Kosmetisk plastikkirurgi

Artikel type
faktalink
cand.mag. Madeleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information. 2012
Main image
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Kirurg udfører plastikkirurgisk plastikoperation.
Foto: Kissen Møller Hansen / Scanpix

Plastikkirurgiens største ikon, Michael Jackson, gik i løbet af sit liv fra at være sort til hvid. Sangerinden Chers æblerunde kinder, fyldige trutmund og glatte hud forbliver uændret som på en porcelænsdukke, til trods for hendes efterhånden fremskredne alder. Og stadig flere unge kvinder investerer børneopsparingen i et sæt store silikonebryster. Man behøver ikke længere at finde sig i, at spejlbilledet præges af panderynker, tunge øjenlåg og vigende hårgrænse: Ansigtet kan løftes, fedtet kan suges væk, og med et par enkelte snit og 40.000 kroner, kan kvinder gå fra en A-skål til en D-skål. Den kosmetiske plastikkirurgi har gjort alting muligt, hvis man altså har råd til at betale for det. Men er det etisk forsvarligt, at læger bruger deres ekspertise til at lave om på raske menneskers udseende? Og hvad sker der med normalitetsbegrebet, efterhånden som det bliver mere og mere udbredt at finpudse sit udseende? Den moderne plastikkirurgi er et relativt nyt fænomen, som åbner op for mange komplekse problemstillinger og gråzoner.

 

 

Baggrund om plastikkirurgi

Hvad er plastikkirurgi?

Ordet ”plastikkirurgi” har ikke noget med materialet plastik at gøre, men kommer fra det græske ord plastikos, som betyder ”at forme”. Alligevel er det rammende for den forestilling om kunstighed, mange forbinder med plastikkirurgien. Plastikkirurgi er kirurgi, der har til hensigt at ændre kroppens udseende. Overordnet findes der to typer plastikkirurgi: Den rekonstruerende og den kosmetiske

· Rekonstruerende kirurgi er plastikkirurgi, der har til formål at genskabe patientens oprindelige udseende efter en alvorlig ulykke eller sygdom. For eksempel hvis man efter en brandulykke får transplanteret ny hud på et brandsår, eller hvis man har fået fjernet sit ene bryst på grund af en kræftknude, og derfor får lavet et nyt bryst. Hvor den kosmetiske kirurgi som regel er brugerbetalt og foregår på private klinikker, er den rekonstruerende kirurgi oftest dækket af sygesikringen, og operationerne foregår på sygehuset.  

· Kosmetisk kirurgi er plastikoperationer, der udføres udelukkende af skønhedsmæssige årsager, fordi man ikke er tilfreds med hvordan man ser ud på fra naturens hånd. For eksempel hvis man vælger at få opereret sine bryster større, fordi man synes, det ser bedre ud, eller hvis man får en fedtsugning, fordi man synes, man er lidt for tyk.  

Denne artikel handler primært om den kosmetiske plastikkirurgi.  

Hvad er plastikkirurgiens historie?

Plastikkirurgien har rødder så langt tilbage som antikken. Allerede i det gamle Egypten og i det romerske imperium eksperimenterede man med både kosmetisk og rekonstruerende kirurgi, eksempelvis på gladiatorer, der havde fået udseendet ødelagt i kamp.

Den moderne plastikkirurgi startede i England i kølvandet på 1. Verdenskrig, hvor skyttegravskampene medførte et stort antal soldater med svære vansiringer på ansigt, hals og arme. Plastikkirurgien gik primært ud på at dække sårene med ny hud, der først skulle formes og tilpasses såret (deraf navnet ”plastikkirurgi”.)

I 1962 fik Timmie Jean Lindsey fra Texas indopereret verdens første silikonebryster. Den kosmetiske plastikkirurgi udvikledes og vandt udbredelse i USA og spredtes derfra til Europa via massemedierne. Det Amerikanske Selskab af Plastikkirurger (ASAPS) har løbende registreret antallet af kosmetiske indgreb siden 1997. På selskabets hjemmeside (se kilder) kan man læse, at antallet af personer, som i USA vælger et kosmetisk indgreb, er i perioden 1997-2011 steget med næsten 200 %. Alene i 2011 fik knap 1,6 millioner amerikanere foretaget en skønhedsoperation. 

Udbredelsen af plastikkirurgi i Danmark

Hvor mange får foretaget kosmetiske operationer?

Der findes ingen præcise tal på plastikkirurgiens udbredelse i Danmark. De fleste kosmetiske plastikoperationer bliver udført på private klinikker og er brugerbetalte, og klinikkerne har ikke pligt til at indrapportere operationerne til det offentlige. Derfor er alle tal og viden baseret på skøn, frivillige indberetninger fra de opererende læger selv samt spørgeundersøgelser af patienterne eller klinikkerne.

Den kosmetiske plastikkirurgi kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. Men det var først i løbet af halvfemserne, at man for alvor fik øjnene op for muligheden herhjemme, og siden årtusindeskiftet er antallet af skønhedsoperationer eksploderet både herhjemme og i udlandet.

I takt med udbredelsen af de kosmetiske behandlinger i Danmark, opstod der et behov for en undersøgelse af fænomenets nationale udbredelse. I 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe, som skrev rapporten ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) baseret på spørgeskemaer udsendt til private klinikker. Ud fra besvarelserne fremgår det, at 10.465 kosmetiske indgreb blev udført i Danmark i 2003. Da undersøgelsen ikke omfattede alle klinikker og ikke alle klinikker valgte at svare, er tallet formentlig højere.

Kun antallet af brystoperationer registreres nogenlunde konsekvent i Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister (se kilder), der blev oprette i 1999.

Ved udgangen af 2006 var i alt 10.302 kvinder opført i Mammaregisteret.

I Jyllands-Postens artikel ”Hver sjette overvejer plastikkirurgi” fra 2012 (se kilder) står der, at antallet af kosmetiske plastikoperationer i løbet af de sidste ti år er fordoblet, så der i dag udføres omkring 20.000 operationer om året i Danmark. Finanskrisen har dog fået udviklingen til at stagneret lidt, formentlig fordi man skeler til pengepungen en ekstra gang, inden man investerer store summer i en kosmetisk operation.  

Hvem får foretaget kosmetiske operationer?

Alle, der er fyldt atten og har råd til det, kan vælge at få en kosmetisk plastikoperation. Statistikken viser, at kvinder står for langt den største andel af operationerne. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse var kun 15 % af patienterne mænd i 2003, og den typiske mandlige patient var over 30 år. I USA var den tilsvarende kønsfordeling i 2011 91 % kvindelige patienter imod 9 % mandlige, ifølge den amerikanske statistik over kosmetiske indgreb (se kilder).

I artiklen ”Hver tiende mand overvejer plastikkirurgi” fra 2012 (se kilder) skriver Politiken, at antallet af mandlige patienter er stigende. Det er typisk mænd i halvtredserne, som kommer ind for at udglatte rynker og løfte tunge øjenlåg, forklarer Jesper Nygart, speciallæge på Nygart Privathospital.

I medierne har der især været fokus på de helt unge piger, som får opereret brysterne større, og på kendisser som pludselig ændrer udseende. Virkeligheden er dog mere nuanceret. Undersøgelsen ”Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark” (se kilder) viser, at den typiske patient i Danmark i 2003 var en kvinde mellem 30 og 50 år. De er ofte interesseret i at få strammet maven op eller løftet på brysterne efter børnefødsler og amning. Blandt de 18-29-årige var der i alt 437 brystforstørrende operationer i 2003.

I artiklen ”Hver sjette overvejer plastikoperation” (se kilder) skriver Berlingske på baggrund af en Gallup-måling i 2012, at interessen for plastikkirurgien som mulighed er voksende blandt danskerne. I artiklen vurderer Per Bjerregaard, speciallæge og formand i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, at antallet af operationer vil fortsætte med at stige, fordi unge under 35 år er langt mere åbne over for plastikkirurgien. Eller mest utilfredse med deres udseende, afhængig af hvordan man fortolker tallene, siger han. 

Hvilke kosmetiske operationer er de mest populære?

Top ti over mest populære operationer i Danmark er, ifølge Mylooks portalen, som tilbyder rådgivning og informationer omkring plastikkirurgi, følgende (se kilder):  

1. Brystforstørrelse med implantater af saltvand eller silikone

2. Fedtsugning

3. Brystløft

4. Øjenlågskirurgi - operation af øvre øjenlåg

5. Næsekorrektion

6. Abdominalplastik / maveplastik

7. Brystreduktion

8. Brystreduktion, mænd (gynækomasti)

9. Fjernelse af karsprængninger/rødme

10. Ansigtsløftning 

I artiklen ”Hver sjette overvejer plastikkirurgi” (se kilder) skriver Berlingske, at kvinder især ønsker at få lavet bryster, strammet øjenlågene eller maveskindet op. Mændene ønsker hovedsageligt at få lavet øjenlåg og fedtsugninger. 

Hvor kan man få lavet en plastikoperation?

Hvis ens læge vurderer, at der er meget gode grunde til det, kan plastikoperationen laves på sygehuset på det offentliges regning. Det kan for eksempel være, hvis man har meget slemme rygsmerter på grund af for store bryster, eller hvis man har så udstående stritører, at man føler sig alvorligt fysisk eller psykisk handicappet på grund af sit udseende. Man kan også blive opereret på hospitalet, hvis man har været ude for en ulykke eller har været alvorligt syg. Hvis man derimod udelukkende vælger en plastikoperation for at forbedre sit udseende, skal man henvende sig på en privat klinik, hvor man selv skal betale for operationen.

Der har undertiden været rejst kritik af de private klinikker i medierne. Lovgivningen på området har ikke kunnet følge med den kosmetiske industris eksplosive udvikling, som desuden er en meget god forretning. Det har betydet, at der har været grelle eksempler på kirurger og behandlere, der slet ikke var kvalificeret til opgaven, og som derfor har fejlopereret og skadet patienterne. For eksempel den skandaleramte læge Jørn Ege, hvis patienter i flere tilfælde måtte reddes på et offentligt hospital efter en mislykket operation på hans klinik, skriver TV2 i artiklen ”Jørn Ege og hans farlige indgreb” (se kilder).

Siden Sundhedsstyrelsens nye lovgivning omkring kosmetiske behandlinger fra 2007, skal alle privatklinikker og medarbejdere registreres hos Sundhedsstyrelsen for at have autorisation til at udføre de kosmetiske behandlinger. De fleste indgreb må kun foretages af speciallæger med kvalifikationer inden for relevante specialer.  

Hvad koster det at få foretaget en kosmetisk operation?

Prisen på at få lavet en kosmetisk operation varierer fra klinik til klinik, ligesom prisen afhænger af, hvad det er, man ønsker at få lavet. Man kan få oplyst de forskellige priser ved at finde privatklinikkernes hjemmesider på internettet eller ved at ringe og spørge. Et eksempel på en prisliste fra maj 2012 er Speciallægerne Jørgensens klinik i Roskilde (se kilder): 

· Større bryster: 30.000–46.800 kr.

· Fedtsugning på et område: 21.000–25.000 kr.

· Øvre øjenlåg: 11.200 – 14.200 kr.

· Ansigtsløftning: 18.000 -29.800 kr.

· Slapt maveskind: 23.000–39.000 kr.

· Flyveører: 14.200 kr.

· Botox i et område: 2.300 kr. 

Hvor lang tid holder en plastikoperation?

Har man én gang fået lavet en plastikoperation, må man regne med, at man med tiden skal have flere, hvis man ønsker at beholde det nye udseende. En operations resultat varer nemlig ikke evig. Hvis man for eksempel har fået silikone i læberne for at gøre dem mere fyldige, skal man have en ny indsprøjtning hver tredje måned, hvis man ønsker at bevare det samme udseende. Botox, som er en form for nervegift som udglatter ansigtsrynker, skal indsprøjtes ca. hver fjerde måned, mens det for opstramninger af øjenlåg kan være nødvendigt at genoperere efter en tiårig periode. Brystimplantater skal udskiftes efter 12-15 år, fordi indholdet begynder at hærde, ifølge artiklen ”Så længe holder din plastikoperation” (se kilder). 

Er det farligt at få foretaget plastikoperationerne?

Den kosmetiske plastikkirurgi er et relativt nyt felt i vækst. Det betyder, at vi endnu ikke kender de langsigtede konsekvenser som er forbundet med indgrebene. Nogle forskere mener dog, at det kan være risikabelt, når man indsprøjter eller indopererer fremmedelementer i kroppen, som for eksempel nervegift mod rynker eller silikone og saltvandsimplantater. I 2011 var der en skandale omkring silikonebrystimplantater af mærket Poly Implant Prothese (PIP), da det blev afsløret, at de indeholdt farlige silikonetyper, som slet ikke var beregnet på implantater. Nyheden skabte en del panik herhjemme, og efter en heftig politisk debat blev det fra politisk hånd afgjort, at de berørte kvinder kunne få implantaterne fjernet på det offentliges regning. Det skriver blandt andre Berlingske Tidende i artiklen ”Elektronik-silikone i farlige bryster” (se kilder).

I USA blev en særligt fantasifuld plastikkirurg samme år anholdt for at have fyldt cement i en patients bagdel, skriver Ekstra Bladet i artiklen ”Politi frygter flere cementballer” (se kilder).

Overordnet er der altid en risiko forbundet med operative indgreb på kroppen. Der kan forekomme stærke blødninger, der kan opstå komplikationer, der kan fejlopereres, og der kan opstå infektioner. Det særlige ved de kosmetiske operationer er, at patienten i udgangspunktet var rask.