festival
Japan festival i Berlin i januar 2019.
Foto: Gregor Fischer / Ritzau Scanpix

Manga

stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Top image group
festival
Japan festival i Berlin i januar 2019.
Foto: Gregor Fischer / Ritzau Scanpix
Main image
Manga tegneserier er meget populære i Japan.
Manga tegneserier er meget populære i Japan.
Foto: Ton Koene/Scanpix

Indledning

Små tykke hæfter, som er fyldt til randen af sort-hvide tegninger med masser af fartstriber, lydeffekter og figurer med store Bambi-øjne, bliver revet ned fra hylderne. Også selvom de skal læses bagvendt! De japanske tegneserier har for alvor fået fat i danskerne. Og hvis man stadig ser tegneserier og tegnefilm som happy endings eller små nuttede dyr, så er der intet bedre sted at få sine fordomme manet til jorden end her. For der gælder ingen regler. Legen, alvoren og spændingen er rystet sammen i en kæmpe eksplosion i den japanske tegneserie- og tegnefilmskunst, vi kender som henholdsvis “manga” og “anime”.

Artikel type
faktalink

Introduktion til manga

Hvad er Manga?

Et manga-hefte. Foto: Polfoto
Et manga-hefte. Foto: Polfoto

Manga er den japanske betegnelse for tegneserier, og mere direkte oversat betyder det “tilfældige billeder” eller “billeder, der er i modstrid med sig selv”. Manga er en tegneserieform, som i dag er et massemedie og en af de vigtigste eksportvarer i Japan.

Mangagenren har sine helt egne særtræk. De ofte meget tykke tegneseriehæfter skal læses fra højre mod venstre. Under den farvede forside (som vi i Vesten normalt ville se som bagsiden) gemmer sig et par hundrede sider i sort-hvid, hvor historien udvikler sig fra øverste højre hjørne mod det nederste venstre. Billederne er fyldt med action, og fartstriberne flyver figurerne om ørerne i nærmest filmiske sekvenser, mens der suppleres med masser af lydord. Figurerne i tegneserierne har strittende hår, kæmpestore øjne og meget overdrevne ansigtsudtryk. Alt kan ske i disse mangahistorier, som krydser mellem fantasi og virkelighed, og som gerne fortsætter over 10 til 20 hæfter. Når mangategneserierne laves om til tegnefilm, kaldes det “anime”, som er det japanske ord for animation (tegnefilm).

Historien bag manga

Hvordan opstod manga?

Manga er opstået i Japan, hvor man har en over tusind år gammel tradition for billedfortællinger. Ifølge hjemmesiden mangamania (se kilder) er den berømte japanske kunstner, Hokusai Katsushika (1760-1849), den første, som brugte ordet manga. Hans tegnekunst afspejler snart sagt alle aspekter af livet i samtiden.

Journalisten Paul Gravett beskriver i sin bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) Japan som et land, der er meget lukket omkring sig selv, sin kultur og sine traditioner. Ifølge hans betragtninger findes der ingen “udlændinge”, men i stedet “mennesker udefra”, og hvis Japan ikke kan undgå kontakten med verden udenfor, skal det i det mindste foregå på landets egne præmisser. Til gengæld mener han, at japanerne er hurtige til at lære fra “menneskene udefra” - de tager et fremmed koncept til sig, tilpasser og forbedrer det, og eksporterer det derefter tilbage til resten af verden i en ny og forbedret version. Det er ifølge Paul Gravett, hvad der skete med manga: Efter Den Anden Verdenskrig blev Japan besat af amerikanerne, der blandt andet havde amerikanske “comics” (som betyder tegneserier) med sig. Japanerne blev meget begejstrede for de tegnede striber, tog dem til sig og kombinerede det grundlæggende forhold mellem billede, ramme og ord med deres egen traditionelle kærlighed til populær kunst, der underholder. Resultatet er manga, som vi kender det i dag.

Hvem er Tezuka Osamu?

Ifølge hjemmesiden mangamania (se kilder) er faderen til den moderne manga tegneserieforfatteren Tezuka Osamu (1928-1989). Hans indflydelse har været så stor, at japanerne kalder ham “manga no kamisama”, som betyder mangaens gud. Han debuterede i 1947 med serien “Shintakarajima”, men ifølge mangamania er han mest kendt for serierne “Tetsuwan atomu” (“Astro Boy”) og “Jungle taitei” (“Kimba the White Lion”) i den engelsksprogede verden. Fra 1945 til sin død producerede Tezuka ifølge det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) 700 værker på i alt 170.000 sider.

I bogen “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) beskriver Paul Gravett, hvordan Tezuka Osamu voksede op i et meget moderne og liberalt hjem, hvor han fik tegneserier læst højt af sin mor og tidligt begyndte at eksperimentere med sine egne tegninger. Stærkt påvirket af Den Anden Verdenskrig var Tezukas mål at lave tegneserier, som formidlede fred og respekt. Dette var målet lige indtil hans død.

Tezuka har engang udtalt, at han så film hver eneste dag i sit liv. Han lod sig også i høj grad inspirere af filmens verden og dens fortællemåder til at gøre sine tegneserier mere levende. Han brugte forskellige perspektiver til at illustrere den samme situation i flere på hinanden følgende rammer. En “ramme” er ordet for en enkelt tegning i en tegneserie. En side er bygget op af flere af disse rammer. Samtidig brugte han masser af lydord, så hans fortællinger nærmest fik deres eget soundtrack.

Netleksikonet Wikipedia (se kilder) oplyser, at den eneste tekst i Tezuka Osamus tegneserier er dialogen, og hans figurer (som han lånte inspiration til fra Disneys “Fantasia”) har fået deres øjne, næse og mund tegnet på en overdreven facon med kun ganske få linier med tuschen. I dag er disse teknikker netop standard og kendetegnende for mangagenren.

 Et eksempel på arven efter Tezuka er serien “Dragon Ball”, hvor blot én kampsekvens nemt kan fylde 10-20 sider.

Hvordan har manga udviklet sig?

Da japanerne begyndte at lave deres egne tegneserier gik de bort fra de amerikanske “comics” oprindelige format, som var daglige avisstriber eller 32-siders hæfter. I stedet blev manga udvidet til lange fortællinger for begge køn, alle aldre og sociale grupper. Prisen blev holdt nede ved at producere billigere i sort-hvid på papir af lav kvalitet, men til gengæld var hæfterne på mange flere sider.

Mangagenren har med tiden udviklet sin helt egen stil med en dynamisk streg og en sprængning af billedrammerne, forstået på den måde, at de ikke længere står på sirlig række hen ad siden. Op gennem 1980’erne forfines ifølge det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) eksempelvis stilen “bishojo”, hvor unge piger tegnes med øjne så store som tekopper, markerede øjenbryn og urealistisk spinkle kroppe med lange ben.

Hvad er manga i dag?

Journalist Heidi Laura kalder i sin artikel “Myldrende billeder” i Weekend-Avisen (se kilder) manga for en helt accepteret kunstart i Japan, som på ingen måde opfattes som underlødig litteratur. Paul Gravett fremhæver endvidere i sin bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder), at manga siden april 2000 har været på skoleskemaet for alle Japans gymnasier, og kultur- og undervisningsministeriet kalder manga for én af Japans traditionelle udtryksmåder.

På det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) kan man læse, at Japans skatteministerium har publiceret en mangavejledning i, hvordan man udfylder sin selvangivelse.

Manga er ikke nichekunst, men findes til golfspillere, sushi-kokke, husmødre, bøsser og lesbiske, direktører og funktionærer. I Japan kan man købe et mangahæfte for det, som svarer til en dansk tyver, læse det og kyle det fra sig igen til kollektiv afbenyttelse, når man er færdig med det efter den daglige pendlerrute til arbejde eller skole.

Manga fik i første omgang sin inspiration fra “mennesker udefra”, men i dag går påvirkningen modsat: Fra Japan til resten af verden.

Hvad er manga i Danmark?

I de seneste fem-seks år herhjemme har manga vundet både markedsandele og et dedikeret publikum af både drenge og piger. Først kom serien “Dragon Ball”, som bliver udgivet af forlaget Carlsen, og i dag kan man finde et bredt udvalg af forskellige serier på hylderne hos mange tegneserieforhandlere.

Udover tegneserierne kan man også finde bøger, som beskriver og forklarer tegneteknikken, og mange mangalæsere er gået fra kun at være forbrugere til selv at være udøvende tegnere. Der udbydes masser af kurser i teknikken, blandt andet på landets biblioteker, men også på nettet kan man udveksle gode råd og vise sine tegninger frem til andre interesserede i fænomenet manga. Mange fans samles på manga- og animehjemmesiden “Hypernova” (se kilder) og i foreningen “J-popkai” (se kilder), som også arrangerer den årlige festival “J-popcon”, hvor cirka 2.000 børn, unge og voksne, ifølge hjemmesiden hypernova (se kilder), mødes for at deltage i workshops, se japanske tegnefilm (anime), klæder sig ud som figurerne fra mangategneserier eller være med i konkurrencer. 

Genren manga

Hvad er manga til drenge?

I 1959 udkom ifølge Paul Gravetts bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) de to første ugentlige magasiner med manga primært for drenge: “Shonen Magazine” og “Shonen Sunday”. Shonen (som betyder “dreng”) manga er i mange tilfælde actionhistorier om en gruppe af helte, der kæmper mod alskens fjender. Modsat vesten, hvor der ofte kun optræder én superhelt, er der mange helte i manga. Her kan heltene kun vinde, hvis de står sammen og udnytter hinandens styrker. Ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) kan det være et billede på det japanske samfunds kollektivistiske karakter, hvor firmaånd og livstidsansættelser stadig spiller en væsentlig rolle.

Shonen manga spænder vidt over kampsport, detektivhistorier, det overnaturlige og eventyr på havet. Herhjemme hitter især serierne “Dragon Ball” af Toriyama Akira og Yu-Gi-Oh” af Kazuki Takahashi.

Hvad er manga til piger?

I 1964 vandt den 16-årige Satonaka Machiko ifølge Paul Gravett i “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) en talentkonkurrence i ugemagasinet for piger “Ribon”, og hun blev dermed den første succesfulde kvindelige mangakunstner. Inden da blev “shojo” (som betyder “pige”) manga skrevet af mænd baseret på, hvad de troede unge japanske piger gerne ville læse om.

Hovedpersonen i shojo manga i dag er typisk piger i 15-års alderen, som kæmper med identitetskriser og følelsesmæssige op- og nedture i de japanske skolegårde. Historier om “bishonen” (som betyder “smukke drenge”) nyder ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) også stor popularitet blandt pigerne. Her optræder drenge med meget androgyne træk, og rent kulturhistorisk kan denne afskygning af manga føres tilbage til beskrivelser af homoseksuelle elskere ved det japanske og kinesiske hof.

Kønsidentitet er en tilbagevendende problematik i shojo manga - i “Ranma 1/2”, som er en meget populær serie inden for shojo manga, skifter hovedpersonen køn, når han/hun kommer i kontakt med varmt vand.

Inden for tegneserieverdenen er det lidt af et særsyn, at en stor del af læserskaren er piger. Der har også været en del bekymringer omkring fremstillingen af piger i manga, idet de ofte er tegnet med lyserøde skørter, store øjne, spinkle kroppe og uendeligt lange ben. Marie Mortensen, som selv er stor mangaentusiast, har sin egen on-lineserie og har for nylig været med til at sætte udstillingen “Anime explosion” op for det danske filminstitut (se kilder). I forbindelse med fremstillingen af pigerne i manga, udtaler hun i artiklen “Myldrende billeder” i Weekend-Avisen (se kilder), at: “man ikke skal lade sig narre af, at pigerne i serierne netop er meget pigede, for de feminine skørter og lange øjenvipper forhindrer dem ikke i at være både modige og handlekraftige. Nuttet er ikke lig med vattet. I Japan er piger muligvis kommet så langt, at de både kan være hårde og se søde ud på én gang - eller i hvert fald drømmer de om det”. En serie som “Ranma 1/2” viser også, at en heltefigur kan gå på tværs af kønnene, og manga kan ikke siges at benytte sig af noget klassisk kønsrollemønster.

Hvad er manga til voksne?

Manga findes i alle afskygninger, og der er derfor mange forskellige former for manga, som henvender sig til alle aldersgrupper - også til de voksne. En type, som manga ifølge bogen “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) er berygtet for, er “hentai” (som betyder “pervers”), der er pornografisk eller erotisk manga. Her findes også noget for enhver smag, og det er også muligt at finde almen seksualoplysning samt et indblik i japanske seksualnormer og kvindesyn - eksempelvis i “Manga love story”, som handler om et ungt nygift par.

Der findes også direkte samfundskritisk manga, som er skrevet specifikt til voksne. Udstillingen “Anime explosion” (se kilder) beskriver, hvordan den kvindelige tegner Okuzaki Kyoko har vundet adskillige priser for sine fortællinger “Pink” og “River’s Edge”, der tager emner som prostitution, materialisme og homofobi op.

Andre nicheområder inden for manga til voksne er manga, der beskriver livet inden for bestemte fagområder, som eksempelvis kunsthistorie, eller “seinen” manga, som er dystert, blodigt og fuldt af vampyrisme eller nazi-fetichisme.

Hvad er kanji?

Interessen i Japans enorme visuelle popkultur er kommet til at stå i stedet for billedet af et konservativt land med te-ceremonier, sumobrydning og kimonoer. Manga har fået sine fans til at dyrke billedet og dets mange signaler. Børn kaster sig over de såkaldte “kanji-kort”, som ifølge mangafan Marianne Gram i klummen “Tillad mig at springe ud som nørd” i Politiken, er med til at fange én ind i den nye subkultur. “Kanji” er de kinesiske tegn, som man skal kunne et par tusinde af, for at kunne læse en japansk avis - eller en mangategneserie. Kanji-kortene fungerer som en slags memory-indlæringsspil, hvor tegnet er på den ene side, og oversættelsen og betydningen er på den anden side.

Hvad er cosplay?

Et andet ritual, som danske mangafans har overtaget fra de japanske, er “cosplay”.

Cosplay er ifølge udstillingen “Anime explosion” (se kilder) sammentrækningen af ordene “costume” (som betyder kostume) og “play” (som betyder leg) og er en del af den store japanske pop-kultur, som er omkring manga. Unge japanere klæder sig ud som figurer fra manga og anime i skoleuniformer, vinger, rustninger, kimonoer og våben. I Tokyos harajuko-kvarter kan man ifølge hjemmesiden Alt om Asien (se kilder) se denne form for ungdomskultur hver søndag eftermiddag, når unge japanere promenerer i deres mest outrerede tøj. Nu kan det også ses i Danmark blandt inkarnerede fans, og da udstillingen “Anime explosion” (se kilder) holdt sin afslutningsfest i Cinemateket i København, blev der afholdt en konkurrence i cosplay med præmier til de bedst og vildest udklædte.

Udbredelsen af manga

Hvem læser manga?

Ifølge artiklen “Manga boom rammer Danmark” i Berlingske Tidende (se kilder) er hver tredje forlagsudgivelse i Japan i dag manga, og der findes manga til piger, drenge, kvinder og mænd, til enhver samfundsgruppe og enhver smag. Det bliver læst af alle fra de yngste piger i skolegården til husmødre og forretningsmænd på den daglige pendlerrute.

Manga er blevet et globalt fænomen, og artiklen fremhæver endvidere, at New York Times sidste år skrev, at mere end 1.000 titler blev udgivet på det amerikanske marked, og alle de store forlag står på spring for at komme med på vognen.

I Danmark er manga stadig mest for børn. Ifølge Johnnie McCoy, som er mangaredaktør på forlaget Carlsen, er den største målgruppe i Danmark drengesegmentet fra 10-13 år, mens han mener, at pigerne er på vej til at overtage i eksempelvis Tyskland og Sverige. Ifølge artiklen “Her starter historien” i BT (se kilder) har manga sit helt eget specielle publikum herhjemme, som bliver større og større, og artiklen “Manga-feberen er over os” fra Fyens Stiftstidende (se kilder) beskriver, hvordan interessen steg markant, da serien “Dragon Ball” for to år siden rullede over skærmen på DR i en tegnefilmsversion (anime).

Hvad er det mest populære inden for manga?

Hjemmesiden mangamania (se kilder) modtager hver uge en top 10 over de mest solgte mangaudgivelser i Japan. Her kan man få en fornemmelse af, hvad der er hottest lige nu, og følge med i hvornår udgivelserne kommer til Danmark. På forlagene Carlsen og Mangismo, som udgiver manga, kan man se datoer for, hvornår de enkelte serier bliver sendt i butikkerne i Danmark.

Johnnie McCoy fra forlaget Carlsen (se kilder) oplyser, at serien “Dragon Ball” har solgt over 1 million eksemplarer i Danmark. Den første manga, som kom til Danmark var serien “Ensom ulv og hvalp” (af Kazou Koike og Goreki Kojima). Det første bind kom i 1988, men serien stoppede efter det sjette bind, da den ikke var nogen succes.

“Dragon Ball” og “Akira” (af Katsuhiro Otomo) var de første mangaserier, der kom til Danmark, og de bliver i dag fulgt op af serier som “Tokyo Mew Mew” (af Reiku Yoshida), “Love Hina” (af Ken Akamatsu), “Yu-Gi-Oh” og “Astro Boy”.

Ifølge bogen “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) udgør manga 38% af salget på det samlede marked for bog- og magasinudgivelser i Japan, og det siger måske lidt om, hvor godt fat mangaen har i sit oprindelige publikum. I mange sydeuropæiske lande har manga og anime, ifølge hjemmesiden Alt om Asien, en markedsandel på omkring 30%, mens Danmark stadig er noget bagefter.

Fascinationen af manga

Hvor populært er manga?

At kulturformen manga er meget populær for tiden, kan man få en fornemmelse af ved at søge på nettet, hvor cirka 30 millioner websider indeholder ordet “manga”. Cirka 140.000 af disse sider er på dansk. Ifølge søgesiden Google (se kilder) kan man typisk aflæse tidens store begivenheder eller trends ved hjælp af deres såkaldte “top search”-lister, som fortæller hvilke ord, der er blevet søgt mest på inden for et givent tidspunkt. I 2004 var Pokémon, som er en meget populær anime, nummer tre på denne liste over mest søgte ord på Google.

Hvorfor er manga så fascinerende?

Hvorfor fascinerer manga så mange? I et telefoninterview den 21. september 2006 udtaler forlaget Carlsens mangaredaktør Johnnie McCoy (se kilder), at der ganske enkelt er tale om gode historier, som lykkes på grund af deres enkle og fortløbende historier og klassiske blanding af humor og action.

Manga er tegneserier på en helt ny måde. De er mere sceniske i deres fremstilling, og de minder derfor børnene om andre medier som computerspil og film. Og så tilbyder de ifølge Johnnie McCoy et nyt “flow”, som minder om det en roman kan tilbyde. I modsætning til ældre tegneserier, som eksempelvis Asterix og Tin Tin, der var korte afsluttede fortællinger, der udkom med meget lange mellemrum, udkommer manga regelmæssigt en gang om måneden, og en serie som den populære “Dragon Ball” findes i 42 bind, som hver er på cirka 200 sider. Manga tillader sine figurer og sine historier at udvikle sig over lang tid og mange sider, og i “Dragon Ball” når figurerne både at blive gift og få børn og børnebørn.

Manga tilbyder et helt nyt læseunivers for børn. Det er nyt og cool med de japanske tegneserier, som skal læses bagvendt, og de voksne i Danmark er stadig ikke med på vognen, hvilket betyder, at det er et univers, som børnene kan have for sig selv.

For voksne er manga stadig et kuriøst fænomen. Johnnie McCoy begrunder dette med, at manga i Danmark stadig udgives primært til børn. Så måske er det derfor langt de fleste voksne i Danmark stadig tror, at manga er lig med Pokémon. I både USA og Tyskland er markedet både større og bredere.

Hvad er fremtiden for manga?

Efter sidste års kæmpesucces “Yu-Gi-Oh” er den nye store serie fra Carlsen nu “Naruto”, som handler om en drengs udvikling fra ung lærling til udlært ninja. Johnnie McCoy fra forlaget Carlsen (se kilder) oplyser, at “Yu-Gi-Oh” blev meget populær efter at have kørt som serie på DR og være udkommet som samlekort (de såkaldte “trading cards”). Men hvor merchandise nærmest skabte denne synergieffekt for “Yu-Gi-Oh”, sælger “Naruto” på den gode historie.

En del af fremtiden for manga i Danmark vil være at begynde at udgive manga til de lidt ældre samt at udgive flere mangaserier specifikt til piger, mener Johnnie McCoy. Lige nu topper serierne “Ranma 1/2” (fra forlaget Egmont) og “Tokyo Mew Mew” blandt pigerne, men i nærmeste fremtid er Carlsen klar med fantasyhistorien “Magic Knight Rayearth”, som udkommer i seks bind.

En frygt har været, både hos de japanske rettighedshavere og danske mangaforlag som Carlsen og Mangismo, at markedet for manga vil blive oversvømmet, og interessen vil dø ud, fordi det simpelthen går for stærkt. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet for øjeblikket, hvor stadig flere og flere nye titler er på vej, og interessen kun bliver større.

Kilder

Forlag

Carlsen var det første danske forlag, som udgav manga i form af serierne “Dragon Ball” og “Akira”. På deres hjemmeside findes en kort indkredsning af, hvad manga er. Samtidig kan man følge med i, hvornår ens yndlingsserie kommer i butikkerne og læse andre relevante news omkring manga.
Nystartet forlag, som kun specialiserer sig i manga. På Mangismo kan man læse om manga, finde flere gode links til fansider og læse nyheder og artikler om manga. Man kan også deltage i konkurrencer og møde andre mangafans.
Egmonts forlag udgiver tegneserier under serieforlaget, og herunder også manga. Hjemmesiden har ikke meget at byde på for mangafans, men man kan få oplyst, hvilke serier de har på tapetet. I øjeblikket er der blandt andet “W.I.T.C.H”-serien, som indeholder mangainspirerede tegninger, og den mere deciderede mangaserie “Mesterdetektiven Conan”.

Fansider

Hjemmeside for tegneseriefans. Her er nyheder fra tegneserieforhandlere, som Faraos Cigarer og Fantask, og masser af artikler og nyt om alt inden for tegneserieverdenen. Se for eksempel under Simon Petersens klumme “DK undergrund”.
Stor manga- og animefestival, som afholdes hvert år omkring november. Her kan man møde andre manga- og animeentusiaster og deltage i mange forskellige aktiviteter.

Tv

På Troldspejlets hjemmeside kan man finde anmeldelser af tegneserier, tegnefilm og spil. Der er også et mangategnekursus (se under Jan Kjær).

Opslagsværker

Her kan man slå ordet “manga” op og finde korte forklaringer på oprindelse, historie og udbredelse.
På Google kan man søge på ordet manga og finde mange flere sider, eller se listerne over de mest søgte ord.

Avisartikler

Kjærsgaard, Claus:
Her starter historien. BT, 2005-05-23.
Gram, Marianne:
Tillad mig at springe ud som nørd. Politiken, 2005-04-10.
Laura, Heidi:
Myldrende billeder. Weekend-avisen, 2005-05-04.
Zacharias, Roberto:
Manga-feberen er over os. Fyens Stiftstidende, 2005-01-20.
Eising, Jesper:
Manga boom rammer Danmark. Berlingske Tidende, 2005-01-10.

Relevant faglitteratur

Der findes ikke meget faglitteratur om manga på dansk, så her er et par gode på engelsk. Begge bøger giver en god indføring i mangaens historie og genrer, og de har masser af illustrerede eksempler fra en bred vifte af mangaserier.
Gravett, Paul:
Manga - Sixty Years of Japanese Comics. Laurence King Publishing, London, 2004.
Schodt, Frederik L.:
Dreamland Japan: Writings on Modern Manga. Consortium Book Sales & Dist, London, 1996.

Andre artikler

Nørgaard, Susanne:
Portræt af mangategneren Kazuki Takahashi

Enkelte eksempler på mangaudgivelser

Nye mangaserier udkommer løbende fra forlagene, men her er et eksemplarisk udsnit. Både Carlsen og Mangismo har en visuel læsevejledning på deres hjemmesider. Langt de fleste mangaserier er ikke lavet om til en mere vestlig læsemåde, så som læser starter man bagfra og læser fra højre mod venstre.
Akira, Toriyama:
Dragon Ball (serie på 42 bind). Carlsen.
Takahashi, Kazuki:
Yu-Gi-Oh! (serie på 21 bind). Carlsen.
Akamatsu, Ken:
Love Hina. Carlsen.
Yoshida, Reiku:
Tokyo Mew Mew. Carlsen.
Otomo, Katsuhiro:
Akira. Carlsen.
Kamijiyo, Akimine:
Samurai Deeper Kyo. Forlaget Mangismo.
Lee, Chihyung og Lee, Yun-Hee:
Demon Diary. Mangismo.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Manga'