Hvad karakteriserede den tid og det samfund, Bonnie og Clyde blev født ind i?
I begyndelsen af 1900-tallet ernærede en stor del af indbyggerne i de amerikanske sydstater sig ved bomuldsproduktion. De store jordejere, der ejede markerne, lejede arealerne ud til småbønder, også kaldet fæstebønder, som betalte for lejen med en procentdel af deres høst. Fæstebondefamilierne levede meget spartansk, og de få penge, de kunne tjene, blev hurtigt omsat til tøj og mad. Familierne hjalp hinanden, så godt de kunne, og således kunne de små bomuldssamfund akkurat holde skindet på næsen.
Grundlaget for fæstebøndernes overlevelse var hovedsaligt høje priser på amerikansk bomuld. 1. Verdenskrig (1914-1918) rasede i Europa, hvor landbruget stort set stod stille. Men da krigen sluttede, blomstrede det europæiske landbrug atter op, og priserne på amerikanske landbrugsprodukter faldt tilsvarende. Det ramte især de helt små amerikanske landbrug, der ikke længere kunne leve på storbøndernes nåde. Fæstebønderne gav op og flyttede fra landet til byerne, hvor de søgte arbejde i den voksende industrisektor. Men snart blev industrivirksomhederne ramt af en krise af verdenshistorisk omfang:
I september og oktober 1929 krakkede Wall Street-børsen i New York, og krakket sendte økonomiske chokbølger gennem hele verden. Krakket blev indledningen til, hvad der senere skulle blive kendt som Den store Depression, en økonomisk afmatning og recession, der først for alvor begyndte at stilne af, da Franklin D. Roosevelt indtog præsidentembedet i USA i 1933 og umiddelbart derefter gennemførte reformpakken New Deal (læs mere om perioden i FaktaLink-artiklerne “Wall Street-Krakket 1929” og “Finanskrisen”)
Hvilken baggrund havde Clyde?
Clyde Chestnut Barrow blev født 24. marts 1910 i Telico, Ellis County, Texas, som det femte barn i en søskendeflok på syv. Som barn klarede han sig godt i skolen, men brød sig ikke meget om den. Ifølge journalisten Jeff Guinn, der har skrevet biografien “Go Down Together: The True, Untold Story of Bonnie and Clyde” (se kilder) om parret baseret på omfattende research, havde Clyde et voldsomt temperament, var hævngerrig og bar nag, og agerede særdeles voldeligt i slagsmål med andre drenge. Han lærte sig selv at spille guitar og var i øvrigt en god skytte.
Hans far, Henry Barrow, var fæstebonde, men måtte til sidst give op over for de faldende bomuldspriser. Familien pakkede prærievognen og satte kursen mod bydelen West Dallas, det værste slum i hele Texas. I det sumpede og fugtige område med åbne kloakker og mudrede gader slog nybyggere telte op. Barrow-familien havde intet telt, så de sov under deres hestevogn. Familien havde endnu færre penge til mad, end før de flyttede til byen, og var delvist afhængig af Frelsens Hærs uddelinger af gammelt brød. Faderen Henry indsamlede og solgte skrot, og de få penge, han tjente ved salget, blev brugt på tøj, mad og lidt byggematerialer, der hen ad vejen blev til et skur, som familien flyttede ind i.
Clyde, der indtil sin 15-års fødselsdag var gået under det landlige kælenavn ”Bud”, blev fascineret af byens muligheder. Han elskede byens moderne luksus, og han ville have det hele: smart tøj, musikinstrumenter og piger. Clyde arbejdede på flere forskellige fabrikker, men tjente ikke nok til at realisere drømmen om en saxofon og et pænt sæt tøj.
Han så vældigt meget op til sin syv år ældre storebror, Buck, der var flyttet til byen før resten af familien, og i flere omgange havde været på kant med loven i forbindelse med en række fjerkrætyverier. Clyde begyndte at assistere Buck i tyverierne, men havde samme uheld som sin bror: Han blev kendt af politiet, der herefter begyndte rutinemæssigt at tage ham ind til afhøring i sager uden åbenlyse mistænkte. Clyde opfattede det som chikane, og politiets adfærd fik ham til at miste den sidste rest af tro på, at en ærlig levevej kunne skaffe ham de materielle goder, han drømte om. Han begyndte at stjæle biler, og herfra gik det slag i slag. I 1929, da Clyde var bare 19 år gammel, stjal han og storebror Buck et pengeskab. Buck blev fanget og idømt en straf på fire års fængsel, som han kom til at afsone i Huntsville, Texas’ ældste fængsel, der var kendt for at have nogle særdeles modbydelige afdelinger.
Hvilken baggrund havde Bonnie?
Bonnie Elizabeth Parkers opvækst er ikke beskrevet nær så indgående, i Jeff Guinns ellers grundige og velresearchede biografi “Go Down Together: The True, Untold Story of Bonnie and Clyde” (se kilder). Det skyldes, at der eksisterer knap så mange historiske kilder om hende. Hun blev født 1. oktober 1910 i Rowena, West Texas, som den mellemste af tre søskende. Hendes far tjente gode penge som murer, men da han døde i 1914, ændrede familiens økonomiske situation sig drastisk, og moren og de tre børn blev tvunget til at flytte. Familien fik husly hos Bonnies bedsteforældre i Cement City, Dallas’ industrikvarter, der var navngivet efter de mange betonbygninger. Bonnies mor, Emma, fik arbejde som syerske, og hendes løn sikrede familiens overlevelse. Men Bonnies mor var meget bevidst om familiens sociale deroute, og hun var aldrig sen til at minde sine børn om, at familien inden farens død havde levet under bedre økonomiske kår.
Mens Bonnies to søskende opførte sig pænt, var hun selv en ballademager. Hun elskede opmærksomhed, et træk hun bevarede livet igennem, lavede altid ballade, og hun sloges meget i skolen. Hun blev tidligt populær hos drengene, sang altid og ville være berømt. I puberteten blev hun besat af tøj og make-up, mens hun drømte om at komme til Broadway, Hollywood eller blive en berømt digter. Drømme som disse var ingenlunde umiddelbart realiserbare for en slumpige som Bonnie, mens det at finde en mand, der kunne forsørge hende, var inden for rækkevidde. De fleste piger fra slummen brugte derfor årene fra puberteten og frem på diverse romantiske udflugter, hvorefter de blev tidligt gift, fødte børn og gentog deres mødres liv i fattigdom.
Bonnie fulgte også i første omgang samme mønster. Allerede kort før sin 16 års fødselsdag blev hun gift med Roy Thornton, men ægteskabet varede kun et par år. Bonnie ville gerne have børn, men ifølge både hendes mor og Clydes søster var Bonnie givetvis steril grundet et tidligt gynækologisk indgreb. Hun arbejdede som servitrice, men klædte sig langt dyrere, end en servitriceløn kunne række til, og det har siden ført til spekulation om, at hun supplerede sit officielle arbejde med et arbejde som prostitueret. At skaffe sig ekstra indtægter på den måde var ikke unormalt for slumpiger på den tid, og Bonnie ønskede ligesom Clyde at få del i den materielle velstand, hun så blandt byens bedre stillede borgere.
