Der er få discipliner, hvor Danmark kan være med til vinter-OL. En af dem er curling. Her ses Madeleine Dupont, der er en af de fem kvinder, der skal repræsentere Danmark i curlingturneringen ved vinter-OL i Beijing.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OL – De Olympiske Lege

bibliotekar Else Zakarias. Opdateret af journalist Martine Stock, juli 2021 og journalist Sune Navntoft, januar 2022.
Top image group
Der er få discipliner, hvor Danmark kan være med til vinter-OL. En af dem er curling. Her ses Madeleine Dupont, der er en af de fem kvinder, der skal repræsentere Danmark i curlingturneringen ved vinter-OL i Beijing.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indledning

Langbenede højdespringere, eksplosive sprintere, toptunede svømmere og benede cykelryttere. De Olympiske Lege er en af de absolut største sportsbegivenheder i verden og ligger på højde med EM og VM i fodbold, når det gælder sportslig prestige og publikumsbevågenhed. Hvert fjerde år mødes topatleter fra en lang række af klodens lande og dyster i de olympiske discipliner. Der bliver afholdt både et sommer-OL og et vinter-OL, men der er altid mest opmærksomhed på sommerlegene.

Når betegnelsen De Olympiske Lege benyttes, vil det oftest henvise til De Moderne Olympiske Lege, som har været afholdt siden 1896. Begivenheden har rødder helt tilbage i oldtiden, i de såkaldte Oldtidens Olympiske Lege eller Den Græske Olympiade. I dag handler OL om andet end sport og bruges ofte politisk af værtsnationen til at forsøge at tegne et positivt billede af landet. Op til vinter-OL i Beijing har bl.a. USA, Australien, Belgien og Storbritannien valgt at boykotte legene diplomatisk som reaktion på Kinas undertrykkelse af demokrati- og løsrivelsesbevægelserne i Hongkong og Taiwan samt undertrykkelsen af landets muslimske mindretal, uighurerne. Udenrigsminister Jeppe Kofod har desuden meddelt, at ingen danske ministre vil deltage i vinter-OL.

 

Den danske svømmer Pernille Blume vinder guld i 50 meter fri ved OL i 2016. Det var blot den tredje danske guldmedalje i svømning ved OL nogensinde.

Artikel type
faktalink

Historien bag oldtidens Olympiske Lege

Print-venlig version af dette kapitel - Historien bag oldtidens Olympiske Lege

Hvad var Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens Olympiske Lege kaldes også Den Græske Olympiade, da det var antikkens grækere, der afholdt disse lege. Oldtidens Olympiske Lege var en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus. Under festlighederne, der varede mellem tre og fem dage, blev der konkurreret i forskellige sportsgrene.

De første påviste olympiske lege blev afholdt i år 776 f.Kr., men der kan have været afholdt olympiske lege før dette år. Der blev formodentligt afholdt i alt 293 olympiske lege, før de blev forbudt i år 394 e.Kr. af den romerske kejser Theodosius I, der forbød legene for at komme hedenske skikke til livs.

Oldtidens Olympiske Lege foregik på et stadion ved det hellige sted Olympia, som husede det største tempel til ære for guden Zeus. Olympia lå i det nuværende Grækenlands nordvestlige hjørne. I begyndelsen var legene lokale, men efterhånden (fra ca. år 500 f.Kr.) kom der deltagere fra hele det nuværende Grækenland.

Oldtidens Olympiske Lege var en stor kulturel begivenhed, der tiltrak masser af kunstnere og intellektuelle. Der var således også forelæsninger, kunstudstillinger og koncerter under legene.

Hvilke regler gjaldt for Oldtidens Olympiske Lege?

Der herskede olympisk fred under de olympiske lege. Deltagerne var ‘fredet’ fra krig under transport til og fra legene, og mens legene foregik. Olympia har ‘kun’ været i krig to gange under Oldtidens Olympiske Lege. Deltagerne måtte ikke snyde, bestikke dommere, trække sig fra konkurrencerne eller bruge bestemte træningsmetoder, der var udpeget som illegitime. Overtrædelse blev straffet med bødestraf. Kun mænd og drenge måtte deltage og kigge på. I bogen Den græske Olympiade (se kilder) hævdes det dog, at unge ugifte kvinder havde deres eget konkurrenceløb. Hvis en gift kvinde blev taget i at kigge på, kunne det straffes med døden. Kun borgere fra det hellenistiske område måtte deltage.

Hvilke sportsgrene var der i Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens sportsgrene var individuelle og foregik mand mod mand, aldrig hold mod hold. Blandt disciplinerne var:

Stadionløb. Løb på ca. 200 meter (stadions længde) var den eneste disciplin ved de første 13 olympiske lege. Fra de 14. olympiske lege løb man også den dobbelte distance, og fra den 15. løb man også stadions længde 24 gange (i alt ca. 4,6 km).

  • Femkamp (løb, længdespring, spydkast, diskoskast, brydning) kom på programmet fra år 708 f.Kr.
  • Boksning (eller nævekamp).
  • Hestevæddeløb. Vogne med firspand løb en strækning på ca. 14 km. Blev afholdt fra år 680 f.Kr., og fra år 408 f.Kr. også med tospand. Hestevæddeløb blev den mest prestigefyldte disciplin.
  •  Alkamp (mellemting mellem boksning og brydning, hvor praktisk taget alt var tilladt) blev udkæmpet fra år 648 f.Kr. Kaldtes også ‘Pankration’.
  • Soldaterløb. Løb, hvor atleten var iført udrustning med for eksempel benskinner, skjold og hjelm. Indførtes i år 520 f.Kr.
  • Derudover indledtes legene med en konkurrence for trompetister og herolder (udråbere). Vinderne fik æren af at begynde konkurrencerne og udråbe vindernes navne.

Historien om de moderne Olympiske Lege

Print-venlig version af dette kapitel - Historien om de moderne Olympiske Lege

Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?

I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege blev der afholdt enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader fra 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844. En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko pga. dårlig organisering. I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne olympiske lege i Athen i 1896. Coubertin blev udnævnt som generalsekretær i IOC og præsident for selvsamme efter legene i 1896.

Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?

Oprindeligt kunne kun amatører deltage. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne fx kunne få penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden kom der professionelle i alle idrætsgrene.

Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.

Hvad er statistikken for De Moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?

Årstal

Sted

Varig-
hed

Antal 
deltagere

Antal 
lande

Antal 
idræts-
grene

Antal 
konkur-
rencer

1896

Athen

10 dage

Ca. 250 mænd

14

9

43

1900

Paris

162 dage

1.225 
(heraf 19 kvinder)

26

17

87

1904

St. Louis

146 dage

687 
(heraf 6 kvinder)

13

15

94

1908

London

193 dage

2.035 
(heraf 36 kvinder)

22

21

109

1912

Stockholm

79 dage

2.547 
(heraf 57 kvinder)

28

13

102

1920

Antwerpen

146 dage

2.668 
(heraf 77 kvinder)

29

21

158

Årstal

Sted

Varig-
hed

Antal 
deltagere

Antal 
lande

Antal 
idræts-
grene

Antal 
konkur-
rencer

1924

Paris

85 dage

3.092 
(heraf 136 kvinder)

44

17

126

1928

Amsterdam

119 dage

3.014 
(heraf 290 kvinder)

46

14

109

1932

Los Angeles

16 dage

1.408 
(heraf 127 kvinder)

37

14

116

1936

Berlin

16 dage

4.066 
(heraf 328 kvinder)

49

19

129

1948

London

17 dage

4.099 
(heraf 385 kvinder)

59

17

136

1952

Helsingfors

16 dage

4.925 
(heraf 518)

69

17

149

Årstal

Sted

Varig-
hed

Antal 
deltagere

Antal 
lande

Antal 
idræts-
grene

Antal 
konkur-
rencer

1956

Melbourne

17 dage

3.184 
(heraf 371 kvinder)

67

17

151

1960

Rom

18 dage

5.346 
(heraf 610 kvinder)

83

17

150

1964

Tokyo

15 dage

5.140 
(heraf 683 kvinder)

93

19

163

1968

Mexico City

16 dage

5.530 
(heraf 781 kvinder)

110

18

172

1972

München

17 dage

7.173 
(heraf 1.058 kvinder)

122

21

195

1976

Montreal

16 dage

6.028 
(heraf 1247 kvinder)

92

21

198

Årstal

Sted?

Varig-
hed?

Antal 
deltagere

Antal 
lande

Antal 
idræts-
grene

Antal 
konkur-
rencer

1980

Moskva

16 dage

5.217 
(heraf 1.125 kvinder)

81

21

203

1984

Los Angeles

16 dage

6.797 
(heraf 1.567 kvinder)

140

21

221

1988

Seoul

16 dage

8.465 
(heraf 2.186 kvinder)

159

23

237

1992

Barcelona

16 dage

9.367 
(heraf 2.708 kvinder)

169

25

257

1996

Atlanta

17 dage

Ca. 10.700 
(heraf ca. 3.000 kvinder)

197

25

271 (2)

2000

Sydney

16 dage

10.651 
(4.069 kvinder
6.582 mænd)

199

28

300

2004

Athen

17 dage

11.099

202

28

301

2008

Beijing

17 dage

11.128

302

28

302

2012

London

17 dage

Ca. 10.250

204

28

309

2016

Rio de Janeiro

16 dage

Ca. 10.000

206

42

304

2021

Tokyo

16 dage

Ca. 11.650

205 (+ROC)

46

340

Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?

Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL-historien, er USA, som til og med OL i 2020 har vundet 2636 medaljer, heraf 1061 guldmedaljer. På andenpladsen ligger Tyskland, der sammenlagt med resultaterne fra Vest- og Østtyskland har vundet 1.383 medaljer, heraf 438 af guld. Tredjepladsen tilhører Sovjetunionen, som har vundet 1122 medaljer, heraf 440 af guld. På fjerdepladsen er Storbritannien med 916 medaljer, heraf 285 guld, fremgår det af sportssiden Topendsports, der opgør OL-resultater (se kilder).

Hvem er den mest vindende idrætsudøver i OL’s historie?

Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han vandt seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i; dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. I London 2012 vandt han yderligere fire guldmedaljer og to sølvmedaljer, og i Rio de Janeiro i 2016 hev han yderligere fem guldmedaljer og én sølv hjem. Phelps har således i alt 23 OL-guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugenio Brunetta d’Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.
 I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvornår afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, så vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt, første gang i 1994. Med kun to år mellem de olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996 (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter.

Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?

Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2018 har Norge vundet flest medaljer, nemlig 368, heraf 132 af guld. Herefter følger USA med 305 medaljer, heraf 105 af guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Tyskland med i alt 240 medaljer, heraf 92 af guld, fremgår det af sportssiden Topendsports.com (se kilder).

Hvad er De Paralympiske Lege?

Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra 2000 blev der også arrangeret konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med handicap De Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som De Olympiske Lege (sommer-legene), ofte i samme by. De Paraolympiske Lege 2021 blev afholdt i Tokyo, hvor Danmark konkurrerede i taekwondo, bordtennis, kørestolsrugby, svømning og atletik.

Afholdes der OL for børn og unge?

I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD) og har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg. Legene, som har skiftet navn til European Youth Olympic Festival, afholdes næste gang i 2022 i Vuokatti i Finland (vinterudgaven).