Indledning

Langbenede højdespringere, eksplosive sprintere, toptunede svømmere og benede cykelryttere. De Olympiske Lege er en af de absolut største sportsbegivenheder i verden og ligger på højde med EM og VM i fodbold, når det gælder sportslig prestige og publikumsbevågenhed. Hvert fjerde år mødes topatleter fra en lang række af klodens lande og dyster i de olympiske discipliner. Der bliver afholdt både et sommer-OL og et vinter-OL, men der er altid mest opmærksomhed på sommerlegene.

Når betegnelsen De Olympiske Lege benyttes, vil det oftest henvise til De Moderne Olympiske Lege, som har været afholdt siden 1896. Begivenheden har rødder helt tilbage i oldtiden, i de såkaldte Oldtidens Olympiske Lege eller Den Græske Olympiade. I dag handler OL om andet end sport og bruges ofte politisk af værtsnationen til at forsøge at tegne et positivt billede af landet. Op til vinter-OL i Beijing har bl.a. USA, Australien, Belgien og Storbritannien valgt at boykotte legene diplomatisk som reaktion på Kinas undertrykkelse af demokrati- og løsrivelsesbevægelserne i Hongkong og Taiwan samt undertrykkelsen af landets muslimske mindretal, uighurerne. Udenrigsminister Jeppe Kofod har desuden meddelt, at ingen danske ministre vil deltage i vinter-OL.

Emma Cup er Danmarks første rene pigeturnering i Counter-Strike.

esport_faktalink.png

Esport

FCK - Brøndby. Fans eller hooligans fra Brøndby er forment adgang til aftenens kamp i Parken lørdag den 20. marts 2011.

hooligans_faktalink_20110320-175835-L-1920x1277we.jpg

Hooligans

Danske Rune Glifberg, der har været professionel i over 20 år, satser på olympisk debut blandt unge modstandere, når skateboard for første gang er med ved OL.

Skateboarding_Faktalink_Sean M. Haffey_AFP_Ritzau Scanpix_beskråret.jpg

Skateboarding

Relaterede emner

Den danske svømmer Pernille Blume vinder guld i 50 meter fri ved OL i 2016. Det var blot den tredje danske guldmedalje i svømning ved OL nogensinde.

Denmark's Blume wins gold in Women's 50m Freestyle

Baggrund

Historien bag oldtidens Olympiske Lege

Hvad var Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens Olympiske Lege kaldes også Den Græske Olympiade, da det var antikkens grækere, der afholdt disse lege. Oldtidens Olympiske Lege var en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus. Under festlighederne, der varede mellem tre og fem dage, blev der konkurreret i forskellige sportsgrene.

De første påviste olympiske lege blev afholdt i år 776 f.Kr., men der kan have været afholdt olympiske lege før dette år. Der blev formodentligt afholdt i alt 293 olympiske lege, før de blev forbudt i år 394 e.Kr. af den romerske kejser Theodosius I, der forbød legene for at komme hedenske skikke til livs.

Oldtidens Olympiske Lege foregik på et stadion ved det hellige sted Olympia, som husede det største tempel til ære for guden Zeus. Olympia lå i det nuværende Grækenlands nordvestlige hjørne. I begyndelsen var legene lokale, men efterhånden (fra ca. år 500 f.Kr.) kom der deltagere fra hele det nuværende Grækenland.

Oldtidens Olympiske Lege var en stor kulturel begivenhed, der tiltrak masser af kunstnere og intellektuelle. Der var således også forelæsninger, kunstudstillinger og koncerter under legene.

Hvilke regler gjaldt for Oldtidens Olympiske Lege?

Der herskede olympisk fred under de olympiske lege. Deltagerne var ‘fredet’ fra krig under transport til og fra legene, og mens legene foregik. Olympia har ‘kun’ været i krig to gange under Oldtidens Olympiske Lege. Deltagerne måtte ikke snyde, bestikke dommere, trække sig fra konkurrencerne eller bruge bestemte træningsmetoder, der var udpeget som illegitime. Overtrædelse blev straffet med bødestraf. Kun mænd og drenge måtte deltage og kigge på. I bogen Den græske Olympiade (se kilder) hævdes det dog, at unge ugifte kvinder havde deres eget konkurrenceløb. Hvis en gift kvinde blev taget i at kigge på, kunne det straffes med døden. Kun borgere fra det hellenistiske område måtte deltage.

Hvilke sportsgrene var der i Oldtidens Olympiske Lege?

Oldtidens sportsgrene var individuelle og foregik mand mod mand, aldrig hold mod hold. Blandt disciplinerne var:

Stadionløb. Løb på ca. 200 meter (stadions længde) var den eneste disciplin ved de første 13 olympiske lege. Fra de 14. olympiske lege løb man også den dobbelte distance, og fra den 15. løb man også stadions længde 24 gange (i alt ca. 4,6 km).

*   Femkamp (løb, længdespring, spydkast, diskoskast, brydning) kom på programmet fra år 708 f.Kr.
*   Boksning (eller nævekamp).
*   Hestevæddeløb. Vogne med firspand løb en strækning på ca. 14 km. Blev afholdt fra år 680 f.Kr., og fra år 408 f.Kr. også med tospand. Hestevæddeløb blev den mest prestigefyldte disciplin.
*    Alkamp (mellemting mellem boksning og brydning, hvor praktisk taget alt var tilladt) blev udkæmpet fra år 648 f.Kr. Kaldtes også ‘Pankration’.
*   Soldaterløb. Løb, hvor atleten var iført udrustning med for eksempel benskinner, skjold og hjelm. Indførtes i år 520 f.Kr.
*   Derudover indledtes legene med en konkurrence for trompetister og herolder (udråbere). Vinderne fik æren af at begynde konkurrencerne og udråbe vindernes navne.

Introduktion

Historien om de moderne Olympiske Lege

Hvordan opstod De Moderne Olympiske Lege?

I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege blev der afholdt enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader fra 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844. En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierede olympiske lege i Athen i 1859. Der blev gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men de endte i fiasko pga. dårlig organisering. I 1890 oplevede franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tog initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) blev oprettet, og man besluttede at afholde de første moderne olympiske lege i Athen i 1896. Coubertin blev udnævnt som generalsekretær i IOC og præsident for selvsamme efter legene i 1896.

Hvem kan deltage i De Moderne Olympiske Lege?

Oprindeligt kunne kun amatører deltage. Udviklingen inden for amatørbegrebet og sportens succes har dog gjort, at IOC har ændret deltagerkravene. I 1974 blev der blødt op på reglerne, så deltagerne fx kunne få penge for tabt arbejdsfortjeneste. I 1984 deltog der professionelle i ishockey og fodbold, og efterhånden kom der professionelle i alle idrætsgrene.

Idrætsudøveren skal komme fra et land, der er inviteret til OL af IOC. Hjemlandet skal have en national olympisk komité. Idrætsudøveren skal have opfyldt de sportslige krav, den nationale olympiske komité har opstillet.

Hvor mange atleter har deltaget ved de moderne Olympiske Lege (Sommer-OL)?

Hvilke lande har vundet flest medaljer gennem tiden?

Det land, der har vundet flest medaljer gennem OL-historien, er USA, som til og med OL i 2020 har vundet 2636 medaljer, heraf 1061 guldmedaljer. På andenpladsen ligger Tyskland, der sammenlagt med resultaterne fra Vest- og Østtyskland har vundet 1.383 medaljer, heraf 438 af guld. Tredjepladsen tilhører Sovjetunionen, som har vundet 1122 medaljer, heraf 440 af guld. På fjerdepladsen er Storbritannien med 916 medaljer, heraf 285 guld, fremgår det af sportssiden Topendsports, der opgør OL-resultater (se kilder).

Hvem er den mest vindende idrætsudøver i OL’s historie?

Svømmeren Michael Fred Phelps fra USA slog ved OL i Athen 2004 rekorden for flest vundne medaljer vundet af en person under et enkelt OL. Han vandt seks guldmedaljer og to bronzemedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i. Han slog imidlertid sin egen rekord ved OL i Beijing 2008, hvor han vandt otte guldmedaljer i de i alt otte discipliner, han deltog i; dog var to af medaljerne her i holddiscipliner. I London 2012 vandt han yderligere fire guldmedaljer og to sølvmedaljer, og i Rio de Janeiro i 2016 hev han yderligere fem guldmedaljer og én sølv hjem. Phelps har således i alt 23 OL-guldmedaljer, hvilket giver ham titlen som den mest vindende i OL’s historie.

Hvordan opstod vinterlegene?

Kunstskøjteløb var olympisk disciplin ved sommerlegene i London i 1908. Det fik italieneren Eugenio Brunetta d’Usseaux til at opfordre til at gennemføre selvstændige vinterlege. Dette forslag mødte modstand fra især Skandinavien, der så det som en trussel mod de Nordiske Lege, der var afholdt i Sverige siden 1901. I 1920 havde man både kunstskøjteløb og ishockey på det olympiske program.  I 1924 deltog 258 sportsudøvere fra 16 lande i den Internationale Vintersportsuge i Chamonix. Konkurrencerne i Østfrankrig blev en succes, og det fik IOC til i 1925 at beslutte at afholde de officielle vinterlege i 1928.

Hvornår afholdes vinterlegene?

Fra 1928-1992 fulgte vinterlegene sommerlegene, så vinterlegene blev afholdt i begyndelsen af det år, hvor sommerlegene skulle afholdes i august. I 1986 vedtog IOC dog at placere vinterlegene forskudt, første gang i 1994. Med kun to år mellem de olympiske lege (skiftevis vinter og sommer) håbede man ifølge værket De Olympiske Lege gennem 100 år 1896-1996 (se kilder) at kunne skaffe flere sponsorer og bedre tv-kontrakter.

Hvilke lande har vundet flest medaljer ved Vinterlegene?

Til og med afholdelsen af Vinterlegene i 2018 har Norge vundet flest medaljer, nemlig 368, heraf 132 af guld. Herefter følger USA med 305 medaljer, heraf 105 af guld. Det tredje mest medaljevindende land ved vinterlegene er Tyskland med i alt 240 medaljer, heraf 92 af guld, fremgår det af sportssiden Topendsports.com (se kilder).

Hvad er De Paralympiske Lege?

Fysisk handicappede har haft deres egen olympiade siden 1960. Fra 2000 blev der også arrangeret konkurrencer for udviklingshæmmede. I dag kaldes disse olympiske lege for idrætsfolk med handicap De Paralympiske Lege. De Paralympiske Lege afholdes de samme år som De Olympiske Lege (sommer-legene), ofte i samme by. De Paraolympiske Lege 2021 blev afholdt i Tokyo, hvor Danmark konkurrerede i taekwondo, bordtennis, kørestolsrugby, svømning og atletik.

Afholdes der OL for børn og unge?

I Europa har man OL for unge, hvor unge under 19 år kan deltage. Legene hedder European Youth Olympic Days (EYOD) og har fundet sted siden 1991. I juli 1999 blev legene afholdt i Esbjerg. Legene, som har skiftet navn til European Youth Olympic Festival, afholdes næste gang i 2022 i Vuokatti i Finland (vinterudgaven).

Uddybning

Organiseringen og værdierne bag OL?

Hvem har ansvaret for afholdelsen af OL?

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er navnet på den organisation, der har ansvaret for, at der afholdes olympiske lege hvert fjerde år. IOC blev oprettet ved Coubertins kongres i Paris den 23. juni 1894, hvor man besluttede at genindføre De Olympiske Lege.

Hvad er formålet med IOC?

IOC’s rolle er at promovere olympismen. Ifølge IOC’s egen programerklæring gøres det ved at:

*   Støtte al sport, der er dyrket i den olympiske ånd
*   Støtte breddeidrætten
*   Ligestille mænd og kvinder såvel i som uden for sportens verden
*   Opmuntre til fair play og bandlyse vold
*   Tage teten i kampen mod doping
*   Kæmpe imod politisk eller kommerciel udnyttelse af sport og sportsfolk
*   Sikre sportsfolks sociale og professionelle liv
*   Sikre det enkelte menneskes ret til at dyrke sport
*   Sikre afholdelse af olympiske lege.

Hvordan er IOC opbygget?

I spidsen for IOC er en præsident. I dag er det tyskeren Thomas Bach, der har siddet siden 2013 og i 2021 blev genvalgt for yderligere fire år. Præsidenten leder en hovedbestyrelse og vælges af IOC’s medlemmer ved hemmelig afstemning. Præsidenten vælges for en otteårig periode og kan genvælges for fireårige perioder. Executive Board er IOC’s hovedbestyrelse (eksekutivkomiteen), der består af præsidenten, vicepræsidenten og seks yderligere medlemmer, som vælges ved sessionen.

Hvad er IOC’s session?

IOC holder møde for alle medlemmer mindst én gang om året. Dette møde kaldes ‘sessionen’. Præsidenten kan indkalde til ekstra sessioner. Sessionen er IOC’s øverste organ. På sessionen vedtages og tolkes ‘Det olympiske charter’, og man vælger præsidenten. Beslutninger, der tages under Sessionen, er endelige. På sessionen kan der uddelegeres beslutninger og magt til ‘The Executive Board’. På sessionen afgøres, hvem der skal have værtskabet for kommende olympiader. Derudover afgøres det, hvilke idrætsgrene der skal konkurreres i, hvor mange konkurrencer der skal være, og hvilke lande der kan deltage i OL.

Hvem er medlemmerne af IOC?

Der er 106 medlemmer i IOC. Blandt medlemmerne er en del kongelige, andre adelige og ‘idrætspolitikere’ fra sportsforbundene.

Medlemmerne vælges af IOC selv. Medlemmet skal dog være fra et land, der har en national olympisk komité. Som regel er hvert land kun repræsenteret af én person. Undtaget er værtslande, der kan have mere end et medlem i IOC. Derudover kan IOC’s præsident foreslå ti andre specielt kvalificerede som medlemmer. Der er en aldersgrænse for medlemmerne på 80 år. Den blev forhøjet fra 75 år af den tidligere præsident for komiteen Juan Antonio Samaranch, da han selv var ved at falde for aldersgrænsen. Kronprins Frederik blev medlem af komiteen i 2009, hvor han overtog posten som dansk repræsentant fra generalmajor Niels Holst-Sørensen. I juni 2021 aftrådte kronprins Frederik som aktivt medlem af IOC.

Hvilke forpligtelser har det enkelte medlem af IOC?

Det enkelte medlem skal:

*   Repræsentere IOC i sit hjemland og implementere IOC’s programmer i den nationale olympiske komité
*   Informere IOC’s præsident om udbredelsen og vilkårene for ‘den olympiske bevægelse’ i hjemlandet
*   Arbejde for udbredelsen af ‘den olympiske bevægelse’
*   Deltage i IOC’s sessioner.

Hvad er IOC’s holdning til doping?

Mens dopingskandalerne rullede ved cykelløbet Tour de France, udtalte OL’s tidligere præsident Juan Antonio Samaranch, at han mente, at produkter, der er præstationsfremmende, men ikke skadelige for idrætsudøveren, burde fjernes fra listen over forbudte stoffer. Holdningen er anderledes blandt danskerne. DIF’s formand fra 1982-2007, Kai Holm, var bange for, at man ikke kunne gennemskue, om et stof er skadeligt på længere sigt. Desuden advarede han mod, at idræt bliver en kamp blandt medicinalindustrien om at finde det bedste præstationsfremmende middel.

I 1999 oprettede IOC antidoping-selskabet Wold Anti-Doping Agency (WADA) som et led i kampen mod doping. IOC har dog haft svært ved at komme igennem med fælles internationale regler omkring doping inden for alle sportsgrene. De kæmper mod de enkelte lande, der har hver deres dopingregler. I dag er det end ikke alle af IOC’s medlemslande, der har en lovgivning mod doping. Derudover kæmper de mod stærke sportsforbund som cyklingens, fodboldens og atletikkens. Da IOC ønskede to års karantæne til enhver sportsudøver, der dopede sig, fik forbundene indført, at de selv kunne tage enkeltsager op og nedsætte straffen.

Det forhenværende danske IOC-medlem Niels Holst-Sørensen har foreslået, at sportsforbund, der ikke vil underlægge sig fælles dopingregler, smides ud af de olympiske lege. Første gang, IOC gennemførte dopingkontrol, var ved vinterlegene i 1968 i Grenoble.

Hvad handler Ruslands dopingskandale om?

Ved OL i 2018 blev der iværksat særlige sanktioner mod Rusland, fordi det i slutningen af 2015 blev afsløret i en WADA-rapport, at der havde fundet systematisk og omfattende doping sted i Rusland.

IOC besluttede, at Rusland skulle udelukkes fra at deltage ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea. Dog fik nogle russiske atleter tilladelse til at deltage mod at opfylde en række krav. Bl.a. måtte de ikke se ‘russiske ud’ ved fx at bære nationale symboler. Det fremgår af Ritzau-telegrammet “Russere må ikke se russiske ud under OL” bragt i Berlingske (se kilder). I 2019 afgjorde WADA desuden, at Rusland skulle være udelukket fra OL og VM de næste fire år grundet et statsorganiseret dopingprogram og manipulation af dopingdata. Denne dom blev dog mildnet af den internationale sportsdomstol, CAS, i 2020. Afgørelsen fra CAS betyder, at Rusland bliver udelukket fra OL og VM i to år i stedet for de fire år, WADA foreslog, og ikke kan optræde med nationale symboler til OL i Tokyo samt til vinter-OL i Beijing og VM-slutrunden i fodbold I 2022. Udelukkelsen gælder dog ikke internationale arrangementer på lavere niveauer end VM og OL, står der i en pressemeddelelse fra Idrættens Analyseinstitut (se kilder). I pressemeddelelsen udtrykker DIF, der er national olympisk komité i Danmark, ærgrelse over beslutningen, som man mener vil øge splittelsen omkring antidoping-indsatsen:

“På den ene side står hele den olympiske bevægelse anført af IOC, som nok er imod doping, men som ikke ønsker at skade de store idrætsbegivenheder, der er kilden til deres indtægter og globale gennemslagskraft. De holder typisk hensynet til de enkelte russiske atleter op som begrundelse for, at man ikke kan straffe kollektivt, men har nok også blik for at Rusland er en sportslig stormagt med stor indflydelse i idrættens egne forbund og IOC,” siger Jens Sejer Andersen, international chef for Play the Game under Idrættens Analyseinstitut.

Hvad er en national olympisk komité?

De nationale olympiske komiteer er IOC’s udøvende medarbejdere i de enkelte lande. For at et land skal kunne sende idrætsfolk til OL, skal man have en national olympisk komité.

Danmarks Olympiske Komité (DOK) blev dannet i 1905. I 1993 blev DOK fusioneret med Danmarks Idræts-Forbund og blev til Danmarks Idrætsforbund (DIF). Hans Natorp overtog i 2021 posten som formand for DIF fra Niels Nygaard, som havde siddet på posten siden 2007. DOK står for det praktiske og økonomiske, når Danmark sender idrætsudøvere til OL.

Hvad symboliserer det olympiske flag?

Det olympiske flag er designet af Pierre de Coubertin og er blevet hejst ved de Olympiske Lege siden 1920. Når konkurrencedagene er slut, overrækkes flaget til værterne for de næste Olympiske Lege. Flaget er hvidt med fem sammenslyngede ringe. Fra venstre er farverne på ringene blå, gul, sort, grøn og rød. De fem ringe symboliserer de fem kontinenter i samarbejde. Oprindeligt kunne alle verdens flag laves af farverne i det olympiske flag, den hvide baggrund og de fem farver i ringene.

Hvad er det officielle motto ved OL?

Det olympiske motto, der blev brugt første gang i Antwerpen i 1920, er det latinske _citius, altius, fortius,_ der betyder ‘hurtigere, højere, stærkere’.

Afviklingen

Afviklingen af OL i dag

Hvordan foregår den fælles indmarch?

Den fælles indmarch blev lanceret ved de ‘ekstra’ (ikke officielle) olympiske lege i Athen i 1906 og er ført videre til de moderne Olympiske Lege. Deltagerne går samlet i nationer, bag deres nations flag og et skilt med landets navn på. Grækenland går først, derefter de andre nationer i alfabetisk rækkefølge og til sidst værtsnationen.

Hvad er den olympiske ild?

Den olympiske ild brænder, mens De Olympiske Lege foregår, som et minde om oldtidens olympiske lege, hvor ilden brændte som symbol på fred. Ilden brænder i en kæmpeskål på et højt tårn. Man har tændt den olympiske ild siden legene i 1928. I 1936 indførte tyskerne traditionen med, at fakkelløbere henter flammen i Grækenland og ved stafet fører ilden til det sted, hvor legene afholdes. Lige siden har det været et højtideligt øjeblik, når ilden tændes på det olympiske stadion.

Hvad er den olympiske ed?

Den olympiske ed blev lanceret som et nyt åbningsritual i Antwerpen i 1920. En udvalgt idrætsmand (først i 1972 blev eden afsagt af en kvinde) aflægger på deltagernes vegne ed på at ville overholde konkurrencernes regler og love. Den olympiske ed lyder: “På alle deltageres vegne lover jeg, at vi vil deltage i disse Olympiske Lege med respekt og lydighed over for de regler, der styrer dem, og i idrættens sande ånd, så det kan være til hæder for idrætten og til ære for vore hold.”

Hvad får OL-vinderne?

Ved de første moderne olympiske lege i Athen i 1896 fik vinderen en sølvmedalje, nummer to fik en laurbærkrans og nummer tre blot placeringen. I dag får vinderen en guldmedalje, nummer to en sølvmedalje og nummer tre en bronzemedalje. Guldmedaljen består af sølv betrukket med mindst seks gram guld. På den ene side af medaljen er der en hellenistisk gudinde med en laurbærkrans. Siden 1972 har værtsbyen selv designet den anden side af medaljen. Ud over medaljen får vinderen et diplom. I dag kan vinderne også præmieres af deres nationer. Danske OL-vindere får pengepræmier af Team Danmark.

Hvordan bliver OL finansieret?

Det er op til værtslandet at få finansieret De Olympiske Lege. I Los Angeles 1984 så man for første gang en total privat finansiering af De Olympiske Lege, hovedsageligt fra sponsorer, der til gengæld kunne reklamere med, at de var sponsorer ved OL eller fik reklameplads på fx billetter. En anden indbringende indtægtskilde lå i salget af rettigheden til at transmittere legene på tv. De Olympiske Lege er blevet en kommerciel succes, der gør, at der er hård kamp at tilkæmpe sig værtskabet.

Danmark og OL

Hvor længe har Danmark været med i OL?

Danmark har deltaget ved alle De Moderne Olympiske Lege siden 1896, undtagen ved OL i St. Louis i 1904, fremgår det af Danmarkshistorien.dk (se kilder). Dermed er Danmark en af blot 14 nationer, der har været med fra OL’s begyndelse.

Hvordan er det gået Danmark ved OL?

Danske atleter har gennem årene vundet de fleste medaljer i discipliner, der involverer hav og vand. Sejlsportsmanden Paul Elvstrøm er med fire guldmedaljer den mest vindende danske deltager målt på antal medaljer. Han er også den danske atlet, som har deltaget i OL flest gange. En anden dansk atlet, som har gjort sig bemærket, er svømmeren Ragnhild Hveger. Hun vandt som blot 15-årig sølv ved OL i Berlin i 1936, skabte sig efterfølgende en international svømmekarriere og blev én af de mest vindende svømmere nogensinde.

Roning er en anden disciplin, hvor Danmark traditionelt har klaret sig godt. Fra midten af 1990’erne og frem har særligt den danske letvægtsfirer klaret sig godt, fremgår det af Danmarkshistorien.dk’s artikel om Danmarks deltagelse ved De Olympiske Lege (se kilder). Båden og atleterne blev også kendt som ‘Guldfireren’ og har fra 1996 til 2016 vundet seks olympiske medaljer – tre af dem guld. Ved OL i Tokyo 2020 blev det til bronze for Frederic Vystavel og Joachim Sutton i toer uden styrmand.

Inden for håndbold har Danmark også klaret sig godt, særligt siden midten af 1990’erne. I 1996 vandt de danske håndboldkvinder over Sydkorea i Atlanta og fortsatte sejrsgangen ved de næste to OL i Sydney i 2000 og Athen, hvor de hev yderligere to guldmedaljer hjem. I 2016 vandt de danske herrer også guld ved OL i Rio, hvor også svømmeren Pernille Blume vandt guld i 50 meter fri.

Ved OL i Tokyo 2020 blev det desuden til guld for sejleren Anne-Marie Rindum i laser radial, badmintonspilleren Viktor Axelsen i herresingle og for Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen i banecykling (parløb), mens håndboldherrerne ved disse lege måtte tage til takke med sølvmedaljer.

Hvor mange medaljer har Danmark vundet ved sommer-OL?

Ved OL i Rio 2016 kunne Danmark tage 15 medaljer med hjem, hvilket er det næstbedste resultat nogensinde. Det bringer Danmark op på i alt 152 OL-medaljer. Medaljerne fordeler sig således, ifølge Ritzau-telegrammet “Danmarks OL-medaljehøst gennem tiderne” (se kilder):

*   2020 i Tokyo: 11 medaljer (3 guld, 4 sølv og 4 bronze)
*   2016 i Rio: 15 medaljer (2 guld, 6 sølv og 7 bronze)
*   2012 i London: 9 medaljer (2 guld, 4 sølv og 3 bronze)
*   2008 i Beijing: 7 medaljer (2 guld, 2 sølv og 3 bronze)
*   2004 i Athen: 8 medaljer (2 guld, 0 sølv og 6 bronze)
*   2000 i Sydney: 6 medaljer (2 guld, 3 sølv og 1 bronze)
*   1996 i Atlanta: 6 medaljer (4 guld, 1 sølv og 1 bronze)
*   1992 i Barcelona: 6 medaljer (1 guld, 1 sølv og 4 bronze)
*   1988 i Seoul: 4 medaljer (2 guld, 1 sølv og 1 bronze)
*   1984 i Los Angeles: 6 medaljer (0 guld, 3 sølv og 3 bronze)
*   1980 i Moskva: 5 medaljer (2 guld, 1 sølv og 2 bronze)
*   1976 i Montreal: 3 medaljer (1 guld, 0 sølv og 2 bronze
*   1972 i München: 1 medalje (1 guld, 0 sølv og 0 bronze)
*   1968 i Mexico City: 8 medaljer (1 guld, 4 sølv og 3 bronze)
*   1964 i Tokyo: 6 medaljer (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
*   1960 i Rom: 6 medaljer (2 guld, 3 sølv og 1 bronze)
*   1956 i Melbourne/Stockholm: 4 medaljer (1 guld, 2 sølv og 1 bronze)
*   1952 i Helsinki: 6 medaljer (2 guld, 1 sølv og 3 bronze)
*   1948 i London: 20 medaljer (5 guld, 7 sølv og 8 bronze)
*   1936 i Berlin: 5 medaljer (0 guld, 2 sølv og 3 bronze)
*   1932 i Los Angeles: 6 medaljer (0 guld, 3 sølv og 3 bronze)
*   1928 i Amsterdam: 6 medaljer (3 guld, 1 sølv og 2 bronze)
*   1924 i Paris: 9 medaljer (2 guld, 5 sølv og 2 bronze)
*   1920 i Antwerpen: 13 medaljer (3 guld, 9 sølv og 1 bronze)
*   1912 i Stockholm: 12 medaljer (1 guld, 6 sølv og 5 bronze)
*   1908 i London: 5 medaljer (0 guld, 2 sølv og 3 bronze)
*   1904 i St. Louis: 0 medaljer
*   1900 i Paris: 7 medaljer (2 guld, 3 sølv og 2 bronze)
*   1896 i Athen: 6 medaljer (1 guld, 2 sølv og 3 bronze)

Hvad var reaktionen på kronprins Frederiks indtræden i IOC?

Den danske kronprins indtrådte i 2009 som medlem af Den Internationale Olympiske Komité. Pga. kritikken af IOC gennem årene herskede der i kølvandet herpå stor uenighed om, hvorvidt kronprins Frederiks kandidatur kunne være med til at højne vilkårene for sporten, eller om han blot ville være en kransekagefigur.

Blandt kritikpunkterne var der bl.a. fokus på kronprinsens formaning om at holde politik adskilt fra international eliteidræt. Allerede i 1998, hvor kronprinsen overvejede medlemskab i komiteen, mødte det kritik. Her sagde daværende kulturminister Brian Mikkelsen bl.a., at “kronprins Frederik skal ikke fedtes ind i politisk betændte afgørelser” ifølge førnævnte artikel. Brian Mikkelsen har sidenhen skiftet mening, da IOC ifølge ham efterfølgende skulle have gennemført væsentlige interne reformer. I 2009 udtalte han: “Jeg har ingen betænkeligheder ved at støtte kronprinsens kandidatur (…) Jeg tror, at kronprinsen vil kunne bidrage til en proces, som vil kunne betyde mere demokrati og åbenhed i IOC,” ifølge samme artikel.

Denne holdning er idrætsprofessor Hans Bonde imidlertid skeptisk over for, “da han (kronprinsen, red.) grundet kongehusets pligt til at søge uden om politiske meldinger ofte vil blive nødt til at afholde sig fra at kommentere brandvarme emner”, som Bonde siger i Jyllands-Postens artikel “Hvad skal kronprinsen i IOC?” (se kilder). Et forhold, der ifølge Bonde peger i retningen af, at kronprinsens rolle i IOC er overflade, der udelukkende handler om at kaste glimmer og glamour over organisationen.

I 2021 trådte kronprins Frederik ud som aktivt medlem af IOC.

Debat

Debat om OL

Hvordan lyder kritikken af OL?

Ifølge rejsebeskrivelsen “Atlanta”, Informations artikel “Uden magi dør sport” og bogen Hurtigere, højere, stærkere (se kilder) har der gennem tiden været rettet forskellig kritik mod De Olympiske Lege. Kritikken lyder bl.a. på: 

*   De Olympiske Lege er blevet for kommercielle. Til OL i Atlanta blev der bygget og investeret for cirka 12 milliarder kroner, som blev finansieret af sponsorer og salg af tv-rettigheder. Man regnede med, at gæster/tilskuere ville bruge omkring syv milliarder kroner i byen i løbet af de to uger. 
*   De Olympiske Lege er for verdenseliten og levner ikke plads til breddeidræt. Det drejer sig i dag om rekorder og resultater frem for ritualer og værdier.
*   Når der bliver for store økonomiske interesser i sport, og det er så vigtigt at vinde, risikerer sporten at miste publikum, der ser sport for sportens skyld frem for at se sport som en reklamesøjle og et forum for doping.
*   Langt de fleste sportsgrene ved OL er af europæisk eller nordamerikansk oprindelse. IOC har overset sportsgrene med oprindelse i Afrika, Asien og Latinamerika. Det kan opfattes som en kolonisering af sport.
*   Videnskabeliggørelse af sporten, således at atletens præstation overskygges af træneren, lægen, sportsfabrikanten og medicinalindustrien.

Hvordan er OL blevet brugt med politisk formål?

Helt fra de første moderne olympiske lege i Athen i 1896 har legene ifølge artiklerne “Kun få lege uden politik” fra Politiken, “OL bliver aldrig politikfri” fra Information og “Iran kritiserer ‘zionistisk’ OL-Logo” fra Kristeligt Dagblad samt bøgerne Sport, penge og politik og John Idorn’s OL historie (se kilder) været brugt til politiske formål. Idrætshistorikeren Hans Bonde udtaler sågar i artiklen “OL bliver aldrig politikfri” fra Information, at “OL uden politik er som en svømmekonkurrence uden vand” (se kilder). Her er nogle eksempler på, hvordan OL gennem tiden har været brugt til politiske formål eller været anklaget for det. 

*   1896: Der deltager tyske idrætsudøvere, men det er uden officiel tysk opbakning, da tyskerne ikke var på god fod med hverken Grækenland eller Frankrig.
*   De tyskere, der deltager i Paris i år 1900, forulempes af arrangørerne som gengæld for den tyske holdning ved forrige OL.
*   Gode resultater ved OL har været propaganda for vindernes hjemlande.
*   Medaljevindere har kunnet vise deres eget politiske ståsted, som guld- og bronzevinderen i 200 meter løb gjorde i Mexico City i 1968. Mens de to sorte amerikanere stod på sejrsskamlen, strakte de en behandsket hånd i vejret som en hilsen fra De Sorte Pantere, der var en organisation, der kæmpede for de sortes rettigheder i USA.
*   OL i Mexico i 1968 var det første med voldsomme indenrigspolitiske demonstrationer. Det kostede 300 livet i et sammenstød mellem politi og befolkning.
*   De Olympiske Lege er så stor en mediebegivenhed, at det er en oplagt mulighed for politiske organisationer til at gøre verden opmærksom på deres eksistens. Den palæstinensiske organisation Sorte September gjorde verden opmærksom på deres kamp for et selvstændigt Palæstina ved en terroraktion mod israelske sportsfolk ved legene i München i 1972. Aktionen kostede 11 israelere livet.
*   Diktaturstater og andre ildesete nationer har ved OL kunnet vise deres eksistens og over for egen befolkning kunnet påpege omverdenens billigelse af deres eksistens.
*   Værtslandet har kunnet vise dets evne til at arrangere og organisere. Værtslandet har kunnet imponere med et vellykket og udstyrsrigt arrangement. De første lege, der blev brugt til egentlig propaganda for værtsnationen, var OL i 1936 i Berlin, mens Hitler var ved magten. I Berlin blev filminstruktøren Leni Riefenstahl beskyldt for at idyllisere det nazistiske Tyskland i hendes film om OL.
*   Prestigen for værtslandet har været brugt af de arbejdere, der har bygget anlæg og olympiske byer. For eksempel strejkede arbejderne under byggeriet til OL i Montreal 1976 for at opnå bedre lønninger.
*   Lande er af IOC nægtet deltagelse i OL.
*   Lande har nægtet at deltage i OL i bestemte værtslande. Man har boykottet OL.
*   Nogle lande, deriblandt Danmark, markerede deres protest mod Sovjets invasion af Afghanistan ved indmarchen i Moskva i 1980. De brugte det olympiske flag i stedet for det respektive nationale flag, for at deres deltagelse ikke skulle blive betragtet som en billigelse af Sovjets gøremål i Afghanistan. Andre lande udeblev helt fra indmarchen. 
*   EF støttede åbningsceremonien ved OL i Barcelona 1992 med 38 millioner kroner. Det gav mulighed for at vise EF’s flag blandt de deltagende nationers flag. Et ikke helt lovligt middel til at gøre opmærksom på en politisk organisation.
*   EU’s sportsminister Otto Schily truede i 1999 med EU-boykot af OL i Sydney år 2000, hvis IOC ikke gennemførte reformer og ryddede op i skandalerne.
*   Den kinesiske statsleder brugte OL i Beijing i 2008 til at give et billede af Kina som en tolerant nation i fremgang og harmoni, til trods for at der bag facaden hersker massive problemer med menneskerettigheder. Flere europæiske lande overvejede at boykotte begivenheden i protest mod diktaturet i Kina og mod landets overtrædelser af menneskerettighederne.  
*   Iran har protesteret mod logoet for OL 2012, da de mener, det indeholder et politisk udtryk med racistiske undertoner. Tallet 2012 i logoet kan ifølge Irans nationale Komité forveksles med ordet ‘Zion’, der leder tankerne hen på zionisme, der dækker over en jødisk nationalisme.
*   Frem mod afholdelsen af OL i Rio i 2016 var der kritik af de brasilianske myndigheder, der ville ‘rydde op’ i de fattige områder i Rio for at stramme op på sikkerheden og dæmme op for kriminalitet i byen. I den forbindelse florerede der historier om, at beboerne i favelaerne (slumområderne) mødte hårdhændet behandling fra myndighederne. Samtidig var der også kritik af, at Brasilien brugte så mange penge på at afholde OL, når der lige ved siden af var folk, som boede under kummerlige forhold.

Hvilke år har OL været aflyst?

*   1916 pga. Første Verdenskrig
*   1940 pga. Anden Verdenskrig 
*   1944 pga. Anden Verdenskrig
*   2020 blev udskudt til 2021 pga. covid-19-pandemien

Hvilken kritik har IOC været udsat for i nyere tid? 

Artiklerne “Uren luft i slidte ringe” fra Information, “IOC-session – Scener fra en IOC-session” fra Politiken, “Skandale vokser i omfang” fra Jyllands-Posten, “Olympisk Ødelæggelse” fra Information og “Politisk ræv hjælper IOC” fra Politiken (se kilder) behandler nogle af de kritikpunkter, der har været rejst over for Den Olympiske Komité gennem tiden, blandt kritikken lyder det: 

*   Dokumenter fra STASI-arkiverne afslører, at dommerne var bestukket i bokseturneringen i Seoul 1988. IOC finder ikke, at der er dokumentation for at ændre på dommene fra 1988. 
*   Sportsjournalisten Andrew Jennings har afsløret, at IOC har skjult nogle dopingresultater, hvor prøverne har været positive, for at bevare OL som en god salgsvare.
*   Siden december 1998 har der været afsløringer af IOC-medlemmer, der har modtaget forskellige former for gaver og goder fra ansøgere til afholdelse af OL. Nogle af tilfældene i så ekstrem grad, at det må betegnes som bestikkelse. IOC-medlemmerne har besøgt de forskellige ansøgerbyer til afholdelse af OL og er blevet opvartet ekstravagant.
*   Tildeling af tv-rettigheder til personlige venner frem for til mest økonomisk favorable tilbud.
*   Udpegelsen af IOC-medlemmer er udemokratisk, og strukturen er uigennemsigtig.
*   IOC kan og vil ikke påtage sig en aktiv rolle i kampen mod doping.

Er der beviser på bestikkelse?

Der har været dokumentation for, at nogle IOC-medlemmer har modtaget penge og gaver fra byer, der har budt på OL-værtskabet. Det kan dog ikke bevises, om medlemmerne så virkelig har stemt på de gavmilde byer, da afstemningerne er hemmelige, og stemmesedlerne destrueres efter afgørelsen. Ifølge artiklen “Dokumentation mangler” fra Jyllands-Posten (se kilder) hævder kritikere af beskyldningerne om bestikkelse, at for at man kan kalde det bestikkelse, skal den der bestikker have garanti for udbytte. Det har de bydende værtsbyer ikke, da afstemningen om værtskabet er hemmelig.

Hvad har IOC gjort for at rydde op i egne rækker?

*   Der er nedsat en intern undersøgelseskomité til at vurdere korruptions- og bestikkelsesanklagerne.
*   Der er ekskluderet seks medlemmer pga. bestikkelsessager.
*   Fire medlemmer fratrådte frivilligt efter kompromitterende sager.
*   Der er ændret procedure for valg af værtsby til vinter-OL år 2006. Tidligere kunne alle IOC-medlemmer besøge kandidaterne til værtskabet for OL på værtsbyens regning. Nu skal en gruppe udvælge to kandidater blandt ansøgerne. IOC udpeger værtsbyen dagen efter.
*   Der er blevet forbudt medlemmerne at tage mod tilbud fra kandidatbyerne.
*   Der er nedsat The IOC 2000 Commission.
*   Der er nedsat en etisk kommission.

Hvorfor blev OL 2020 i Tokyo først afholdt i 2021?

Sommer-OL 2020 var planlagt til at skulle afholdes i Tokyo, men måtte pga. den verdensomspændende coronavirus udsættes med ét år. Siden begyndelsen af 2021 har der imidlertid været en del debat om, hvorvidt OL skulle udsættes endnu engang eller helt aflyses pga. fortsat smittefare. OL blev dog gennemført i 2021 fra den 23. juli til 8. august, men det fik ikke debatten til at forstumme. Modviljen mod at afholde OL var fremherskende i den japanske befolkning, og i maj 2021 meldte den japanske avis Asahi Shimbun, der var officiel partner for OL, ud, at legene burde aflyses. I artiklen “Partner kræver OL aflyst” på TV 2 (se kilder) står der, at modviljen skyldes risikoen for smittespredning og øget pres på det japanske sundhedsvæsen. Avisen skriver: “Vi beder premierminister Yoshihide Suga om roligt og objektivt at vurdere situationen og tage en beslutning om at aflyse begivenheden denne sommer.” Avisen skriver videre, at en japansk organisation for læger også mener, at legene bør aflyses, og at flere meningsmålinger viser, at den japanske befolkning deler denne holdning. Japan – inklusive Tokyo – har været hårdt ramt af corona og underlagt flere nødretstilstande, der betyder, at barer og restauranter er lukkede, og at sportsbegivenheder afholdes uden tilskuere. Japan har også været lukket for udlændinge siden sidste år. 

Hvis ikke tilstanden i Japan ændrer sig, kan det ikke afvises, at OL i Tokyo helt må aflyses. Både OL’s præsident, Thomas Bach, og Japans tidligere premierminister, Shinzo Abe, afviser nemlig endnu en udskydelse af legene. Abe har også tidligere sagt, at OL ikke kan afvikles, hvis coronapandemien fortsat hærger, fremgår det af DR-artiklen “OL bliver aflyser uden 2021-dato” (se kilder).

Hvilken kritik rettes der mod Kina i forbindelse med vinter-OL 2022 i Beijing?

Selvom det er 14 år siden, Kina sidst har afholdt OL (sommer-OL 2008), kritiseres landet stadig for ikke at overholde menneskerettighederne. Af artiklen “Regeringen er under massivt pres for at boykotte vinter-OL” (se kilder) fremgår det, at bl.a. USA, Australien, Belgien og Storbritannien besluttet at boykotte legene diplomatisk som reaktion på Kinas undertrykkelse af demokrati- og løsrivelsesbevægelserne i Hongkong og Taiwan samt hårdhændede behandling og undertrykkelse af uighurerne, som er et muslimsk mindretal i Xinjang-provinsen i det nordvestlige Kina. Den diplomatiske boykot betyder, at de pågældende lande udebliver i officielt regi og dermed undlader at sende politikere, embedsmænd, diplomater og kongelige repræsentanter afsted til at overvære legene. Både kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ifølge artiklen “Regeringen er under massivt pres for at boykotte vinter-OL” (se kilder) ikke ønsket af udtale sig til DR med henvisning til, at regeringen omkring årsskiftet endnu ikke havde besluttet, om Danmark skal følge trop og boykotte legene diplomatisk. Men den 14. december 2021 meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod, at ingen danske ministre vil deltage i vinter-OL i Kina.

De olympiske ringe på Eifel-tårnet under  OL i Paris i sommeren 2024.

large_Olympiske Lege - Fabrice CoffriniAFPRitzau Scanpix@000_36642J3-3000x2001ma.jpg

medium_Olympiske Lege - Fabrice CoffriniAFPRitzau Scanpix@000_36642J3-3000x2001ma.jpg

small_Olympiske Lege - Fabrice CoffriniAFPRitzau Scanpix@000_36642J3-3000x2001ma.jpg

thumbnail_Olympiske Lege - Fabrice CoffriniAFPRitzau Scanpix@000_36642J3-3000x2001ma.jpg

Olympiske Lege - Fabrice CoffriniAFPRitzau Scanpix@000_36642J3-3000x2001ma.jpg

Originalkilder

Den danske guldfirer vinder guld i London i 2012.

Men's Lightweight Double Sculls Rowing Final Replay - London 2012 Olympics

Baggrundskilder

Hjemmesider

Den internationale side for De Olympiske Lege.

Olympics

Her kan man læse om alt vedrørende Danmarks deltagelse i OL.

Danmarks OL site

Parasport Danmark

EYOF2022

De Olympiske Lege for danske skoleelever med vejledning i at opbygge Legene.

Skole OL

Faglitteratur

Alt om OL

Niels Bukh – En politisk-ideologisk biografi

Ringene samles – En fortælling om den olympiske bevægelse

Artikler

Kronprinsen stopper som aktivt medlem af IOC

IOC-præsident genvalgt

Tidligere OL-arrangør tror ikke længere på Tokyo i 2021

10 fakta om OL

TOP 100 OL-historiens største navne

Sporten som politisk magtmiddel

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på De olympiske lege

Deltagelse

Deltagelse i OL

Antal deltagere ved de olympiske sommerlege siden 1896

Indhold

Tal og grafer

Anbefalede links

Danmarks deltagelse ved De Olympiske Lege, 1896-2016

Skuffelse i Danmark efter mild straf til Rusland i dopingskandale

Opgørelse over sommer-olympiske medaljer målt på nationer.

Hvad leder du efter?

OL - De Olympiske Lege