Indledning

Hver dag opstår vulkanudbrud, orkaner, oversvømmelser og jordskælv et eller andet sted på kloden. Det skønnes, at omkring 200.000 mennesker om året rammes af naturkatastrofer. Heraf bliver mellem 80.000 og 100.000 dræbt.

Man betegner traditionelt naturkatastrofer som noget, der har en naturlig årsag, men med verdenssamfundets fokus på menneskeskabte klimaforandringer, er den definition næppe retvisende længere. Meget forskning peger i hvert fald på, at klimaforandringerne er årsag til, at antallet af naturkatastrofer er steget kraftigt de seneste 20 år.

Video om jordskælvet i Haiti i 2010, som af mange regnes som en af vor tids værste naturkatastrofer. 316.000 mennesker menes at være omkommet ved katastrofen.

The aftermath of the earthquake in Haiti

Introduktion

Introduktion til naturkatastrofer

Hvad er en naturkatastrofe?

Traditionelt set betegnes en naturkatastrofe som en katastrofe, der forårsages af noget naturligt, og som altså ikke er påvirket af mennesker. Naturkatastroferne kan opdeles i følgende kategorier:

*   **Klimatiske naturkatastrofer** har med klimaet at gøre, det vil sige med vind og vejr. Det drejer sig derfor blandt andet om fænomener som haglstorme, snestorme, hedebølger, tornadoer og orkaner, men også brande forårsaget af hedebølger falder ind under denne kategori.  
     
*   **Geologiske naturkatastrofer** omfatter katastrofer, der tager sin begyndelse ved eller under jordoverfladen, som for eksempel vulkanudbrud, jordskælv og laviner.  
     
*   **Hydrologiske naturkatastrofer** indbefatter fænomener, som involverer store mængder vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser, flodbølger og malstrømme.

Hvor forekommer naturkatastrofer?

Naturkatastrofer kan opstå over hele kloden, men nogle steder er mere udsatte end andre. Eksempelvis er forekomsten af jordskælv og vulkanudbrud afhængige af lag i jorden. Nogle naturkatastrofer, som for eksempel monsunregn langs ækvators tropiske bælte, kommer igen år efter år. Danmark betragtes som et land uden for farezonen, hvad naturkatastrofer angår. Her forekommer kun mindre jordskælv og skypumper. Orkaner kan dog også forekomme i Danmark, og de medfører ofte oversvømmelser.

Hvem rammes af naturkatastrofer?

Naturkatastrofer forekommer over hele kloden, men de rammer hårdest i verdens fattige lande. Det er kun 11 procent af de, der rammes af naturkatastrofer, som lever i fattige lande. Til gengæld er over halvdelen af de dødstal, der registreres som følge af naturkatastrofer, netop i de fattige lande. Ifølge undersøgelsen “Reducing Disaster Risk. A challenge for development” (se kilder) foretaget af FN’s udviklingsprogram UNDP i perioden 1980 til 2000 er følgende fem lande de langt mest udsatte:

*   Nordkorea: 606 døde for hver en million mennesker
*   Mozambique: 328 døde for hver en million mennesker
*   Armenien: 324 døde for hver en million mennesker
*   Sudan 275 døde for hver en million mennesker
*   Etiopien 237 døde for hver en million mennesker

Klimatiske

Klimatiske naturkatastrofer

Hvad er orkaner, cykloner og tyfoner?

Orkaner, tyfoner og cykloner er ifølge DMI (se kilder) forskellige navne for stort set samme katastrofetype. De opstår, når der i et stort og lukket vejrsystem er både lavtryk og stærke vinde, der bevæger sig i en cirkel omkring sig selv. På den nordlige halvdel af jordkloden roterer vindene mod uret, og på den sydlige halvdel med uret. Både orkaner, tyfoner og cykloner opstår i grænseflader mellem fugtig luft og kold tør luft. I det følgende vil der blive sat fokus på det mest voldsomme af disse fænomener, nemlig orkaner.

Hvad er en orkan?

Det skal ifølge DMI (se kilder) blæse op mod 120 kilometer i timen, før der er tale om en orkan. Det svarer til 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke kan forårsage stor skade: huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned, for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Og derudover kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Orkan, eller hurricane som det hedder på engelsk, betyder da også noget i retning af ‘den højeste vindhastighed’. Der er forskel på, hvordan orkaner opstår, da det afhænger af de klimatiske betingelser.

*   Tropiske orkaner begynder for eksempel over de varme have. Her får varmen luften til at stige til vejrs, hvilket betyder, at der sker en fordampning fra havets overflade. Energien fra denne fordampning tilføres orkanen ved frigørelse af varme, hvorefter der dannes store skyformationer. Fordampningen skal være kraftig for at danne en tropisk orkan, og det sker kun, når vandtemperaturen er høj. Derudover kræver det ”hjælp” fra corioliskraften, der er en afbøjende kraft, som påvirker alle ting, der bevæger sig på jorden. Tropiske orkaner huserer mange steder i troperne, bortset fra områderne langs Sydamerikas vestkyst og Afrikas sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt.  
     
*   Orkaner på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryk. De opstår ved, at kold luft hurtigt synker ned under varm, eller omvendt. Orkaner opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle, for eksempel mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover skal temperaturen falde relativt hurtigt med højden over området, og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren påvirke dannelsen af en orkan. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En hvirvel på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo hurtigere vil lavtryksudviklingen finde sted med dertil hørende kraftige vinde.

Hvor og hvornår forekommer orkaner?

På verdensplan er der flest orkaner sidst på sommeren, eftersom der på denne årstid er størst forskel mellem luftens og havets temperatur. På verdensplan er maj den mindst aktive måned, mens september er den mest aktive, ifølge Atlantic Oceanographic and Meterological Laboratory (se kilder). Men hvert havområde følger sit eget mønster:

*   I den nordlige del af Atlanterhavet er orkansæsonen fra juni til og med november.  
     
*   I den nordøstlige del af Stillehavet er orkansæsonen fra maj til og med november.  
     
*   I den nordvestlige del af Stillehavet løber orkansæsonen over hele året, men med en minimal aktivitet i februar og marts og med mest aktivitet i september.  
     
*   I den australske, sydvestlige del af Stillehavet, er orkansæsonen fra oktober til maj.  
     
*   I den nordlige del af det Indiske Ocean er orkaner mest forekommende fra april til december med mest aktivitet i maj og november.  
     
*   I den sydlige del af det Indiske Ocean forekommer orkaner i perioden fra oktober til og med maj, med mest aktivitet midt i februar og frem til marts.

Kan man forudsige orkaner?

Da orkaner kan forårsage stor skade, er man meget opsat på at finde eksakte metoder til at forudse orkaner. Det kræver, at man fokuserer på høj- og lavtryksområder og følger deres udvikling nøje. Den gennemsnitlige vindhastighed i den nederste del af troposfæren anses for at være det bedste redskab til at bestemme en orkans retning og hastighed.

Højhastighedscomputere og avanceret simulationssoftware gør det muligt at skabe computermodeller, der forudser orkaner baseret på den fremtidige position og styrken af høj- og lavtrykssystemer. Ved at kombinere forudsigelsesmodeller med den øgede forståelse af de kræfter, der skaber orkaner, og med data fra satellitter, har meteorologer en stadig større mulighed for at forudsige orkaners komme. Det er dog vanskeligt at forudse orkaners intensitet, formentlig fordi meteorologerne endnu ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke faktorer, der influerer på deres udvikling.

Kan man forebygge orkaner?

Man har endnu ikke fundet en metode til at forebygge orkaner. Fra 1962 til 1983 kørte den amerikanske regering et projekt, de kaldte Project Stormfury, der havde til formål at svække orkaner ved at flyve ind i dem med fly og hælde sølviodid over dem. Hypotesen var, at sølviodid ville få det afkølede vand i stormen til at fryse og dermed forstyrre orkanens indre struktur. Man fandt dog senere ud af, at orkaner ikke indeholdt nok afkølet vand til, at det virkede, og desuden fandt man ud af, at orkaner rent faktisk undergår de strukturelle forandringer af sig selv, som man ventede af sølviodiden.

Hvorfor navngives orkaner?

De fleste har nok bemærket, at orkaner benævnes med navne såsom Katrina, Felix og Jerry, men det er nok de færreste, der kender historien bag navnene. I Caribien brugte man i flere århundreder helgennavne til at navngive orkaner, men i slutningen af 1800-tallet begyndte en australsk meteorolog at give kvindenavne til de tropiske orkaner. Denne praksis blev siden fulgt af de fleste meteorologer, men blev opgivet i 1978, hvor man begyndte at navngive med skiftevis herre- og kvindenavne. Der findes i dag hele elleve navnelister for tropiske orkaner, der er inddelt efter de geografiske områder, hvor forskellige navngivningsområder anvendes. De elleve lister kan findes på DMI’s hjemmeside (se kilder).

Hvilke orkaner er mest kendt?

*   Orkanen Mitch er en af de mest kraftfulde orkaner i Atlanterhavet og samtidig en af de orkaner, der har forårsaget flest dødsfald. Den opstod i oktober 1998 og havde, da den var på sit maksimale, en vindhastighed på 290 kilometer i timen. Den forårsagede op mod 11.000 dødsfald, og den udrettede skader for omkring seks milliarder amerikanske dollars.
*   Orkanen Katrina opstod i august 2005 i Atlanterhavet og skabte ødelæggelser langs det meste af den nordlige og centrale del af golfkysten. Især New Orleans i Louisiana i USA blev hårdt ramt. Katrina forårsagede 1.836 dødsfald, og den udrettede skader for 81,2 milliarder amerikanske dollars.
*   Den voldsomste orkan, der nogensinde har ramt Danmark, var orkanen den 3. december 1999, som TV2 kaldte Adam. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem 40-50 meter per sekund eller 150-175 kilometer i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland. På landsplan omkom seks mennesker, og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen ødelagde for cirka 13 milliarder kroner.

Hydrologiske

Hydrologiske naturkatastrofer

Hvorfor opstår hydrologiske naturkatastrofer?

Som tidligere nævnt omhandler hydrologiske naturkatastrofer fænomener med vand. Af eksempler kan nævnes oversvømmelser og flodbølger. Som regel er disse fænomener forårsaget af enten geologiske eller klimatiske naturkatastrofer såsom undersøiske jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske cykloner. En af de voldsomste hydrologiske naturkatastrofer betegnes med det japanske ord for meget lange havbølger, _tsunami_. I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel. . I det følgende vil tsunamien således blive brugt som eksempel.

Hvad er en tsunami?

Tsunami er det japanske ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske jordskælv, jordskred, vulkansk aktivitet, eksplosioner, tropiske cykloner og sammenstød fra meteorsten og asteroider. Når eksempelvis et jordskælv udløses på havbunden, forskydes dele af havbunden opad, mens en anden del af havbunden synker ned. Den nye form på havbunden vil afspejle sig i havoverfladen ved, at ét vandareal bliver skubbet opad, mens et andet vandareal synker. Dette sætter en serie af bølger i gang, hvis hastighed afhænger af vanddybden. På det dybe ocean kan tsunamibølger vandre med hastigheder på mellem 500 og 1.000 kilometer i timen, hvilket er lige så hurtigt som en flyvemaskine. I nærheden af kyster, hvor vanddybden er lav, aftager tsunamibølgernes hastighed til omkring 10 kilometer i timen. 

Også tsunamibølgens højde er afhængig af vanddybden. En tsunamibølge på det dybe ocean er typisk omkring en meter høj, og et skib vil derfor knap kunne se bølgen på det åbne hav. Men når bølgen bevæger sig fra dybt vand ind mod kysten og dermed lave vanddybder, bliver bølgens hastighed bremset, hvilket får banehøjden til at vokse. Hvordan tsunamibølgerne rammer kysten afhænger af kystlinjen og havbunden. I værste tilfælde vil tsunamien danne en serie af tårnhøje flodbølger på 10 til 30 meters højde.

Hvor finder tsunamier sted?

Tsunamier sker oftest i Stillehavet, men det er et globalt fænomen, og de kan opstå alle steder, hvor der er store vandmængder. Det mest udsatte sted i verden er den tyndtbefolkede russiske halvø Kamtjatka nordøst for Japan. Japan er det land, der har flest tsunamier, og hvor døden fra bølgerne er og har været mest nærværende. Den tidligst beskrevne tsunami skete i 684 i forbindelse med jordskælvet Great Hakuho i Japan.

Kan man forudsige tsunamier?

Det er ikke som sådan muligt at forudsige tsunamier, og slet ikke på lang sigt, men der er visse faresignaler, som typisk giver sig til kende i tiden op til en tsunami. Eftersom tsunamier ifølge DMI (se kilder) ofte er et resultat af undersøiske jordskælv, kan man ved at måle på de seismiske data i havområder med særligt udsatte jordskælvszoner evaluere potentielle jordskælvsskabte tsunamier. Men eftersom jordskælv ikke præcist kan forudsiges, så kan man kun komme med gisninger eller advarsler i sidste øjeblik.

Nogle gange, når tsunamibølger er undervejs, vil kystvandet blive trukket ud i havet lige før, tsunamien rammer kysten. Når det sker vil en større del af kystlinjen blive tørlagt end ved selv det laveste tidevand, og det betyder, at en sådan tilbagetrækning skal tages som en advarsel om, at en tsunami er undervejs. Det har desuden vist sig, ifølge artiklen “Tsunami: Anatomy of a disaster” fra BBC (se kilder), at dyr er særligt opmærksomme på varslingstegnene, og at de søger væk fra havet og mod højere områder. Da en tsunami ramte Sri Lanka i 2004 var elefanterne flygtet fra havområdet for længst, så det kan betale sig at være opmærksom på dyrenes signaler, hvis man befinder sig i særligt udsatte egne.

Kan man forebygge tsunamier?

Man kan ikke forebygge tsunamier, men de egne, der er særligt udsatte, kan forsøge at begrænse ødelæggelserne. I Japan bygger de eksempelvis tsunamimure på op til 4,5 meter ud for de særligt udsatte områder. Hvor effektive disse er, er dog ikke til præcist at sige, eftersom tsunamibølgerne ofte er mellem 10 og 30 meter høje.

En effektiv måde at mindske effekten af en tsunami på er ved at bevare den naturlige beplantning i kystområderne. Da en tsunami hærgede Det Indiske Ocean i 2004 gik flere områder stort set fri af tsunamiens hærgen, fordi de havde en tæt beplantning af kokospalmer og mangrover langs kysterne, hvilket tog noget af energien ud af tsunamien.

Hvilke tsunamier er de mest kendte?

*   684 ved halvøen Kii i Japan: Den første optegnede tsunami var et resultat af et jordskælv  
     
*   1605 i Kaicho-området i Japan: Bølgehøjde på 8-10 meter - mere end 8.600 druknede  
     
*   1707 ved Hoei-området i Japan: Bølgehøjde 25,7 meter - omkring 50.000 døde  
     
*   1755 i Lissabon i Portugal: Ukendt bølgehøjde - mellem 60.000 og 100.000 døde  
     
*   1896 ved den nordøstlige kyst Hunshu i Japan: Bølgehøjde op til 38,2 meter - omkring 20.000 døde  
     
*   2004 i det Indiske Ocean, både Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand: Bølgehøjde op til 33 meter - omkring 230.000 døde. Der var flere danskere i området, og de har siden leveret hjertegribende beretninger fra katastrofen. I alt døde 5.395 turister fra 37 lande, herunder 500 svenskere, 500 tyskere, 150 finner, 80 nordmænd og 44 danskere.
*   2011 i Japan. Efter et undersøisk jordskælv i havet ud for Japans østkyst, opstod tsunamier med højder på op til 10 meter. I alt døde omkring 16.000 mennesker. Tsunamierne forårsagede desuden enorme skader på Fukushima-atomkraftværket. Ulykken beskrives som den værste atomkraft-ulykke siden Tjernobyl.

Geologiske

Geologiske naturkatastrofer

Hvad er geologiske naturkatastrofer?

Blandt de væsentligste geologiske naturkatastrofer er vulkanudbrud og jordskælv, hvorfor begge dele vil blive gennemgået i det følgende.

Hvad er et vulkanudbrud?

Vulkaner er åbninger til jordens indre, hvorfra smeltede stenmasser, kaldet magma, trænger frem til overfladen og størkner til vulkanske bjergarter. Det betyder altså, at dannelsen af vulkaner hænger nøje sammen med jordens opbygning. For yderligere oplysninger om vulkandannelse se Faktalink-artiklen om Vulkaner. Vulkaner er det mest synlige udtryk for de termiske processer – det vil sige de processer, der udvikler varmeenergi – der til stadighed foregår i jordens indre, og som bevirker, at der afgives varme til jordens overflade.

På grund af den meget høje temperatur, der udvikles i de termiske processer, vil magmaen søge at stige op gennem jordens skorpe på samme måde, som varm luft stiger opad. Magmaen samler sig i magmakamre, der kan ligge i både den øvre og den nedre del af jordskorpen eller i jordens kappe, der er området mellem jordens skorpe og kerne.

I kamrene vil magmaen forsøge at slippe ud gennem revner i jordskorpen, og hvis trykket i et kammer bliver stort nok, vil magmaen slippe ud som et vulkanudbrud. Når det sker, bliver magmaen til lava. Også på steder, hvor der ikke findes sådanne revner i jordskorpen, vil et udbrud kunne finde sted, fordi trykket kan blive så stort, at det kan skabe revner. Ifølge vulkanolog Henning Andersen afhænger et vulkanudbruds voldsomhed af to ting, nemlig vand- og kiselindholdet. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af magmaen/lavaen, og det opløste vand bestemmer eksplosionsniveauet.

Man kan sammenligne et vulkanudbrud med den proces, der sker, når man åbner en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det ovenover liggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen, som det netop er tilfældet i et roligt vulkansk udbrud. Hvis væsken eller den smeltede masse derimod er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt, fremgår det blandt andet af bøgerne “Jordskælv” og “Vulkaner” samt af vulkanolog Henning Andersens hjemmeside (se kilder).

Hvor og hvornår opstår vulkanudbrud?

Ingen ved præcis, hvor mange aktive vulkaner der er på jorden. Det skyldes for det første de udfordringer, der ligger i at definere en aktiv vulkan – for hvornår er en vulkan aktiv? Hvor mange år skal der være mellem dens udbrud, før den kan karakteriseres som værende aktiv? For det andet har man ikke har kortlagt alle klodens vulkaner. Ifølge den omfattende database World Volcanism Program (se kilder), der udarbejdes af den amerikanske naturvidenskabelige institution Smithsonian, er der formentlig konstant tyve udbrud i gang i verden. For eksempel har den lille italienske vulkanø Stromboli været i permanent udbrud i de seneste 4.500 år. I 1990-99 var der mere eller mindre langvarige udbrud i 154 vulkaner, og i de seneste 10.000 år har der været udbrud i omkring 1.500 vulkaner rundt omkring på jorden.

Men det er kun de mest kendte. For det første kan der dukke nye vulkaner op, hvor der før var fredeligt, og for det andet har man ifølge bogen “Når jorden går amok” (se kilder) langt fra styr på den vulkanske aktivitet, der sker på havets bund.

Kan man forudsige vulkanudbrud?

Ifølge bogen “Når jorden går amok” (se kilder) har man udviklet rimeligt pålidelige metoder til at forudsige vulkanudbrud. Mange af de vulkaner, der ligger i nærheden af beboede områder, bliver konstant overvåget af måleinstrumenter. Når magmaen maser sig gennem undergrunden vil denne masen og pressen få den stive jordskorpe til at danne små skælv, som geologernes seismografer kan opfange. Samtidig ændrer vulkanen form, så andre instrumenter kan måle ændringerne i sidernes hældning. Når magmaen kommer tættere på jordoverfladen, afgiver den gasser, især den giftige svovldioxid, så ved at indsamle luftprøver kan geologerne ofte se på den kemiske sammensætning og mængden af svovldioxid, hvor langt man er fra et udbrud. Desuden vil et snarligt udbrud medføre forhøjede temperaturer i området. Der er udviklet computerprogrammer, som kan sammenholde de forskellige informationer og vurdere risikoen for vulkanudbrud.

Kan man forebygge vulkanudbrud?

Man kan ikke decideret forebygge vulkanudbrud, men man kan tage sine forholdsregler. Man kan selvfølgelig undlade at bo i vulkanske områder, men eftersom jorden i disse områder ofte er meget frugtbar, er der også store fordele forbundet med at leve der. Hvis man bor i områder med vulkansk aktivitet, må man således være opmærksom på oplysninger fra institutioner, der konstant overvåger aktiviteten omkring områdets vulkaner.

Hvad er de mest dødbringende vulkanudbrud?

Ifølge bogen “Når jorden går amok” (se kilder) er følgende vulkanudbrud – listet efter årstal – blandt dem, der krævede flest dødsfald:

*   År 79, vulkanen Vesuv i Italien: 34.000 døde
*   År 1631, vulkanen Vesuv i Italien: 3.500 døde
*   År 1783, vulkanen Laki på Island: 10.000 døde
*   År 1792, vulkanen Unzen i Japan: 14.300 døde
*   År 1815, vulkanen Tambora i Indonesien: 117.000 døde
*   År 1882, vulkanen Galunggong i Indonesien: 4.000 døde
*   År 1883, vulkanen Krakatau i Indonesien: 36.000 døde
*   År 1902, vulkanen Mt. Pelée på den franske ø Martinique: 29.000 døde
*   År 1919, vulkanen Kelut i Indonesien: 5.000 døde
*   År 1985, vulkanen Nevado del Ruiz i Columbia: 25.000 døde.

Selv om nogle af ovennævnte tal er ret voldsomme, så kræver vulkanudbrud faktisk væsentligt færre menneskeliv end jordskælv, flodbølger og orkaner, og formentlig også langt færre, end de fleste forestiller sig. Ifølge bogen “Når jorden går amok” (se kilder) er der i verden omkommet omkring en kvart million mennesker de seneste 400 år på grund af vulkaner. Og kun halvdelen af disse er døde som et direkte resultat af selve udbruddene. Resten er omkommet ved følgevirkninger som tsunamier, forgiftninger eller hungersnød i forbindelse med store askemængders kvælning af agerjord.

Udbrud i 2018 på den indonesiske vulkanø Anak Krakatau fik dele af vulkanen til at styrte i havet, hvilket udløste en tsunami, som ramte kysterne på Java og Sumatra. Katastrofen kostede mere end 200 mennesker livet.

Krakatau volcano Erupting by night 2018 - 20min spectacular 4K video

Hvad er et jordskælv?

Et jordskælv er et resultat af en pludselig frigivelse af energi fra jordens skorpe, som skaber seismiske bølger. For at forstå, hvad der sker, er man nødt til at se nærmere på, hvordan jorden er opbygget. Jordkloden består af en jordskorpe, en kappe og en kerne. Skorpen er selve jordens overflade, og den er mellem 20 og 75 kilometer tyk. Under skorpen ligger kappen, som strækker sig ned til 2.900 kilometers dybde. Herunder finder man den flydende kerne, som når ned til en dybde på cirka 5.000 kilometer, og derfra og til jordens kerne ligger den faste indre kerne. Overgangene mellem de enkelte dele er ikke skarpe, således betragter man skorpen og den øverste del af kappen som et særligt lag kaldet lithosfæren – eller på dansk stensfæren. Det specielle ved lithosfæren er, at den ikke udgøres af et fast sammenhængende lag, men i stedet er opdelt i en række plader af forskellig størrelse. Lithosfærepladerne flyder rundt mellem hinanden på den øverste del af kappen, der kaldes astenosfære, og det er disse bevægelser, der kan forårsage jordskælv, fremgår det af bogen “Jordskælv” (se kilder). For yderligere oplysninger om lithosfærens plader og deres bevægelser samt om de seismiske bølger se Faktalink-artiklen om “Jordskælv”.

Hvad er Richterskalaen?

Et jordskælvs styrke måles på den såkaldte Richterskala, der registrerer vibrationernes styrke. Vibrationerne svarer til de seismiske bølger, der udsendes under et jordskælv, og som hedder henholdsvis P-bølger, S-bølger og L-bølger. Richterskalaen er bygget således op, at jo højere richterstyrken er, des mere ødelæggende er skælvet. Ifølge DMI (se kilder) er der følgende sammenhæng mellem Richtertal og effekt:

*   1-3: Sådanne skælv kan måles, men ikke mærkes.  
     
*   4: Mærkes af næsten alle, og løst puds vil for eksempel falde ned.  
     
*   5: Vibrationerne mærkes, og skorstene og svage bygninger tager skade.  
     
*   6: Almindelige bygninger tager betydelig skade.  
     
*   7: Solide konstruktioner tager betydelig skade.  
     
*   8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.  
     
*   9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser. Faktisk svarer energien i et jordskælv med en styrke på 9 til omkring 30.000 atombomber som den over Hiroshima ifølge Røde Kors' hjemmeside (se kilder).

I teorien er der ikke noget ‘kraftigste jordskælv’ på Richterskalaen, hvorfor den også kaldes den åbne Richterskala. Geologer regner dog med, at jordskælv over cirka 9,5 er en geofysisk umulighed. Det skyldes, at jordskorpen giver efter, i form af et jordskælv, inden der kan opbygges spændinger, som er store nok til at udløse to-cifrede Richterværdier.

Hvor og hvornår opstår jordskælv?

Man regner med, at der årligt finder mellem en og to millioner jordskælv sted. Det er imidlertid kun et par tusind, der er så kraftige, at de forvolder skade, og kun omkring en snes udløser deciderede katastrofer. På det amerikanske geologiske undersøgelsesinstitut, USGS’ hjemmeside (se kilder) angives følgende statistik over jordskælv, som er baseret på målinger de seneste 10-20 år:

*   Omkring 1.300.000 jordskælv har en styrke på mellem 2 og 2,9 på Richterskalaen  
     
*   Omkring 130.000 jordskælv har en styrke på mellem 3 og 3,9 på Richterskalaen  
     
*   Omkring 13.000 jordskælv har en styrke på mellem 4 og 4,9 på Richterskalaen  
     
*   1.319 jordskælv har en styrke på mellem 5 og 5,9 på Richterskalaen  
     
*   134 jordskælv har en styrke på mellem 6 og 6,9 på Richterskalaen  
     
*   17 jordskælv har en styrke på mellem 7 og 7,9 på Richterskalaen  
     
*   1 jordskælv har en styrke på 8 eller derover på Richterskalaen

Kan man forudsige jordskælv?

Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands hjemmeside (se kilder) findes der ikke systemer, der kan forudsige jordskælv. Til artiklen “Kan vi forudse katastrofen” (se kilder) fra DR siger seismolog Tine Larsen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, at undergrunden er så fyldt med uregelmæssigheder, at man aldrig nøjagtigt kan vide, hvor og hvornår der sker et jordskælv. Til gengæld kan man “vide hvilke områder, der har forhøjet risiko for jordskælv. Man kan også lave nogle mål for, hvor stor risikoen er i et bestemt område, hvor stort et jordskælv man forventer indenfor en periode på nogle årtier. Den type forudsigelser kan man lave. Men man kan ikke sige: I overmorgen kommer der et jordskælv på 7,2 i Los Angeles,” uddyber hun.

Kan man forebygge jordskælv?

Man kan ikke forhindre jordskælv, men man kan forebygge, så de ikke giver så store skader. Et godt sted at starte er at konstruere bedre huse. Ifølge artiklen “Katastrofer sætter skub i forebyggelse” (se kilder) skyldes 80 procent af dødsfaldene under jordskælv nemlig sammenstyrtede bygninger. Også indretningen af husene har stor betydning. I Italien har man eksempelvis lært folk ikke at hænge boghylder over senge og ikke at sove under vinduer. Og så er uddannelse og beredskab selvfølgelig vigtig for at minimere død, skader og økonomiske tab ved jordskælv.

Hvilke jordskælv har været kraftigst og kostet flest menneskeliv?

Ifølge Røde Kors' hjemmeside (se kilder) er følgende jordskælv blandt de største og mest dræbende i historien:

*   1556 i Senski i Kina: Richterstyrke 8,0 – 830.000 døde  
     
*   I 1780 i Iran: ukendt styrke – 200.000 døde  
     
*   1920 i Gansu og Shaanxi i Kina: styrke 8,6 – 200.000 døde  
     
*   1923 i Tokyo, Japan: styrke 8,3 – 143.000 døde  
     
*   1927 i Tsinghai i Kina: styrke 7,5 – 200.000 døde  
     
*   1948 i Ashgabat i Turkmenistan: ukendt styrke – 110.000 døde  
     
*   1960 i det sydlige Chile: styrke 9,5 – 1.655 døde  
     
*   1964 i Alaska i USA: styrke 9,2 – 131 døde  
     
*   1976 i Tsinghai i Kina: styrke 7,9 – 255.000 døde  
     
*   1999 i Izmit i Tyrkiet: styrke 7,5 – 18.000 døde  
     
*   2004 vest for Sumatra: styrke 9,3 – 283.000 døde  
     
*   2010 i Haiti: styrke 7,0 – 316.000 døde  
     
*   2015 i Nepal: styrke 7,8 – 8.832 døde

Strategier

Forebyggelsesstrategier

Er antallet af naturkatastrofer stigende?

I november 2007 udgav den britiske udviklingsorganisation Oxfam rapporten “Climate Alarm” (se kilder), hvori det angives, at antallet af naturkatastrofer er stærkt forøget over de seneste to årtier fra et gennemsnit på 120 katastrofer per år i starten af 1980’erne til 500 i dag. Rapporten konkluderer ligeledes, at antallet af berørte er forøget fra omkring 174 millioner per år imellem 1985-1994 til 254 millioner per år imellem 1995-2004.

Kigger man alene på antallet af orkaner, kan man se en stigning i Atlanterhavet siden 1995, men det er ikke nogen åbenlys global tendens. Til gengæld er der tendens til, at orkanernes intensitet er forøget. Den amerikanske professor i meteorologi, Kerry Emanuel, skriver i artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years” i Nature (se kilder): “Dokumenteringen af orkanaktiviteten på verdensplan viser en forøgelse af både orkanernes maksimumhastighed og af, hvor lang tid de hærger. Den energi, der frigives ved en gennemsnitlig orkan synes at være forøget med omkring 70 procent de seneste 30 år svarende til en 15 procent forøgelse af den maksimale vindhastighed og en 60 procent forøgelse af orkanens levetid.”

Hvad betyder den globale opvarmning for antallet af naturkatastrofer?

Der er divergerende holdninger til, om stigningen i antallet af naturkatastrofer hænger sammen med den globale opvarmning, men flere organisationer og forskere har påpeget sammenhængen. U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (se kilder) lavede i 2006 et forsøg for at bestemme, om der er en statistisk sammenhæng mellem frekvensen eller styrken af orkaner over tid. De konkluderede: “De stærkeste orkaner i nutiden kan blive overgået af endnu mere intense orkaner over det næste århundrede i takt med, at jordens klima opvarmes af stadig flere drivhusgasser i atmosfæren.”

I artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years” i Nature (se kilder) skrev meteorolog Kerry Emanuel, at orkaners intensitet hænger sammen med havenes forøgede overfladetemperatur, der igen hænger sammen med den forøgede globale opvarmning.

I februar 2007 udgav United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change sin fjerde rapport om klimaforandringer: “Climate Change 2007” (se kilder). Rapporten konkluderede, at forøgelsen af orkanernes intensitet er større, end klimamodeller kan forudse, og at det er sandsynligt, at intensiteten vil øges yderligere gennem det 21. århundrede. Det hedder desuden, at det er sandsynligt, at menneskelig aktivitet medvirker til denne intensitetsforøgelse.

Ifølge artiklen ”Ny rapport giver overblik: Sådan påvirker klimaforandringerne vores børns helbred i fremtiden” fra Videnskab (se kilder) viser en rapport fra 2019, at der er en klar sammenhæng mellem globale temperaturstigninger og antallet af oversvømmelser, tørke og naturbrande. Siden 2004 har 152 ud af 196 lande oplevet en stigning i antallet af indbyggere, der har været udsat for naturbrande. I løbet af 2019 og 2020 har både Australien, Amazonas og Californien har været udsat for enorme skovbrande. Ifølge artiklen ”Hvor meget og hvad er det egentlig, der brænder i Australien” fra TjekDet (se kilder) har skovbrandene i Australien hærget et område på 76.000 kvadratkilometer. Til sammenligning udgør Danmark 43.094 kvadratkilometer.

Hvad er FN’s strategier til at tackle naturkatastrofer?

UN Intergovernmental Panel on Climate Change IPCC (se kilder) blev grundlagt i 1988. Panelets hovedopgave er at analysere globale klimaforhold og afrapportere til omverdenen. Ifølge IPPC har regionale klimaforandringer, især forøgelsen i temperatur, allerede influeret på adskillige fysiske og biologiske systemer i mange dele af verden. Disse forandringer leder til, at vandstanden i havene øges, forandringer i regnvandsmønstre og en forøgelse af frekvensen og størrelsen af ekstreme vejrfænomener som tørke, storme og oversvømmelser.

FN har oprettet en fond, der har til formål at hjælpe verdens fattigste lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne, nemlig United Nations Framework Convention on Climate Change (se kilder). Men det kniber med at indsamle penge til fonden. Ifølge Oxfams rapport “Financing adaptation: why the UN’s Bali Climate Conference must mandate the search for new funds” (se kilder) var der i december 2007 alene indbetalt 67 millioner dollars til fonden, hvilket er mindre end amerikanerne bruger på solcreme hver måned. Problemet er ifølge rapporten, at udviklingslandene behøver mindst en til to milliarder dollars for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Hvad er EU’s strategier til at tackle naturkatastrofer?

Den 22. november 2004 lancerede Europa-Kommissionen programmet “EU Action Plan on Climate Change in the Context of Development Cooperation”. Fire hovedstrategier er identificeret i planen:

*   At øge det politiske fokus på klimaforandringer både blandt EU’s udviklingspolitik og i EU’s partnerlande
*   At yde støtte til EU’s partnerlande, så de kan tilpasse sig til de forskelligartede effekter af klimaforandringer
*   At yde støtte til EU’s partnerlande, så de kan forebygge imod de varierede effekter af klimaforandringer
*   At øge udviklingskapaciteten i EU’s partnerlande.

I november 2005 indledte Europa-Kommissionen en pilotfase for et nyt overvågningssystem, der skal overvåge den globale miljø- og sikkerhedssituation. Programmet hedder GMES (se kilder), og det fungerer via satellitobservationer af jorden. Pilotfasen kører indtil en gang i 2008, hvorefter projektet gerne skal lanceres fuldt ud. 

I april 2006 vedtog Europa-Parlamentets miljøudvalg en betænkning, der understregede klimaforandringernes centrale rolle i forbindelse med naturkatastrofer, men som samtidig understregede, at det er muligt at handle i forhold til problemerne. I betænkningen foreslås det, at EU opretter en økonomisk fond, der hurtigt og effektivt kan benyttes i forbindelse med naturkatastrofer.  

I maj 2006 vedtog Europa-Parlamentet fire betænkninger, der alle opfordrede til bedre koordination og større solidaritet på europæisk plan i forbindelse med naturkatastrofer. Der blev blandt andet foreslået oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesenhed samt en række fonde til støtte for ofre af naturkatastrofer.

Hvad gør verdenssamfundet i dag for at tackle naturkatastrofer?

Et af de mest markante tiltag i bestræbelserne på at nedbringe den globale opvarmning er Parisaftalen.Det blev af mange betegnet som en historisk begivenhed, da ledere fra næsten 200 lande i december 2015 nåede til enighed om en ambitiøs plan for klimaets fremtid. Hovedpointerne i Parisaftalen var – og er stadig – at udledningen af drivhusgasser skal mindskes og de menneskeskabte klimaforandringer bekæmpes. Den har afløst Kyoto-protokollen, og fungerer i dag som en juridisk bindende og global aftale. Det betyder blandt andet, at de lande, som har skrevet under på aftalen, forpligter sig til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius. Derudover er landene blevet enige om en tillægsaftale, som indebærer, at landene skal arbejde mod at holde temperaturstigningen under 1,5 grader celsius. Tillægsaftalen er således mere ambitiøs på klimaets vegne, men i modsætningen til aftalen om en maksimal temperaturstigning på 2 grader celsius, er den ikke bindende. Aftalen vakte ifølge Dagbladet Information-artiklen ”Snart fylder Parisaftalen tre år, og selv om klimaforandringerne bliver stadigt mere tydelige, er vi endnu langt fra mål” (se kilder) stor begejstring, da den blev indgået tilbage i 2015, men den er ifølge flere eksperter ikke ambitiøs nok. De peger blandt andet på, at målet om at reducere den globale temperaturstigning med 1,5 grader celsius ikke er noget værd, så længe det er baseret på frivillighed og ikke er bindende. En yderligere svækkelse af Parisaftalen fandt sted i november 2019, da USA meldte sig ud af aftalen. Præsident Donald Trump gav ifølge artiklen fra Altinget ”Trump trækker USA ud af global klimaaftale” (se kilder) allerede udtryk for, at han ønskede at trække sig fra aftalen tilbage i 2017. Årsagen var, ifølge Trump, at aftalen var en dårlig forretning for USA, som forpligtede sig til at betale store summer til lande, som forpligtede sig til en langt mindre indsats end USA: ”Jeg er valgt af vælgerne i Pittsburgh, ikke af dem i Paris,” sagde Trump blandt andet.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes i 2017 med den franske præsident, Emmanuel Macron for blandt andet at drøfte Parisaftalen.

Løkke møder Macron: Vi skal kæmpe for Parisaftalen, P3 Essensen, 2017

Hvad gør den danske regering for at tackle naturkatastrofer og deres konsekvenser?

I august 2005 lancerede det danske udenrigsministerium klima- og udviklingsprogrammet “Danish Climate and Development Programme”. Lanceringen skete som en opfølgning på EU’s handlingsplan om integration af klimahensynet i bistanden. Baggrunden er, at det især er udviklingslandene, der bliver ramt af klimapåvirkninger og naturkatastrofer, da de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at forsikre sig. I rapporten “Danish Climate and Development Action Programme” (se kilder), der blev udgivet i den forbindelse, hedder det blandt andet, at “Klimaforandringer sker allerede og vil fortsat være en problematik i årtierne fremover. Uden forebyggende handling og tilpasning til klimaforandringerne vil menneskeliv og det globale miljø lide store omkostninger. Ved at handle nu vil omkostningerne være marginale i forhold til omkostningerne ved manglende handling. For at mindske den negative indvirkning af klimaforandringer er handling derfor nødvendig.”

Programmet indeholder følgende fire elementer:

*   Øget fokus på klimaproblemet i det bilaterale og multilaterale samarbejde  
     
*   Fokus på tilpasning til klimaforandringer  
     
*   Fokus på det forebyggende arbejde  
     
*   Støtte til udviklingslandene, så de kan opbygge systemer til at håndtere klimaproblemet  
     

I december 2019 blev kom klimaet endnu engang på alles læber, da et bredt flertal i Folketinget blev enige om en ny klimalov. Klimaloven slog fast, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Aftalen blev i artiklen ”Regeringen lander bred aftale om ny klimalov: I dag har vi skrevet danmarkshistorie” fra Altinget blandt andet kaldt den ’formentlig mest ambitiøse klimalov i verden’ af klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) (se kilder). Liberal Alliance og Nye Borgerlige var de eneste partier, der ikke stemte for aftalen. Implementeringen af klimaloven forpligter den nuværende såvel som kommende klimaministre til at handle, og Klimarådet skal i starten af hvert år vurdere, om regeringen er på rette vej i forhold til at indfri klimalovens mål. Derudover skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året præsentere et klimaprogram, der kommer til at fungere som et ”redskab” for den løbende vurdering og tilpasning af den samlede klimaindsats. Vurderer ministeren, at Klimalovens mål ikke kan nås ved den aktuelle strategi, er han eller hun forpligtet til at handle.

Skovbrand ved Los Angeles i januar 2025. 

De voldsomme skovbrande omkring Los Angeles i januar 2025 kan formentlig tilskrives klimaforandringerne.

large_Naturkatastrofer - Robyn BeckAFPRitzau Scanpix@20181112-124207-L-4000x2662ma.jpg

medium_Naturkatastrofer - Robyn BeckAFPRitzau Scanpix@20181112-124207-L-4000x2662ma.jpg

small_Naturkatastrofer - Robyn BeckAFPRitzau Scanpix@20181112-124207-L-4000x2662ma.jpg

thumbnail_Naturkatastrofer - Robyn BeckAFPRitzau Scanpix@20181112-124207-L-4000x2662ma.jpg

Naturkatastrofer - Robyn BeckAFPRitzau Scanpix@20181112-124207-L-4000x2662ma.jpg

Originalkilder

Optagelse, der viser, hvordan jorden begynder at ryste og biler er nødt til at standse midt på vejen.

Privatoptagelse af jordskælvet i Haiti 2010

Nærbilleder fra redningsfolk i de brændende skove.

Indslag fra BBC, der viser de enorme skovbrande i Australien i 2019

Aftalens indhold formuleret af Folketinget EU-oplysning.

Parisaftalen

Baggrundskilder

Hjemmesider

Mellemfolkeligt Samvirke

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på naturkatastrofer

Indhold

Anbefalede links

Udførlig gennemgang af de 17 verdensmål.

Hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling?

Financing adaptation: why the UN’s Bali Climate Conference must mandate the search for new funds 

Climate Alarm

Climate Change 2007

Regeringens Strategi for Global Klimaindsats

Reducing Disaster Risk, A Challenge for Development

På udenrigsministeriets hjemmeside kan man blandt læse om den danske indsats

Udenrigsministeriet

IPCC er en videnskabelig organisation, der er opstartet af World Meterological Organization og UN Environment Programme, Dets formål er at skabe viden om klima og klimaforandringer, og man kan læse om dets formål og undersøgelser på hjemmesiden.

Intergovernmental Panel on Climate Change

Her kan man læse om FN’s klimafond, om baggrunden, dens formål og om kyotoprotokollen.

United Nations Framework Convention on Climate Change

Laboratoriet foretager blandt andet klimadiagnostik, og det kan man læse om på hjemmesiden.

U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration Geophysical Fluid Dynamics Laboratory

På det amerikanske geologiske undersøgelsesinstituts hjemmeside kan man blandt andet finde statistik og oplysninger om jordskælv.

USGS

Britisk nødhjælpsorganisation, der blandt andet fokuserer på miljøforandringernes betydning for udviklingslandene.

Oxfam

Her kan man finde informationer om vulkansk aktivitet og alverdens vulkaner

Global Volcanism Program

På hjemmesiden kan man finde flere informationer om naturkatastrofer, og hvad organisationen gør for at forebygge katastrofer og hjælpe ved katastrofer. Der er desuden et undervisningssite om tsunamier på siden.

Røde kors

Her kan man blandt andet læse artikler om jordskælv. og hvorfor der kun er små skælv i Danmark.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

På Dansk meteorologisk instituts hjemmeside kan man blandt andet finde oplysninger om vejret, definitioner på forskellige vejrbegreber og informationer om klimaforandringer.

Informativ hjemmeside, hvor vulkanolog Henning Andersen deler ud af sin viden om vulkaner.