Intelligent design

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2007
Main image
Intelligent toilet i Japan skabt af Gilles Campion. Tokyo, 2010.
Intelligent toilet i Japan skabt af Gilles Campion. Tokyo, 2010.
Foto: Kazuhiro Nogi / Scanpix

Siden starten af 1990’erne har den amerikanske intelligent design-bevægelse forsøgt at udfordre darwinismen som den eneste videnskabelige forklaringsmodel. Bevægelsen accepterer, at Darwins udviklingslære og selektionsteori kan bruges på mikroplan, men den mener ikke, at det er tilstrækkeligt i det store billede. Tilhængerne af intelligent design mener der må være en intelligent designer eller kraft, der har skabt universet og jordens liv. Derfor forsøger bevægelsen at få intelligent design indført som pensum i biologitimerne i de amerikanske skoler på lige linje med darwinismen.

Selvom intelligent design (ID) hovedsageligt er et amerikansk fænomen, så er det også trukket over Atlanten til Europa, hvor enkelte argumenterer for, at ID bør skrives på skoleskemaet. Den danske undervisningsminister og EU har dog afvist at der skal undervises i ID i biologitimerne.

Introduktion til Intelligent design

Hvad er intelligent design?

Ifølge intelligent design, forkortet ID, kan universets og livets tilblivelse ikke forklares via en naturalistisk arbejdende naturvidenskab. Tilhængerne mener, at det er videnskabeligt bevist, at der i cellerne findes så komplekse strukturer, at de ikke kan være opstået ved tilfældige mutationer, alle med en overlevelsesfordel, sådan som darwinismen fremstiller udviklingen. Hvad livets udvikling angår, erkender ID-fortalerne, at en mikroevolution kan finde sted, som man for eksempel kan se det inden for landbrugsproduktionen, når man foretager en ‘kunstig’ arvemæssig forfinelse. Men hvad der opnås gennem kunstig udvælgelse, er alene en artsdiversitet, det vil sige en variation indenfor arterne, og ikke dannelse af nye arter på makroevolutionært niveau. Konklusionen bliver derfor, at der må være en anden årsag: der må være en intelligent årsag. Det kan man blandt andet læse på Intelligent Design and Evolution Awareness Centers hjemmeside (se kilder). 

Hvad er intelligensen bag?

Intelligent design-teoriens tilhængere giver ikke noget svar på, hvem eller hvad der står bag det intelligente design. På den danske hjemmeside Intelligent Design (se kilder) hedder det: “Man behøver ikke forstå oprindelsen eller identiteten af designeren for at kunne bestemme, om et givent objekt er designet. Så spørgsmålet er egentligt irrelevant for intelligent design-teorien, som kun søger at finde ud af, om et givent objekt er designet. Intelligent design-teorien kan ikke beskæftige sig med spørgsmålet om identiteten eller oprindelsen af designeren - det er et filosofisk/religiøst spørgsmål, der ligger uden for naturvidenskabens domæne.”

Kritikere fremhæver, at ID bygger på kreationismen, og at det dermed er en guddommelig kraft, der står bag designet.

Hvordan adskiller intelligent design sig fra kreationismen?

Kreationisme er troen på, at livet, jorden og hele universet er blevet skabt af en guddommelig kraft. Der findes blandt andet inden for kristendommen, jødedommen og islam flere varianter af kreationisme, Den mest yderligtgående hævder, at verden blev skabt for cirka 6.000 år siden af Gud. I kreationismen argumenterer man imod en gradvis udvikling fra art til art. I deres optik nedstammer menneskene altså ikke fra aberne, ligesom fuglene ikke har udviklet sig fra krybdyrene. Gud skabte nemlig fisk og fugle på skabelsens fjerde dag, kryb, kvæg og vilde dyr på den femte dag og menneskene på den sjette.

I modsætning til kreationisterne baserer tilhængerne af intelligent design-teorien ikke deres tanker direkte på Biblen, men de afviser ikke, at den intelligens, der står bag menneskenes og dyrenes design, kan være guddommelig, hvilket fremgår af Intelligent Design and Evolution Awareness Centers hjemmeside (se kilder). Kritikere af bevægelsen fremhæver dog, at tilhængerne af ID blot har foretaget en strategisk ændring af deres terminologi fra ‘creation’ - altså skabelse - til intelligent design, blandt andet for at deres undervisningsbøger dermed nemmere kunne blive accepteret i det amerikanske skolesystem. Se eksempelvis the Center for Inquirys rapport “Understanding the Intelligent Design Creationist Movement: It’s True Nature and Goals” (se kilder).

Hvordan adskiller intelligent design sig fra darwinismen?

Charles Darwin (1809-1882). Foto: Polfoto
Charles Darwin (1809-1882). Foto: Polfoto

Darwinisme er betegnelsen for den udviklingslære og selektionsteori, som Charles Darwin fremsatte i sin bog “On the Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life” fra 1859. Bogen udkom første gang på dansk i 1875 med titlen “Om Arternes Oprindelse ved naturlig Udvælgelse. De bedst udrustede Racers Bestaaen i Kampen for Tilværelsen”. Den darwinistiske teori forklarer ikke livets opståen, men den forklarer arternes udvikling. Kort sagt fremhæver den livets udvikling via to faktorer:

  • tilfældig variation
  • naturlig udvælgelse

Blandt de tilfældigt opståede variationer vil de bedst egnede overleve i kampen for tilværelsen - det, man med en engelsk betegnelse kalder ‘survival of the fittest’. Herefter vil de gode egenskaber blive akkumuleret ved formering, fordi det altid er de bedst egnede, som vil blive udvalgt som parringspartner. Ifølge darwinismen vil det altså være et alvorligt problem for evolutionslæren, hvis man kan påvise komplicerede strukturer, der er opstået i udviklingshistorien uden mellemtrin. Derfor har ID-bevægelsen forsøgt at finde lige pærcis sådanne komplekse strukturer, som de ikke mener kan være forårsaget af naturlig selektion. Ifølge artiklen “Intelligent design som biologisk teori” i bogen “Darwin eller intelligent design” (se kilder) hedder det, at biokemikeren og ID-fortaleren Michael Behe har sammenlignet komplekse strukturer med en musefælde. Behe argumenterer for, at musefælden kun virker, hvis alle komponenterne er samlet, og han kalder den derfor ‘irreducibelt kompleks’. (irreducibelt: som ikke kan nedbringes til en simplere form). Dette begreb bruger Behe på flere biologiske systemer. Eksempelvis på bakterieflagellen, som han beskriver som en motor med veldefinerede dele, der hver har en bestemt funktion, men som udelukkende er funktionelle, når de er samlet til en helhed i flagellen. Han fremhæver, at irreducibelt komplekse systemer ikke kan opstå ved naturlig selektion, og da de ydermere virker ‘designede’, mener han, at de må være vidnesbyrd om en ikke-fysisk intelligent designer. 

De, der tror på intelligent design-teorien afviser ikke, at nogle biologiske strukturer er resultatet af en kombination af både design og evolution, ifølge Intelligent Design and Evolution Awareness Centers hjemmeside (se kilder).

De fleste fortalere for ID accepterer, at Darwins teori kan gælde på et mikro-evolutionsplan, men de mener ikke, at den er tilstrækkelig på et overordnet plan. I ID-bogen “Of Pandas and People: The Central Question of Biological Origins” redigeret af Charles B. Thaxons (se kilder) hedder det: “Darwinistisk evolutionsteori placerer oprindelsen til nye organismer i materielle årsager, i akkumulationen af individuelle træk. I modsætning hertil placerer intelligent design oprindelsen til en ny organisme i en ikke-materiel årsag: et blueprint, en plan, et mønster, der er udtænkt af en intelligent person.”

Intelligent designs historie

Hvornår opstod ideen om en designet natur?

Forestillinger om, at naturen er designet af en overnaturlig kraft, er et gammelt filosofisk princip. De første kendte argumenter for, at der står en designer bag Universet, stammer fra græsk filosofi. I Platons værk “Timaeus” fra det 4. århundrede før Kristi fødsel skrev Platon, at en sekundær kraft med overvældende intelligens og kreativitet måtte stå bag Kosmos. Også Aristoteles, som levede i det 3. århundrede før Kristi fødsel, udviklede tilsvarende ideer. Han fremhævede i sin metafysik skaberen af Kosmos som den ‘ubevægelige-bevæger’.

I tråd hermed skriver Thomas Aquinas i det 13. århundrede en liste over forskellige argumenter for Guds eksistens i værket “Summa Theologiae”. Her lister han designet på femtepladsen. I 1802 udgiver William Paley værket “Natural Theology”, hvor han benytter det såkaldte ‘watchmaker’-argument (altså urmagerargumentet). Som betegnelsen antyder, består argumentet af en sammenligning mellem nogle naturlige fænomener og et ur. Argumentet har to strenge og lyder som følger:

  • De komplekse indre virkninger i et ur forudsætter en intelligent designer.
  • Ligesom et ur behøver også kompleksiteten af X (forstået som et bestemt organ eller en bestemt organisme, strukturen af et solsystem, livet, selve universet) en designer.

I virkeligheden kan man ikke kalde ovenstående for et argument, men i stedet er det en analogi, en form for retorisk opfindelse. 

Hvornår opstod ID-ideen i USA?

I forhold til den flere tusind år lange filosofiske tradition er det nye aspekt ved intelligent design-teorien, at designargumentet nu bliver fremstillet som en videnskabelig opdagelse og metode. I 1984 udgav kreationisten Charles Thaxton bogen “The Mystery of Life’s Origin”, hvori der argumenteres for, at de beskeder, som overføres fra DNA til cellerne viser en særegen kompleksitet, som må være specificeret af en intelligent agent. Ved konferencen 'Jesus Christ: God and Man' i Dallas, Texas i november 1986 udtalte Thaxton, at hans argumentation er en forfinelse af William Paleys urmagerargument. Thaxtons indlæg hed “DNA, Design and the Origin of Life” (se kilder). To år senere, ved en konference i Tacoma, Washington, refererede Thaxton til en teori om, at tilstedeværelsen af DNA i levende celler er et bevis på en intelligent designer. Ifølge artiklen “Neo-Creo” (se kilder) var det her, betegnelsen intelligent design opstod. 

Hvornår blev intelligent design-bevægelsen grundlagt?

Man kan altså sige, at intelligent design-bevægelsen udsprang af kreationismen i 1980’erne, men selve bevægelsen fik først for alvor fodfæste omkring 1992. Ifølge artiklen “The Wedge Breaking the Modernist Monopoly on Science” (se kilder) indledtes ‘the wedge strategy’ i 1992.

Juraprofessor Phillip E. Johnson, som i 1991 udgav bogen “Darwin on Trial”, skriver i førnævnte artikel, at “Bevægelsen, vi nu kalder the wedge havde sin offentlige debut ved en konference for videnskabsfolk og filosoffer afholdt på Southern Methodist University i marts 1992, som fulgte efter offentliggørelsen af min bog “Darwin on Trial” (1991). Konferencen bragte flere nøglefigurer sammen, især molekylærbiologen Michael Behe, teolog Stephen Meyer, matematiker og teolog William Dembski og mig selv.”

Bevægelsens strategi, som den fremhæves af Johnson, er at erstatte materialistisk videnskab med teistisk videnskab, herunder at gøre intelligent design til det dominerende perspektiv indenfor videnskab. Strategien er i vid udstrækning gengivet i the Center for Science and Cultures mission. CSC er ID-bevægelsens hovedkvarter, og det blev grundlagt i 1996.

Ifølge the Center for Inquirys rapport “Understanding the Intelligent Design Creationist Movement: It’s True Nature and Goals” (se kilder) er hovedkvarteret en del af kreationisternes konservative tænketank Discovery Institute (DI). 

Hvilken rolle spiller ID i de amerikanske skoler?

I 1987 afgjorde en kendelse i USA’s højesteret, ifølge bogen “Martinus, Darwin og intelligent design” (se kilder), at kreationisme i juridisk forstand er at betegne som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke må bruge synspunktet i deres biologiundervisning. Med udgangspunkt i den afgørelse begyndte støtterne bag intelligent design at anføre, at deres teori netop baserer sig på videnskabelig forskning i modsætning til kreationismen, og de har siden arbejdet på at indføre ID i de amerikanske skoler.

I 1989 udkom den første lærebog om intelligent design under titlen “Of Pandas and People. The Central Question of Biological Origins”, udgivet af the Foundation for Thought and Ethics (FTE) - en nonprofit organisation, der har hovedsæde i Richardson, Texas, og som publicerer bøger og artikler om blandt andet intelligent design og kristen nationalisme. Bogen blev udgivet som en undervisningsbog til faget biologi for de ældste klasser i folkeskolen. Både Wikipedia-artiklen “Timeline of intelligent design” og bogen “Martinus, Darwin og intelligent design” (se kilder) anfører, at dette værk er en let omformning af kreationisternes bog “Creation Biology”, der få år før blev afvist som skolemateriale af USA’s højesteret.

Samme år, som den første ID-lærebog udkom, begyndte forlaget og foreningen The Fund for Theological Education en kampagne for at få bogen ind i skolerne, og de aktiverede lokale kristne-konservative grupper til at skubbe til skolebestyrelserne og lærerne for at indoptage bogen.

Hvad er Kitzmiller v. Dover Area School District-sagen?

Intelligent design-bevægelsen led sit hidtil største nederlag i 2005 i den såkaldte ’Kitzmiller v. Dover Area School District-sag’.

I november 2004 udsendte skolebestyrelsen ved the Dover Area School District en pressemeddelelse, der angav, at lærerne skulle læse en meddelelse op for eleverne i 9. klasses biologitimer. I meddelelsen hed det blandt andet, at Darwins udviklingslærer var en teori, der ikke var fuldt ud testet, og at lærerne derfor opfordrede til, at eleverne også skulle læse om intelligent design. Det var reelt en optakt til at indføre ID-bogen “Of Pandas and People. The Central Question of Biological Origins” som undervisningsbog i skolen.

I december samme år lagde the American Civel Liberty Union (ACLU), som arbejder for at sikre individuelle rettigheder og friheder, sag an imod skolen på vegne af elleve forældre til elever fra skolen, som var imod det nye pensum i biologitimerne og mente, at det gik imod den amerikanske højesteret, der har forbudt undervisning i religion i de offentlige skoler.

Sagen begyndte den 26. september 2005, og den 20. december samme år blev dommen afsagt. I den 139 sider store domskrift stod der blandt andet: “Beviserne fremlagt under retssagen demonstrerer, at ID ikke er andet og mere end et afkom af kreationismen.” (side 31) Og på side 26 fremhæves det, at designeren er den kristne Gud. “Bevismaterialet fremlagt under sagen har vist, at ID er et religiøst synspunkt, en fornyelse af kreationismen, og ikke en videnskabelig teori.” (side 43). Citaterne er taget fra Wikipedia-artiklen “Kitzmiller v. Dover Area School District” (se kilder), men ifølge artiklen er ovenstående citater taget direkte fra dommerens skrivelse. 

Hvor mange amerikanere tror på ID-teorien?

Der er ikke lavet undersøgelser af, hvor mange amerikanere der direkte tror på ideen om intelligent design, men nedenstående undersøgelse indikerer om ikke andet, at der er stor tiltro til, at der står en intelligent kraft bag livets skabelse og udvikling. Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske Gallupinstitut foretaget i USA i maj 2007 tror 43 procent af befolkningen, at Gud har skabt mennesket i sin nuværende form, 38 procent mener, at mennesket har udviklet sig under Guds vejledning, 14 procent mener ikke, at Gud har del i udviklingen og 5 procent ved ikke. Undersøgelsen kan findes på Gallups hjemmeside (se kilder).