den lille havfrue
Den lille havfrue foran B&W Hallerne på Refshaleøen i København.
Foto: Erlend Aas / Scanpix

Den Lille Havfrue

bibliotekar Richard Juhre. 1998
Top image group
den lille havfrue
Den lille havfrue foran B&W Hallerne på Refshaleøen i København.
Foto: Erlend Aas / Scanpix
Main image
Den lille havfrue som souvenir i en bod på Langelinie.
Den lille havfrue som souvenir i en bod på Langelinie.
Foto: Scanpix

Indledning

Bemærkelsesværdig for Edvard Eriksens skulptur er den omstændighed, at han i sin udformning af figuren bryder med den traditionelle opfattelse af, hvordan en havfrue ser ud. Normalt opfattes en havfrue som bærende fiskehale fra lænden og nedefter, men hos Den Lille Havfrue finder man to selvstændige halefinner, der går fra knæene og ned.
Kunstnerens oprindelige skitse til figuren havde end ikke halefinner. Han havde villet afbilde havfruen efter, at hun havde fået menneskeskikkelse, men brygger Jacobsen ville have havfruehale. Den Lille Havfrues halefinner er udtryk for et kompromis som begge efterfølgende blev glade for.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Den Lille Havfrue

Så kommer vi til Den lille Havfrue. Hun er helt urealistisk. Pigerne hertillands har ikke svømmehale og sidder og ser længselsfuldt over på Orlogsværftets matroser. De har ganske andre dragende kendetegn og målsætninger. Vi lyver over for vore gæster
Hakon Stephensen, fhv. chefredaktør på Politiken

Skulpturen Den Lille Havfrue

Den Lille Havfrue på Langelinie i København er placeret på en dysselignende opsats på et lille stenrev ud for promenadens stensætning, hvor den har haft sin faste plads siden 1913. Figuren er billedhuggerkunstens legemliggørelse af havfruen i H.C. Andersens berømte eventyr. Den er en gave til byen København, skænket af brygger Carl Jacobsen og udført af billedhuggeren Edvard Eriksen.

Turisternes havfrue

Gennem årene har det først og fremmest været de udenlandske søfolk, der tog havfruen til sig og for mange blev det en fast tradition at aflægge hende et besøg, når de ankom til København. Siden har hendes berømmelse bredt sig til andre kategorier af turister. Turisterhvervet har lanceret hende som en slags vartegn for København, men også den øgede udenlandske interesse for H.C. Andersen har bidraget til hendes popularitet.
Man har først 'besøgt' hende, når man har betrådt stenene neden for den store hvilesten. Ved lavvande er det let nok, men ved højvande er der en afstand ud til hende på cirka én meter, og utallige har fået våde fødder under forsøget på grund af de glatte sten (2)
I modsætning til mange andre turistmål, har man ingen dokumentation for havfruens popularitet, fordi der ikke betales entre for at besøge hende. I Danmarks Turistråd rangerede man hende tidligere skønsmæssigt på en tredieplads efter Tivoli og Dyrehavsbakken, men der opstilles ikke længere hitlister over danske seværdigheder.

Danskernes havfrue

Danskerne har været længe om at tage Den Lille Havfrue til sig for alvor. Hun er ofte blevet udnævnt til verdens mest fotograferede 'kvinde', og måske har danskerne simpelt hen set for mange billeder af hende.
Faktisk er havfruen først blevet virkelig berømt efter den anden verdenskrig. I Turistforeningen for Danmark's rejse- og turistbog fra 1937 nævnes hun overhovedet ikke i beskrivelsen af Langelinie (3), og i foreningens jubilæumsårbog fra året efter findes ikke så meget som blot et lillebitte billede af hende (4)
Også siden er havfruen ofte blevet overset. Først i 1962 kom hun på juleplatten fra Den kgl. Porcelænsfabrik (5), og hun måtte vente helt til 1989, før vi fik hende at se på frimærke. Det skete i anledning af 100-året for stiftelsen af Den Danske Turistforening. Oven i købet måtte havfruen lide den tort, at hun ikke udkom i ét af de formater, der normalt bliver er særfrimærke til del. Havfruemærket var af samme størrelse som dagligmærkerne.
Men at danskerne inderst inde føler for deres havfrue, fik man tydeligt demonstreret, da hun i 1964 blev halshugget. Vreden over dette hærværk mod et nationalt symbol var stor og enstemmig. På samme måde var der også mange sure miner, da Guide Michelin i 1996 ikke gav Den Lille Havfrue så meget som én stjerne. Men at Michelins stjerneuddeling skal tages med et gran salt, fremgår blandt andet af, at samme guide i 1983 tildelte hende hele tre stjener, hvilket indikerer, at der er tale om en attraktion, der er hele rejsen værd (6,7)

Er Den Lille Havfrue en havfrue?

Bemærkelsesværdig for Edvard Eriksens skulptur er den omstændighed, at han i sin udformning af figuren bryder med den traditionelle opfattelse af, hvordan en havfrue ser ud. Normalt opfattes en havfrue som bærende fiskehale fra lænden og nedefter, men hos Den Lille Havfrue finder man to selvstændige halefinner, der går fra knæene og ned (8)

Kunstnerens oprindelige skitse til figuren havde end ikke halefinner. Han havde villet afbilde havfruen efter, at hun havde fået menneskeskikkelse, men brygger Jacobsen ville have havfruehale. Den Lille Havfrues halefinner er udtryk for et kompromis som begge efterfølgende blev glade for (9)

Den Lille Havfrue som kunstværk

Den etablerede danske kunstverden har haft det vanskeligt med Den Lille Havfrue. I bogen 'Nyere dansk Billedhuggerkunst' fra 1929 nævner Sigurd Schultz hende overhovedet ikke. Hun dukker først op i 1950 i bogen 'Danmarks Billedhuggerkunst', hvori det om hende og hendes skaber, Edvard Eriksen, hedder: "Hans 'Lille Havfrue' paa en Sten i Vandet ved Langelinie er i hele sin Aand et Sidestykke til den sværmeriske Naturalisme, der samtidig kom til udtryk i de danske Porcelænsfabrikkers berømte, af Arnold Krog kort før skabte Underglasurmaleri." De to havde nok været bedre tjent med at være udeladt (10) 

Siden har hun dog også fået sine forsvarere, som det for eksempel fremgår af følgende beskrivelse fra 1978: "Det er lykkedes Eriksen at videregive det indtryk hos beskueren, af havfruen er besjælet med menneskelige følelser. Hertil bidrager det bøjede hoved og den afslappede siddestilling, der vækker forestillinger om refleksion og drøm. Og den grundlæggende ide understreges af liniernes harmoniske, ubrudte og blide forløb med stærk betoning af omridset, der samler figuren i en rolig, nærmest pyramidalsk form" (11)

Halshugningen i 1964

Den Lille Havfrues status som nationalt symbol kom tydeligt til udtryk, da ukendte gerningsmænd i 1964 savede hovedet af damen og fjernede det. Og endnu er det ikke kommet til veje.
Københavns politidirektør alarmerede drabsafdelingen og fra både USA, Japan og det meste af Europa ankom TV-hold for at dække begivenheden. Historien var manna for pressen, og takket være den enorme mediedækning behøvede ingen være i tvivl om, at hærværket var et utilgiveligt indhug i selve danskheden.
Historien fik sin villige skurk i kunstneren Jørgen Nash, der gjorde havfruemordet til en årelang personlig happening. Han hævdede, at han vidste, hvem der havde foretaget afsavningen af havfruens hoved. Røbe gerningsmanden ville Nash ikke, men han pointerede, at der var tale om en kunstnerisk handling, hvis formål var at skabe indignation.
Siden 1964 har Jørgen Nash benægtet at være gerningsmanden, men det er oftest sket i bevidst forblommede vendinger, hvilket har bidraget til at han i den almindelige bevidsthed fremstår som den skyldige. Samtidig har det sikret ham en fast plads i den populære presse gennem de mange år og dermed gratis reklame. Og hærværket har ikke gjort Den Lille Havfrue mindre berømt (12)

Hvem var havfruemorderen?

I årenes løb gik der ligefrem sport i at udpege havfruemorderen. Nogle blev udpeget af andre på tvivlsomme formodninger. Den sidst udpegede var kunstmaleren Henrik Bruun, der kort efter sin død i 1997 blev udnævnt til havfruemorder (13). Andre meldte sig selv som for eksempel kunstmaleren Charles Mac Streton (14), men ingen tog notits af alle disse 'bekendelser', og hovedet fandt man aldrig.

Naturligvis bidrog Jørgen Nash til løjerne. På et tidspunkt udpegede han for eksempel en i Oslo bosat friherre Hans Ulrik van der Krone som gerningsmanden.

I sine erindringer tilstår Jørgen Nash at være havfruemorderen, og han beskriver hændelsesforløbet i detaljer og hævder, at han har kastet det afsavede hoved i Utterslev Mose. Om tilståelsen står til troende er en anden sag (15)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

The little Mermaid. Royal Copenhagen, Christmas plate 1962.
Foto af juleplatte fra 1962 designet af Kaj Lange med Den Lille Havfrue som motiv.

 

Kilder

  1. Hakon Stephensen: Vi lyver for turisterne. - Politiken. - 1982-08-21.
  2. Amelung, Henning: Den lillebitte havfrue. - Jyske Tidende. - 1984-08-23.
  3. Moller, Antoine: Venligt haledask til havfruen. - Jyllands-Posten. - 1998-01-24
  4. Jubilæumsaarbog 1938. Turistforeningen for Danmark. 1938. 154 sider + 35 tavler.
  5. Royal Copenhagen. Christmas plate. 1962. http://www.dph-trading.dk/oversigtssider/platter/rc/k/store/k62-s.htm
  6. Levinsen, Niels: Danmark er alligevel stjerner værd. - Jyllands-Posten. - 1996-12-02
  7. Mandal, Marcus: Københavns mad-stjerner. - Politiken. - 1983-04-30.
  8. Sonne, Ths.: Sculpturen Den lille Havfrue’s Historie. Side 79-123 i: A Sereiazinha. Den lille Havfrue. 1960. 143 sider.
  9. Eriksen, Egon: Eventyret om billedhuggeren Edvard Eriksens Lille Havfrue på Langelinie, København. Side 12-21 i: Havfruer. Københavns Bymuseum, ca. 1972.
  10. Langberg,Harald: Bedre end sit rygte. Et forsvar på 50 års dagen. - Berlingske Aftenavis. - 1963-08-23.
  11. Denne beskrivelse er hentet fra den skønserklæring, som overbibliotekar Henrik Bramsen og billedhugger Ernst Eberlein som syns- og skønsmænd udarbejdede til Vestre Landsret i en sag om ophavsret i 1978. - Ugeskrift for Retsvæsen. - Årg. 113, 1979, side 391.
  12. Hammerich, Paul: Evigt ejes kun det tabte. Side 232-234 i hans: Opgang og nedtur, 1980.
  13. Rasmussen, Tina: Ny kandidat til 'havfruemordet'. - Politiken. - 1997-10-28.
  14. Steen, Alex: Jeg savede halsen over på havfruen. - Ekstrabladet. - 1991-11-17.
  15. Nash, Jørgen: Havfruemorderen krydser sine spor. 1997.

Den Lille Havfrue på Langelinie

Med sin allusion til H.C. Andersens eventyr har Den Lille Havfrue fået status af at være den danske stammes totem - det, hvormed vi udtrykker vores identitet i verden
Familien Frøkjær Jensen

Hvem fik ideen?

27.12.2002. Den Lille Havfrue, Langelinie i København. Fotograf: Perjesi Nicolai/Polfoto
27.12.2002. Den Lille Havfrue,
Langelinie i København.
Foto: Perjesi Nicolai/Polfoto

Ideen til havfrueskulpturen blev undfanget af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), ejeren af Carlsberg bryggerierne og Danmarks største private kunstmæcen. Ideen fik han, da han på Det kgl. Teater overværede eventyrballetten 'Den lille Havfrue', der havde premiere den 26.12.1909.
Hovedpartiet blev danset af den af samtiden højt beundrede solodanserinde Ellen Price (1878-1968). Hendes force var netop evnen til at udtrykke det rørende og uskyldige, og stykket blev en stor succes. Med sin skønhed og gratie betog hun den gamle brygger, der besluttede at sætte havfruen et varigt minde i form af en skulptur (2)

Hvem udførte skulpturen?

Arbejdet med at skabe skulpturen blev overladt til billedhuggeren Edvard Eriksen (1876-1959). Brygger Jacobsen udtalte, at nu var Den Lille Havfrue blevet foreviget af H.C. Andersen i digtekunsten, af Ellen Price i dansen og af Fini Henriques i musikken. Nu måtte Eriksen udødeliggøre hende i billedhuggerkunsten.
Når valget faldt på Eriksen kan det meget vel skyldes, at han netop i 1910 arbejdede på Christian IX's sarkofag. To af sarkofagens tre skulpturer kan betegnes som søstre til havfruen, og bryggeren havde også en finger med i spillet omkring sarkofagen.
I løbet af foråret 1910 havde Edvard Eriksen skitsen til havfruen færdig, men Carl Jacobsen var langt fra tilfreds, og projektet gik i stå. I løbet af efteråret fandt kunstneren og mæcenen hinanden igen, og i løbet af kun seks uger blev figuren modelleret. Som forbillede anvendte Eriksen den franske billedhugger Henri Chapus skulptur Jeanne d'Arc, der dengang var et populært værk på Glyptoteket (3)

Hvem støbte skulpturen?

I løbet af 1911 blev Den Lille Havfrue støbt i bronze hos Kgl. Hof-bronzestøber Carl N.G. Rasmussen i Rådmandsgade på Nørrebro. Firmaet gemte heldigvis den originale gipsmodel, hvorfor det i 1964 var muligt at tage en ny afstøbning af hovedet (3)

Selv om havfruen kan synes lille, er skulpturen lidt større end naturlig størrelse. Den er hul og vejer 175 kg (4)

Hvem valgte placeringen?

Det var brygger Jacobsens intention, at Den Lille Havfrue skulle placeres i et kunstigt vandbassin i et blomsteranlæg på Langelinie, men billedhuggeren ville have hende placeret på sten i vandet på selve kysten. Det endte med, at bryggeren blev overbevist, og han forfægtede ivrigt ideen over for Københavns Kommune.
Kommunens havearkitekt, Erik Erstad-Jørgensen, fik til opgave at regulere den stenbeklædte kyst omkring stedet og beplante den. Den 15.9.1912 foretog man en prøveopstilling, men skulpturen sad for lavt og for tæt på kysten, så det næste år blev brugt til at gennemføre en større renovering af området (3)

Hvornår blev skulpturen opstillet?

Opstillingen fandt sted den 23.8.1913. Havfruen blev anbragt på en kampestensdysse ved Langeliniebugten i nærheden af den daværende Kongelige Yachtklub, Langeliniepavillonen og lystbådehavnen med promenadens udsyn over indsejlingen til København som baggrund. Her sidder hun et par meter ude i vandet og ser længselsfuldt mod land til de mennesker, som hun drømmer om at tilhøre (2)

Hvem sad model til Den Lille Havfrue?

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at det var ballettens Ellen Price, der var den direkte inspirationskilde til Den Lille Havfrue. Det har derfor været naturligt at antage, at det også var hende, der sad model for billedhuggeren. Dette er imidlertid en myte, til trods for at den præsenteres som sandheden i næsten alle behandlinger af emnet.
I 1910 sad en solodanser ved Det kgl. Teater ikke nøgenmodel. Ellen Price besøgte naturligvis billedhuggeren under arbejdet, men når hun er blevet udnævnt som model, er der tale om en nyfigen presses forhastede og fejlagtige konklusioner.
Som model til Den Lille Havfrue sad kunstnerens hustru, Eline Eriksen (1881-1963). Den nogle steder anførte påstand om, at Ellen Price alene havde lagt ansigt til skulpturen, har heller ikke noget på sig (2)

Blev skulpturen kopieret?

Efter Edvard Eriksens bestemmelse må Den Lille Havfrue ikke figurligt eftergøres. I kunstnerens levetid er der dog fremstillet otte kopier i bronze. De er alle i cirka halv størrelse og blevet til i forbindelse med særlige anledninger.
De fleste af kopierne kom i privateje, men ude i verden blev der opstillet tre kopier: Foran Yachtklubben i Hongkong, i Salt Lake City Nationalpark i USA og foran Verdenspostforeningens hovedsæde i Bern i Schweiz (2)
I Danmark kan én af kopierne i dag ses på Hotel Schaumburg i Holstebro (5)
Kort før sin død overdrog Edvard Eriksen Den kgl. Porcelænsfabrik eneretten til at fremstille en cirka 20 cm. høj modelleret og signeret figur i porcelæn eller fajance. Den dag i dag har fabrikken eneretten på figurlige gengivelser af Den Lille Havfrue. De mange figurer, der vitterlig er i omløb som turist-souvenirer, er derfor ikke naturtro gengivelser. De kan for eksempel adskille sig fra originalen ved, at benene vender den gale vej (6)

Hvem har ophavsretten til Den Lille Havfrue?

For Edvard Eriksen var det vigtigt værne om Den Lille Havfrue. Han ville ikke havde figuren udnyttet kommercielt af diverse kopister og veg ikke tilbage for at beskytte sin ophavsret via retssager.
I 1937 vandt han således en principiel sejr i Vestre Landsret over et broderifirma, der havde fremstillet et farvelagt motiv forestillende Den Lille Havfrue til gengivelse i stramaibroderi. Erstatningen beløb sig til 100 kr. (7)
Til gengæld tabte han i 1957 i Østre Landsret er erstatningssag mod et firma, der importerede spanske appelsiner under navnet 'Princess of the Ocean' indpakket i papir prydet med en gengivelse af Den Lille Havfrue. Dette skyldtes dog, at søgsmålet var anlagt for sent (8)
Efter Edvard Eriksens død i 1959 overgik de ophavsretlige rettigheder til han enke. Efter hendes død i 1963 overgik ophavsretten til skulpturen til billedhuggerens fire sønner. Også arvingerne håndhæver kunstnerretten, som det blandt andet fremgår af en større principiel sag om retten til at anvende havfruen som turistsouvenir, der blev vundet i Vestre Landsret i 1978 (9)
Men med årene er de autoriserede kopier blevet flere. Hun findes i dag i utallige souvenirudgaver og hun har dusinvis af små søstre placeret rundt om i verden. Alle er godkendt af arvingerne, der har modtaget deres royalty (10)
I dag er mulighederne for at anvende Den Lille Havfrue kommercielt blot et spørgsmål om at få en aftale og betale royalty. Københavns Kommune må anvende hende frit som turistreklame og foruden Den kgl. Porcelænsfabrik har blandt andet Carlsberg, Kjeldsens Småkager og Hertz anvendt hende i reklameøjemed (6)

Hærværk mod skulpturen

Som nationalt symbol har Den Lille Havfrue offentlighedens bevågenhed, hvorfor man har kunnet være sikker på en stor mediedækning, når havfruen har været inddraget i både hærværk og mere eller mindre grovkornede happenings. Ikke mindst det verdensomspændende medierøre i 1964, da havfruen mistede hovedet, har virket inspirerende på mange.
Talrige gange er figuren blevet over- eller bemalet, men hun har også lidt fysisk overlast af mere alvorlig karakter. Efter 'halshugningen' i 1964, har skulpturen tre gange været udsat for alvorlige former for hærværk.
Natten til den 22.7.1984 afsavede to unge mænd 39 cm af havfruens højre arm. Dagen efter gik de til politiet og sagde undskyld. Operationsudgift: 40.000 kr. Det var spiritus og mangel på maling, der førte til hærværket. Egentlig var det planen at male havfruen lyserød, men der var ikke maling nok i det værksted, hvor de ville hente malingen. I stedet snuppede de en nedstryger (11)
I 1990 var der optræk til en gentagelse af 'halshugningen' fra 1964, idet en trediedel af havfruens hals blev skåret over. Hvem der udførte denne udåd, er aldrig blevet opklaret (12)

Den anden halshugning

Natten til den 6. januar 1998 blev Den Lille Havfrues hoved afsavet og fjernet for anden gang. Også ved denne lejlighed var den udenlandske presse på pletten, og PR-folkene fra Wonderful Copenhagen kunne glæde sig over atter at se København i verdenspressens fokus (13)

Men i den danske presse var holdningen anderledes end i 1964. Dengang var formålet med afsavningen angiveligt at vække forargelse - hvilket lykkedes. I 1998 var der blot tale om en plat gentagelse af en happening, som ikke kan gentages og slet ikke forsvares. Tilbage stod blot indtrykket af hærværk og vandalisme.

Måske tog gerningsmændene denne gang fejl af omverdenens reaktioner. I alt fald endte affæren med, at havfruens hoved blev afleveret anonymt til TVDanmark, der var gået ind i sagen ved at udsætte en dusør, og havfruen kunne få hovedet sat på igen. Denne gang er det dog blevet sikret, så mulighederne for en tredie afsavning skulle være mindsket.

Til trods for mistanker og anholdelser er det heller ikke lykkedes politiet at få nogen dømt for det andet havfruemord (14)

Politisk brug af Den Lille Havfrue

Den Lille Havfrue har også spillet en rolle i forbindelse med politiske budskaber.
Én af de mere spektakulære anvendelser af skulpturen fandt sted i 1979 i forbindelse med den dengang løbende debat om atomkraftværker. Under overskriften 'Stop døden fra Barsebäck' prydede hun den 3.4.1979 forsiden af Ekstrabladet i form af et havfrueskelet (15)
I 1984 var hun centrum for en demonstration mod japanernes fortsatte fangst af kaskelothvaler arrangeret af Greenpeace, der havde forsynet hende med harpun, bind for øjnene, et blodigt japansk flag samt et skilt med teksten på dansk og engelsk: Hun prøvede også at redde hvalerne (16)
I 1989 blev havfruen som et led i en EF-happening iført lænker, og der har idet det hele taget været udvist megen opfindsomhed, når det har drejet sig om af iklæde havfruen dette eller hint. Den form for brug af havfruen har ikke skadet hende men derimod cementeret hendes symbolske betydning (17) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Eriksen, Egon: Edvard Eriksen og Den lille Havfrue. 1998. Ca. 130 sider.
Om billedhuggerens liv og værker. Bogen er først udkommet efter afslutningen af dette FaktaLink.

Hornung, Peter Michael: Havfruens far var en mand af principper. - Berlingske Tidende. - 1983-08-14.
Portræt af billedhuggeren Edvard Eriksen.

Kilder

  1. Landemærker i Hong Kong / Familien Frøkjær Jensen
    http://www.christianskirken.dk/jensen/landem.html
  2. Sonne, Ths.: Sculpturen Den lille Havfrue’s Historie. Side 79-123 i: A Sereiazinha. Den lille Havfrue. 1960. 143 sider.
  3. Eriksen, Egon: Eventyret om billedhuggeren Edvard Eriksens Lille Havfrue på Langelinie, København. Side 12-21 i: Havfruer. Københavns Bymuseum, ca. 1972.
  4. Den Lille Havfrue. Langelinie
    http://www.turist.dt.dk/cgi-bin/show.cgi?Prod=seva4&Id=
    687699&backurl=namesearch.cgi%3FName%3Dlille+
    havfrue%26Region%3Dnone
  5. Den Lille Havfrue. Holstebro
    http://www.turist.dt.dk/cgi-bin/show.cgi?Prod=seva4&Id=
    687730&backurl=namesearch.cgi%3FName%3Dlille+
    havfrue%26Region%3Dnone
  6. Høst-Madsen, Povl: Verdens eneste skulptur med egen advokat. - Information. - 1985-08-09.
  7. Ugeskrift for Retsvæsen. - Årg. 72, 1938, side 338-339.
  8. Ugeskrift for Retsvæsen. - Årg. 91, 1957, side 626-627.
  9. Ugeskrift for Retsvæsen. - Årg. 113, 1979, side 388-395.
  10. Friis, Bente Linnea: En eventyrlig kvinde runder de 80. - Berlingske Tidende. - 1993-08-22.
  11. Cordsen, Christine: Sav fra BZ-hus - Politiken. - 1984-07-24.
  12. Grundtvig, Annemette: Hak i havfruen. - Politiken. - 1990-05-08.
  13. Steensbeck, Bjarne: Vandalisten er en helt. - Politiken. - 1998-01-07.
  14. Samir Sørensen, Mona: Fotograf fængslet for havfruemordet. - Politiken. - 1998-02-06.
  15. Dirckinck-Holmfeld, Gregers: Hårde tider forude, 1997, side 431.
  16. Bennike, Lars: Vrede turister befriede havfruen. - Politiken. - 1984-11-20.
  17. Bundgård Povlsen, Klaus: Den lille Havfrue blev lænket fast. - Politiken. - 1989-04-09.

H.C. Andersens lille havfrue

Hvorfor fik vi ingen udødelig Sjæl?' sagde den lille Havfrue bedrøvet,
'jeg vilde give alle mine hundrede Aar, jeg har at leve i, for blot een Dag at være Menneske og siden faae Deel i den himmelske Verden!
H.C. Andersen i eventyret ‘Den lille Havfrue’.

Hvornår udkom 'Den lille Havfrue'?

Den Lille Havfrue udkom den 7.4.1837 i "Eventyr, fortalte for Børn", der også rummede "Keiserens nye Klæder". Heftet var det tredje og sidste i en serie eventyr, hvoraf de to første var udkommet i 1835. I årene 1838-1847 udkom yderligere tre hefter under betegnelsen 'Ny Samling' (1)

H.C. Andersen skrev Den Lille Havfrue i sensommeren 1836. Han havde regnet med at skrive det i løbet af sommeren, men først 23.1.1837 afsluttede han manuskriptet. Andersen gennemlevede i denne periode en personlig krise, der var begrundet i, at hans eneste inderlige ven, Edvard Collin, som digteren rent faktisk var forelsket i, havde giftet sig den 10.8.1836.

Arbejdstitlen var 'Havets Døtre', men i sit arbejde med sig selv og med den voksende selverkendelse i forbindelse med analysen af venskabets indhold og betydning, valgte han til sidst det individuelle 'Den Lille Havfrue' (2)

Hvor kan man se manuskriptet?

Manuskriptet til eventyret blev i mange år anset for værende gået tabt, men ved en tilfældighed dukkede det sammen med andre Andersen-manuskripter op i et antikvariat i Paris. Det antages, at disse har tilhørt marinemaleren Anton Melbye, der var fransk gift og hvis kone i sit andet ægteskab flyttede tilbage til Frankrig.
I 1920 blev det erhvervet af Museet H.C. Andersens Hus i Odense, men ved et professionelt udført indbrud i museet den 22.7.1992 blev det stjålet sammen med andre manuskripter og effekter. Ingen af de stjålne effekter er siden fundet (3)
Manuskriptet findes dog affotograferet i en facsilimileudgave fra 1951 (4)

Hvad handler eventyret om?

Den lille havfrue lever med sine fem ældre søstre hos havkongen, der er enkemand, hvorfor hans mor holder hus for ham. Havfruen adskiller sig fra sine søstre ved sin længsel efter en udødelig sjæl som menneskene, men først ved sit fyldte femtende år, får hun lov til at dukke op af havet og betragte menneskelivet.
Hun forelsker sig i en prins, som hun redder fra druknedøden, men han er bevidstløs og har ingen erindring om hændelsesforløbet. Havheksen lover at hjælpe hende med at få sin prins. Hvis hun kan blive gift med prinsen, vil hun kunne få en udødelig sjæl, men den dag prinsen gifter sig med en anden, må hendes hjerte briste, og hun vil blive til skum på vandet. Havheksen kræver og får hendes smukke stemme, mens havfruen til gengæld får menneskeben, dog med den hage, at det føles som at gå på knive, når hun går. Prinsen bliver betaget af hendes skønhed og lader hende bo på slottet, men som hustru vælger han en anden.
Ved at ofre deres smukke hår til havheksen får hendes søstre en kniv, hvormed havfruen skal dræbe prinsen. Ved denne handling vil hun få sin fiskehale tilbage og kunne vende tilbage til havfruelivet. Men den lille havfrue kan ikke få sig til at dræbe prinsen. Hun kaster sig i havet og opløses til skum.

Hvorfor er eventyret bemærkelsesværdigt?

Eventyret kunne være sluttet med, at havfruens legeme opløstes til havskum, men Andersen lader det ikke blive ved det og forsyner historien med sin egen ekstra slutning.
Havfruen finder sig selv hos luftens døtre, der heller ikke har nogen sjæl, men som selv kan erhverve den ved gode gerninger. Efter tre hundrede år viet til gode gerninger, vil de kunne tage del i menneskets evige lykke. Havfruen optages blandt disse luftånder som belønning for af hele sit hjerte at have haft samme mål for øje og for at have tålt og lidt. Nu får hun selv mulighed for at skaffe sig en sjæl.
Som en yderlige morale på sin slutning lader digteren oven i købet muligheden stå åben for, at havfruen ikke behøver at vente hele tre hundrede år. For hver gang hun finder et godt barn, som giver sine forældre glæde og fortjener deres kærlighed, nedsættes de tre hundrede år med ét år. Til gengæld tillægges en dag for hvert uartigt og ondt barn.
Det er i denne ‘påklistrede’ slutning, man finder nøglen til tolkningen af eventyret, men det er også om denne, striden har stået og fortsat står.

Hvad er eventyrets forlæg?

Mange af H.C. Andersens eventyr er digterens genfortællinger af folkeeventyr, som han har hørt, men i sine bemærkninger til eventyret skriver H.C. Andersen (1862), at "Den lille Havfrue" sammen med "Den lille Idas Blomster" og "Tommelise" må "regnes for mine tre første originale Eventyr". Andersen skriver videre, at det var den positive modtagelse af 'Den lille Havfrue', der gav ham lyst til selv at opfinde. Det næste større selvopfundne eventyr blev 'Lykkens Kalosker' fra 1838 (5)

Dette er dog en sandhed med modifikationer. Adskille træk i eventyret er hentet fra litterære forlæg, som Andersen kendte, men slutningen er original, og det har rimeligvis været denne, digteren havde i tankerne.

Hvilke litterære havfruer har H.C. Andersen kendt?

Allerede som barn var han blevet fascineret af trylleoperaen 'Das Donauweibchen', som han så i Odense, og han kendte Fouqué's fortælling om Undine, som Adam Oehlenschläger havde bearbejdet og udgivet. Undine har heller ikke nogen sjæl, men kan få den via en mands kærlighed. Projektet lykkedes heller ikke for hende.
I B.S. Ingemann's bornholmske eventyr 'De Underjordiske' (1817) optræder ligeledes en havfrue, der er forelsket i en mand og som gennem ham kan opnå at få en sjæl. For hende lykkes det, og hun undgår at dø og blive til havskum.
Fra Heinrich Heine's 'Buch der Lieder' (1827) har Andersen kendt digtet 'Lorelei', og han har selv i 1830 skrevet om havfruer i to digte. I 'Klintekorset paa Møen' rives en jæger i døden af en havfrue, og i 'Havfruen ved Samsø' optræder havfruen som et bindeled mellem fortid og nutid. Hendes levealder er 300 år, hvorpå hun bliver til skum på vandet (6)

Hvad var omstændighederne ved eventyrets tilblivelse?

"Den lille Havfrue" blev skrevet på et tidspunkt, hvor H.C. Andersen befandt sig i en dyb personlig krise, der havde direkte tilknytning til hans nærmeste ven gennem livet, Edvard Collin.
Andersen var vel aldrig kommet sig helt efter sine to ulykkelige forelskelser i henholdsvis Riborg Voigt og Louise Collin, og han havde nu kastet sine følelser på Edvard Collin. Digteren var slet og ret forelsket i sin Collin, men selv om denne vedblev at leve op til venskabet, lagde han ikke skjul på, at mere end venskab kunne der ikke være tale om.
Allerede i 1931 havde Collin til Andersens store sorg køligt afslået, at de skulle være dus (7), men den ting, der for alvor satte tingene i relief var den omstændighed, at Collin i august 1836 blev gift uden at Andersen var blevet indbudt. Faktisk kendte han på forhånd hverken datoen eller stedet.
Andersen måtte på dette tidspunkt søge efter en ny livsforståelse og mening med sit liv. Han måtte simpelt hen finde sin plads i livet og acceptere den. Tilsyneladende lykkedes det. I et brev til B.S. Ingemann den 11.2.1937 kan han således skrive: "Med mit Humeur er det ellers det Bedste, jeg i mange Aar kan erindre; jeg er kommen til en klar Anskuelse af Verden og mig selv" (8)
Det skal dog nævnes, at langt fra alle fortolkere af eventyret er enige om, den denne biografisme er den mest givende indgang til eventyret.

Hvad syntes digteren selv om eventyret?

H.C. Andersen var selv både glad og tilfreds med sit eventyr. I et brev til B.S. Ingemann gør han den 11.2.1837 opmærksom på, at det nye eventyrhefte efter Heibergs mening er det bedste, han har skrevet. Videre skriver han: "Det nyeste Eventyr: "Den lille Havfrue" vil De synes om; det er bedre end "Tommelise" og er, naar undtages "Den lille Abbedisses Historie" i "Improvisatoren", det eneste af mine Arbeider, som har rørt mig selv, idet jeg skrev det." (8)

Hvordan vurderes eventyret i dag?

"Den lille Havfrue" er i dag ét af de mest omstridte eventyr i H.C. Andersens forfatterskab. Striden står om tolkningen af eventyrets slutning, der kan forekomme underlig påklistret, som om digteren fik medlidenhed med sin havfrue og derfor valgte en happy end på den bedrøvelige historie om ugengældt kærlighed.
Selv om man ved, at eventyret var med til at bringe digterens gennem en eksistentiel krise, er mulighederne for en fortolkning mange.
Selv historiens grundlæggende dualisme, er der uenighed om. Den kan ses som liv over for død, som kultur over for natur eller som højstatus over for lavstatus. Historien kan også ses som en allegori med prinsen som hovedperson og havfruen som repræsentant for den store længsel - efter kærlighed for kærlighedens egen skyld.
Måske handler historien om at integrere det mandlige og det kvindelige i den enkeltes psyke. Måske er overgangen fra vand til land overgangen fra det barnligt ubevidstes område til samfundslivet.
Som det gælder for al god kunst findes der ingen facitliste. Det er op til den enkelte at søge og finde.  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Andersen, H. C.: ''Den lille Havfrue'' (side 1). H.C. Andersen-Centret, Odense Universitet.
Første side af H. C. Andersens originalmanuskript til 'Den lille Havfrue'.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Andersen, H.C.: Den lille Havfrue. Dansk Nationallitterært Arkiv. Fuldtekst, dansk tekst.
Den fulde tekst af Andersens eventyr.

Baggesen, Søren: Individuation eller frelse? Om slutningen på H.C. Andersens eventyr "Den lille Havfrue". - Kritik. - 1967, nr. 1, side 50-77. - Optrykt i: 60'ernes danske kritik. En antologi ved Søren Schou. 1970. Side 55-80.
Analysen lægger hovedvægen på udødelighedsmotivet og er et opgør med Eigil Nyborgs ukristelige læsning af eventyret. Andre mener, at han er faldet i den anden grøft og indlæser en ortodoks luthersk lære ind i teksten i en grad, som den ikke kan bære.

Bøggild, Jacob: H.C. Andersens ''Den lille Havfrue'' - om tvistigheder og tvetydigheder. Af Jacob Bøggild og Pernille Heegaard. Side 311-320 i: Andersen og verden. Indlæg fra den første internationale H.C. Andersen-konference 25.-31. august 1991. Redigeret af Johan de Mylius, Aage Jørgensen og Viggo Hjørnager Pedersen. 1993.
Bringer en oversigt over fortolkningsdebatten samt en analyse af eventyret med særlig vægt på Andersens brug af ironien.

Ellekilde, Hans: H.C. Andersens eventyr ''Den lille Havfrue'' I-II. - Flensborg Avis. - 1965-03-31 og 1965-04-01.
Historisk og litteraturhistorisk baggrund for eventyret. Kronikkernes hovedtema er Andersens litterære forbilleder.

Det flydende spejl. Analyser af H.C. Andersens ''Den lille Havfrue''. Redigeret af Finn Barlby. 1995. 144 sider. Analyser af H.C. Andersens ''Den lille Havfrue''. Redigeret af Finn Barlby. 1995. 144 sider.
Foruden eventyrets tekst rummer bogen ti tolkningsforslag af Finn Barlby, Pil Dahlerup, Anne Scott Sørensen, Hans Henrik Møller, Finn Hauberg Mortensen, Martin Lotz, Jacob Bøggild, Ib Johansen, Johan de Mylius ogOle Egeberg samt en udførlig bibliografi udarbejdet af Aage Jørgensen. Bidragene har været trykt i BUM i perioden 1994-95.

Den lille Havfrue. H.C. Andersens eventyr fortolket i tekst og billeder. 1992. 44 sider.. H.C. Andersens eventyr fortolket i tekst og billeder. 1992. 44 sider.
Katalog i forbindelse med en temaudstilling i H.C. Andersen × Nyhavn. Rummer følgende bidrag: Suzanne Brøgger: Skum eller Havhexens Opskrift, Ingelise Andersen: Den lille Havfrue og folketraditionen, Erik Dal: Havfruen og illustratorerne samt Niels Birger Wamberg: Andersen og de dybe vande.

Nyborg, Eigil: Den indre linie i H.C. Andersens eventyr. En psykologisk studie. 2. udg. 1983. 219 sider.
Bogen, der oprindeligt udkom i 1962, rummer en række forelæsninger holdt på C.G. Jung-Instituttet i Zürich. Nyborg ser bort fra den 'påklistrede' slutning og lægger efter manges mening for lidt vægt på selve teksten til fordel for digterens sjælelige udvikling. - Denne udgave er forsynet med en efterskrift, der kommenterer den debat, som bogen vakte.

Værum, Peter: Længslen efter helhed. - Kristeligt Dagblad. - 1984-07-24.
Præsten Peter Værum ser 'Den lille Havfrue' på baggrund af Andersens Italiens-rejse, der rummede mange personlige skuffelser. Han giver en kommenteret gennemgang af handlingsforløbet i eventyret og tilslutter sig tolkningen af slutningen som et udtryk for sjælens frelse i kristen forstand.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

H.C. Andersens liv og forfatterskab: En tekst- og informationsbase. H.C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Dansk tekst.
Rummer bl.a. tidstavle, en kommenteret kronologisk oversigt over digterens liv samt manuskripterne til ´Phantasie ved Vesterhavet´, ´Den lille Havfrue´og ´Kejserens nye Klæder´.

Kilder

  1. Nielsen, Birger Frank: H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875. 1942. 463 sider.
  2. Rosen, Wilhelm von: Venskabets mysterier. - Anderseniana. - 3. række, bd. III, 1982, side 167-214.
  3. Manuskripter. H.C. Andersen Centret.
    http://www.ou.dk/hum/hca/manu_oversigt.htm
  4. Andersen, H.C.: Den lille Havfrue. Faksimile og Tekst. Udgivet af H.C. Andersens Hus. 1951. 124 sider. - Manuskriptet fra denne udgave er indlagt på Internettet af H.C. Andersen-Centret, Odense Universitet, og kan ses på adressen
    http://www.ou.dk/hum/hca/hav1.htm
  5. Andersen, H.C.: Samlede Skrifter. 2. Udg., Bd. 14, 1880, side 298.
  6. Andersen, Ingelise: Den lille Havfrue og folketraditionen. Side 15-23 i.: Den lille Havfrue. H.C. Andersens eventyr fortolket i tekst og billeder, 1992.
  7. Andersen, H.C.: Brevveksling med Edvard og Henriette Collin. Udgivet af C. Behrend og H. Topsøe-Jensen. Bd. I, 1933, side 68-75.
  8. Andersen, H.C.: Breve fra Hans Christian Andersen. Udgivne af C. St. A. Bille og Nikolaj Bøgh. Bd. 1, 1878, side 368-369.

Disney's lille havfrue

Anmeldelserne kan skæres ned til to udsagn: Glem Andersen og nyd filmen sammen med dine unger
Finn Hauberg Mortensen, Professor ved Center for Nordiske Studier, Odense Universitet

Disney's havfruefilm

I 1989 forelå Walt Disney's tegnefilm 'The Little Mermaid' instrueret af Ron Clements og John Musker. Filmen var inspireret af H.C. Andersens eventyr, men der er ikke tale om en filmatisering af Andersens tekst.
Filmen er én af de sidste tegnefilm, der er skabt uden computeranimation. Hver eneste luftboble er tegnet i hånden, hvilket giver en detaljerigdom og dynamik i billederne, som i alt fald i 1989 ikke kunne opnås via computer. Ved årets Oscar-uddeling var det dog filmens musik og sang, der sikrede den to priser.
‘Den lille havfrue’ er netop frigivet i en videoversion. Desuden ligger den til grund for en række TV-episoder, der ligeledes kan købes på video, og musikken fås naturligvis på CD (2)

Hvad rummer filmen?

Disney's filmudgave af eventyret om den lille havfrue ligger meget langt fra Andersens tekst. Da filmen jo først og fremmest henvender sig til børn er historien ændret på afgørende punkter.
Først og fremmest er filmen disneyficeret, så den har en happy end. Havfruen får ikke blot sin prins men også sin stemme tilbage. I stedet for en ulykkelig slutning på kærlighedshistorien har man søgt at få det til at gøre lidt ondt, da havfruen skilles fra sin far. Kærlighedshistorien er ikke det dominerende element i filmen, da det ikke er velegnet som underholdning for små børn. Det underholdende element ligger i de mange sidemotiver og bifigurer, hvor humoren får lov til at udfolde sig.
Også tilsyneladende uvæsentlige ting er ændret. Eksempelvis er havfruen med sine 16 år ét år ældre end i eventyret og hun har ikke fem men seks søstre.
I filmudgaven har alle personer naturligvis fået navne. Den lille havfrue hedder Ariel, hendes far er kong Triton, og prinsen hedder Erik. Havheksen hedder Ursula og de vigtigste dyrefigurer er havfruens bedste ven, fisken Tumle, krabben Sebastian, der er kongens kapelmester og som sættes til at passe på Ariel, samt mågen Skralde.
Filmen fremstår som en tegnet musical om ung kærlighed, forældrekonflikter og kampen mellem det gode og det onde.

Hvad handler filmen om

Ariel er i pubertetsalderen og opfører sig ulydigt mod faderen. Hun forelsker sig i prins Erik, som hun i bevidstløs tilstand redder fra druknedøden. Da han vågner kan han kun huske lyden af en smuk stemme.
Havheksen Ursula tilbyder at forvandle Ariel til et menneske mod til gengæld at få hendes stemme. Ariel indgår en kontrakt med Ursula om, at hun kan være menneske i tre dage. Hvis prins Erik har givet hende et kys, inden de tre dage er omme, vil hun forblive menneske.
De to unge flirter sammen, men da der er optræk til, at kysset er forestående, forvandler Ursula sig til den smukke Vanessa, som takket være Ariels stemme vinder Eriks hjerte. Dyrefigurerne hjælper Ariel, og under et slagsmål med Vanessa, knuses det sneglehus, hvori hun opbevarer Ariels stemme. Ariel får den tilbage, men netop da går solen ned, og tidsfristen er udløbet.
Herpå følger et opgør mellem Ursula og Triton, der ender med, at Erik med bovsprydet af et skib gennemborer Ursula der dermed er ude af historien. Kong Triton bøjer sig for de unges ønske om at få hinanden, og han forvandler hendes hale til menneskeben. Endelig kan de to unge sejle bort i deres bryllupsskib.

Hvornår kom filmen til Danmark?

Filmen kom til Danmark i 1990 i forbindelse med en større PR-kampagne. Børnene skulle ikke nøjes med Ariel på film, de skulle også kunne købe hende på plakater, kuglepenne, plastikfigurer og så videre.
Men mediegøglet kunne ikke spolere helhedsindtrykket af en vellykket film, der naturligvis var eftersynkroniseret med dansk tale og sang. Marie Ingerslev lagde stemme til Ariel, mens Sissel Kyrkjebø stod for hendes sangstemme. Preben Neergaard var Triton, Kirsten Rolffes var Ursula, Lars Thiesgaard var prins Erik, Thomas Eje var Sebastian, Jes Inerslev var Skralde og Nikolaj Bohm var Tumle.

Hvordan blev filmen modtaget?

Der er altid blevet næret store forventninger til en ny Disney-tegnefilm, også til ‘Den lille havfrue’, som i New York Times var blevet udnævnt som den bedste Disney-film i mindst 30 år. Forventningerne blev tilsyneladende indfriet. Ganske vidst var det et skår i glæden, at filmen blev frarådet til børn under syv år, da det primære publikum til en Disney-film vel er de 5-10 årige, men filmen blev set.
Anmeldelserne var overvejende positive. Som det gælder i mange af Disney's tegnefilm var der enighed om, at de menneskelige figurer stod svagest. Skarpest blev dette formuleret med ordene "Havfruen er blevet en reklame-kosmetisk kliché-teenager, perverst dydigt udstyret med brystholder! Og hendes prins er en irriterende dum, body-builded bøf". Til gengæld var der meget at glæde sig over, hvad angik de animerede dyrefigurer der var sprudlende og morsomme.
Ikke mindst den tekniske kvalitet blev fremhævet. En anmelder mente ligefrem, at filmen burde sende de fleste af branchens speciel-effects folk på efteruddannelse (2,3,4)

Video-udgaven

Video-udgaven af 'Den lille havfrue' er netop blevet frigivet på det danske marked, og dermed er en ny generation af børn rede til at stifte bekendtskab med Ariel.
Disney's film sælges af markedsøkonomiske grunde kun i bestemte perioder og altid kun til fuld pris.
Af én eller anden grund er video-udgaven ikke fuldstændig identisk med den oprindelige filmudgave. Eksempelvis er Ariels sangstemme blevet genindsunget af Sissel Kyrkjebø og Nikolaj Bohm er udskiftet med Jens Setter-Lassen som Tumle 5)

Hvilken betydning har filmen haft?

Disney er i dag for det mest magtfulde varemærke på det internationale børnekulturmarked. Med den lille havfrues historie på film, TV og som video vil det for alverdens børn være Disney's version, der har fæstnet sig. Andersens filosofiske tale om sjæl og luftånder er ikke just børnevenlig, og med billedet af Ariel på nethinden er de ikke i tvivl om, hvorledes den lille havfrue rent faktisk ser ud.
For verdens børn i dag er Ariel Den Lille Havfrue. 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

The Little Mermaid. Billede af Disneys lille havfrue, Ariel, sammen med krabben Sebastian. Privat hjemmeside.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Disneys Den lille havfrue. Oversat af Ole Thornye. 1998. 96 sider.
Én af de mange billedbøger med filmens historie.

Jul Hansen, Henrik: Alt godt fra havet. - Det fri Aktuelt. - 1990-11-16.
Interview med filmens instruktør, Ron Clements om ideerne bag og arbejdet med filmen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Little Mermaid Ring. Engelsk tekst.
Indeholder mange links.

 

Kilder

  1. Hauberg Mortensen, Finn: Disneyfication - den lille oversøiske havfrue. Side 145-159 i: At se teksten. Essays om tekst og billede. Udgivet af Anne Scott Sørensen, Bo Hakon Jørgensen og Lars Ole Sauerberg. 1993.
  2. Plaschke, Niels: Den lille Havfrue. - Levende Billeder. - Årg. 6, 1990, nr. 10, side 48-49.
  3. Jørgensen, Henning: Den lille Havfrue med BH. - Jyllands-Posten. - 1990-11-16.
  4. Hornung, Peter M.: Brag i billeder. - Politiken. - 1990-11-16.
  5. Kampp, Steffen: Kan vi ikke få hende på Langelinie skiftet ud med Ariel? Scope.
    http://www.scope.dk/film/littlemermaid/anmeldelser.html

Havfruens historie

Det er og alle bevist, at Peder Skrams Fiskere fangede en Havfrue ved Munden af Laholms Aae, hvilken, da hun blev slagen løs igien, sang under Vandet, Te Deum laudamus.
Ludvig Holberg i sin Danmarkshistorie, 1733

Hvad er en havfrue?

Havfruen kan opfattes som er personifikation af vandets lunefulde natur, det omskiftelige hav, der både giver og tager, som rummer både glæder og farer. Det ukendte hav har hos alle folkeslag bidraget til animismen - den tro, at naturen er besjælet og befolket med gode og onde væsner, oftest i dyreham.
Havfrueskikkelsen har ændret sig gennem årtusinder, så man i dag ikke kan trække en sikker linie mellem oldtiden og nutiden. Hun er kendt i hele verden og afbildes som en kvinde, der fra livet og ned er forsynet med en - undertiden tvedelt - fiskehale (2)

Hvordan blev havfrueskikkelsen til?

De fleste fabeldyr er kombinationer af dyr og menneske, og oftest går deres mytiske oprindelse langt hinsides de ældste billeder og dokumenter. Forklaringen på, hvad de mange enslydende beretninger om møder med havfruer bunder i, kan derfor dybest set kun blive gætterier. På den anden side skyldes den sejlivede tro på havfruen ikke mindst, at der til stadighed fremkom nye øjenvidneberetninger om sådanne møder.
De mest udbredte formodninger går på, at der har været tale om søkøer, men også hvalrosser og sæler har været på tale. Hun-søkoen har brystvorter på højde med lufferne, og når ungerne dier, kan mor og barn ses i havoverfladen i en næsten menneskelig stilling med moderen, der holder barnet i den ene luffe, mens det hviler ved hendes bryst. Og når hun dykker, vender fiskehalen i vejret.
Disse forklaringer er ikke bare ugalante og uromantiske; de lyder også lidet sandsynlige. I alt fald i nyere tid, har disse havdyr været lige så velkendte for en sømand, som køer for en malkepige.
Beretningerne er ikke blevet dårligere historier, når de som andre sømandsskrøner er gået fra mund til mund, og måske er man sandheden nærmere med den forklaring, som den danske læge M. Norn har givet. Han mener simpelt hen, at havfruen skyldes synsbedrag, når observationsevnen og dømmekraften er svækket som følge af strabadser, sult, spiritus, erotisk savn med mere samt på grund af ringe sigt om natten, i uvejr, måneskin et cetera. (2)

Hvor gammel er troen på havfruen?

Havfruens urtype har muligvis været en vandenes og frugtbarhedens gudinde, men den ældste havfrue, vi har kendskab til, var en mand. Det var Ea, én af Babyloniens tre store guder, der ofte blev skildret som mand ned til hofterne, mens resten var skabt som fisk (2)

Grækernes havfruer

Hos grækerne finder vi havfruefiguren i skikkelse af sirenerne, der var jomfruelige dødsdæmoner, der måtte have blod for at eksistere. Det var musikalske begavelser, der lokkede mennesker til sig med deres sange og erotiske fristelser.
Berømte er de to havuhyrer Skylla og Charybdis, der ofte afbildes med kvindelig overkrop. De holdt til på hver sin side af Messinastrædet, hvor de fikserede forbisejlende søfolk med deres fortryllende sange. Vi kender dem blandt andet fra historien om Odysseus, der på sin vej hjem fra Kreta netop er undsluppet dødsriget hos troldkvinden Kirke, og som skal forbi sirenerne. Odysseus slipper forbi ved at lade sine mænd stoppe voks i ørene, mens han selv lader sig binde til masten (2)

Kristendommen og havfruen

Selv om den kristne lære blev officiel dansk religion under Harald Blåtand (936-985), betød det ikke eet øjeblikkeligt brud med hedensk tankegang. Missionærerne omstyrtede afguderne, men de benægtede ikke deres eksistens. Derfor kunne en hel vrimmel af mytologiske væsener, der besjælede alt i naturen, fortsætte deres usynlige tilværelse.
Troen på havfruens eksistens synes at have nået et højdepunkt i middelalderen, og hun findes gengivet på kalkmalerier og i udskæringer i mange landsbykirker (2,3)

Havfruen i Norden

I Norden støder man første gang på havfruen i et heltekvad fra den ældre edda nedskrevet i 1200-tallet. Her fortælles om havfruen Hrimgerd, datter af havjætten Hate, der opsøger kvadets helt, Helge Hjørvardssøn, for at hævne sin far, som Helge har slået ihjel. Historien ender med, at Helge får trukket diskussionen med Hrimgerd ud så længe, at solens første stråler forvandler hende til en sten. I 'Kongespejlet' fra midten af 1200-tallet optræder en havfrue, som her kaldes en margyge. Hun er kvinde oven for livet med langt hår, lange arme, svømmehud mellem fingrene og store og lange bryster. Fra livet og ned ligner hun en fisk med hale, skæl og finner.
Søfolk kunne tage varsler af margygens opførsel. Hvis hun havde fisk i hænderne, som hun legede med eller kastede mod skibet, betød det tab af menneskeliv. Kastede hun derimod fiskene bort fra skibet, ville de ombordværende kunne overleve næsten hvad som helst (4)

Middelalderens havfrue

I middelalderballaderne finder man også den varslende havfrue. Mest berømt er 'Havfruens spådom', som er nedskrevet i 1500-tallet. Her er havfruen kun halvt fisk, når hun opholder sig i vandet. I visen fanges hun af en konge, der lukker hende inde i et tårn. Dronningen lader sig spå af hende, og får at vide, at hun skal føde tre sønner. Den ene skal bære 'kronen med det røde guld', den anden bliver konge og den tredie bliver klog, men for ham skal hun dø i barselsseng (4)

Mest berømt var Mélusine, der egentlig var en kildenymfe, hvis underkrop ikke var fiskeformet men slangeformet. Sagnet fortæller, at hun levede som lykkelig gift kvinde, men hver lørdag skabte sig om til et uhyre. Da manden opdager det, styrter hun sig ud ad vinduet og forsvinder for stedse, men hun dukker dog op, hver gang nogen i slægten skal dø (5)

I én version optræder hun som Melusina, hustru til Luxembourgs grundlægger grev Siegfried, hvorfor man i Luxembourg har et særlig nært forhold til hende (6)

I mange andre lande har man også sin egen særligt berømte havfrue, som man værner om. Således har man i Tyskland Lorelei, der som én af de klassiske sirener sidder på en klippe ved Rhinen og lokker de søfarende i ulykke (4) og polakkerne har deres Syrena, der nærmest optræder som en slags Holger Danske (7)

Havfruen i det 19. århundrede

Endnu i det 19. århundrede fremkom talrige beretninger fra søfolk og fiskere, der hævdede at have mødt en havfrue. Det er ikke mindst disse beretninger, der har lagt grunden til vor tids forestilling om, hvorledes en havfrue bør se ud: Hun har et smukt ansigt og langt, gyldent hår, som hun ofte sidder og kæmmer, samt velformede, hvide bryster. Ikke underligt, at hun har været ét af de mest yndede motiver, når søfolk lod sig tatovere.
Derimod har der været nogen uenighed om, hvad møder med havfruen varslede. For nogle varslede hendes sang god bør, men andre var bange for, at hun med sangen ville lokke dem. Nogle mente, at blot det at se en havfrue var et varsel om storm og uvejr, og fik man hende i nettet, måtte man straks slippe hende løs.
Til gengæld var det den almindelige opfattelse, at man kunne være sikker på at få sin løn, når man hjalp en havfrue. Det være sig form af materielle goder eller i form af en sikkerhedsgaranti, når man stod til søs (5)

Opgøret med havfruetroen

Når troen på havfruens eksistens kunne holde sig middelalderen igennem, hænger det sammen med menneskets manglende udforskning af naturen. Omkring år 1400 kendte europæiske folk kun omkring en tiendedel af Jordens overflade, og ved år 1500 endnu ikke en fjerdedel.
Først i 1600-tallet begyndte den sunde skepsis at melde sig med skribenter som den engelske præst og digter John Donne (1573-1631) og filosoffen Francis Bacon (1561-1926), men det gik langsomt. I værket 'Norges naturlige Historie', 1753, anvender Erik Pontoppidan, der ikke blot var protestantisk biskop men også medlem af Videnskabernes Selskab, hele femten foliosider til forsvar for havfruens eksistens.
I 1723 lod den Frederik IV nedsætte en kommission, der skulle søge at opklare, om havfruen eksisterede. Hvis dette ikke var tilfældet, ville kongen gøre det strafbart at udsprede 'pålidelige' vidneudsagn (2)

Hvor længe har man troet på havfruer

Troen på havfruens eksistens finder man i dag næppe hos selv de mest fanatiske kryptozoologer, men at overtroen ikke blot er et middelalderfænomen, fik man et bevis for så sent som i 1842. Dette år åbnede den amerikanske showmand et museum på Broadway i New York, hvor han præsenterede alskens mærkværdigheder, heriblandt mumien af en havfrue. Publikum strømmede til, men hun var i virkeligheden sammensat af en abe og en fiskehale (8)

Barnum's havfrue døde ikke med ham. Langt senere kom hun til at spille en rolle i ét af afsnittene i den meget populære TV-serie 'The X-Files' (9)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Draper, Herbert James (1864-1920): Odysseus and the Sirens. Mythmedia.
Maleri af situationen, hvor Odysseus har ladet sig binde til masten for at slippe forbi sirenerne.

Waterhouse, John (1849-1917): Resonance. whiterosesgarden.
Maleri af havfrue.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Benwell, Gwen: Sea Enchantress. The Tale of the Mermaid and her Kin. By Gwen Benwell and Arthur Waugh. London, 1961. 287 sider.
Engelsksproget hovedværk om havfruens historie fra fortid til nutid og den rolle, hun har spillet i diverse kulturers folketradition. Bogen rummer også kapitler om havfruen i litteraturen og i heraldikken.

Brix, Hans: Lidt om Havfruer. Side 154-169 i hans: Analyser og Problemer. Kritiske Undersøgelser. Bd. VI, 1950.
Gennemgang af havfruen som motiv i det 19. århundredes danske litteratur.

Brøndsted, Georg Koës: Havfruens saga. En literær-kunsthistorisk orientering. 1965. 206 sider.
Den mest udførlige behandling af havfruens historie på dansk. Bogen rummer også en gennemgang i havfruen i litteraturen og i kunsten.

Gachot, Theodore: Mermaids. Nymphs of the Sea. London, 1996. 128 sider.
Billedpragtværk i stort format om havfruen historie. Bogen er først og fremmest er en nydelse for øjet, mens bogens faktuelle indhold er af mindre betydning.

Phillpotts, Beatrice: Mermaids. London, 1980. 96 sider.
Tematisk gennemgang af havfruens historie. Bogens styrke er dens mange illustrationer, hvoraf mange ikke genfindes i andre værker.

Water Spirit Legends. Translated and/or edited by D.L. Ashliman.
University of Pittsburgh. Fuldtekst, engelsk tekst.

Genfortællinger eller resumeer af tolv eventyr og myter fra forskellige lande, hvor havfruer eller havfruelignende skikkelser optræder. 

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The History of Mermaids. Googles tidslinie. Engelsk tekst.
Der viser hvor havfruer er blevet nævnt i tidens løb.

MermaidNet ... where the sirens scream. Engelsk tekst.
Samlingssted for websites vedrørende havfruer i bred forstand. Rummer ud over blandede tekster og illustrationer blandt andet en liste over navngivne havfruer, en liste over havfruer i film, TV og på Video samt en liste over havfruer i litteraturen. Den tilsluttede webring omfatter for tiden 52 hjemmesider.

 

Kilder

  1. Holberg, Ludvig: Danmarks Riges Historie, bd. 2, 1733. - Her citeret efter nr. 2.
  2. Brøndegaard, V.J.: Havfruen. - Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog. - 1967, side 7-60.
  3. En søgning på ‘havfrue’ i billeddatabasen i ‘Kalkmalerier i danske kirker’ giver 14 hits.
    http://130.225.121.228/Phrasea/Phrasea.acgi
  4. Jensen, Charlotte S.H.: Den lille - og den anden - havfrue. - Land og Folk. - 1990-11-23.
  5. Holbek, Bengt: Fabeldyr og sagnfolk. Af Bengt Holbek og Iørn Piø. 1979.
  6. Luxembourg Legends. Luxembourg Tourist Office - London.
    http://www.luxembourg.co.uk/legends.html
  7. The Legend of the Warsaw Mermaid - SYRENA. Syrena Polish Folk Dance Ensemble.
    http://www.execpc.com/~syrena/mermaid.html
  8. Phineas T. Barnum 1810-1891. The National Portrait Gallery.
    http://www.npg.si.edu/exh/brady/gallery/80gal.html
  9. The X-Files. 20th Century Fox.
    http://www.foxhome.com/trustno1/shock/episode/e23main.html

Emnesøgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Den lille havfrue'  bibliotek.dk