|
35
|
Årstal
|
Sted
|
Varighed
|
Antal
deltagere
|
Antal
deltag-
ende
lande
|
Antal
sports-
grene
|
Antal
konkur-
rencer
|
1976
|
Innsbruck
|
12 dage
|
1.123
(heraf 231
kvinder
|
37
|
9
|
37
|
1980
|
Lake Placid
|
13 dage
|
1.070
(heraf 233
kvinder)
|
37
|
8
|
38
|
1984
|
Sarajevo
|
13 dage
|
1.274
(heraf 274
kvinder
|
49
|
8
|
39
|
1988
|
Calgary
|
16 dage
|
1.423
(heraf 313
kvinder)
|
57
|
10
|
46
|
1992
|
Albertville
|
16 dage
|
ca. 1.801
(heraf 488
kvinder)
|
64
|
10
|
57
|
1994
|
Lillehammer
|
16 dage
|
1.737
(heraf 522
kvinder)
|
67
|
12
|
61
|
1998
|
Nagano
|
16 dage
|
2.302
|
-
|
-
|
68
|
2002
|
Salt Lake
City
|
17 dage
|
2.399
886
kvinder
1513
mænd
|
77
|
7
|
78
|
2006
|
Torino
|
17 dage
|
2663
1021
kvinder
1642
mænd
|
80
|
7
|
84
|
2010
|
Vancouver
|
17 dage
|
2566
|
80
|
7
|
86
|
2014
|
Sotji
|
17 dage
|
-
|
-
|
-
|
-
|
Hvornår kom de enkelte sportsgrene på vinter-OL-programmet?
· Alpint skiløb 1936-
· Biathlon 1960-
· Bobslæde 1928-1956, 1964-
· Curling 1998-
· Freestyle ski 1994-
· Hurtigløb på skøjter 1928-
· Ishockey 1928-
· Kunstskøjteløb 1928-
· Kælk 1964-
· Nordiske skidiscipliner 1928-
· Short track 1992-.
· Skeleton 1928, 1948
· Skiskydning 1960-
· Snowboard 1998-
Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?
Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2010 er Norge det land, der har vundet flest medaljer. Norge har i alt vundet 303 medaljer, heraf 107 af guld. Herefter følger USA med i alt 235 medaljer, heraf 87 guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Rusland (tidl. Sovjetunionen) med i alt 209 medaljer, heraf 81 guld.
Hvad er De Paralympiske Lege?
Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra år 2000 bliver der også konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med et handicap ”De Paralympiske Lege”. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som den ”rigtige” olympiade, og ofte i samme by.
Afholdes der OL for børn og unge?
I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD). De har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg, i de senere år er det blevet holdt i Tampere i Finland (2009) og Trabzon i Tyrkiet (2011). I 2013 skal legene afholdes i Utrecht i Holland, mens de i 2015 er planlagt til at skulle afholdes i Tbilisi i Georgien.