kvinde
Randi Didriksen fik lavet større bryster på en omstridt privatklinik. De sidder for højt, giver smerter og er muligvis lavet med sundhedsfarlige implantanter.
Foto: Tycho Gregers / Ritzau Scanpix

Kosmetisk plastikkirurgi

cand.mag. Madeleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information. 2012
Top image group
kvinde
Randi Didriksen fik lavet større bryster på en omstridt privatklinik. De sidder for højt, giver smerter og er muligvis lavet med sundhedsfarlige implantanter.
Foto: Tycho Gregers / Ritzau Scanpix
Main image
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Foto: Kissen Møller Hansen / Scanpix

Indledning

Plastikkirurgiens største ikon, Michael Jackson, gik i løbet af sit liv fra at være sort til hvid. Sangerinden Chers æblerunde kinder, fyldige trutmund og glatte hud forbliver uændret som på en porcelænsdukke, til trods for hendes efterhånden fremskredne alder. Og stadig flere unge kvinder investerer børneopsparingen i et sæt store silikonebryster. Man behøver ikke længere at finde sig i, at spejlbilledet præges af panderynker, tunge øjenlåg og vigende hårgrænse: Ansigtet kan løftes, fedtet kan suges væk, og med et par enkelte snit og 40.000 kroner, kan kvinder gå fra en A-skål til en D-skål. Den kosmetiske plastikkirurgi har gjort alting muligt, hvis man altså har råd til at betale for det. Men er det etisk forsvarligt, at læger bruger deres ekspertise til at lave om på raske menneskers udseende? Og hvad sker der med normalitetsbegrebet, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt at finpudse sit udseende? Den moderne plastikkirurgi er et relativt nyt fænomen, som åbner op for mange komplekse problemstillinger og gråzoner.

Artikel type
faktalink

Baggrund om plastikkirurgi

Hvad er plastikkirurgi?

Ordet ”plastikkirurgi” har ikke noget med materialet plastik at gøre, men kommer fra det græske ord plastikos, som betyder ”at forme”. Alligevel er det rammende for den forestilling om kunstighed, mange forbinder med plastikkirurgien. Plastikkirurgi er kirurgi, der har til hensigt at ændre kroppens udseende. Overordnet findes der to typer plastikkirurgi: Den rekonstruerende og den kosmetiske

· Rekonstruerende kirurgi er plastikkirurgi, der har til formål at genskabe patientens oprindelige udseende efter en alvorlig ulykke eller sygdom. For eksempel hvis man efter en brandulykke får transplanteret ny hud på et brandsår, eller hvis man har fået fjernet sit ene bryst på grund af en kræftknude, og derfor får lavet et nyt bryst. Hvor den kosmetiske kirurgi som regel er brugerbetalt og foregår på private klinikker, er den rekonstruerende kirurgi oftest dækket af sygesikringen, og operationerne foregår på sygehuset.  

· Kosmetisk kirurgi er plastikoperationer, der udføres udelukkende af skønhedsmæssige årsager, fordi man ikke er tilfreds med hvordan man ser ud på fra naturens hånd. For eksempel hvis man vælger at få opereret sine bryster større, fordi man synes, det ser bedre ud, eller hvis man får en fedtsugning, fordi man synes, man er lidt for tyk.  

Denne artikel handler primært om den kosmetiske plastikkirurgi.  

Hvad er plastikkirurgiens historie?

Plastikkirurgien har rødder så langt tilbage som antikken. Allerede i det gamle Egypten og i det romerske imperium eksperimenterede man med både kosmetisk og rekonstruerende kirurgi, eksempelvis på gladiatorer, der havde fået udseendet ødelagt i kamp.

Den moderne plastikkirurgi startede i England i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor skyttegravskampene medførte et stort antal soldater med svære vansiringer på ansigt, hals og arme. Plastikkirurgien gik primært ud på at dække sårene med ny hud, der først skulle formes og tilpasses såret (deraf navnet ”plastikkirurgi”.)

I 1962 fik Timmie Jean Lindsey fra Texas indopereret verdens første silikonebryster. Den kosmetiske plastikkirurgi udvikledes og vandt udbredelse i USA og spredtes derfra til Europa via massemedierne. Det Amerikanske Selskab af Plastikkirurger (ASAPS) har løbende registreret antallet af kosmetiske indgreb siden 1997. På selskabets hjemmeside (se kilder) kan man læse, at antallet af personer, som i USA vælger et kosmetisk indgreb, er i perioden 1997-2011 steget med næsten 200 %. Alene i 2011 fik knap 1,6 millioner amerikanere foretaget en skønhedsoperation. 

Udbredelsen af plastikkirurgi i Danmark

Hvor mange får foretaget kosmetiske operationer?

Der findes ingen præcise tal på plastikkirurgiens udbredelse i Danmark. De fleste kosmetiske plastikoperationer bliver udført på private klinikker og er brugerbetalte, og klinikkerne har ikke pligt til at indrapportere operationerne til det offentlige. Derfor er alle tal og viden baseret på skøn, frivillige indberetninger fra de opererende læger selv samt spørgeundersøgelser af patienterne eller klinikkerne.

Den kosmetiske plastikkirurgi kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Men det var først i løbet af halvfemserne, at man for alvor fik øjnene op for muligheden herhjemme, og siden årtusindeskiftet er antallet af skønhedsoperationer eksploderet både herhjemme og i udlandet.

I takt med udbredelsen af de kosmetiske behandlinger i Danmark, opstod der et behov for en undersøgelse af fænomenets nationale udbredelse. I 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe, som skrev rapporten ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) baseret på spørgeskemaer udsendt til private klinikker. Ud fra besvarelserne fremgår det, at 10.465 kosmetiske indgreb blev udført i Danmark i 2003. Da undersøgelsen ikke omfattede alle klinikker og ikke alle klinikker valgte at svare, er tallet formentlig højere.

Kun antallet af brystoperationer registreres nogenlunde konsekvent i Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister (se kilder), der blev oprette i 1999.

Ved udgangen af 2006 var i alt 10.302 kvinder opført i Mammaregisteret.

I Jyllands-Postens artikel ”Hver sjette overvejer plastikkirurgi” fra 2012 (se kilder) står der, at antallet af kosmetiske plastikoperationer i løbet af de sidste ti år er fordoblet, så der i dag udføres omkring 20.000 operationer om året i Danmark. Finanskrisen har dog fået udviklingen til at stagneret lidt, formentlig fordi man skeler til pengepungen en ekstra gang, inden man investerer store summer i en kosmetisk operation.  

Hvem får foretaget kosmetiske operationer?

Alle, der er fyldt atten og har råd til det, kan vælge at få en kosmetisk plastikoperation. Statistikken viser, at kvinder står for langt den største andel af operationerne. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse var kun 15 % af patienterne mænd i 2003, og den typiske mandlige patient var over 30 år. I USA var den tilsvarende kønsfordeling i 2011 91 % kvindelige patienter imod 9 % mandlige, ifølge den amerikanske statistik over kosmetiske indgreb (se kilder).

I artiklen ”Hver tiende mand overvejer plastikkirurgi” fra 2012 (se kilder) skriver Politiken, at antallet af mandlige patienter er stigende. Det er typisk mænd i halvtredserne, som kommer ind for at udglatte rynker og løfte tunge øjenlåg, forklarer Jesper Nygart, speciallæge på Nygart Privathospital.

I medierne har der især været fokus på de helt unge piger, som får opereret brysterne større, og på kendisser som pludselig ændrer udseende. Virkeligheden er dog mere nuanceret. Undersøgelsen ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) viser, at den typiske patient i Danmark i 2003 var en kvinde mellem 30 og 50 år. De er ofte interesseret i at få strammet maven op eller løftet på brysterne efter børnefødsler og amning. Blandt de 18-29-årige var der i alt 437 brystforstørrende operationer i 2003.

I artiklen ”Hver sjette overvejer plastikoperation” (se kilder) skriver Berlingske på baggrund af en Gallup-måling i 2012, at interessen for plastikkirurgien som mulighed er voksende blandt danskerne. I artiklen vurderer Per Bjerregaard, speciallæge og formand i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, at antallet af operationer vil fortsætte med at stige, fordi unge under 35 år er langt mere åbne over for plastikkirurgien. Eller mest utilfredse med deres udseende, afhængig af hvordan man fortolker tallene, siger han. 

Hvilke kosmetiske operationer er de mest populære?

Top ti over mest populære operationer i Danmark er, ifølge Mylooks portalen, som tilbyder rådgivning og informationer omkring plastikkirurgi, følgende (se kilder):  

1. Brystforstørrelse med implantater af saltvand eller silikone

2. Fedtsugning

3. Brystløft

4. Øjenlågskirurgi - operation af øvre øjenlåg

5. Næsekorrektion

6. Abdominalplastik / maveplastik

7. Brystreduktion

8. Brystreduktion, mænd (gynækomasti)

9. Fjernelse af karsprængninger/rødme

10. Ansigtsløftning 

I artiklen ”Hver sjette overvejer plastikkirurgi” (se kilder) skriver Berlingske, at kvinder især ønsker at få lavet bryster, strammet øjenlågene eller maveskindet op. Mændene ønsker hovedsageligt at få lavet øjenlåg og fedtsugninger. 

Hvor kan man få lavet en plastikoperation?

Hvis ens læge vurderer, at der er meget gode grunde til det, kan plastikoperationen laves på sygehuset på det offentliges regning. Det kan for eksempel være, hvis man har meget slemme rygsmerter på grund af for store bryster, eller hvis man har så udstående stritører, at man føler sig alvorligt fysisk eller psykisk handicappet på grund af sit udseende. Man kan også blive opereret på hospitalet, hvis man har været ude for en ulykke eller har været alvorligt syg. Hvis man derimod udelukkende vælger en plastikoperation for at forbedre sit udseende, skal man henvende sig på en privat klinik, hvor man selv skal betale for operationen.

Der har undertiden været rejst kritik af de private klinikker i medierne. Lovgivningen på området har ikke kunnet følge med den kosmetiske industris eksplosive udvikling, som desuden er en meget god forretning. Det har betydet, at der har været grelle eksempler på kirurger og behandlere, der slet ikke var kvalificeret til opgaven, og som derfor har fejlopereret og skadet patienterne. For eksempel den skandaleramte læge Jørn Ege, hvis patienter i flere tilfælde måtte reddes på et offentligt hospital efter en mislykket operation på hans klinik, skriver TV2 i artiklen ”Jørn Ege og hans farlige indgreb” (se kilder).

Siden Sundhedsstyrelsens nye lovgivning omkring kosmetiske behandlinger fra 2007, skal alle privatklinikker og medarbejdere registreres hos Sundhedsstyrelsen for at have autorisation til at udføre de kosmetiske behandlinger. De fleste indgreb må kun foretages af speciallæger med kvalifikationer inden for relevante specialer.  

Hvad koster det at få foretaget en kosmetisk operation?

Prisen på at få lavet en kosmetisk operation varierer fra klinik til klinik, ligesom prisen afhænger af, hvad det er, man ønsker at få lavet. Man kan få oplyst de forskellige priser ved at finde privatklinikkernes hjemmesider på internettet eller ved at ringe og spørge. Et eksempel på en prisliste fra maj 2012 er Speciallægerne Jørgensens klinik i Roskilde (se kilder): 

· Større bryster: 30.000–46.800 kr.

· Fedtsugning på et område: 21.000–25.000 kr.

· Øvre øjenlåg: 11.200 – 14.200 kr.

· Ansigtsløftning: 18.000 -29.800 kr.

· Slapt maveskind: 23.000–39.000 kr.

· Flyveører: 14.200 kr.

· Botox i et område: 2.300 kr. 

Hvor lang tid holder en plastikoperation?

Har man én gang fået lavet en plastikoperation, må man regne med, at man med tiden skal have flere, hvis man ønsker at beholde det nye udseende. En operations resultat varer nemlig ikke evig. Hvis man for eksempel har fået silikone i læberne for at gøre dem mere fyldige, skal man have en ny indsprøjtning hver tredje måned, hvis man ønsker at bevare det samme udseende. Botox, som er en form for nervegift som udglatter ansigtsrynker, skal indsprøjtes ca. hver fjerde måned, mens det for opstramninger af øjenlåg kan være nødvendigt at genoperere efter en tiårig periode. Brystimplantater skal udskiftes efter 12-15 år, fordi indholdet begynder at hærde, ifølge artiklen ”Så længe holder din plastikoperation” (se kilder). 

Er det farligt at få foretaget plastikoperationerne?

Den kosmetiske plastikkirurgi er et relativt nyt felt i vækst. Det betyder, at vi endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser som er forbundet med indgrebene. Nogle forskere mener dog, at det kan være risikabelt, når man indsprøjter eller indopererer fremmedelementer i kroppen, som for eksempel nervegift mod rynker eller silikone og saltvandsimplantater. I 2011 var der en skandale omkring silikonebrystimplantater af mærket Poly Implant Prothese (PIP), da det blev afsløret, at de indeholdt farlige silikonetyper, som slet ikke var beregnet på implantater. Nyheden skabte en del panik herhjemme, og efter en heftig politisk debat blev det fra politisk hånd afgjort, at de berørte kvinder kunne få implantaterne fjernet på det offentliges regning. Det skriver blandt andre Berlingske Tidende i artiklen ”Elektronik-silikone i farlige bryster” (se kilder).

I USA blev en særligt fantasifuld plastikkirurg samme år anholdt for at have fyldt cement i en patients bagdel, skriver Ekstra Bladet i artiklen ”Politi frygter flere cementballer” (se kilder).

Overordnet er der altid en risiko forbundet med operative indgreb på kroppen. Der kan forekomme stærke blødninger, der kan opstå komplikationer, der kan fejlopereres, og der kan opstå infektioner. Det særlige ved de kosmetiske operationer er, at patienten i udgangspunktet var rask.

Diskussion om kosmetisk plastikkirurgi

Hvorfor vælger folk at få en kosmetisk operation?

Udviklingen har gjort det muligt og indenfor økonomisk rækkevidde for almindelige mennesker at ændre på sit udseende ad kirurgisk vej. Mennesket har altid været villig til lave om på sig selv for at leve op til samtidens skønhedsidealer, men nu er mulighederne for det næsten uendelige. Nogle lader sig operere, fordi de har komplekser over deres udseende. De ønsker sig måske større bryster eller en mindre næse, eller at få laserbehandlet uregelmæssigheder i huden, som eksempelvis ar og karsprængninger. Nogle får lavet en plastikoperation for at modvirke aldringstegn, for eksempel ved at få lavet en ansigtsløftning, fordi de gerne vil blive ved med at se unge ud.

Overvægtige kan, som følge af en slankekur, ønske at få skåret den hud væk, som er blevet overflødig og slap efter de tabte kilo. Motiverne for at lægge sig under kniven er med andre ord lige så mange, som der er folk, der lader sig operere.

Et eksempel er 45-årige Andrè Hjelm, som har fået rettet sin næseryg og fået implantater i kæberne. Han fortæller i artiklen ”Et forbedret udseende øger min livskvalitet” fra 2012 (se kilder): ”Jeg har gjort det for at få mere kant på mit ansigt, og jeg har det fantastisk med det foreløbige resultat”.

Et andet eksempel er 24-årige Henriette Amby, der har fået silikoneimplantater i brysterne. I artiklen ”Flere danske kvinder får silikonebryster” (se kilder) forklarer hun: ”Det giver en kvindelighed, at man har nogle former. Jeg ville gerne holde op med at gemme mig væk og vise, at jeg har en sensuel side. At jeg er en kvinde, ikke en drengepige”.

Direktør på Aros Privathospital Ole Momsen mener, at det er muligheden som skaber behovet: ”Ved du, hvad en krummerik er? Det er en skæv penis. Dengang der ikke fandtes en behandling for dem, fandtes der heller ingen mænd med dette problem. Mændene gemte dem væk i bukserne og fik hverken kone eller børn. Da behandlingen så dukkede op, gjorde mændene med krummerikkerne det samme. Det, at man kan noget, skaber et behov”, siger han i artiklen ”Plastikkirurgi” (se kilder). Speciallæge Benedikte Thuesen konkluderer i samme artikel: ”Kvinder finder sig ikke længere i at se deres bryster slappe og triste, bare fordi de har født børn og ammet. Mænd finder sig ikke i poser under øjnene eller den med tiden ændrede fedtfordeling på kroppen, når det nu er muligt ved hjælp af kirurgi effektivt og sikkert at foretage korrektion.” 

Hvad skyldes stigningen i antallet af operationer?

Det anslås, at antallet af kosmetiske plastikoperationer i Danmark er fordoblet i løbet af de sidste ti år: fra lidt over 10.000 i starten af nullerne til ca. 20.000 årlige operationer i 2012. Stigningen skyldes forskellige faktorer: Det er blevet billigere, mindre risikabelt og mere accepteret at ty til kirurgiens muligheder.

Torben Møller-Christensen er blandt landets mest erfarne plastikkirurger. I artiklen ”Han har forstørret 5.000 sæt bryster” fra 2012 (se kilder) siger han: ”Flere markante ting er sket i forhold til både proteseteknologi og operationsteknik, først og fremmest introduktionen af skærefaste silikoneproteser, der indeholder en geléagtig masse med konsistens som vingummi–i modsætning til tidligere proteser, hvis væskeindhold var mere flydende og klistret.

Kun få promille af proteserne punkterer; men skulle uheldet ske, er det mindre farligt og komplekst at gøre skaden god igen med skærefast silikone”.

I samme artikel forklarer Torben Møller-Christensen, at plastikkirurgiens stigende udbredelse også har en selvforstærkende effekt: Kender man nogen som har fået rettet på sit udseende, får man også øjnene op for muligheden dertil: ”Brystforstørrelser bliver flittigt debatteret blandt danske kvinder. Det gælder både mellem veninder og på hjemmesiden Mylooks, hvor tusinder udveksler erfaringer med kosmetiske behandlinger, herunder kirurger og klinikker. Tre fjerdedele af mine patienter henvender sig på baggrund af anbefalinger fra folk i deres netværk eller på nettet”.  

Hvilke etiske dilemmaer er der med den kosmetiske kirurgi?

· Mange udtrykker bekymring over at plastikkirurgien er med til at skabe et unaturligt skønhedsideal. Hos foreningen Sex & Samfund er man ikke i tvivl om, at unges tiltagende usikkerhed og utilfredshed med kroppen skyldes de billeder, som man får igennem musikvideoer, internettet og pornofilm, skriver Berlingske Tidende i artiklen ”Unge jagter den perfekte krop” (se kilder).  

· Andre mener at problemet ligger i, at jagten på det perfekte ydre er overfladisk, egoistisk og udseendefikseret. I artiklen ”Det perfekte menneske” (se kilder) skriver sociolog Birthe Linddal Hansen: ”Det handler mest om folks egne interesser og deres personlige optimering. Det handler ikke om noget, som er større end én selv.” ”Alle ved, at jo smukkere og klogere man er, og jo mere materiel magt man udstråler, jo mere accepteret i fællesskabet er man.”  

· Plastikkirurgien kan være med til at flytte opfattelsen af, hvad der er normalt, og i yderste forstand at sygeliggøre det normale. Et eksempel på dette er den stadig mere udbredte operation af de indre kønslæber. Det er et stykke anatomi, som der ikke eksisterer mange realistiske afbildninger af. Unge kvinder har nærmest kun pornoindustriens opererede og afblegede billeder at holde sig til, og kommer derfor nemt til at tro, at der er noget i vejen med den måde, de ser ud på. Nazila Kivi, tidligere forkvinde for de lægestuderendes seksualoplysning Sexekspressen, kønspolitisk aktivist og seksualrådgiver, siger: ”Det er jo ikke undtagelsesvist, at kønslæberne hænger udenfor.

Men når fagbøgerne bruger ordet undtagelsesvist, og når klinikkerne for plastikkirurgi skriver, at de fjerner ‘overskudshud’, bliver det gjort unormalt, at kønslæberne stikker uden for”. Dr. Per Gunnar Opitz bekræfter i artiklen ”Kønslæber opereres mindre” (se kilder) at flertallet af de henvendelser han får, er fra yngre kvinder.  

· Et andet argument mod plastikkirurgiske indgreb er, at det er uetisk at operere på den raske menneskekrop. ”Rigtig mange af de kosmetiske operationer, der bliver foretaget, er hverken sundhedsmæssigt eller lægeligt nødvendige, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der er rigtig mange penge i plastikkirurgi” siger Birgit Petersson, lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning og speciallæge i psykiatri på Institut for Folkesundhedsvidenskab i artiklen ”Et forbedret udseende øger min livskvalitet” (se kilder). ”Man kan spørge sig selv, om det virkelig er en lægelig opgave at få mennesker til at blive smukkere, hvis der ikke foreligger et alvorligt problem. Det mener jeg ikke, det er”. 

· En kritik som ligger i forlængelse af dette er, at det er problematisk at den kosmetiske plastikkirurgi har gjort operative indgreb til en markedsøkonomisk handelsvare. Især, når det er selvsamme kirurger som tjener på det, som skal rådgive og informere patienten omkring ulemper og risici inden operationen.  

Hvordan forholder politikerne sig til kosmetisk kirurgi?

Udbredelsen af den kosmetiske plastikkirurgi er gået stærkt, og med udviklingen er det efterhånden blevet nødvendigt at øge reguleringen på området. Det er Sundhedsstyrelsen som fører kontrol med de private klinikker i Danmark. Inden en læge kan åbne en praksis, skal han ansøge om at blive registreret som kosmetisk behandler. Sundhedsstyrelsen udfører inspektioner af de kosmetiske behandlingssteder, og kan fratage læger, som ikke lever op til kravene, retten til at udføre operationerne.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) stillede i maj 2012 et lovforslag om, at privathospitaler selv skal betale for deres fejlbehandlinger, i stedet for at sagen overgår til det offentlige, som det har været tilfældet indtil nu: ”Vi skal ikke have en privat sundhedssektor, der kan sende regningen for sine fejl i hovedet på skatteyderne og det offentlige”, siger Astrid Krag i ”Slut med favorisering af privathospitaler” på sin officielle hjemmeside. (se kilder). Hvis lovforslaget går igennem, vil det både betyde en besparelse i statskassen og vil samtidig føre til en forbedring af privathospitalernes behandlinger, mener hun, i og med at de private kirurger vil have et ekstra incitament til at være omhyggelige. Derudover vil det betyde, at livet bliver sværere for branchens brodne kar, som fejlbehandler patienter igen og igen.  

Hvad er perspektiverne for brugen af kosmetisk kirurgi?

De seneste år har der været en modbevægelse, hvor man værdsætter den naturlige skønhed. En gruppe prominente Hollywood-skuespillere, blandt andet Kate Winslet, Rachel Weisz og Emma Thompson, er for eksempel gået sammen i en åben protest imod kosmetiske indgreb. Speciallæge i plastikkirurgi Benedikte Thuesen mener, at kritikken kommer som reaktion på, at man er gået for vidt: ”I starten var man nok fascineret af, at det kunne lade sig gøre at ændre folks udseende. Men lige pludselig synes man, at det er gået over gevind. Mere vil have mere, og så ser det bare fuldstændigt komisk ud,” siger hun i artiklen ”Derfor dropper Hollywood-stjernerne plastikkirurgien” (se kilder). At plastikkirurgi skulle gå hen og gå helt af mode, mener Benedikte Thuesen dog ikke, at der er nogen fare for. Tvært imod vil det blive mere accepteret at få korrigeret ansigtstræk og bryster, spår hun: ”Fremtiden for plastikkirurgi er mindre indgreb, så det bare er gradvist. Man starter i det små, så øjenbrynene ikke pludselig sidder oppe i panden, så man ligner en klovn.”. 

Resultatet skal altså se naturligt og ushoppet ud. Stadig flere får udført behandlinger, men det nye er, at de skal være diskrete. ”Vi har bevæget os hen imod, at plastikkirurgi skal se pænt, naturligt og elegant ud. Derfor er det også de mindre indgreb, der vinder indpas”, udtaler speciallæge Benedikte Thuesen, der ikke ser nogen grund til at udviklingen skulle vende. ”Vi går til frisør for at få ny hårfarve eller får en permanent for at få krøller, bruger makeup, går i solarium, får rettet tænder, går til fitness, går på slankekur, får en tatovering på skulderen, får huller i ørerne og en piercing i navlen osv.” siger hun i artiklen ”Plastikkirurgi” (se kilder)

Om ti år er det måske lige så normalt at få større bryster, som det i dag er at få tandregulering.

Baggrundskilder

Officielle hjemmesider

Portal med informationer om behandlinger inden for kosmetisk plastikkirurgi. Mylooks beskriver sig selv som bindeledet mellem patient og klinik.

Bøger

Thuesen, Benedikte:
Skøn hele livet–kosmetisk kirurgi (2008), People’s Press

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kosmetisk plastikkirurgi

Kilder citeret i artiklen

Artikler

Petersen, Hans:
Han har forstørret 5000 sæt bryster. Århus Stiftstidende, 2012-05-05.
Westersø Olsen, Camilla:
To for en: Vi vil ha' bryster på tilbud. Danmarks Radio, 2012-03-13.
Andersen, Tilde Mariann:
Derfor dropper Hollywood-stjernerne plastikkirurgien. Kpn.dk, 2012-03-03.
Mikkelsen, Esben Larsen:
Hver sjette overvejer plastikkirurgi. Jyllands-Posten, 2012-02-21.
Holm Nielsen, Line:
Hver sjette overvejer plastikoperation. Berlingske Tidende, 2012-02-21.
Politiken:
Hver tiende mand overvejer plastikkirurgi. 2012-02-21.
Holm Nielsen, Line:
Flere danske kvinder får silikonebryster. Berlingske Tidende, 2012-02-19.
Boserup, Rasmus:
Elektronik-silikone i farlige bryster. Berlingske Tidende, 2012-02-01.
Ehrenskjöld, Christina:
Politi frygter flere cementballer Ekstra Bladet, 2011-11 -22.
Jakobsen, Kristian:
Caspian Drumm. TV 2 Nyheder, 2011-10-14.
Mikkelsen, Michala Rask:
Et forbedret udseende øger min livskvalitet. Århus Stiftstidende, 2011-10-10.
Stampe, Camilla:
Kønslæber opereres mindre. Information, 2010-09-09.
Madsen, Anders Haubart:
Populær ansigtsløfter lammer impulser til hjernen. Politiken, 2010-04-22.
Dahlgaard, Mette:
Unge jagter den perfekte krop. Berlingske Tidende, 2010-02-05.
Volander, Mette:
Så længe holder din plastikoperation. Fpn.dk, 2009-04-28.
TV 2 Nyhederne:
Jørn Ege og hans farlige indgreb. 2005-04-21.
Linddal Hansen, Birthe:
Det perfekte menneske. Instituttet for fremtidsforskning, 2004-01-23.
Thuesen, Benedikte:
Plastikkirurgi. Det etiske råd, 2002-11-19.