Fribyer/ICORN

journalist og cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret. 2010

Den indiske forfatter Salman Rushdie har siden 1989 levet i landflygtighed. Det skyldes, at Irans åndelige overhoved ayatollah Khomeini udstedte en dødsdom over Rushdie, efter han udgav sin bog “De sataniske vers”. Men Rushdie er langt fra den eneste forfatter i verden, der er truet på livet. Ifølge Kulturministeriet er der mindst 700-800 forfulgte forfattere i verden, hvoraf 40 står på venteliste til et ophold i en såkaldt ’friby’.

Salman Rushdie
Salman Rushdie. Foto: David Shankbone/Flickr

Fribyerne er organiserede under The International Cities of Refuge Network (ICORN), der er en sammenslutning af byer og regioner verden over, der forsøger at støtte ytringsfriheden ved at huse forfulgte forfattere. Foreløbig har 31 byer meldt sig ind i  ICORN-netværket. Danmark er langt om længe kommet med og er i dag godt repræsenteret med byerne Frederiksberg, Odense og Århus samt øen Fanø, mens København arbejder på at komme med i ordningen. 

Århus blev den første danske by, der modtog en forfulgt forfatter, da den i juni 2010 åbnede dørene for en ung zimbabwiansk forfatter.

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til ICORN

Hvad er ICORN?

ICORN står for The International Cities of Refuge Network, der på dansk kan oversættes til ‘Det internationale netværk af tilflugtsbyer’.

I ICORNs vedtægter hedder det: “Vedtægterne for International Cities of Refuge Network bygger på fælles tilkendegivelser om beskyttelse af ytringsfriheden, der er en del af dokumenter såsom verdenserklæringen om menneskerettigheder og vedtægterne for International PEN. Endvidere overholder ICORN de hensigter og ideer, der blev formuleret af The International Parliament of Writers i 1993 og havde til formål at lægge grundstenene til ICORNs forløber, INCA.”

På netværkets hjemmeside (se kilder) beskrives ICORN som “dedikeret til at støtte ytringsfriheden”. Helt konkret støttes ytringsfriheden ved, at ICORNs medlemsbyer verden over sikrer en forfulgt forfatter et sikkert sted at bo samt økonomisk hjælp til at leve - som hovedregel for en toårig periode. 

Hvilke byer er med i ICORN?

I dag er der 26 byer og en ø i 11 lande med i fribyordningen. De byer, der er med, huser enten en forfatter lige nu, eller har forpligtet sig til at modtage en forfatter inden for det næste år: 

. Amsterdam, Holland 

· Barcelona, Spanien 

· Bergen, Norge 

· Bruxelles, Belgien 

· Chiusi, Italien 

· Drøbæk, Norge 

· Fanø, Danmark 

· Frankfurt, Tyskland 

· Frederiksberg, Danmark 

· Göteborg, Sverige 

· Grosseto, Italien 

· Hannover, Tyskland 

· Kristiansand, Norge 

· Lillehammer, Norge 

· Mexico City, Mexico 

· Miami, Florida 

· Molde, Norge 

· Norwich, England 

· Odense, Danmark 

· Oslo, Norge 

· Potenza, Italien 

· Skien, Norge 

· Stavanger, Norge 

· Stockholm, Sverige 

· Tromsø, Norge 

· Trondheim, Norge 

· Århus, Danmark 

På ICORNs hjemmeside (se kilder) kan man se en oversigt over de forfattere, der netop nu er gæsteforfattere, eller som har været det tidligere. Flere af forfatterne på oversigten optræder med et pseudonym for at beskytte deres identitet. De forfulgte forfattere komme fra mange forskellige lande. Blandt andet er der seks fra Afrika: en fra Algeriet, en fra Senegal, en fra Benin, en fra Tunesien, en fra Kenya og en fra Zimbabwe. Fjorten er fra Mellemøsten: fire fra Irak, otte fra Iran, en fra Yemen og en fra Syrien. Fire er fra tidligere sovjetiske republikker: en fra Kirgisistan, en fra Ukraine, en fra Georgien og en fra Tjetjenien. Og desuden er der en fra Cuba, en fra Serbien og to fra Indien. 

Hvordan kan man blive gæsteforfatter?

For at blive gæsteforfatter under ICORN er der en række kriterier, man skal leve op til. 

For det første skal man være skribent - en titel der inkluderer både skønlitterære forfattere, ikke-fiktions-forfattere, poeter, dramatikere, forlagsredaktører, oversættere, redaktører, journalister og tegneserietegnere. 

For det andet må man opfylde et af følgende kriterier:

· Man må være i fare som resultat af sine skriverier. 

· Man må være dømt (eller være i fare for at blive dømt) til en fængselsstraf i sit land som en direkte konsekvens af sine skriverier. 

· Man må være ude af stand til at udtrykke sig frit skriftligt af frygt for at blive forfulgt af regeringen eller andre enheder i det land, forfatteren bor i.

ICORNs udvikling og rolle

Hvad er forløberen for ICORN?

Det er ikke en ny ide at give husly til forfulgte forfattere. Under uformelle rammer har der nok altid været lande eller mennesker, der har stået parat til at hjælpe forfulgte stemmer. For eksempel betød massakren på Den Himmelske Freds Plads i Kina i 1989, at den kinesiske digter Duo Duo måtte flygte til Toronto i Canada. Kort efter dukkede også journalisten Martha Kumsa op i Toronto efter at have tilbragt ni år og otte måneder i etiopisk fængsel. Begge fik de canadisk pas, og så sørgede lokale PEN-medlemmer for at indlogere de to skribenter og inddrage dem i byens akademiske og litterære liv. Gradvis blev ordningen udbygget til det nationale program Writers in Exile Network, der i dag udgør rammen for 30 skribenter i eksil.

Med inspiration fra det canadiske program opstod i 1994 et internationalt samarbejde mellem byer, der arbejdede for at sikre forfulgte forfattere. Programmet blev benævnt International Network for Cities of Asylum (INCA) og kom til at omfatte godt en snes byer. Blandt initiativtagerne var den indiske forfatter Salman Rushdie, der siden 1989 selv har været forfulgt og levet i landflygtighed.

En række medlemsbyer var dog utilfredse med INCA, og organisationen var tynget af økonomiske og administrative problemer. I 2004 besluttede medlemmerne derfor at nedlægge programmet. Den amerikanske del af programmet fortsatte dog under navnet NANCA, mens en række europæiske byer arbejdede for at skabe en ny samarbejdsform. I 2006 var den en realitet - under navnet The International Cities of Refuge Network - eller ICORN. 

Hvordan er ICORN organiseret?

ICORN har hovedsæde i den norske by Stavanger. Her er kommunen gennem Stavanger Kulturcenter, Sølvberget KF, økonomisk og juridisk ansvarlig for administrationen af ICORN. Kulturcenteret har udpeget en ICORN-projektleder, Helge Lunde, der står for at koordinere arbejdet i forbindelse med programmet.

I april 2009 blev ICORN etableret som en international organisation, og mellem medlemslandene blev der valgt fem repræsentanter til at udgøre organisationens ledelse. Det drejer sig om direktør Peter Ripken fra Frankfurt, vicedirektør Dagny Anker Gevelt fra Kristiansand, Chris Gribble fra Norwich, Philippe Ollé-Laprune fra Mexico Cite og Raffaella Salierno fra Barcelona. 

Hvad er ICORNS rolle?

Organisationen ICORN har forskellige arbejdsopgaver: 

· ICORN beslutter, hvorvidt en ansøger bør hjælpes inden for rammerne af ICORN. For at træffe en sådan beslutning, fremskaffes ved hjælp af International PEN dokumentation for, at ansøgeren er skribent, og at han/hun er forfulgt som følge af sit professionelle virke. 

· ICORN indgår aftaler med byer, der ønsker status som fribyer og sikrer, at byerne opfylder en række minimumsbetingelser. 

· ICORN skaber forbindelse mellem fribyerne og de forfulgte forfattere. Det sker ved, at ICORN udformer personprofiler på de ansøgende skribenter, og så sender de mellem 3 og 7 profiler til byerne, så de har noget at vælge imellem. Når en friby har udvalgt en forfatterprofil, tager den kontakt til forfatteren for at indgå en konkret aftale. Det er dog ikke ensbetydende med, at forfatteren er tvunget til at takke ja til invitationen. Fribyerne har nemlig forskellige ordninger - nogle lande giver kun beskyttelse i to år, i andre er det ikke muligt at bevare sit oprindelige statsborgerskab. ICORN giver mulighed for, at forfatteren kan vælge, hvad der passer til den enkelte. 

· ICORN udgiver et kvartårligt webmagasin Babel, hvor eksilskribenternes tekster offentliggøres. Det kan ses på ICORNs hjemmeside (se kilder). 

Hvilke forpligtigelser har fribyerne?

Det er ikke alle byer, der kan blive medlemmer af ICORN. Lande, hvor skribenter forfølges, kan i sagens natur ikke blive medlemmer. Det gælder eksempelvis Beijing og Moskva, men også Istanbul, der på trods af sin åbne og kosmopolitiske karakter er underlagt det tyrkiske statsapparat, der er berygtet for at knægte sine kritikere. 

Fribyerne skal desuden skrive under på, at de forpligter sig til følgende: 

· at være vært for skribenten i to år, med mindre andet aftales med ICORN 

· at hjælpe med at skaffe visum og opholdstilladelse til skribenten og dennes familie 

· at stille en møbleret bolig til rådighed 

· at understøtte skribenten økonomisk med 1.100-1.500 euro om måneden afhængigt af, om der også er en familie, der skal forsørges 

· at opretholde sikre og sunde leve- og arbejdsforhold 

· at sikre sundhedsydelser, skolegang, offentlig transport, biblioteker og sprogundervisning 

· at udnævne en koordinator, der kan støtte gæsten og familien under opholdet 

· at koble skribenten sammen med byens undervisningsinstitutioner og litterære miljøer 

Hvilke forpligtigelser har fribyforfatterne?

Når en forfatter har fået asyl igennem fribyordningen forpligter vedkommende sig til at stille op til arrangementer, til at gæsteundervise, skrive artikler i den lokale avis, skuespil til det lokale teater, eller hvad der måtte være relevant i det konkrete tilfælde. I Norge er der flere eksempler på, at de eksilerede forfattere har bidraget til det norske kulturliv. For eksempel er iraneren Mansour Koushan kunstnerisk leder af Sulberg Teatret i Stavanger i Norge. Digteren Mansur Rajih fra Yemen har udgivet flere bøger på norsk, for eksempel digtsamlingen “Langt borte: så nær”, der blandt andet tematiserer det at være gæst i et land. Og Musa Mutaev har etableret en norsk-tjetjensk kulturforening i Trondheim. 

Hvordan er ordningen organiseret i de enkelte lande?

Det er forskelligt fra land til land. I de fleste lande er det fribyerne selv, der finansierer forfatteropholdene, mens Norge og Mexico har statslig støtte indblandet.

Norge er et af de lande, som har størst erfaring med at huse asylforfattere, og en række norske byer har haft forskellige forfulgte skribenter boende siden omkring 1997. I Norge fungerer ordningen sådan, at alle, der godkendes under ordningen, får status som kvoteflygtninge. Det betyder altså, at de optager pladser, som ellers ville blive besat af FN’s flygtningehøjkommissariat. Samtidig betyder det, at asylforfatterne får livsvarigt ophold, ret til familiesammenføring, fri bevægelighed i Schengen og norsk pas, men også at de må opgive det tidligere statsborgerskab. Og desuden betyder det, at den kommune, der huser flygtningen, får støtte fra staten.

Danmark og ICORN

Hvornår blev fribyordningen etableret i Danmark?

Den 17. april 2007 udsendte daværende kulturminister Brian Mikkelsen og daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj en pressemeddelelse om, at de i fællesskab ville tage initiativ til at etablere en fribyordning for forfulgte forfattere. I pressemeddelelsen “Brian Mikkelsen og Rikke Hvilshøj vil oprette fribyer for forfulgte forfattere” (se kilder) hedder det blandt andet: “Dette betyder, at danske byer får mulighed for at tilslutte sig ICORN.”

Den 1. juli 2008 trådte så en lov om fribyordningen i kraft. Loven betegnes “Lov om ændring af lov om litteratur” og kan findes på Kulturministeriets hjemmeside (se kilder). Ifølge loven skal kommunerne yde den økonomiske støtte til blandt andet opholdsudgifter for asylforfattere. Det er en forudsætning, at kommunerne er medlem af ICORN, og at de pågældende forfattere er godkendte af ICORN. Daværende kulturminister Carina Christensen skrev om ordningen i debatindlægget “Fribyer for forfulgte forfattere” (se kilder) vinteren 2008: “Regeringen har skabt et lovgrundlag, der giver danske byer mulighed for at invitere forfulgte forfattere til landet. Vi har også afsat en million kroner årligt til en støtteordning til de byer, der vælger at blive fribyer.

Støtteordningen skal bruges til arrangementer, udgivelser og andre aktiviteter, som kan skabe opmærksomhed omkring både forfatter og friby.”

Kulturminister Per Stig Møller bakker fuldt op om fribyordningen og siger i artiklen “Er din kommune blevet friby?” (se kilder): “Det er virkelig godt, at kommunerne nu stiller op og hjælper forfulgte forfattere til et liv frit for forfølgelse.” 

Hvilke politiske holdninger er der til fribyordningen?

Den danske fribyordning er oprettet af VK-regeringen, og der er tilsyneladende stor opbakning til ordningen i Venstre og Det Konservative Folkeparti. Begge partier har i løbet af deres fælles regeringstid slået på, at Danmark er et land præget af frihed og ytringsfrihed, og de ser ordningen som et led i en kamp for udbredelse af netop ytringsfriheden.

I forbindelse med vedtagelsen af “Lov om ændring af lov om litteratur” stillede regeringens støtteparti Dansk Folkeparti en række krav til ordningen. I “Betænkning Forslag til lov om ændring af lov om litteratur” (se kilder) gav de forskellige partiers medlemmer af Kulturudvalget deres mening til kende. Her krævede Dansk Folkeparti bl.a.:

“· at udgangspunktet for ordningen er, at den pågældende udlænding skal vende tilbage til hjemlandet, når opholdstilladelsen udløber,

· at udgangspunktet for ordningen er, at den ikke fører til en »masseindvandring« af forfulgte forfattere...

· at den pågældende og dennes eventuelle medbragte familie i det hele opfører sig ordentligt i Danmark under opholdet, efterlever formålet med fribyordningen, og indtager en ydmyg og respektfuld holdning til Danmark og danskerne,

· at fribyen (kommunen) afholder alle omkostninger ved forfatterens ophold...”

Kulturudvalgets medlemmer af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten fandt det uforståeligt, at regeringen i lovforslaget “ekskluderer en række kunstnere, som dagligt risikerer liv og frihed ved at insistere på ytringsfrihed. L 137 indeholder hverken en udstrakt hånd til musikere, filmskabere eller billedkunstnere.”

S, SF, RV og EL var endvidere skeptiske over for finansieringen af fribyordningen og stillede krav om, “at der etableres en statslig støtteordning til medfinansiering af kommunernes udgifter til fribyordningen, således at staten pålægges at refundere 50 pct. af de enkelte kommuners direkte udgifter til de enkelte kunstnere og deres familier.” 

Hvilke økonomiske problemer har der været?

Selv om loven om danske fribyer altså trådte i kraft 1. juli 2008, skulle der gå halvandet år, førend den første danske friby blev en realitet. Årsagen var økonomisk. Ifølge artiklen “Fiasko: Ingen vil betale for fribyer” (se kilder) havde kommunerne og regeringen svært ved at placere regningen for ordningen. Århus Kommune havde regnet ud, at et enkelt forfatterophold ville koste 1,3 millioner kroner, heraf gik 350.000 kroner til skat af udgifter til forfatterens forsørgelse, husleje, el, vand og varme. Århus Kommune foreslog, at regeringen og kommunerne slog halv skade, mens regeringen mente, at kommunerne alene skulle hænge på regningen. Kulturministeriet ville dog bidrage med en million kroner årligt, men kun til arrangementer med forfatterne.

1. marts 2010 fik kommunerne endelig mulighed for at få støtte til ordningen. Statens Kunstråds Litteraturudvalg afsatte således 1,2 millioner kroner til at støtte kommunerne i etableringsfasen, mens 0,8 millioner blev afsat til kulturelle aktiviteter i forbindelse med fribyforfatternes virke. Statens Kunstråds Litteraturudvalg uddeler penge hvert år.

Hvad er kritikken af fribyordningen i Danmark?

Der er flere kritikpunkter i forhold til fribyordningen i Danmark: 

·Dansk PEN kritiserer i et høringssvar til Kulturministeriet, som kan findes på danske PENs hjemmeside (se kilder), at betegnelserne ‘forfattere’ og ‘litterær virksomhed’ der benyttes i “Lov om ændring af lov om litteratur” er for upræcise og uhensigtsmæssigt begrænsende, og PEN foreslår, at andre kunstnere inkluderes i ordningen. Musikerorganisationen Freemuse er inde på samme problematik i artiklen “Musikere ønsker fribyer” (se kilder). Og det er også Franz Ernst, der er formand for Dansk Kunstnerråd - en paraplyorganisation for 23 landsdækkende organisationer for professionelle kunstnere. Han siger: “Det vil være et meget stærkt signal til omverdenen, hvis Danmark opretter en ordning, som er åben for alle slags kunstnere. Der er helt klart et stort behov for at beskytte forfulgte forfattere og journalister, men via vores internationale samarbejde har vi også talrige eksempler på, at film- og teaterfolk, tegnere og billedkunstnere samt fotografer og musikere oplever censur og forfølgelse i en række lande.” 

· Danske PEN har kritiseret den erklæring, som asylforfatterne skal skrive under på for at få ophold i en dansk friby. Forfatterne vil blandt andet skulle skrive under på, at de går ind for ligestilling og ytringsfrihed, hvilket sekretariatsleder Mille Rode anfører som problematisk. Hun siger i artiklen “Erklæring kan bremse fribyordning” (se kilder), at forfatterne i vid udstrækning kommer “fra lande, hvor de værdier, som vi beder dem om at skrive under på, langt fra er god tone. De risikerer at gøre sig selv en bjørnetjeneste, der kan give alvorlige problemer, når de vender hjem.” 

· En faktor, som ikke umiddelbart har været diskuteret, men som også kan give problemer, knytter sig til de enkelte forfattere. De fleste lande, heriblandt Danmark, tilbyder to års asyl til forfulgte forfattere. Det betyder, at de respektive forfattere får to års frirum, men hvad så bagefter? “Lov om ændring af udlændingeloven” (se kilder) søger at løse problematikken ved at anføre, at “Det er hensigten, at den enkelte forfatter under ophold i Danmark skal søge at bevare en kontakt med og tilknytning til hjemlandet. Den pågældende skal derfor så vidt muligt fortsat udgøre en stemme i hjemlandets offentlighed og kulturliv - både under og efter opholdet i Danmark. Den enkelte forfatter skal således, efter at have opholdt sig her i landet i en periode, vende tilbage til sit hjemland.” Men forfatterne vil efter to år næppe være mindre forfulgte i deres hjemland - måske snarere tvært i mod - og vil de så være tvunget til at søge videre til en ny ICORN-by? 

Hvilke danske byer er blevet fribyer?

Tre danske byer og en ø er per 2010 kommet med i fribyordningen, nemlig Frederiksberg, Odense, Århus og Fanø. De skal dele de 1,2 millioner kroner i etableringsstøtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

I juni 2010 modtog Århus som den første danske friby en udenlandsk forfatter – nemlig den 26-årige Tendai Frank Tagarira fra Zimbabwe. Siden Tendai Frank Tagarira udgav bogen “Trying to Make Sense of It” i 2009, har han været på flugt fra diktatoren Robert Mugabe. Ifølge Jyllands-Postens artikel “Her er Århus’ forfulgte friby-gæst” (se kilder) udtalte Tendai Frank Tagarira ved ankomsten til Århus: “Jeg er utroligt glad og lettet over at få lov til at komme til Århus. Jeg ser frem til til at komme ud af truslernes skygge, og i stedet nyde ytringsfrihedens klare skær. Uden ytringsfriheden har man intet, og det er derfor en ære at få lov at bo i en by, der hylder ytringsfriheden.”

Også Københavns Kommune ønsker at komme med i ordningen, selvom de ikke har fået støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Det siger overborgmester Frank Jensen, som dermed lægger en anden linje end forgængeren Ritt Bjerregaard. Frank Jensen udtaler til artiklen “Kovending: København som friby”: “Det ærgrer mig, at vi ikke kom med i første runde. Dengang var holdningen her, at regeringen er for fedtet, og det mener jeg sådan set også. Men over det står for mig ønsket om at huse en forfulgt forfatter. Det er godt for ytringsfriheden og for København som en rummelig by.” Også Københavns kulturborgmester Pia Allerslev er interesseret i at gøre byen til friby, og de to borgmestre er indstillede på at bruge op til et par millioner kroner fra 2011 og et par år frem. Samtidig forsøger de at hente støtte direkte i Kulturministeriet.

Kilder

Love

Kulturministeriet: Lov om ændring af lov om litteratur. www.kum.dk, 2008-03-06.
Integrationsministeren: Lov om ændring af udlændingeloven. 2008-03-27.

Hjemmesider

Her kan man læse om programmet, finde en liste over ICORN-forfattere og læse webmagasinet Babel.
Her kan man læse om forfattersammenslutningens arbejde og idealer.
Her kan man blandt andet læse PENS kommentarer til fribyordningen og til den danske lovgivning i den forbindelse.
Her kan man læse Lov om ændring af lov om litteratur

Pressemeddelelser

Jensen, Frank og Pia Allerslev:
København som friby. www.piaallerslev.kk.dk, 2010-03-05
Kulturministeriet: Brian Mikkelsen og Rikke Hvilshøj vil oprette fribyer for forfulgte forfattere. www.kum.dk, 2007-04-17.

Artikler og debatindlæg

Hansen, Jens Arvid Spærhage:
Her er Århus’ forfulgte friby-gæst. Jyllands-Posten, 2010-06-15.
Nielsen, Hanne Fall:
Kovending: København som friby. Jyllands-Posten, 2010-03-03.
Schauser, Søren:
Er din kommune blevet friby?. Berlingske Tidende, 2010-03-01.
Krasnik, Benjamin:
Kulturministeren redder fribyer. Kristeligt Dagblad, 2009-08-13
Kassebeer, Søren og Lindberg, Kristian:
Ny chance for forfulgte forfattere,. Berlingske Tidende, 2009-08-12
Ritzau:
Ingen vil betale for fribyer. Jyllands-Posten, 2009-08-04
Beck Nielsen, Jens:
Danske fribyer er spøgelsesbyer. Kristeligt Dagblad, 2009-08-01
Opinion:
V og K svigter forfattere på flugt. Berlingske Tidende, 2009-08-01
Dørge, Henrik:
Værdipolitik: en gratis omgang. Weekendavisen, 2009-07-10
Christensen, Carina:
Fribyer for forfulgte forfattere. Kristeligt Dagblad, 2008-11-22.
Hornemann, Johanne Duus:
Danmark får ingen fribyer for forfulgte forfattere. Kristeligt Dagblad, 2008-11-08.
Ritzau:
Erklæring kan bremse friby-ordning. Jyllands-Posten, 2008-04-16.
Raahauge, Anders:
Musikere ønsker fribyer. Jyllands-Posten, 2008-01-12.

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning i Fribyer