Busreklamer for brystoperationer er blevet kritiseret for at sætte fokus på unaturlige kropsidealer.
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Kosmetisk plastikkirurgi

cand.mag. Madeleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret af journalist Martine Stock, Bureauet, januar 2021.
Top image group
Busreklamer for brystoperationer er blevet kritiseret for at sætte fokus på unaturlige kropsidealer.
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Main image
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Foto: Kissen Møller Hansen / Scanpix

Indledning

Større bryster, fyldigere læber, mindre fedt eller en mere lige næse. Kosmetiske plastikoperationer er i vækst, og stadig flere danskere lægger sig under plastikkirurgens kniv for at forskønne udseendet. Den kosmetiske plastikkirurgi har gjort alting muligt, hvis man altså har råd til at betale for det. Men er det etisk forsvarligt, at læger bruger deres ekspertise til at lave om på raske menneskers udseende? Og hvad sker der med normalitetsbegrebet, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt at finpudse sit udseende? Den moderne plastikkirurgi åbner op for mange komplekse problemstillinger og gråzoner, men kan samtidig give større livskvalitet til nogle mennesker.

 

Interview med amerikanske kvinder, der har fået lavet kosmetiske operationer for at ligne kendte kvinder som for eksempel Ivanka Trump. Inside Edition, 2020.

Artikel type
faktalink

Baggrund om plastikkirurgi

Hvad er plastikkirurgi?

Ordet ”plastikkirurgi” har ikke noget med materialet plastik at gøre, men kommer fra det græske ord plastikos, som betyder ”at forme”. Alligevel er det rammende for den forestilling om kunstighed, mange forbinder med plastikkirurgien. Plastikkirurgi er kirurgi, der har til hensigt at ændre kroppens udseende. Overordnet findes der to typer plastikkirurgi: Den rekonstruerende og den kosmetiske

· Rekonstruerende kirurgi er plastikkirurgi, der har til formål at genskabe patientens oprindelige udseende efter en alvorlig ulykke eller sygdom. For eksempel hvis man efter en brandulykke får transplanteret ny hud på et brandsår, eller hvis man har fået fjernet sit ene bryst på grund af en kræftknude, og derfor får lavet et nyt bryst. Hvor den kosmetiske kirurgi som regel er brugerbetalt og foregår på private klinikker, er den rekonstruerende kirurgi oftest dækket af sygesikringen, og operationerne foregår på sygehuset.  

· Kosmetisk kirurgi er plastikoperationer, der udføres udelukkende af skønhedsmæssige årsager, fordi man ikke er tilfreds med, hvordan man ser ud fra naturens hånd. For eksempel hvis man vælger at få opereret sine bryster større, fordi man synes, det ser bedre ud, eller hvis man får en fedtsugning, fordi man synes, man er for tyk. Denne artikel vil tage udgangspunkt i denne type plastikkirurgi.

Hvad er plastikkirurgiens historie?

Plastikkirurgien har rødder så langt tilbage som antikken. Allerede i det gamle Egypten og i det romerske imperium eksperimenterede man med både kosmetisk og rekonstruerende kirurgi, eksempelvis på gladiatorer, der havde fået udseendet ødelagt i kamp.

Den moderne plastikkirurgi begyndte i England i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor skyttegravskampene medførte et stort antal soldater med svære vansiringer på ansigt, hals og arme. Plastikkirurgien gik primært ud på at dække sårene med ny hud, der først skulle formes og tilpasses såret (deraf navnet ”plastikkirurgi”.)

I 1962 fik Timmie Jean Lindsey fra Texas indopereret verdens første silikonebryster. Den kosmetiske plastikkirurgi udvikledes og vandt udbredelse i USA og spredtes derfra til Europa via massemedierne. Det Amerikanske Selskab af Plastikkirurger (ASAPS) har løbende registreret antallet af kosmetiske indgreb siden 1997. På selskabets hjemmeside (se kilder) kan man læse, at antallet af personer, som i USA vælger et kosmetisk indgreb, i perioden 1997-2011 er steget med næsten 200 %. Alene i 2011 fik knap 1,6 millioner amerikanere foretaget en skønhedsoperation, og dette antal har ligget nogenlunde stabilt siden. I 2019 blev der foretaget 1,47 millioner kosmetiske operationer i USA, mens der blev foretaget lidt over tre millioner mindre, kosmetiske indgreb, herunder botox-behandlinger, fremgår det af tal fra The American Society for Aesthetic Plastic Surgery, som er en sammenslutning af plastikkirurger i USA. De har via en spørgeskemaundersøgelse undersøgt omfanget af plastikkirurgi i USA (se kilder).

Udbredelsen af plastikkirurgi i Danmark

Den kosmetiske plastikkirurgi kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Men det var først i løbet af halvfemserne, at folk for alvor fik øjnene op for muligheden herhjemme, og siden årtusindeskiftet er antallet af skønhedsoperationer vokset markant.

I takt med udbredelsen af de kosmetiske behandlinger i Danmark, opstod der et behov for en undersøgelse af fænomenets nationale udbredelse. I 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe, som skrev rapporten ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) baseret på spørgeskemaer udsendt til private klinikker. Ud fra besvarelserne fremgår det, at 10.465 kosmetiske indgreb blev udført i Danmark i 2003. Da undersøgelsen ikke omfattede alle klinikker og ikke alle klinikker valgte at svare, var tallet formentlig højere.

Hvor mange får foretaget kosmetiske operationer?

Sundhedsdatastyrelsen opgør hvert år tal for, hvor mange plastikoperationer, der er blevet foretaget i Danmark på henholdsvis offentlige og private hospitaler og klinikker siden 2005.

Mange kosmetiske plastikoperationer bliver udført på private klinikker og er brugerbetalte, og klinikkerne har ikke pligt til at indrapportere operationerne til det offentlige. Derfor er tal fra de private klinikker og hospitaler et minimumstal, hvilket betyder, at man kan forvente, at det i virkeligheden er lidt højere. Flere og flere private hospitaler og klinikker er dog begyndt at indrapportere, så tallene er mere retvisende i dag, end de var tidligere.

Forstørrende brystoperationer er ifølge data fra Sundhedsdatastyrelsen en af de mest udbredte, kosmetiske operationer i Danmark. Det er samtidig en af de operationstyper, der har oplevet den største vækst siden 2005. Her fik 205 kvinder foretaget en brystforstørrende operation i privat regi. I 2018 var dette tal vokset til 2.686. Gennem det offentlige sundhedsvæsen var der til sammenligning kun 97 kvinder, der i 2019 fik foretaget en brystforstørrende operation. Også brystreduktioner og brystløft er blandt de mere udbredte kosmetiske indgreb i Danmark.

Ifølge Ritzau-artiklen ”Rekordmange får lavet bryster – 220.000 i overvejelsesfasen” viser en undersøgelse foretaget for privathospitalet Aleris-Hamlet i 2019, at 222.000 kvinder i alderen 18-69 år går med tanker om at få ændret deres bryster. Det svarer til 11,6 procent af de adspurgte (se kilder).

På Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man se aktuelle tal for de forskellige, kosmetiske indgreb, foretaget i henholdsvis privat og offentligt regi.

Hvem får foretaget kosmetiske operationer?

Alle, der er fyldt atten og har råd til det, kan vælge at få en kosmetisk plastikoperation. Traditionelt har langt flere kvinder end mænd fået foretaget plastikoperationer – både nationalt og globalt – og selvom kvinderne stadigvæk er dominerende i statistikken, har mændene de seneste år fået en stigende interesse i at ændre på deres udseende.

Ifølge artiklen ”Fedtsugning, botox og fillers er (ogås) blevet en mandeting” fra DR.dk (se kilder) oplever klinikker i hovedstadsområdet, at flere og flere mænd har fået øjnene op for plastikkirurgiens muligheder. Det viser en rundringning blandt klinikker og privathospitaler i hovedstadsområdet, som P4 lavede i 2020. Den viser, at 178 mænd i 2008 fik foretaget en plastikoperation, og at dette tal i 2018 var steget til 567 mænd. Artiklen nævner, at det især er fedtsugninger, botox-indsprøjtninger og brystkirtelvævsoperationer, som er populære blandt mænd. I artiklen vurderer plastikkirurg Stig-Frederik Trojahn-Kølle, at det er blevet en trend i vores samfund, at man også kan være forfængelig som mand.

Denne tendens bekræftes af internationale tal. The International Society of Aesthetic Plastic Surgery (ISAPS) opgør hvert år, hvordan plastikkirurgien udvikler sig på verdensplan (se kilder). I 2018 stod kvinderne for langt størstedelen af de kosmetiske indgreb og operationer, men tallene viser en stigning i botox-behandlinger, brystreduktioner og fedtsugninger blandt mænd.

Hvilke kosmetiske operationer er de mest populære?

De mest populære, kosmetiske operationer i Danmark i 2019 var, ifølge artiklen ”Disse kosmetiske operationer er mest populære blandt danskerne” fra TV2 Østjylland (se kilder):

For kvinder:

  1. Brystforstørrelser
  2. Løft af øjenlåg
  3. Fedtsugning
  4. Brystreduktion/brystløft
  5. Opstramning af maveskind
  6. Ansigtsløft
  7. Næsereduktion

For mænd:

  1. Øjenlågsoperationer: både tunge øvre øjenlåg og poser under øjnene
  2. Fedtsugning
  3. Gynækomasti (fjernelse af kvindelige bryster hos mænd)
  4. Hudreduktion efter massivt vægttab
  5. Ører
  6. Næsereduktion
  7. Halsløft (opstramning af løs hud)

Hvor kan man få lavet en plastikoperation?

Hvis ens læge vurderer, at der er meget gode grunde til det, kan plastikoperationen laves på sygehuset på det offentliges regning. Det kan for eksempel være, hvis man har meget slemme rygsmerter på grund af for store bryster, eller hvis man har så udstående stritører, at man føler sig alvorligt fysisk eller psykisk handicappet på grund af sit udseende. Man kan også blive opereret på hospitalet, hvis man har været ude for en ulykke eller har været alvorligt syg. Hvis man derimod udelukkende vælger en plastikoperation for at forbedre sit udseende, skal man henvende sig på en privat klinik, hvor man selv skal betale for operationen.

Der har undertiden været rejst kritik af de private klinikker i medierne. Lovgivningen på området har ikke kunnet følge med den kosmetiske industris eksplosive udvikling, som desuden er en meget god forretning. Det har betydet, at der har været grelle eksempler på kirurger og behandlere, der slet ikke var kvalificeret til opgaven, og som derfor har fejlopereret og skadet patienterne. For eksempel den skandaleramte læge Jørn Ege, hvis patienter i flere tilfælde måtte reddes på et offentligt hospital efter en mislykket operation på hans klinik, skriver TV2 i artiklen ”Jørn Ege og hans farlige indgreb” (se kilder).

Siden Sundhedsstyrelsens nye lovgivning omkring kosmetiske behandlinger fra 2007, skal alle privatklinikker og medarbejdere registreres hos Sundhedsstyrelsen for at have autorisation til at udføre de kosmetiske behandlinger. De fleste indgreb må kun foretages af speciallæger med kvalifikationer inden for relevante specialer.

Det er også blevet mere almindeligt at få foretaget en kosmetisk operation i udlandet, fordi det kan være langt billigere end i Danmark. Fænomenet kaldes også skønhedsturisme, og selvom de fleste operationer går godt, dukker der også indimellem grelle eksempler op med mennesker, der er blevet opereret med et ulykkeligt resultat. Man skal generelt være varsom med at få foretaget operationer i udlandet, da området måske ikke underlagt samme kontrol eller lovgivning som i Danmark.

Hvad koster det at få foretaget en kosmetisk operation?

Prisen på at få lavet en kosmetisk operation varierer fra klinik til klinik, ligesom prisen afhænger af, hvad det er, man ønsker at få lavet. Man kan få oplyst de forskellige priser ved at finde privatklinikkernes hjemmesider på internettet eller ved at ringe og spørge. Et eksempel fra privathospitalet Aleris-Hamlet på, hvad det cirka koster for en række almindelige kosmetiske indgreb (se kilder):
 

· Større bryster: 30.000 – 45.000 kr.

· Fedtsugning på et område: 13.000 – 22.000 kr.

· Øvre øjenlåg: 11.000– 24.000 kr.

· Ansigtsløftning: 50.800 kr.

· Slapt maveskind: 22.000 – 45.000 kr.

· Stritører: 9.500 - 18.000
 

Hvor lang tid holder en plastikoperation?

Har man én gang fået lavet en plastikoperation, må man regne med, at man med tiden skal have flere, hvis man ønsker at beholde det nye udseende. En operations resultat varer nemlig ikke evig. Hvis man for eksempel har fået silikone i læberne for at gøre dem mere fyldige, skal man have en ny indsprøjtning efter noget tid, hvis man ønsker at bevare det samme udseende. Botox, som er en form for nervegift som udglatter ansigtsrynker, skal indsprøjtes cirka hver fjerde måned, mens det for opstramninger af øjenlåg kan være nødvendigt at genoperere efter en tiårig periode. I dag kan brystimplantater holder længe, men skal forventeligt udskiftes efter cirka 10 år, ifølge Sundhed.dks artikel om brystforstørrelse (se kilder).

Er det farligt at få foretaget plastikoperationerne?

Den kosmetiske plastikkirurgi er et relativt nyt felt i vækst. Det betyder, at man endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser som er forbundet med indgrebene. Nogle forskere mener dog, at det kan være risikabelt, når man indsprøjter eller indopererer fremmedelementer i kroppen, som for eksempel nervegift mod rynker eller silikone og saltvandsimplantater. I 2011 var der en skandale omkring silikonebrystimplantater af mærket Poly Implant Prothese (PIP), da det blev afsløret, at de indeholdt farlige silikonetyper, som slet ikke var beregnet på implantater. Nyheden skabte en del debat herhjemme, og efter en heftig politisk debat blev det fra politisk hånd afgjort, at de berørte kvinder kunne få implantaterne fjernet på det offentliges regning. Det skriver blandt andre Berlingske i artiklen ”Elektronik-silikone i farlige bryster” (se kilder). I USA blev en særligt fantasifuld plastikkirurg samme år anholdt for at have fyldt cement i en patients bagdel, skriver Ekstra Bladet i artiklen ”Politi frygter flere cementballer” (se kilder).

Overordnet er der altid en risiko forbundet med operative indgreb på kroppen. Der kan forekomme stærke blødninger, der kan opstå komplikationer, der kan fejlopereres, og der kan opstå infektioner efterfølgende. Det særlige ved de kosmetiske operationer er, at patienten i udgangspunktet er rask og derfor udsætter sin krop for en risiko for komplikationer.