Manga

Artikel type
faktalink
stud.mag. Susanne Nørgaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2006
Main image
Manga tegneserier er meget populære i Japan.
Manga tegneserier er meget populære i Japan.
Foto: Ton Koene/Scanpix

Små tykke hæfter, som er fyldt til randen af sort-hvide tegninger med masser af fartstriber, lydeffekter og figurer med store Bambi-øjne, bliver revet ned fra hylderne. Også selvom de skal læses bagvendt! De japanske tegneserier har for alvor fået fat i danskerne. Og hvis man stadig ser tegneserier og tegnefilm som happy endings eller små nuttede dyr, så er der intet bedre sted at få sine fordomme manet til jorden end her. For der gælder ingen regler. Legen, alvoren og spændingen er rystet sammen i en kæmpe eksplosion i den japanske tegneserie- og tegnefilmskunst, vi kender som henholdsvis “manga” og “anime”.

Introduktion til manga

Hvad er Manga?

Et manga-hefte. Foto: Polfoto
Et manga-hefte. Foto: Polfoto

Manga er den japanske betegnelse for tegneserier, og mere direkte oversat betyder det “tilfældige billeder” eller “billeder, der er i modstrid med sig selv”. Manga er en tegneserieform, som i dag er et massemedie og en af de vigtigste eksportvarer i Japan.

Mangagenren har sine helt egne særtræk. De ofte meget tykke tegneseriehæfter skal læses fra højre mod venstre. Under den farvede forside (som vi i Vesten normalt ville se som bagsiden) gemmer sig et par hundrede sider i sort-hvid, hvor historien udvikler sig fra øverste højre hjørne mod det nederste venstre. Billederne er fyldt med action, og fartstriberne flyver figurerne om ørerne i nærmest filmiske sekvenser, mens der suppleres med masser af lydord. Figurerne i tegneserierne har strittende hår, kæmpestore øjne og meget overdrevne ansigtsudtryk. Alt kan ske i disse mangahistorier, som krydser mellem fantasi og virkelighed, og som gerne fortsætter over 10 til 20 hæfter. Når mangategneserierne laves om til tegnefilm, kaldes det “anime”, som er det japanske ord for animation (tegnefilm).

Historien bag manga

Hvordan opstod manga?

Manga er opstået i Japan, hvor man har en over tusind år gammel tradition for billedfortællinger. Ifølge hjemmesiden mangamania (se kilder) er den berømte japanske kunstner, Hokusai Katsushika (1760-1849), den første, som brugte ordet manga. Hans tegnekunst afspejler snart sagt alle aspekter af livet i samtiden.

Journalisten Paul Gravett beskriver i sin bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) Japan som et land, der er meget lukket omkring sig selv, sin kultur og sine traditioner. Ifølge hans betragtninger findes der ingen “udlændinge”, men i stedet “mennesker udefra”, og hvis Japan ikke kan undgå kontakten med verden udenfor, skal det i det mindste foregå på landets egne præmisser. Til gengæld mener han, at japanerne er hurtige til at lære fra “menneskene udefra” - de tager et fremmed koncept til sig, tilpasser og forbedrer det, og eksporterer det derefter tilbage til resten af verden i en ny og forbedret version. Det er ifølge Paul Gravett, hvad der skete med manga: Efter Den Anden Verdenskrig blev Japan besat af amerikanerne, der blandt andet havde amerikanske “comics” (som betyder tegneserier) med sig. Japanerne blev meget begejstrede for de tegnede striber, tog dem til sig og kombinerede det grundlæggende forhold mellem billede, ramme og ord med deres egen traditionelle kærlighed til populær kunst, der underholder. Resultatet er manga, som vi kender det i dag.

Hvem er Tezuka Osamu?

Ifølge hjemmesiden mangamania (se kilder) er faderen til den moderne manga tegneserieforfatteren Tezuka Osamu (1928-1989). Hans indflydelse har været så stor, at japanerne kalder ham “manga no kamisama”, som betyder mangaens gud. Han debuterede i 1947 med serien “Shintakarajima”, men ifølge mangamania er han mest kendt for serierne “Tetsuwan atomu” (“Astro Boy”) og “Jungle taitei” (“Kimba the White Lion”) i den engelsksprogede verden. Fra 1945 til sin død producerede Tezuka ifølge det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) 700 værker på i alt 170.000 sider.

I bogen “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder) beskriver Paul Gravett, hvordan Tezuka Osamu voksede op i et meget moderne og liberalt hjem, hvor han fik tegneserier læst højt af sin mor og tidligt begyndte at eksperimentere med sine egne tegninger. Stærkt påvirket af Den Anden Verdenskrig var Tezukas mål at lave tegneserier, som formidlede fred og respekt. Dette var målet lige indtil hans død.

Tezuka har engang udtalt, at han så film hver eneste dag i sit liv. Han lod sig også i høj grad inspirere af filmens verden og dens fortællemåder til at gøre sine tegneserier mere levende. Han brugte forskellige perspektiver til at illustrere den samme situation i flere på hinanden følgende rammer. En “ramme” er ordet for en enkelt tegning i en tegneserie. En side er bygget op af flere af disse rammer. Samtidig brugte han masser af lydord, så hans fortællinger nærmest fik deres eget soundtrack.

Netleksikonet Wikipedia (se kilder) oplyser, at den eneste tekst i Tezuka Osamus tegneserier er dialogen, og hans figurer (som han lånte inspiration til fra Disneys “Fantasia”) har fået deres øjne, næse og mund tegnet på en overdreven facon med kun ganske få linier med tuschen. I dag er disse teknikker netop standard og kendetegnende for mangagenren.

 Et eksempel på arven efter Tezuka er serien “Dragon Ball”, hvor blot én kampsekvens nemt kan fylde 10-20 sider.

Hvordan har manga udviklet sig?

Da japanerne begyndte at lave deres egne tegneserier gik de bort fra de amerikanske “comics” oprindelige format, som var daglige avisstriber eller 32-siders hæfter. I stedet blev manga udvidet til lange fortællinger for begge køn, alle aldre og sociale grupper. Prisen blev holdt nede ved at producere billigere i sort-hvid på papir af lav kvalitet, men til gengæld var hæfterne på mange flere sider.

Mangagenren har med tiden udviklet sin helt egen stil med en dynamisk streg og en sprængning af billedrammerne, forstået på den måde, at de ikke længere står på sirlig række hen ad siden. Op gennem 1980’erne forfines ifølge det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) eksempelvis stilen “bishojo”, hvor unge piger tegnes med øjne så store som tekopper, markerede øjenbryn og urealistisk spinkle kroppe med lange ben.

Hvad er manga i dag?

Journalist Heidi Laura kalder i sin artikel “Myldrende billeder” i Weekend-Avisen (se kilder) manga for en helt accepteret kunstart i Japan, som på ingen måde opfattes som underlødig litteratur. Paul Gravett fremhæver endvidere i sin bog “Manga - Sixty Years of Japanese Comics” (se kilder), at manga siden april 2000 har været på skoleskemaet for alle Japans gymnasier, og kultur- og undervisningsministeriet kalder manga for én af Japans traditionelle udtryksmåder.

På det danske filminstituts udstilling “Anime explosion” (se kilder) kan man læse, at Japans skatteministerium har publiceret en mangavejledning i, hvordan man udfylder sin selvangivelse.

Manga er ikke nichekunst, men findes til golfspillere, sushi-kokke, husmødre, bøsser og lesbiske, direktører og funktionærer. I Japan kan man købe et mangahæfte for det, som svarer til en dansk tyver, læse det og kyle det fra sig igen til kollektiv afbenyttelse, når man er færdig med det efter den daglige pendlerrute til arbejde eller skole.

Manga fik i første omgang sin inspiration fra “mennesker udefra”, men i dag går påvirkningen modsat: Fra Japan til resten af verden.

Hvad er manga i Danmark?

I de seneste fem-seks år herhjemme har manga vundet både markedsandele og et dedikeret publikum af både drenge og piger. Først kom serien “Dragon Ball”, som bliver udgivet af forlaget Carlsen, og i dag kan man finde et bredt udvalg af forskellige serier på hylderne hos mange tegneserieforhandlere.

Udover tegneserierne kan man også finde bøger, som beskriver og forklarer tegneteknikken, og mange mangalæsere er gået fra kun at være forbrugere til selv at være udøvende tegnere. Der udbydes masser af kurser i teknikken, blandt andet på landets biblioteker, men også på nettet kan man udveksle gode råd og vise sine tegninger frem til andre interesserede i fænomenet manga. Mange fans samles på manga- og animehjemmesiden “Hypernova” (se kilder) og i foreningen “J-popkai” (se kilder), som også arrangerer den årlige festival “J-popcon”, hvor cirka 2.000 børn, unge og voksne, ifølge hjemmesiden hypernova (se kilder), mødes for at deltage i workshops, se japanske tegnefilm (anime), klæder sig ud som figurerne fra mangategneserier eller være med i konkurrencer.