
Danske Rune Glifberg, der har været professionel i over 20 år, satser på olympisk debut blandt unge modstandere, når skateboard for første gang er med ved OL.
Foto: Sean M. Haffey / AFP / Ritzau Scanpix
Danske Rune Glifberg, der har været professionel i over 20 år, satser på olympisk debut blandt unge modstandere, når skateboard for første gang er med ved OL. Foto: Sean M. Haffey / AFP / Ritzau Scanpix
Skateboarding
Læsetid: 19 min
Indhold
Indledning
Street, Cruising, Vert og Freestyle. Det er navnene på nogle af de mest almindelige stilarter inden for skateboarding.
Selvom betegnelsen ’skater’ kan bruges om alle, der skøjter på is, hjul eller rullende bræt, kan skatere også mere snævert defineres som medlemmer af en særlig subkultur. Fortællingen om denne subkultur begyndte med nogle surfere, der manglede bølger, og nogle solbeskinnede, asfaltbelagte gader og veje i Californien, USA, hvor unge pionerer med dødsforagt dyrkede skateboarding. En subkultur som i årtier har været ildeset af mainstream-samfundet, men som med tiden er blevet anerkendt i brede kredse og endda er kommet på programmet som sportsgren ved OL i 2021.
Relaterede emner
Skateboard kings 1978 (part 1 of 7)
Gamle optagelser af skaterkulturen fra 1970’erne. På engelsk.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Introduktion til skateboarding
Hvad er skateboarding?
Der er tre overordnede sportsgrene, der falder ind under begrebet skating: skateboarding, rollerblading (rulleskøjteløb) og iceskating (skøjteløb på is). Denne artikel handler udelukkende om skateboarding.
Skateboarding kan, afhængig af hvem man spørger, defineres som en sport, en subkultur, en hobby, en transportform eller en livsstil.
Ifølge en rapport fra Technavio anslås sporten at være omkring fem milliarder amerikanske dollars værd i årlige indtægter i 2020, og rapporten anslår, at der findes omkring 11 millioner aktive skateboardere i verden. Det kan man læse i artiklen ”Esports should follow skateboarding’s lead to going mainstream” (se kilder).
Skateboarding er en såkaldt selvorganiserende sportsgren. Sammenlignet med klassiske idrætsgrene, som for eksempel gymnastik, er den afgørende forskel, at disse typisk har et idealbillede, som man indlærer til perfektion ved hjælp af instruktion fra en lærer, mens at være skater handler om at eksperimentere, opbygge og udtrykke sin egen stil, at udforske sine egne fysiske grænser og søge et æstetisk udtryk. Det fremgår af artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder). Skateboarding handler om hjul og bræt, fart og forhindringer, for eksempel brug af ramper og byrummets arkitektur.
Hvad er et skateboard?
Rullesport Danmark (se kilder) besvarer spørgsmålet helt simpelt: ”Et skateboard er et kort, smalt bræt med to små hjul fastgjort til bunden af hver ende.
Skateboardere kører på dette bræt for at udføre en serie tricks, herunder hop, grinds, flips og spins. Skateboarding er Rullesports Danmarks eneste olympiske disciplin, der gør debut til legene i Tokyo 2021.”
Hvor og hvornår opstod skateboarding?
Der findes ingen historiske kilder, der nøjagtigt fastslår skateboardets oprindelse. Men myten fortæller – ifølge bogen ”Skateboarding” (se kilder) – at skateboardet udsprang af surfboardet. Der herskede en stærk surferkultur på USAs vestkyst i Californien i 1940erne og 1950erne. Surfboardet, brættet, der bruges til at ride på havbølgerne, fik i skateboardet en form for lillebror, som surferne tyede til, når de skulle bevæge sig rundt på landjorden. Det allerførste skateboard blev sat sammen af hjul fra et par gamle rulleskøjter og et lille træbræt formet som et surfbræt, og dermed var asfalt-surfboardet opfundet.
I 1959 kom de første masseproducerede skateboards på markedet, og allerede her skete skateboardets første bevægelse fra undergrunden og over mod den kulturelle mainstream. I 1960erne blev skating så populært i USA, at surfboard-firmaerne begyndte at producere skateboards. Mærket Makaha solgte ifølge ”Skateboarding” (se kilder) i perioden 1963-1965 for fire millioner dollars skateboards, og enhver surfer med respekt for sig selv havde efterhånden også et skateboard. Allerede i samme årti fik skateboarding dog en nedgangsperiode.
Hvad er polyurethane og kicktail?
Efter en nedgangsperiode i 1960erne vendte skateboard-trenden stærkt tilbage i 1970erne. Det skyldtes nok især, at ingeniøren Frank Nasworthy i 1972 fandt på at bruge materialet polyurethane, en slags plastik, til skateboardenes hjul. Det kan man læse på Wikipedia (se kilder). Indtil da havde skateboardenes hjul været lavet af ler, hvilket ikke var et særligt godt materiale. De nye polyurethane-hjul gav et kæmpe løft til skateboardets muligheder, kvalitet og bevægelighed.
En anden afgørende teknisk forbedring af skateboardet i 1970’erne, kicktailen, nævnes i artiklen ”En grind og 540 grader McTwist” (se kilder). Kicktailen er den lille opadvendte bue bagest på et skateboard. Kicktailen gjorde skateboards mere manøvredygtige og fremmede mulighederne for at finde på nye tricks.
Hvordan udviklede skateboarding sig i 1970erne og 1980erne?
Skaterne fik endnu en uventet mulighed i 1976. En tørke ramte Californien, og manglen på vand fik myndighederne til at udstede forbud mod at fylde private swimmingpools. Straks øjnede skaterne nye baner, der bare ventede på at blive taget i brug. Dermed var en ny disciplin inden for skateboarding født – senere kendt som ’bowl’.
Samme år poppede de første skaterparker op i USA. De var kommercielle i den forstand, at de blev lavet af folk, der så muligheder for at tjene hurtige penge på trenden. Men efterhånden som skaterne begyndte at udføre mere og mere farlige tricks, blev forsikringspræmierne for parkerne hævet til enorme summer, og i begyndelsen af 1980erne lukkede mange af parkerne, og antallet af skatere faldt drastisk.
Hvad var det første moderne skateboarding-trick?
I 1976 i Florida på USAs østkyst opfandt Alan ’Ollie’ Gelfand det første moderne skateboarding-trick, Ollien, hvor skateren sparker brættet op i luften og hopper, så skateboardet bliver hængende under fødderne. To år senere tog Gelfand ifølge ”Skateboarding” (se kilder) til Californien og rystede de californiske skateres verdensbillede med sit nye trick. Herfra blev tricket via medierne udbredt til resten af verden. I starten mistænkte man Gelfand for på en eller anden måde at have fastgjort skateboardet til sine fødder. Men da man først indså skateboardets store potentiale, satte Gelfands trick gang i en lang række nye tricks.
Hvad var Thrasher og Transworld?
I 1981 kom det legendariske skater-magasin Thrasher på gaden. Magasinet findes endnu, nu også online (se kilder), og mange skateere har en t-shirt eller hættetrøje med magasinets ikoniske logo.
Thrasher, – et andet ord for skateboarder – blev talerør for skaterkulturen med mottoet “Skate and Destroy”. Nu, hvor mange skateparker var lukket, opfordrede magasinet sine læsere til i stedet at udnytte byrummets muligheder. Parkeringspladser, legepladser på skoler, tomme varehuse, alt, hvad der var belagt med asfalt, blev taget i brug.
Et andet blad, Transworld Skateboarding (se kilder), blev lanceret i 1983. Transworlds reaktion på Thrashers lidt rå motto var strategien “Skate and Create” – en opfordring til, at skaterne selv skulle bygge deres forhindringer og skatermiljøer. Ifølge bogen “Skateboarding” (se kilder) fulgte skaterne begge opfordringer, og overalt skød det op med ramper, miniramper i haver, garager og hvor man ellers kunne komme af sted med at bygge forhindringer.
Hvordan udviklede skateboarding sig i 1990erne?
Fra midten af 1990erne steg skateboarding atter i popularitet, og sporten fik blandt andet et skub fremad af Mega-eventet ”X Games”, som blev lanceret i 1995 i USA. Ifølge National Geographic (se kilder) er X Games en årligt tilbagevendende ekstremsports-konkurrence, der fungerer som en slags ekstremsportens OL. Til X Games dyster blandt andre BMXere, snowboardere, surfere og skateboardere om store pengepræmier samt guld-, sølv- og bronzemedaljer.
En af de mest berømte begivenheder ved X Games fandt sted i 1999, da den professionelle skater Tony Hawk gennemførte tricket ’900’ på rampe. ’900’ går ud på, at man flyver op i luften på sit skateboard, drejer to en halv gange rundt om sig selv (900 grader), lander på rampen og kører videre.
Andre events og konkurrencer indenfor skateboarding er siden kommet til, blandt andet Street League, hvor 25 af de største professionelle skatere siden 2010 har dystet om æren og 200.000 dollars.
Hvad er THPS?
Tony Hawk’s Pro Skate (med forkortelsen THPS) var et kritikerrost og populært konsolspil til Playstation, der udkom i 1999. Spillet har haft og har fortsat enorm betydning for skaterkulturens udbredelse og popularitet. En af årsagerne til spillets popularitet er, at det lykkes spillet at formidle følelsen af at skate, både i forhold til de forskellige kombinationer af tricks, stemning og musik. Man kunne vælge en avatar mellem ti professionelle skatere, heriblandt Tony Hawk, der har lagt navn til spillet og er en af verdens mest kendte skatere. Spillet har siden første udgivelse udviklet sig til en spilserie, findes nu på flere platforme og er solgt i over 100 millioner eksemplarer. Det fremgår af artiklen ”'It inspired a generation': Tony Hawk on how the Pro Skater video games changed lives” (se kilder).
Dansk skateboardinghistorie
Hvornår kom skateboardkulturen til Danmark?
Som mange andre amerikanske subkulturer har skaterkulturen også vundet indpas hos danske ungdomsgenerationer.
De første skateboards ramte den danske asfalt i 1960erne, og i 1970erne blev der etableret enkelte skateboardklubber, men kulturen blomstrede primært som undergrundsfænomen og modkultur. I slutningen af 1970erne var skateboardkulturen dog blevet mere synlig, og i 1978 fremsatte den socialdemokratiske folketingsgruppe ifølge “Den ultimative skateboardbog” (se kilder) et lovforslag om forbud mod skateboardkørsel på offentlige veje, som blev vedtaget. I 1980erne begyndte trenden at gå i sig selv af mangel på baner og klubber, og kun få klubber overlevede, heriblandt Herlev Skateboardklub og Valby Skatepark. Skating levede i stedet videre i forskellige undergrundsmiljøer.
Hvordan vandt skateboarding frem igen?
Mellem 1980 og 1985 var skateboardkulturen på vågeblus herhjemme, men alligevel afholdt skaterne det første officielle DM i skateboarding i Odense Skatecenter i 1983. Året efter afholdt man Scandinavia Open Skateboarding, der tiltrak skatere fra hele Europa og siden er blevet afholdt med jævne mellemrum. Måske fordi skateboarding endnu var et undergrundsfænomen, var sporten et stedbarn indenfor den danske sportsverden og i medierne. DR ville for eksempel ikke dække Scandinavia Open med henvisning til, at Dansk Skateboard Union ikke var medlem af Dansk Idræts Forbund, hvilket der skulle gå omtrent 30 år mere, før den blev.
Skaterkulturen blomstrede, ifølge artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder), op i Danmark i løbet af 1980erne, hvor antallet af skatere lå på 50.000-60.000, og fik for alvor fodfæste i 1990erne med opførelsen af kommunalt støttede skateranlæg i København og omegn. På Rullesport Danmarks hjemmeside (se kilder) kan man læse, at: ”I 1980’erne og 90’erne voksende skateboarding med enorm popularitet. Siden slutningen af 1990’erne er skateboarding blevet en væsentlig del af gadekulturen.”
Hvilke konkurrencer har der været i Danmark?
Scandinavia Open var i 1980erne og 1990erne en stor og prestigefuld konkurrence i europæisk sammenhæng og den fortsatte op i 00erne.
Der har været flere lokale konkurrencer op igennem 80erne og 90erne, ofte stablet på benene af forskellige skater-relaterede butikker. Blandt andet kan nævnes Game of Skate i Aarhus, Prygl i Parken samt Kongeflippet i Fælledparken i København.
Desuden findes der Copenhagen Skateboard Marathon, der så dagens lys i 2014 – et familievenligt maraton, hvor alle generationer, der har et forhold til skateboards, kan være med. Danmarksmesterskab i Park Skateboarding er et nyere event, der debuterede i Helsingør i 2019. Her opfordres alle uanset alder, niveau og køn til at deltage.
Hvad er CPH Open?
CPH Open er en årligt tilbagevendende skateboarding-begivenhed siden 2007. Københavns overborgmester, Frank Jensen, udtalte ifølge CPH Opens hjemmeside (se kilder): ”København har en ambition om at være den førende hovedstad i Europa, når det kommer til bykultur. CPH Open er et godt eksempel på, hvordan man indarbejder og udvider byrummet med henblik på at skabe en unik oplevelse, som bruger København på nye måder.”
CPH Open har da også taget verdenseliten indenfor skateboarding med storm og samtidig markeret sig som en underholdende begivenhed i den internationale skater-verden. Som det australske website Boardworld forklarer i artiklen ”Scandinavia: Skate Paradise?” (se kilder): ”I de senere år har lokale skatere etableret CPH Open, en ukonventionel skatekonkurrence, der finder sted over 5 dage i det centrale København, og som er vært for skatere fra hele verden, når de skater fra sted til sted i byens gader. Arrangementet handler mere om at fejre skateboarding og byen end enhver konkurrence, når store skarer af skaterentusiaster samles rundt omkring på byens pladser og offentlige rum for at danne et hav af skateboarding, musik, sprut, latter og positivitet.”
Hvem er Rune Glifberg?
Rune Glifberg (født 1974) er en dansk professionel skater, som har været berømt i flere årtier i USA, men ikke er bredt kendt i Danmark. Han har deltaget mange gange i X Games i disciplinen vert, hvor han har vundet guld to gange.
Glifberg blev opdaget i 1990 og flyttede fra Rødovre til England og dernæst videre til Californien, USA. Han har været professionel siden 1992, fik sit gennembrud i 1996 og har siden vundet talrige priser. Man kan vælge ham som sin avatar i computerspillet THPS.
Selv om Glifberg er 45 år, er han i gang med at kvalificere sig til OL i Tokyo 2021, ifølge artiklen ”Dansk veteran drømmer om at debutere til OL som 45-årig” (se kilder).
Hvad er ALIS, Skate House og Streetmachine?
ALIS er et dansk brand, der blandt andet laver skateboards og tøj, som sælges i 13 forskellige lande. Mærket, der blev grundlagt i 1996, er meget involveret i skatermiljøet. ALIS byggede for eksempel i 1998 ALIS Wonderland Bowl, en indendørsrampe på Christiania i København. Wonderland har altid åbent, og når der ikke skates, afholdes der fester, hvis overskud går til at involvere sig på frivillig basis i byggeriet af skateboard spots i lande som Indien, Bolivia, Jordan og Myanmar. Det kan man læse om på alis.dk (se kilder).
Streetmachine er en skateboard-butik, der åbnede i København i 1989. Danmarks ældste skate-butik er Skate House, der åbnede i 1986 i Aarhus og siden har åbnet filial i Odense.
Hvilke danske steder kan man skate?
Der findes mange skateparker, for eksempel Roskilde Skatepark og Copenhagen Skatepark. Fælledparkens Skatepark åbnede i sommeren 2011, og selv om der i mange år op til åbningen har eksisteret et skate-territorium i Fælledparken, var parken en stor nyhed på skaterscenen. Som en del af en generel renovering af Fælledparken besluttede Københavns Kommune nemlig at bruge 20 millioner kroner i at skabe en stort anlagt skatepark, ifølge artiklen ”Store og små i duel om ny skatepark” (se kilder). Hjemmesiden skateparks.dk (se kilder) giver overblik over de nu i alt 240 danske skateparker.
Hvornår og hvorfor blev skateboarding optaget i Danmarks Idrætsforbund?
Selv om Danmark har haft en skaterkultur i en håndfuld årtier, blev skateboarding først i 2017 en del af Danmarks Idrætsforbund – via Rullesport Danmark. Det skete som konsekvens af, at sportsgrenen er en af fem midlertidige sportsgrene, der repræsenteres ved OL 2021. På Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside (se kilder) finder man nærmere forklaring: ”Den internationale olympiske komité kræver, at olympiske idrætter – også de midlertidige – skal være medlemmer af de nationale olympiske komitéer. I Danmark er DIF national olympisk komité.”
Hvilken lov kom der i 2018?
Indtil 1. januar 2018 var det ifølge Færdselsloven ulovligt at køre på ”rullebræt” – undtagen i dertil indrettede parker og pladser. Men det ændrede sig med det vedtagne "Forslag til Lov om ændring af færdselsloven"(se kilder): ”Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at kørsel på almindeligt skateboard i vidt omfang kan sidestilles med kørsel på rulleskøjter. Det foreslås, at skateboards indføjes i § 11, 1. pkt., således, at personer, som kører på skateboards, vil være at betragte som gående på samme måde som den, der kører på rulleskøjter. Betegnelsen ’skateboard’ er anvendt fremfor ’rullebræt’, da det førstnævnte er en mere nutidig betegnelse for dette køretøj.”
Baggrunden for lovændringen var, at den daværende regering gerne ville fremme befolkningens brug af mindre, motoriserede køretøjer, herunder eldrevne skateboards. Med lovændringen bevægede skaterkulturen sig endnu et stykke i retning af samfundets accept.
Hvordan har skaterkulturen det i dagens Danmark?
Det er svært at sætte præcise tal på skateboarding i Danmark. Langt de fleste skatere i Danmark (som i resten af verden) dyrker skateboarding som street sport, gadeidræt, og siden 00’erne har netop gadeidræt taget fart herhjemme. Ifølge artiklen ”Street Sport indtager gaderne” (se kilder) skete der fra begyndelsen af 00’erne en stor omvæltning i dansk sportskultur, hvor sporten for alvor begyndte at rykke ud af sportshallerne til gaden. Det gav fokus på udendørsrum tilegnet idræt, og antallet af skateranlæg eksploderede.
Foreningen National Platform for Gadeidræt forklarer mentaliteten hos blandt andet de danske skatere således (se kilder): ”Gadeidræt er idræt, som oftest dyrkes på gadeplan. Nogle gadeidrætter som for eksempel skateboarding, løbehjul, hacky sack, breakdance og parkour oprinder fra gaden, mens andre udspringer fra klassiske idrætsgrene, der er blevet tilpasset byrummet. Det er for eksempel street basket, street handball og street soccer. Gadeidræt dyrkes som regel i selvorganiserede, uformelle, sociale og fleksible praksisfællesskaber. Bestyrelsen er ofte skiftet ud med en uformel gruppe af initiativtagere, og trænerne med frivillige inspiratorer, som hænger ud på skateboard-banen og giver deres viden og erfaring videre til de næste generationer. Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af initiativ, kreativitet og gør det selv-mentalitet blandt udøverne. Gadeidrætten vil derfor blive ved med at udvikle nye former og aktiviteter med de unge på gadeplan som drivkræft.”
Skaterkulturen har altså de seneste årtier fået fremdrift takket være en ny tilgang til idræt.
Skateboarding som sportsgren
Hvilke typer af skateboards findes der?
Ifølge webbutikken Skatepro (se kilder) findes der tre overordnede typer af skateboards (foruden det nyeste skud på stammen, den eldrevne version):
- Skateboard er til tricks og ramper.
- Cruiserboards er en hybrid mellem et almindeligt skateboard og et longboard. Cruiserboards er gode til begyndere og børn, men egner sig ikke til at lave tricks på.
- Longboards er en lang version af skateboardet. Det er egnet til længere distancer og dermed transport og er den type, der føles mest som at surfe. Der findes flere forskellige typer longboards.
- Eldrevne skateboards er det nyeste skud på stammen og adskiller sig radikalt fra andre typer skateboards ved, at det ikke er fodkraft, der driver dem frem. Rådet for Sikker Trafik (se kilder) beskriver dem således: ”Et elektrisk skateboard ligner et almindeligt skateboard, men har en motor, der styres med en remote control, app eller lignende.”
Hvilke slags skateboard-stilarter er der?
Der er mange stilarter inden for skateboarding – hver med sine tricks. Her er et udpluk:
- Vert: Vert (eller rampe) er en forkortelse for ordet vertical, som betyder lodret. Man kalder stilen vert, fordi trickene udføres, mens skateren flyver lodret op i luften.
- Street: Street-stilen foregår i bylandskabet, hvor alt kan bruges som forhindringer.
- Park: Skating i dertil indrettede skateparks, der er bygget til formålet.
- Freestyle: Freestyle kendetegnes ved, at man i princippet ikke behøver at bevæge sig ud af stedet, men kan stå og lave en masse tekniske tricks på samme sted.
- Cruising: foregår på longboards, for eksempel som transport eller for bare at køre rundt
- Big Air: Denne gren af skateboarding foregår på enormt høje og lange ramper, som man skater ned ad og flyver gennem luften, mens man eventuelt laver tricks, hvorefter man gerne skulle lande på en anden rampe.
Hvor skater man?
- Skateparks: Indendørsbaner udstyret med ramper, designet til at skate på.
- Spots: Et spot eller “godt sted” defineres af skatere ved, at arkitekturen er velegnet til at skate på. Eksempelvis er Amager Strandpark tæt på København blevet taget i brug som et spot, fordi der er lange betonlagte arealer udstyret med trapper og gelændere.
- Gaden: Skaterne bruger både byens offentlige steder og glemte og øde industriområder som legeplads for deres udfoldelser. Det kan være fortovskanter, trapper, gelændere, skraldespande – kun kreativiteten og modet sætter grænser.
Hvilke skateboardtricks findes der?
Der findes et hav af tricks, men ifølge hjemmesiden Liveaboutdotcom (se kilder) er følgende tricks de grundlæggende:
- Ollien: Skateren sparker brættet op i luften og hopper, og boardet bliver hængende under fødderne.
- Kickflips: Går ud på at få brættet til at dreje sidelæns hele vejen rundt om sig selv mindst en gang, mens skateren svæver over boardet. Skal gerne slutte med, at skateren lander på boardet igen og ruller videre.
- Kickturns: Går ud på, at skateren kommer kørende og med sin bageste fod sparker boardet til siden for at skifte retning.
- Grinds: At grinde vil sige, at man kører på metallet imellem hjulene på sit skateboard. Man grinder ofte på gelændere, bænke og fortovskanter. Der findes mange slags grinds, blandt andet 50-50 grinds, hvor skateren bruger begge metalstykker, både for- og bagstykkerne.
- Rock’n’rolls: En rock’n’roll på en rampe er det trick, hvor skateren kører op på kanten af rampen med det ene sæt hjul og derefter kører væk igen.
- Manuals: Vil sige, at skateren ruller af sted på baghjulene, så den forreste del af boardet løfter sig fra jorden. Samtidig må den bageste del af brættet ikke røre jorden.
Skateboarding som kulturelt fænomen og industri
Hvad kendetegner skate-industrien?
Skateboarding er blevet en stor industri med enorm omsætning, hvor professionelle skatere kan leve af at skate. Men det er vanskeligt at komme med et præcist bud på, hvor mange skatere der findes på verdensplan. På hjemmesiden skateboardershq.com (se kilder) anslås det, at 85 millioner mennesker skater på verdensplan. Ifølge artiklen “Esports should follow skateboarding’s lead to going mainstream“ (se kilder) har et andet markedsanalysebureau, Technavio anslået, at der er omkring 11 millioner skatere i verden. Måske det reel tal befinder sig et sted i mellem.
Hvad er proskatere?
Skatere, der virkelig stikker af fra mængden på grund af teknisk snilde, kreativitet og skubben til grænserne, kan blive proskatere, altså professionelle skatere. De forskellige brands forsyner de professionelle skatere med boards og tøj og betaler dem for at bruge tøjet og grejet ved så mange lejligheder som muligt.
De fleste professionelle skatere har et såkaldt signaturbræt – et skateboard med deres autograf og et grafisk design på, som den professionelle har valgt.
Listen af kendte skatere er lang, og hvem de kendteste er, afhænger af, hvem man spørger. Men nedenfor er en håndfuld eksempler af meget berømte skateboardere gennem tiderne:
- Tony Hawk, også kendt fra spillet THPS
- Rodney Mullen fra den legendariske Bones Brigade
- Bam Margera, også kendt fra tv-serien Jackass
- Leticia Bufoni, en brasiliansk kvinde
- Elissa Steamer, kendt som den første kvindelige pro-skater
- Danske Rune Glifberg, der vandt guld ved X-Games i 2008 og 2009.
Hvad er skate-videoer?
Et andet træk ved skateboardindustrien er, at skateboardfirmaer producerer film med deres respektive teams og lægger dem på nettet. Teamene består af professionelle skatere, og filmene kan ifølge hjemmesiden da.wikipedia.org (se kilder) have store budgetter. At øve, udvikle nye tricks og optage trickene på film er grundlæggende træk ved skaterkulturen. For mange unge talenter kan dette være et led i forsøget på at blive opdaget, få sig en sponsor og blive proskater.
Det er ifølge Wikipedia ofte skateboard-firmaer, men også uafhængige skateboard-butikker, skater-blade, hjemmesider og individuelle skatere, der laver skate-videoer. Der er ofte et soundtrack bestående af punk, alternativ rock og hiphop lagt ind.
Hvad kendetegner skater-subkulturen?
Ifølge artiklen “Flying-through-the-air Magic: Skateboarders, Fashion and Social Identity” (se kilder) kan man definere skaterkulturen som en subkultur.
Subkulturer fungerer indenfor en større kultur, men skiller sig ud i høj nok grad, til at man kan sætte grænser op mellem subkulturen og det omgivende samfund.
Fordi skating kan defineres på mange måder – en kunstform, en hobby, en sport, en transportform, en livsstil – er det en stående diskussion, hvad der udgør skaterkulturens essens.
Ifølge artiklen “Skating – en livsstil mellem sport og leg” (se kilder) kan skating ses som en kropslig fortælling om en særlig livsstil. Via valg af skate-stilarter og skateboardmærker, bestemte tøjstile, musiksmag, attitude og terminologi (altså teknisk sprog og/eller slang) kan skateren opbygge en fortælling og en unik og individuel social identitet, der afgrænser denne fra det omgivende samfund samtidig med, at der markeres et tilhørsforhold til skaterkulturen.
Skaterkultur er meget lokal og global på samme tid. Global, fordi trends fra andre lande, navnlig USA, flyder globalt via magasiner og internettet. På den måde får skatermiljøer i mange lande og storbyer adgang til de samme trends, så snart de opstår. Lokal, fordi alle steder har deres egne specifikke skaterhistorier i form af steder, lokale skaterhelte og stile.
Man kan kalde skater-subkulturen en mandsdomineret subkultur, idet analysebureauet Grandview Reserach ifølge skateboardershq (se kilder) anslår, at 23,9% af skatere er piger eller kvinder, mens 76,1% er drenge eller mænd.
Hvordan hænger skaterkultur sammen med punk og hiphop?
Dele af skateboardkulturen har tætte bånd til punkscenen. Skatepunk er en musikgenre, der har meget til fælles med punk, men alligevel er distinkt nok til at have løsrevet sig fra punk-overstrømmen. Ifølge Ranker (se kilder) opstod skate punk i de tidlige 1980ere i det sydlige Californien, Arizona og Texas, USA, og er siden blevet en af de mest populære former for punkrock. Ranker beskriver skate punk som højenergisk og melodisk punk, der giver tydelige associationer til skateboardere og sex. Store bands som NOFX, Bad Religion og Pennywise hører til genren. I slutningen af 1990erne blev genren opdaget af og indoptaget i mainstream-musikken.
En anden subkulturel bevægelse, der har flere fællestræk med skaterkulturen, er hiphop, som stammer fra USAs østkyst. Ifølge Complex (se kilde) kan de to kulturers forhold dog karakteriseres som omstridt. Store navne som Beastie Boys, Pharrell (med kælenavnet skateboard P), Odd Future Wolf Gang og Lil Wayne har alle bekendt deres kærlighed til skateboarding.
Har skatere en særlig tøjstil?
Logoer, tøjmærker og fabrikanter kan ifølge artiklen “Flying-through-the-air Magic: Skateboarders, Fashion and Social Identity” (se kilder) være en måde at markere ens specielle skatestil eller yndlings-proskater. Nogle skatere vælger for eksempel skateboards eller bestemte logoer og tøjmærker, fordi netop det mærke sponsorerer deres yndlingsproskater.
Den tøjstil, man kalder streetwear, er slået igennem i store dele af modeindustrien i de seneste årtier. Stilen for længst blevet mainstream, og det er langt fra kun hardcore skatere, som trækker i posede bukser eller stramme busker med hængerøv. De grupperinger, der er tydeligst markeret, er hiphop og punk, og tilhørsforholdet til de to subkulturer afspejler sig ofte i måden at gå klædt på. Men en holdning, der går igen i mange bøger om skateboarding er, at det ikke er klæderne, der skaber skateren. Det eneste, der er vigtigt, er at komme ud på brættet.
Hvor står skateboarding i dag?
De seneste 20 år er den type sportsgrene, der kaldes streetsport eller gadeidræt, vokset hastigt. Men skateboarding er ikke bare en gadesport, der dyrkes i en lukket og ukendt subkultur. Store, vidt eksponerede konkurrencer har banet vejen for, at skateboarding i både internationalt og herhjemme i den brede befolkning er blevet anerkendt som en ”rigtig” sportsgren på linje med fodbold, tennis og svømning. Skateboarding er blevet optaget i Danmarks Idrætsforbund, og på verdensplan har skateboarding fået en markant anerkendelse ved at komme med ved de Olympiske Lege i 2021 i Tokyo med disciplinerne street og park.
Citerede kilder
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
Skateboarding
Hjemmeside
Den Internationale Olympiske Komité
Engelsksproget faktaside om skateboarddisciplinerne til OL 2021.
- Kopier link
National Geographic: X-games
Hjemmeside
National Geographic
Tidsskriftet National Geographics engelsksprogede resource-bibliotek/encyklopædi (Resource Library, Encyclopedic entry).
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
'It inspired a generation': Tony Hawk on how the Pro Skater video games changed lives
Artikel
The Guardian, 04-09-2019
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
Skating – en livsstil mellem sport og leg
Artikel
Focus – Tidsskrift for idræt, nr. 1, februar 2006. 30. Årgang
- Kopier link
Flying-through-the-air Magic: Skaterboarders, Fashion and Social Movements
Tidsskriftartikler
Sheffield University
- Kopier link
- Kopier link